- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3688,3689,3690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - quechua ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

quesal

Qvistgaard

quesal (da. [kæ’sa’l]) (aztekisk quetzalli
halefjer) (Pharo’machrus mo’cinno), fugl
af trogonernes orden. Hannens halefjer
stærkt forlænget. Guatemala; den hellige
fugl hos Méxicos og Ml-Amer.s
forhistoriske kulturfolk.
Quesnay [kæ’næ], François (1694-1774),
fr. økon. forfatter og læge. Grl. den
fysiokratiske skole.
Quesnel [kæ’næl], Pasquier (1634-1719),
fr. teolog, en af jansenismens førere; hans
kommentar til N. T. (Réflexions morales
1687) fordømtes af paven 1713.
Quételet [ke’tlæ], Jacques (1796-1874),
helg. astronom og statistiker. Q
interesserede sig stærkt for antropometri og
opstillede i sine talr. arbejder begrebet et
gennemsnitsmenneske ikke blot som en
ståt. regneenhed, men som en realitet, en
type. Denne tanke er senere blevet stærkt
kritiseret.

Quetta (eng. [’kwæta]), ind. Kwatah ei.
Shälkot, hovedstad i Balüchistän,
Pakistan; 64 000 indb. (1941).
Jernbanecentrum.

quetzal [kæ’tstfl] (aztekisk quetzalli
hale-fjer), mønt i Guatemala; - 100 centavos.
Quetzalcoatl [kætsalko’atl], mexicansk
guddom om hvilken sagnet fortalte, at
han engang ville vende tilbage til Jorden,
dette sagn kom de sp. erobrere til nytte,
queue [kø] (fr.), hale; da. stavemåde: kø.
Queuille [kö:j], Henri (f. 1884), fr.
politiker. Socialradikal, deputeret fra 1914,
medl. af soc. rad. ministerier 1925-27,
1932-34, 1937-40. Tilsluttet
modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Juli—
aug. 1948 min. under André Marie, fra
sept. 1948 ministerpræsident og
finans-min. i kabinet af midterpartierne, viste
stor forhandlingsevne.
Quevedo y Villegas [kæ’Øæöa i Øi’ljægas],
Francisco Gömez de (1580-1645), sp.
forfatter, har forsøgt sig i alle genrer, men
er især berømt for gavtyveromanen EI
gran Tacaho (ærkekæltringen) (1626).
Quiberon [ki’brä], halvø på Bretagnes

sydkyst; sardinfiskeri,
quick-step [’kwik-stæp] (eng:
hurtigtrin), mod. selskabsdans i 4/4 takt, en af
de 4 turneringsdanse, udgået fra fox-trot.
qui’cunque [kvi’kuijkva] (lat:
hvemsom-helst der) kaldes ofte efter
begyndelsesordet det athanasianske symbol.
Quidde [’kvida], Ludwig (1858-1941),
ty. historiker og politiker. Har bl. a.
skrevet Völkerbund und Friedensbewegung
(1920) og Die Schuldfrage (1922). Nobels
Fredspris 1927.
’quid pro ’quo [kv- -kv-J (lat.), et for
andet; forveksling,
quieto [kwi’æto] (ital.), mus., roligt,
quillajabark (araukansk quillay), anden

stavemåde for kvillajabark.
quilting [’kv-] (lat.cu/ci’/a pude),
sammensyning af to tynde stoflag m. et
mellem-ligg. tykkere, ofte af kartet uld. q kendes

Vidkun Quisling.

Berthe Qvistgaard.

Snorequilting.

fra hjemmedragter omkr. 1760; snoreq,
sammensyn. af to lag stof f. eks. silke og
gaze. Reliefvirkningen fremkommer ved
snore, der efter mønstersyning fra
vrangsiden trækkes ind ml. stoflagene. Anv.
ved piqué-syning.
Quimper [kæ’pæ:r], fr. by i Bretagne
(dept. Finistére); 20 000 indb. (1946).
Fiskerihavn og forsk, industri.
Quinault [ki’no], Philippe (1635-88), fr.
dram. forfatter til sødladne tragedier.
Fandt sit egl. felt som tekstforf. til
Lullys operaer.

