- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3709,3710,3711

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ragout ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ragout

Raknehaugen

ragout [ra’guj (fr.), levningeret af kød i
syrlig ei. skarp brun sauce.

ragtime [’rägtaim] (eng., egl: laset tid;
hentyder til rytmen, der er slået i
stykker), 1) ujævn, især synkoperet, rytme;
2) musikstykke i den nævnte rytme.
Stammer fra de afr. negerslaver i Amer.
De anv. r i deres sange og navnlig i deres
dansemusik, som i det 20. årh.s beg. blev
kopieret af de hvide; forløber for jazz og
swing, r har tilført kunstmusikken nyt
blod. Af eur. komp. influerede af r kan
nævnes Stravinskij og Dvoråk.

Ragusa [-’guza], 1) ital. by på Sicilien,
70 km SSV f. Catania; 50 000 indb.
(1936). Udvinding af dieselolie fra
bitu-minøs kalksten; 2) ital. navn på byen
Dubrovnik i Jugoslavien.

’Rahab, kvinde i Jeriko, som gav de
israelitiske spejdere bistand.

’Ra’hbek, Karen Margarete (Kamma), f.
Heger (1775-1829), da. forfatterhustru,
1798 g. ml. K. L. R; søster til
Oehlenschlägers hustru. I kraft af sin særegne
personlighed og sin brevkunst indtager
hun en central, plads i da. åndslivs hist.
i beg. af 19. årh., fremfor alt som
værtinde på Bakkehuset, der var et intimt
hjem, ikke en litt. salon.

’Ra’hbek, Knud (f. 1891), da. elektroing.
Fra 1947 i Det Store Nord. Telegr.selskab.
Har i 1917 s. m. A. Johnsson (1887-1930)
opdaget vedhængningen ml. elektr.
halvledere og ledere, på grundlag af hvilket
spec. typer af telegraf- og telefonapp. m.
m. fremstilles.

’Ra’hbek, Knud Lyne (1760-1830), da.
forfatter. Allerede inden sit 20. år
dilettantskuespiller, følsom dramatiker og
moraliserende dramaturg. Som skønlitt.
forf. nu kun husket for klubviser og
enkelte noveller. Varigst bet. gnm. tidsskr.
som »Minerva« og »Den Danske Tilskuer«
(1791-1808) m. fl. Hans antiklassiske,
naturalistiske teaterkritik viste fastere
holdning end hans konfuse, om end ikke
ukyndige litt.kritik. Hans værk om
Holberg som Lystspildigter (1815-17)
uvurderligt, hans Erindringer (1824-29) et
fængslende tidshist. og personligt
dokument. Fra 1787 bolig på Bakkehuset.
Hans elskelige og snurrige personlighed
gjorde sig især gældende i klublivet.
(Portræt).

Rahmaninov [rat ’maninof], Sergej
Vasil-jevitj (1873-1943), russ. komponist og
pianist. 1912 operakapelmester i Skt.
Petersburg, siden 1919 i USA. Kendt for
sine klaverværker i salontonen
(præludium i cis), men har desuden skrevet
klaverkoncerter, orkesterværker, operaer
m. v. (Portræt).

Rahr, Erik (f. 1900), da. billedhugger;
bl. a. udsmykning af H. C. Andersen
Mindehallens gård (1932), Odense.

’Rähu (sanskrit: røveren), i ind. mytol.
en dæmon, der sluger solen og derved
forårsager solformørkelser.

Rai (ei. Rhages), oldtidsby iMedien (i
nærheden af nuv. Tehrån). Parternes
residensby, ødelagt af mongolerne 1221.
Kendt for keramik og fajance.

Raia’tea, den største af Øerne under
Vinden; 192 km2; 1033 m h. Vulkansk.

raid [ræid] (eng.), opr. langt udgående
strejftog med rytteri; nu alm. pludselig
kort angreb ei.overfald på fjendtligt land.

raider [’ræida] (af raid), eng. og amer.
betegn, for maskeret, armeret
handelsskib, der under foregivende af neutralitet
ei. lign. når ind på klos hold af fjendtlige
skibe.

