- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3703,3704,3705

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - radiologi - radiometer - radionavigation - radiopejling - radiopejling af urocentrer - Radio Pictures - radio-range - radiorør - Radiorådet - radiosender - radiosonde - radiostyrning - radiostøj - radiotelefoni - radiotelegrafi - radiotelegrafstationer - radiotelegram - radioterapi - radiothorium - Radiotjänst, ab. - radiovinkelfyr - radise - Radistjev, Aleksandr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

radiologi

Radistjev

radiolo’gi’ (radio- + -logi), læren om
radium- og røntgenstrålernes anv. i
læge-vidensk. ved erkendelse og behandl, af
sygdomme,
radio’me’ter (radio- + -meter), apparat,
opfundet 1875 af Crookes til påvisning
af varmestråler, r består af en lille mølle
med vinger af glimmer, der er sværtet på
den ene side, og som er anbragt i en
glasbeholder, hvor luften er fortyndet til ca.
0,03 mm kviksølvtryk. Når møllen
udsættes for varmestråler, løber den rundt,
fordi de sværtede sider opvarmes
stærkest og derved kaster luftmolekylerne
tilbage med forøget hastighed, så at der
optræder en rekylvirkning,
radionavigation, stedbestemmelse v. hj.
af radiobølger. Kan foregå ved pejling ei.
ved f. eks. hyperbelnavigation,
radiopejling, bestemmelse af retningen
til en radiosender (et radiofyr ei. en alm.
radiofonistation) v. hj. af et pejleapparat

Radiopejling fra jordstation til luftfartøj.

i forb. med en drejelig rammeantenne.
Ved pejling ml. en flyvemaskine (ei. et
skib) og to jordstationer fås to retninger
(krydspejling), hvis skæring angiver
maskinens position,
radiopejling af urocentrer, meteor.
Ved alm. radiopejling fra to modtagere,
hvis indbyrdes afstand kendes, kan man
pejle sig til stedet for elektr. udladninger,
der giver en karakteristisk støj i en
modtager. Derved kan man bestemme et
tordenvejrs position på fl. hundrede km
afstand.

RadioPictures [’ræ:dio: ’piktlarz] (amer:
radio-billeder), amer. filmselskab. Alm.
betegn. R. K.O., d. v. s. Æadio Xeith
Or-pheum. Stiftet 1930.
radio-range [’ræidiou-’ræinds] (eng. range

kæde), d. s. s. radio vinkelfyr.
radiorør, elektronrør i radiosender ei.
modtager.

Radiorådet, en af undervisningsmin.
udnævnt forsamling, der under ansvar for
ministeren har ledelsen af
Statsradiofonien. Rådet fastsætter de alm. principper
for Statsradiofoniens virksomhed og er
ansvarlig for, at udsendelserne er af
alsidig kulturel og oplysende art. Den dagl.
drift forestås af en af ministeren efter
indstilling af R ansat direktør. Af
rådsmedlemmerne udnævnes 11 af
undervisningsmin. (heraf 6 repr. for lytterne);
desuden vælger de i rigsdagens
finansudvalg repræsenterede partier et medlem
hver.

radiosender, se radiotelefoni og
radiotelegrafi.

radiosonde, ballonbåret apparat til
fremskaffelse af meteor, observationer
fra atmosfærens store højder, r består
af en let lille radiosender, sammenbygget
med termometer, barometer og
fugtighedsmåler på en sådan måde, at
frekvensen påvirkes skiftevis af disse
instrumenters visning. Man kan da af de aflyttede
frekvenser aflede temp., lufttryk og
fugtighed på det sted, hvor r befinder sig.
Resultater af r-observationer finder
stadig større anv. i den dagl. vejrtjeneste,
radiostyring, fjernstyring ad trådløs vej.
radiostøj, støj ved radiomodtagning.Man
skelner ml. atmosfærisk støj hidrørende
fra elektr. udladninger i atm. og
industriel støj fra elektromotorer m. v.
radiotelefoni, trådløs telefoni, blev først
demonstreret af Valdemar Poulsen 1906.
r benyttes især ved forb. over store
afstande, f. eks. ml. kontinenterne, hvor
anv. af kabeltelefoni er udelukket af
tekn. ei. økon. grunde, samt ved forb.