Quincey, de, se De Quincey.

Quinckes ødem [’kv ] (efter d. ty. læge
H. J. Quincke (1842-1922)), allergisk
sygdom, hvorved der pludselig kommer
afgrænsede midlertidige
vædskeansamlin-ger i det subkutane væv (ødem).

Quincy [’kwinzi], sydøstl. industriforstad
til Boston, Mass., USA; 82 000 indb.
(1945).

quinqua’ge’sima [kvirjkva-] (lat: den
50.), fastelavnssøndag (den 50. dag før
påske).

quinta es’sentia [’kv-] (lat: det femte
væsen), æteren, som Aristoteles anså for et
femte element ved siden af jord, vand,
luft, ild.

quintal (fr. [kæ’tal], eng. [kwintf]) (lat.
centum 100, via Byzans og arab.), ældre
vægtenhed = 100 pund. I metersystemet
= 100 kg. I Engl. og USA = 1
hundred-weight. 1 Portug. og Bras. = 58,8 kg. I
Span., Chile, Peru og Ecuador = 46,01
kg.

Quintana [kin’tana], Manuel José
(1772-1857), sp. digter og politiker; stærkt
patriotisk poesi.

Quintili’an(us) [kvin-], Marcus Fabius(ca.
35-ca. 95), rom. retor. Hovedværk: De
institutione oratoria (lærebog i talekunst).

quintillas [kin’tiljas] (sp. quinto 5),
portug. quintilhas, form for 5-liniede
strofer med to rim i vilkårlig følge.

quintus [’kvin-] (lat.), den femte.

’qui pro ’quo [kvi- -kvo] (lat.), en for
anden; forveksling.

quipu [’kipu], i forhist. Perü et
snoresystem med knuder til optællinger og be-

Quipu. (Nationalmuseet).

regninger. Navnet knudeskrift er
fejlagtigt, da q ikke brugtes til optegning af
tekster.

Quirinal [kvirin’a’l], en af Roms 7 høje og
det derpå liggende palads (Palazzo del
Quirinale), opf. 1574 som pavelig
sommerresidens; 1871-1946 kongeslot.
Qui’rinus [kvi-], i rom. rel. en gud af den
gl. gudetrehed Jupiter, Q og Mars. Q har
sikkert opr. været stammegud for et folk,
der har været med til at skabe det ældste
Rom. I hist. tid var Q-s art og karakter
helt gået i glemme. På Quirinal-højen lå
Q-s tempel,
qui’ritter [kvi-] (lat. quirites), officiel
tiltaleform t. de gl. romere,
qui s’excuse s’accuse [ki sæks’ky:z
sa’ky:z] (fr.), den, der undskylder sig,
anklager sig selv.
quisling [’kvis-] (no., efter Vidkun
Quisling), skældsord for et i Tyskl.s
(nazismens) interesse virkende
regeringsmedlem (-chef) i et af tyskerne besat land
under 2. Verdenskrig samt overhovedet for
en person, der i strid med folkets
ønske samarbejder m. en okkupationsmagt.
Quisling, Vidkun (1887-1945), no.
politiker. Officer, ydede som Nansens
nærmeste medhjælper humanitært arbejde i