Raiffeisen [’raifaizsn], Friedrich Wilhelm
(1818-88), ty. nationaløkonom; grl. de
efter ham benævnte landøkon. lånekasser.

raillere [ra’je’ra] (fr.), gøre nar, gøre sig
lystig over; railleri [rajs’ri’], drilleri,
spot.

Raimbaut deVaqueiras [ræ’bodvake’ra]
(ital. Rambaldo di K) (d. 1207), en af de
troubadourer, der bragte den
provençal-ske lyrik til Ital. Berømt er hans
tosprogede digt Contrasto på provençalsk og
genuesisk.

Raimondi [-’mondi]. Marcantonio (ca.
1480-før 1534), ital. kobberstikker. Mest
kendt under navnet Marcantonio.Virksom
i Venezia, Firenze og særlig i Rom, hvor

K. L. Rahbek. S. V. Rahmaninov.

han gengav fl. af Raffaels arb. i
kobberstik.

Raimu [ræ’my], Jules (1883-1946), fr.
(film)skuespiller. Var en sund og folkeligt
orienteret karakterkunstner, bl. a. i
filmene »Et Balkort« (1937), »Bagerens
Kone« (1940) og »OberstChabrier« (1943).

’Raimund, Ferdinand (1790-1836), østr.
forfatter og skuespiller. Dramatikeren R
fortsatte den folkelige Wiener-barok
tradition, Der Verschwender (1833, med psyk.
uddyben). Påvirkede bl. a. Hostrup.

’Rainer (amer. [’ræ:nar]), Luise (f. 1913),
østr.-amer. filmskuespillerinde.
Teateroptræden (deb. 1929 hos Reinhardt) i Wien
og Berlin; fra 1935 i Hollywood, hvor
hun har gjort sig bemærket ved et fint,
fremmedartet talent, f. eks. i »Den Gode
Jord« (1936), »Storbyen« (1937) m. fl.

Rainier, Mount [maunt ræ’nir], udslukt,
sneklædt vulkankegle (4394 m h.) i
Cascade Mountains i staten Washington,
USA.

Rains [ræ:nz], Claude (f. 1889), eng.-amer.
filmskuespiller. Siden 1933 ved eng. og
amer. film, først gennembrud i 1940erne
som fornem og lunerig
karakterskuespiller, bl. a. i »Cæsar og Cleopatra« (1945).

Rainy Lake [’ræ:ni ’læ:k](eng: regnsøen),
sø på grænsen ml. staten Minnesota
(USA) og prov. Ontario (Canada);
1540 km2.

raised-quarterdecker [’ræizd [-’kwå:ta-dæka]-] {+’kwå:ta-
dæka]+} (eng.), søv., skib med agterdæk,
der er løftet, som regel en halv dækshøjde.

raisond’étre [ræzä’dæ:tr] (fr.),
eksistensberettigelse.

Räjaçekhara [ra :d3a’Je:kåra] (omkr.1000
e. Kr.), ind. dramatiker, bl. hvis 4
bevarede værker findes den bedste komedie i
ind. litt.

’räjah [’ra:d3a] (hindust.rö/’ä, sanskrit räjan
konge), indfødt fyrste i Forindien.

’Rajajoki, fi. navn på Systerbäck.

räja yoga [’ra:d3a ’jo:ga] (sanskrit räjan
konge -f yoga koncentration), teosofisk
opdragelsessystem.

Räjendraläla ’Mitra [ra:’d3e:n-]
(1824-91), ind. forfatter og videnskabsmand
inden for sprogvidenskab, historie og
arkæologi, især den ind. oldtids kultur. Udgiver
af ind. arkæol. pragtværker.

rajgræs (holl.) (’Lolium), græsslægt af
byggruppen, er et aksgræs
med mangeblomstrede
småaks, der vender kanten mod
aksen. I Danm. 4 arter, af
hvilke almindeligt r (L.
Perenne) foruden at være
vildtvoksende også er et
meget værdifuldt fodergræs
og derfor dyrket. Alm. r
anv. også til græsplæner.
Omkr. l/4 af det samlede
da. forbrug af kløver- og
græsfrø er alm r. -
Italiensk r (L. multiflorum)
har kun ringe varighed og
anvendes derfor kun i
eet-årige græsmarker.

rajgås, d. s. s. knortegås.

