- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3700,3701,3702

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ... - radio - radio- - radioaktivitet - radioapparat - radio-avisen - radiobrandrør - radiobrev - radiobølger - radiobåke - Radio City - Radio Corporation of America - Radio Danmark - radio-ekko - radiofoni - radiofonimodtager - radiofyr - Radiohuset - radiohøjdemåler - radiokompas - radiolarier - radiolicens - radiolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

radikaloperation

radiolog

linien. Vendte sig efter 1945 mod
grænseflytning, bragte sept. 1947 min. Knud
Kristensen i mindretal i Folketinget;
gik tilbage v. efterflg. valg okt. s. å.,
særlig på landet, fik 144 000 stemmer
(10 mandater). Ledende Bertel
Dahlgaard, Jørgen Jørgensen.

radikaloperation (lat. radix rod),
operation, hvor alt sygt væv fjernes;
benævnelsen benyttes særlig om operation for
brok, hvor både broksækken fjernes, og
det svage sted i bugvæggen lukkes.

Radikalsocialister, fr. parti, opr.
udskilt fra øvr. Radikale 1893,
fremtrædende efter 1899, vandt efterh: tilslutn.,
især i provinsen. Gik efter 1919 ind for
Folkeforbundsidealer og afspænding i
forh. t. Tyskl. (Herriot); ved magten
1924-26, 1932-34; under Daladier i
samarb. m. socialisterne i Folkefronten
1936-38, derpå ledende i forståelse m.
moderate grupper, fik hovedansvar for
krigen 1939 og sammenbruddet 1940.
Stærkt tilbage v. valgene 1945, men
hævdede bet. indflydelse i lokalstyret og især
fra 1947 i samarbejdet ml.
midterpartierne.

Radikal Ungdom, da. ungdomsforening,
grl. 1911 i tilslutn. t. Radikale Venstre.
Udg. bladet »Radikal Ungdom«. Har
efter 2. Verdenskrig understreget
partiets traditionelle standpunkt i
forsvarssagen.Ca. 100 lokalforen., godt 7000 medl.

radi’kan’d (lat. radicandum (det) hvoraf
roden bør uddrages), mat., ved
roduddragning den størrelse, der står under
rodtegnet, altså den, hvoraf roden skal
uddrages.

radiku’litis (lat. radicula lille rod -f
-itis), betændelse af nerverødderne, de
nervebundter, der udgår fra rygmarven
og fra hjernens underside.

radio (lat. radius stråle), fork. betegn,
for radiotelegrafi, radiotelefoni og
radiofoni.

radio- (lat. radius stråle), strålings- (f.eks.
vedr. varme-, elektromagnetisk og
radioaktiv stråling); foran et grundstofs navn
betegner r en radioaktiv isotop af
stoffet (f. eks. radiofosfor).

radioaktivitet (lat: strålevirksomhed)
er den egenskab hos grundstoffer med
atomvægte større end 206 til stadighed
og uden ydre foranledning at udsende
stråling, samtidig med at de omdannes
til andre grundstoffer, r opdagedes 1896
af Becquerel hos uran, og i 1898 fandt
Pierre og Marie Curie radium og
polo-nium i uranmineraler. Der udsendes 3
forsk, slags stråling fra de radioaktive
stoffers atomkerner: a (alfa)-og
ß(beta)-stråling, der hver kan være ledsaget af
V (gamma)-stråling. Ved udsendelse af
en a-partikel, der er en heliumkerne
med kerneladning 2 og atomvægt 4,
dannes et nyt grundstof, hvis atom-nr.
og atomvægt er henh. 2 og 4 lavere. Ved
udsendelse af en ß-partikel, der er en
elektron med forsvindende vægt og
ladningen -1, dannes et nyt grundstof med
samme atomvægt, men med
kerneladning forhøjet med 1. De nydannede
grundstoffer er oftest igen radioaktive,
hvorved der dannes radioaktive familier
med mange generationer.
Uran-radium-familien har 15 led, thoriumfamilien 12
og actiniumfamilien 12 led, og deres
slutprodukter er de tre kendte stabile
blyisotoper. Hvert radioaktivt stof har
sin karakteristiske halveringstid, som er
den tid, der går, indtil halvdelen af
stoffet er omdannet, og som varierer fra
1.4-1010 år (thorium) til 10-6 see.
(RaC1 (et af leddene i radiumfamilien)).
Overlades stoffet til sig selv, vil der
indstille sig en ligevægt, hvor der for
hvert stof dannes lige så mange atomer
pr. see, som der nydannes af det
foregående, og hvor stofmængderne vil være
proportionale med halveringstiderne. Ved
atomkerneomdannelser kan frembringes
kunstig r for alle andre grundstoffer.