Sovj. 1922-33, gik ind for vesteur.
forståelse med Sovj., men vendte sig 1930
skarpt mod kommunisterne. Fik 1931
majortitel. Støttede Bondepartiet;
forsvarsminister under Kolstad og
Hund-seid 1931-33, svækkedes ved heftige og
ubevislige angreb på Arbejderpartiet.
Stiftede 1933 no. nationalsoc. parti,
»Nasjonal Samling«, der dog ikke nåede
nogen udbredelse af betydn., så lidt som
Q-s blad »Fritt folk«. Fra 1936 i
personlig kontakt m. ledende nazistkredse i
Berlin. Opfordrede dec. 1939 i Berlin Hitler
til at besætte No., modtog pengesummer
og gav tilsagn om regeringsdannelse,
ligesom Q gav meddelelser om no.
militærberedskab til tyskerne. Søgte 9. 4. at tage
magten og proklamerede sig selv som
statsmin. i radioen, men afvistes af
kongen og embedsmændene og fik trods
Hitlers støtte ikke hjælp fra ty.
militærledelse, kom i skarp modsætning også til
Terboven. Fra 25. 9. 1940 fik NS magten
i det af Terboven udnævnte rigsråd, men
Q stod udenfor. 1. 2. 1942 opnåede Q at
blive statsmin., men ikke »statschef« og
måtte finde sig i, at Terboven fortsatte;
søgte at skærpe nationalsoc. kurs ud over,
hvad tyskerne fandt hensigtsmæssigt,
men havde ikke den egl. magt i No.
Meldte sig 9. 5. 1945 til Oslos politi;
dødsdømt efter proces aug.-sept. s. å.,
bekræftet af højesteret. Henrettet
(skydning) på Akershus 24. 10. 1945.
(Portræt).

Quito [’kito], Ecuadors hovedstad, i 2850
m højde i det frugtbare, intensivt dyrkede
Q-bassin (2100-2900 m o. h.), hvor majs,
byg og kartoffelmarker omgives af
blågrønne eucalyptuslunde. Bane til
Guaya-quil; 211 000 indb. (1947).
qui vivra, verra [ki viv’ra væ’ra] (fr.),
den, der lever, vil få at se; tiden vil vise
det.

Qum [yom], by i Iran 120 km. SV for
Tehrån; 52 600 indb. (1941). Oaseby,
shiittisk valfartssted,
quod ’erat demon’strandum [kv-] (lat:
hvilket skulle bevises), slutformel i mat.
beviser; forkortet q. e. d.
’quod ’felix faus’tumque ’sit [kv–kv-]
(lat: gid det må bringe held og lykke),
begyndelsen til teksten af det akademiske
borgerbrev i Danm.
quod licet ’Jovi, non licet ’bovi [kv-]
(lat.), hvad der er Jupiter tilladt, er ikke
tilladt en okse.
quod ’non est in ’actis, ’non est in
’mundo [kv-] (lat.), hvad der ikke står
i dokumenterne, eksisterer ikke.
quo ’modo [kv-] (lat.), hvorledes;
fremgangsmåde,
quorum [’kvo:-] (lat.), det antal medl. af
en forsaml., som skal være til stede, for
at der kan vedtages en gyldig beslutning.
Quotidien, Le [la koti’djæ] (fr: den
daglige), fr. dagblad; grl. 1922; ophørt,
quo usque ’tandem [kvo’uskva] (lat.),
hvor længe endnu? (begyndelsen til
Ciceros 1. tale mod Catilina),
quo ’vadis ’Domine [kvo] (lat: Herre,
hvorhen går du ?), ifl. legenden Peters
spørgsmål til Kristus, da Peter søgte at
unddrage sig martyriet. Kristus svarede:
Til Rom for at korsfæstes for anden
gang. Peter vendte om og led
martyrdøden. - Quo vadis?, berømt roman
af H. Sienkiewicz over dette motiv.
’Qutdligssat, anden stavemåde for
Kut-dligssat.

q. v., fork. for lat. quod videas se dette

(litt.-henvisn.),
qvin’ti’n, d. s. s. kvintin.
Qvist, Søren Peter (f. 1882), da. journalist,

red. af »Fyns Tidende« fra 1922.
■Qvistgaar’d, Berthe (f. 1912), da.
skuespillerinde. 1931-33 på Det Kgl. Teaters
elevskole, siden knyttet til forsk,
privatscener, senest v. Frederiksberg Teater.
Har spillet mod. karakterroller med
vittigt og følsomt talent og megen psyk.
indsigt (Wycherleys »En Kone Fra
Landet«, Strindbergs »Frøken Julie«,
Amanda i Coward’s »Privatliv« o. a.).
Filmdebut 1935. (Portræt).

3688

3689

3690

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free