Räjputäna (eng. [-[ra:d3pu-■ta:n3]),-] {+[ra:d3pu-
■ta:n3]),+} tidl. agentskab i
NV-Hindustan, omfattende
23 fyrstestater (bl. a.
Jodh-pur, Bikaner og Jaipur) i
det torre område SØ f.
In-dus; 343 328 km2; 13670000
indb. (1941).

’Rakel, if. G. T. aramæeren Labans yngste
datter, g. m. Jakob, blev moder til Josef
og Benjamin.

ra’ket (ital. rochetto ten), apparat beståen-

de af en forpart og en bagpart, der er
cylindrisk og omfatter en langsom
brændende raketsats, der ved sin forbrænding
udvikler gas, som med stor hastighed (fl.
tusind m pr. sek.) strømmer bagud og
ved sin rekylvirkning på r driver denne
fremad. Bagparten styrer herunder r,
idet den er forsynet med styreflige ei.
r-stok o. I. - r-princippet fik en renæssance
under 2. Verdenskrig, hvor den alt efter
forpartens udformning brugtes som
r-granat, r-bombe og r-belysnings- og
sig-naleringsmiddel. (Se også reaktor),
raketapparat, søv., trebenet
udskydnings-apparat af jern til redningsraketter fra
kysten. Anvendes af de fleste
redningsvæsener verden over.
raketautomobil ei. raketbil, en bil, der
drives frem ved forbrænding af raketter
ei. af brændstof, hvis forbrændingsprod.
strømmer ud med så stor hastighed, at
reaktionen kan drive bilen frem. r har
endnu ikke vist sig praktisk anvendelig,
raketbombe, raket hvis forpart er
udformet som en flyverbombe, benyttes i
kamp ml. flyvemaskiner. V. 1 og V. 2 var
konstr. efter r-princippet.
raketflyvemaskine, flyvemaskine, der i
st. f. flyvemotor med propel benytter
raketter som fremdrivningsmiddel. De
første forsøg med r udførtes i Tyskl. 1928.
Den førsto flyvning i 1929, et forsøg med
et glideplan, drevet frem af to
krudt-raketter. r er endnu på forsøgsstadiet;
dog er man i de sidste år kommet ind
på at forsyne visse typer af jagere og
bombemaskiner med hjælperaketter for
at opnå et tilskud af drivkraft under start
og stigning. Mods. r er raketbomber og
raketprojektiler langt fremme i
udviklingen. (Se også reaktor og
reaktorflyvemaskine).

raketgranat, raket hvis forpart er
udformet som en alm. brisant- ei. roggranat.
raketskyts ei. raketkaster, styreapparat
for raketgranater under disses start, r
kan bestå af et antal tynde rør, der hvert

Raketskyts.

optager en r-granat, samlede i en let
affutage (stalinorgel), ei. blot af en samling
styrelister. Raketaffyringen sker i reglen
ad elektrisk vej.

ra ’kitis (gr. rhdchis rygrad -f -itis), d. s. s.
engelsk syge.

rakke (holl.), sov., bøjle af læderbetrukket
tov ei. jern, som holder råen ind til sin
mast ei. stang.

rakkelhøne, bastard ml. tjur og urfugl.
Forekommer nu og da i naturen. Vistnok
ufrugtbar.

rakker, den, der i ældre tid førte ådsler og
skarn til rakkerkulen og gik bødlen til
hånde.

rakle, bot., er en aks- ei. klaselign.
blomsterstand, hvis blomster er
enkønnede og mangler (ei.
har et uanseligt) bioster.
Hanraklerne og undertiden
hunraklerne falder efter
blomstringen af som en
helhed.

rakletræer, ældre navn for
træer og buske, som nu
henføres til pile-, bøge- og
valnødordenen.

’Raknehaugen [-häugsn],
Romerike, No., Nordens
største oldtidshøj (ca. 15
m h. og 95 m i tværmål).

3709

3710

37II

Rajgræs.

Han- og
hunrakler
af hassel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free