radioapparat, populær betegn, f.
radiofonimodtager.

radio-avisen, i dagl. tale betegn, f.
Pressens Radioavis.

radiobrandrør, brandrør, der
automatisk virker, nar det kommer i nærheden

3700

af målet, idet fra r udsendte radiobølger
reflekteres fra målet og derved bringer
projektilet til sprængning.

radiobrev, skibs-radiotelegram til nedsat
takst; befordres pr. post ml. landstation
og adressat.

radiobølger udstråles fra en antenne, der
tilføres højfrekvente strømme, r udbreder
sig med lysets hastighed, og da der hvert
sek. udsendes et antal bølger lig med
svingningstallet, bliver bølgelængden
300 000 km divideret med frekvensen.
Bølgelængder i radiotekn. ligger ml. 1 cm
og 30 000 m. Udbredelsesforholdene er
stærkt afhængige af bølgelængden, idet
bølgerne når modtageantennen dels som
direkte stråling langs Jordens overflade og
dels som indirekte stråling, der
tilbagekastes i ioniserede luftlag,
Heaviside-laget og Appleton-laget. Lange bølger,
1000-30 000 m, er særlig egnet for store
afstande, den gunstigste bølgelængde
vokser med afstanden. Mellemlange bølger,
100-1000 m, er særlig egnet for
afstande under 1000 km, og rækkevidden
er betydelig større ved nat end ved dag.
Korte bølger er særlig egnet for meget
store afstande, og belysningsforholdene
på den ml. stationerne liggende
strækning er af stor betydn.; ligger strækningen
i mørke er de længste bølger fordelagtigst.
Inden for en zone, »skip distance«, omkr.
stationen er det praktisk talt umuligt at
høre senderen. Ved ultrakorte bølger og
mikrobølger kommer kun den direkte
stråle i betragtning, og rækkevidden er
i praksis begrænset til den optiske
synsvidde mellem sende- og modtageantenner.

radiobåke (mnty. bake højt sømærke),
automatisk ei. fjernstyret radiofyr. Anv.
ved lufthavne til sikring af indflyvning
i usigtbart vejr (jfr. båkelanding).

Radio City [’ræ:dio: ’siti] (amer:
radiobyen), fællesbetegn. for fem skyskrabere
i New York; påbegyndt 1931. Huser bl.a.
to af Amer.s største radiostationer. RCA
Building 260 m, RKO Building 125 m.

Radio Corporation of America
[’ræ:-dio: kårp3’ræ:Jan sv s’mæraka] (RCA),
amer. firma, der fabrikerer radiomateriel
og driver radioforbindelser. Overtog 1919
det amer. Marconi-selskab. Samarb. m.
National Broadcasting Co.

Radio Danmark, da. frihedssender på
30,9 m (9705 kHz), der påbegyndte
nyheds- og propagandaudsendelser på da.
i febr. 1941. Senderen lå i England.

radio-ekko. På korte bølger kan
fremkomme r hidrørende fra, at radiobølgerne
går rundt om Jordkloden såvel ad den
korteste som ad den længste storcirkel
ei. ved radiobølger, der går flere gange
rundt om Jorden. Ved
fjernsynsudsendelser kan r opstå ved radiobølgernes
refleksion fra bygninger, bjergsider o. 1.,
og der vil herved opstå
»spøgelsesbille-der« på skærmen, såfremt tidsforskellen
er stor.