med bevægelige stationer (flyvemaskiner,
skibe og biler), hvor forb. kun er mulig
ved radio. Når tilslutning til telefonnettet
skal være mulig, må anlægget omfatte
sender, modtager og terminal, der er
knudepunktet, hvorfra telefonstrømmene
fordeles ml. telefonlinie, sender og
modtager. I senderen bringes
antennestrømmen til at variere i takt med
telefonstrømmen, idet det ved
amplitudemodulation (AM) er strømmens øjeblikkelige
styrke og ved frekvensmodulation (FM)
dens frekvens (bølgelængde) der varierer.
I modtageren omdannes de vekslende
højfrekvente strømme til lavfrekvente
vekselstrømme, der efter forstærkning
kan gengives i en telefon. I terminalen
foretages styrkereguleringer og evt.
forefindes apparater til talens
hemmeligholdelse, idet talen forvanskes på en
bestemt måde, inden den udsendes over
senderen og atter bringes tilbage til det
normale efter modtagningen. Ved
r-for-bindelser ml. kontinenterne anv. som
regel korte bølger (10-100 m) udsendt over
enkeltsidebånd-sendere. Herved
opnås frekvensbesparelse, idet
modulationen kun udbreder sig til den ene side af
bærebølgen, samt effekt besparelse, idet
man sparer udsendelse af eet sidebånd og
bærebølgen, der frembringes og tilsættes
i modtageren. En 2 kW
enkeltsidebånd-sender vil derfor kunne modtages med
samme styrke som en 20 kW
dobbeltsidebånd-sender. Ved r med skibe anv.
hyppigst bølgelængder omkr. 150 m, der giver
stor rækkevidde over havet. Til forb. m.
biler og flyvemaskiner anv. som regel
bølgelængder omkr. 2-3 m. - Ved
radio-relækæder anv. centimeterbølger for
overføring af et stort antal
telefonkanaler på samme radiokredsløb, f. eks. v. hj.
af FM ei. impulsmodulation. Stationerne
anbringes da på høje tårne inden for
optisk sigt.
radiotelegrafi, trådløs telegrafi, blev først
demonstreret af Marconi 1896. Ved r
udsendes højfrekvente strømme til
antennen, hver gang nøglen nedtrykkes, og
disse strømme bevirker, at der omkr.
antennen opstår elektr. og magnetiske
felter, som med en hastighed af 300 000 km
pr. sek. udbreder sig i rummet omkr.
antennen som radiobølger. De første
sendere forr vargnistsendere, hvor elektr.
svingninger opstår i en svingningskreds
med et indskudt gnistgab. Da der kun
opstår svingninger i de korte tidsrum,
hvor en gnist gør gnistgabet ledende, er
de udsendte radiobølger diskontinuerlige
og kaldes ICW (interrupted continuous
wa ves). Bortset fra enkelte skibsanlæg anv.
nu altid rørsendere, der kan udsende
kontinuerlige bølger, CW (continuous waves).
En moderne rørsender består af en
styresender efterfulgt af en forstærker.
Styresenderen er en svingningsgenerator, der
kan indstilles og fastholdes på en bestemt
frekvens. Når frekvensen skal være meget
nøjagtig, benyttes krystalstyring v. hj.
af et kvartskrystal indskudt i
svingnings-rørets gitterkreds på en sådan måde, at
svingningerne bestemmes af krystallets
mek. resonansfrekvens. Forstærkeren
indeholder et ei. fl. trin med trioder ei.
pentoder med afstemte anodekredse. I
modtageren findes en detektor, der
ensretter de fra antennen modtagne
højfrekvente strømme. De ensrettede og
udglattede strømme ledes gnm. en
lavfrekvensforstærker til telefonen ei.
skriveren. Ved CW-telegrafi benyttes
hetero-dynmodtagning, hvorved de modtagne
svingninger bringes til at give en hørlig
stødtone med en lokalt frembragt
svingning. r benyttes navnlig ved forb. over
store afstande samt ved forb. med skibe
og flyvemaskiner,
radiotelegrafstationer omfatter
skibs-stationer, kyststationer og landstationer.
Radioinstallation er if. internat, aftaler
obligatorisk i alle passagerskibe (undt.
skibe, der altid hölder sig i nærheden af
en kyst) og i lastskibe på over 1600
registertons. I Danm. findes kyststationer
ved Kbh., Blåvand, Skagen og
Torshavn. Bl. landstationerne kan nævnes
modtagestationen Lyngby radio og sen-

destationen Skamlebæk radio.
Telegrafkorrespondancen med Argentina, USA
og forsk, lande i Eur. afvikles over disse
stationer fra radioafd. ved
hovedtelegraf-stationen i Kbh.

radiotelegram, telegr., der befordres pr.
radio til og fra skibe ei. luftfartøjer
undervejs.

radioterapi (radio + terapi), anv. af
elektromagnetisk stråling, især af
røntgen- og radiumstråler i med. Ved
røntgenbestråling anv. røntgenrør med
50 000-1 000 000 voit spænding og
stråler med bølgelængder ml. 0,4 og 0,02 Å
(1 Å = 10"8 cm). Radiumstrålerne har
bølgelængde under 0,01 Å. Virkningen
beror på strålernes
gennemtrængningsevne og på de celledræbende egenskaber.
Radium anv., hvor der tilstræbes en
intensiv, ensartet gennemstråling af et
begrænset vævsparti med hurtigt fald
i stråleintensitet i det omgivende sunde
væv. Ved kontaktbehandling af
hud-og læbekræft anbringes
radiumpræparatet (i glasrør og metalhylstre) mod
svulsten i nogle timer. Ved
radiumpunk-tur indstikkes præparatet i en
nåleformet metaltube i og under svulsten i
en række timer. Ved livmoderkræft
anbringes præparatet mod svulsten ei.
i livmoderhulen i indtil fl. døgn. For
hud-og læbekræft opnås op mod 100% varig
helbredelse, for livmoderkræft spec. i det
tidlige stadium er helbredelsesprocenten
også stor. Radium anv. som emanation
indsmeltet i guldnåle ved behandling
af svulster i tunge og urinblære. Nålene
efterlades i vævet, da strålingen praktisk
talt ophører efter 3 dage. -
Røntgenbehandling anv. v. dybere liggende
kræftlidelser, idet røntgenstrålerne kan
fremstilles m. større dybdevirkning og
høj intensitet. Røntgenbeh. gives endv.
v. blodsygdomme, v. akutte og kroniske
betændelser og v. gigtlidelser m. bedring
i mange tilf. Ved strålebehandling med
røntgen- og radiumstråler stilles kravet
om destruktion alene af det kræftsyge
væv uden ei. med kun ringe beskadigelse
af det omgivende sunde væv.
Svulstvævets større strålefølsomhed muliggør
en delvis opfyldelse af dette krav.
Stråle-følsomheden er imidlertid forsk, for
svulster udviklet i de forsk,
organsystemer. Den er størst for svulster i
knoglemarv, lymfekirtelvæv og
kønskirtler, mindst for svulster i knogle-,
hjerne- og nervevæv. Selv ved stor
strålefølsomhed kan svulsten ikke altid
destrueres, men har tendens til at vokse
frem igen (recidiv) ei. til spredning i andre
organer (metastasering).
Røntgennær-behandling med bløde røntgenstråler
fremstillet ved 50 000 voit anv. ved
behandling af begrænsede kræftlidelser i
hud og slimhinde med kort afstand til
objektet. Ved hudbestråling anv.
grænsestråler, d.v.s. meget bløde
røntgenstråler, fremst, ved 10 000 voit, som kun
trænger ind i hudens yderste lag. De
sidste års fremstilling af kunstige,
radioaktive stoffer med samme
gammaudstråling som radium, til indsprøjtning i
blodbanen, åbner mulighed for en
indvendig radiumbehandling,
radio’tho’rium (radio + thorium),
radioaktivt grundstof, kem. tegn RdTh,
atom-nr. 90 og atomvægt 228; isotop af
thorium; halveringstid 1,9 år. Anv. ved
strålebehandling.
’Radiotjänst, ab. [-xænst], sv.
statskontrolleret aktieselskab grl. 1924, som
fra 1925 foretager radiospredningen i Sv.
radiovinkelfyr, form for radiofyr.
ra’dise (lat. radix rod) ei. ræddike
(’Ra-phanus sa’tivus) hører til korsblomstfam.
Det spiselige af r er den opsvulmede
pælerod og kimstængel, som indeholder
en del C-vitaminer, men iøvr. har r ringe
næringsværdi. Den skarpe smag skyldes
sennepsolie. De små, tidlige, eenårige
former kaldes r, hvorimod de større og
grovere, sildige og som regel toårige former
benævnes ræddiker.
Radistjev [ra’diftlef], Aleksandr
(1749-1802), russ. forfatter, som i sin
følsomt-rationalistiske Rejse fra Skt. Petersburg

78*

3703

3704

3705

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free