radiofo’ni’ (broadcasting, radiospredning),
udsendelse af et lydprogram til en
ubegrænset lytterkreds. Kan enten foregå på
lange bølger (1000-2000 m),
mellembølger (200-550 m) ei. ultrakorte bølger
(under 10 m). For internat, r bestemt for
aflytning i fjerne lande benyttes korte
bølger (11-50 m). Ved studieudsendelser
opstilles mikrofonen i et lydreguleret rum
(studie), og kontrollen med udsendelsen
foregår fra et regierum, der har vindu
mod studiet og er lydisoleret fra dette.
Ved udsendelser, der foregår uden for
studierne (transmissioner), indsendes
programmet pr. kabel ei. ved små
transportable radiosendere (reportagesendere). Til
gengivelse på et senere tidspunkt optages
programmerne på lydbånd
(magnetofon-bånd) ei. lydplader (voks- og
lakplader). Denne lydregistrering kan foregå
i radiofonibygningen ei. ved transportable
anlæg i biler. Alle linier fra studier,
trans-missionssteder og lydregistreringsanlæg
samles i kontrolrummet, hvorfra
programmerne udsendes i endelig form til
radiofonistationerne. (Hertil tavle).

radiofonimodtager, populært kaldet
radioapparat. Til lokalmodtagning
benyttes detektormodtager, hvor de fra
antennen modt. højfrekvente strømme

370I

ensrettes og forstærkes inden gengivelsen
i højttaleren. Til fjernmodtagning anv.
s u permod tage re hvor de højfrekvente
strømme omdannes til mellemfrekvens,
ensrettes og forstærkes. Herved opnås en
mere følsom og selektiv modtager. En r
er hyppigst indrettet for tilslutning til
stærkstrømsnettet. En
universalmodtager kan benyttes både v. jævnstrøm
og vekselstrøm. (111. se tavle Radio).

radiofyr, radiosendestation, der 1) under
flyvning anv. som hjælpemiddel, der
mods. luftfyret kan benyttes i usigtbart
vejr. Man skelner ml. alm. r,
radiovinkel-fyr (radio-range) og roterende r
(fler-strålefyr). Almindelig r er en
jordstation, der udsender radiosignaler
kontinuerligt i alle retn., medens ved
radio-vinke lfy ret signalerne udsendes i
bestemte (i reglen 2 ei. 4) retn. Roterende
r udsender radiosignaler i mange retn.,
men efter et andet princip end alm. r,
der kun kan benyttes til radiopejling.
Roterende r og radiovinkelfyr kan
derimod anv. til bestemmelse af flyveretn.,
det sidstnævnte dog kun, når man flyver
på et af vinkelbenene, d. v. s. på fast
kurs mod ei. fra vinkelfyret; 2) søv., af
skibe benyttes til positionsbestemmelse.
r (ofte ved fyrstationer) udsender i tåge
periodisk og i gruppe med andre r
radio-tågesignaler, som kan opfanges og
retningsbestemmes med skibenes
radiopejle-apparater.

Radiohuset i Kbh. påbegyndtes i 1938,
indflytningen i størstedelen af huset skete
i 1941, men R var først helt færdigt i
1945. Der findes 6 store og et lign. antal
små studier samt udover administra-

tionslokaler en koncertsal med plads til
1200 mennesker. R er udført således, at
hvert studie er et selvstændigt hus
opført i tegl, koncertsalen er overdækket
med en skalkonstruktion, og kontorbygn.
er udført som skeletkonstruktion.
Arkitekt var Vilh. Lauritzen, ingeniør prof.
dr. techn. Chr. Nøkkentved og efter
dennes død civiling. O. Brødsgaard for
konstruktioner og civiling. V. L. Jordan for
akustik. Byggesum 12 mill. kr.

radiohø jdemåler, spec.
flyveinstrument, der registrerer den tid, det tager
en radiobølge at nå fra flyvemaskinen
ned til Jorden og tilbage igen. Tiden er et
mål for flyvehøjden, som aflæses på
instrumentet.

radiokompas, flyvetekn., pejleapparat,
med hvilket man (på en kompasrose)
kontinuerligt kan aflæse pejlingen til et
radiofyr.

radio’la’rier (lat. radiolus lille stråle), or-

den af slimdyr, oftest m. kunstfærdigt
kugleformet skelet af kiselsyre.
Pseudo-podierne fine, trådformede. Pelagiske
havdyr.

radiolicens, årlig afgift for hvert
modtagerapparat. Indførtes 1925 i Danm. v.
statens overtagelse af radiofonien; i
finansåret 1949-50 var r i Danm. 15 kr.
radio’lo’g (radio- + -log), læge,
special-udd. i røntgenundersøgelse og
-diagnostik samt i radium- og røntgenbehandl.

3702

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free