- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3715,3716,3717

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ragout ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ramsay

rangers

under landgangen i Normandiet 1944.
Omkom ved flyveulykke.

Ramsay [’ramsæ], Henrik (f. 1886), fi.
politiker, forretningsmand. Tilh. Sv.
Folkeparti, udenrigsmin. 1943-aug. 1944; som
medansvarlig for fortsættelsen af fi.-sovj.
krig 1944 dømt til 2’/2 års fængsel febr.
1946.

Ramsay [’ramsæ], Wilhelm (1865-1928), fi.
geolog, prof. ved Helsinki univ.;
undersøgelser over kvartære
niveauforandringer o. a. kvartærgeol. undersøgelser.

Ramsay [’rämzi], William (1852-1916),
eng. kemiker. Har isoleret luftarterne
neon, argon, xenon og krypton fra atm.
luft, samt påvist, at a-strålingen fra
radium er helium. Nobelpris i kemi 1904.

Ramsdens okular [’råmzdan]
(opfundet af den eng. optiker Jesse Ramsden
(1735-1800)), består af to plankonvekse
linser i en sådan afstand, at okularet
bliver akromatisk; anv. især i kikkerter.

Ramses nævnes i Mosebøgerne 1) som
æ-gypt. by (i deltaet) opført ved hovarbejde
af israeliter, 2) som landskab i Gosen.

Ramses, ægvpt. konger af 19. og 20. dynasti.
- Ramses 2. (1292-25 f. Kr.), fortsatte
slægtens kampe mod hittitterne for at
genoprette det ægypt. vælde i Syrien,
som var gået tabt under Amenhotep 4.s
kirkekamp. R sluttede 1232 forbund med
hittitterkongen Hattushil, der følte sig
truet af Assyriens voksende magt; Ægypt.
opgav vistnok kravet på N-Syrien.
Traktaten (på babylonsk) er bevaret og kendes
desuden i en stærkt forskønnet ægypt.
oversættelse; som pant på freden ægtede
R en hittittisk kongedatter. R har bygget
mere end nogen anden ægypt. konge;
Amon-Templerne i Karnak og Luxor,
Osiris-templet i Abydos er præget af ham;
selv byggede han Ramesseum og
huletemplerne ved Abu-Simbel. (111. se der).
-Ramses 3. af 20. dynasti (1198-67),
Ægypt.s sidste store farao; under hans
regering hærgedes de østl.
Middelhavslande af vandrende asiat, og eur. folk;
med opbud af hær og flåde (hist.s første
søslag) afværgede R »nordfolkenes« og
»søfolkenes« angreb. I sit liv og konge
gerning efterlignede han Ramses 2. indtil
de mindste enkeltheder; hans
mindetempel ved Madinet Habu er f. eks. en
kopi af »Ramesseum«, dog er
portanlægget i ringmuren enestående i ægypt.
kunst. R 3.blev dræbt i en
haremssammen-sværgelse, fremkaldt af stridigheder om
valget af efterfølgeren blandt hans sønner
(akter i den store jur. papyrus i Torino).

Ramsgate [’rämzgit], fiskeriby og
badested i Kent, SØ-Engl.,N f. Dover; 36 000
Indb. (1948).

Ramsing, //olger t/tke (1868-1945), da.
officer, historiker. 1930-34
generalinspektør for ingeniørtropperne,
generalmajor; byggede
kystdefensionsforter(Mosede, Masnedø). Udg. række artikler om
Kbh.s middelalderhist., samt Københavns
Historie og Topografi i Middelalderen
(1940).

rams-løg (ty.) (’Allium ur’sinum). art af
løg-slægten, har brede blade
og smukke, hvide blomster.
Vokser i da. skove især v.
kysterne; i mængde, hvori
den forekommer,
fortrængende alle andre planter.
Udsender en ikke behagelig
løglugt.

Ramsundsberget [-[’ramsüns-bærjat],-] {+[’ramsüns-
bærjat],+} bjerg i
Söderman-land med runeindskrift og
billedlig fremstilling af
sagnene om Sigurd Fafnesbane.

’ramus (lat.), gren; i
medicinen betegn, f. kargren.

’Ramus (fr. [ra’my:s]), Petrus (Pierre la
Ramée) (1515-72), fr. filosof. Søgte i
Institutiones dialectica (1543) at reformere
den aristotelisk-skolastiske logik. Myrdet
bart holemæusnat ten.

Ramuz (schw. [-’my], fr. [-’my :z]),
Charles-Ferdinand (1878—1947),fr.-schw. forfatter,
har i digte og romaner skildret sin
hjemstavn (Vaud), ofte i et ikke-traditionelt
fr., af stor poet. virkning.

Ra’n, i nord. mytol. en havgudinde, g. m.
Ægir.

Rams-løg.

ra’n, åbenlyst tyveri.
’Rana, no. landskab, Nordland, omkr.
Ranafjorden og Dunderlandsdalen. Her
Svartisen, Okstindene og Røsvatn.
’Ranafjorden [-fjo:ran], ca. 75 km 1. no.

fjord, Nordland,
ranch [räntj] (eng. fra sp.), kvægfarm.
Ranch [rarj’k]. Hieronymus Justesen
(1539-1607), da. forfatter og præst i Viborg.
Syngestykket Samsons Fængsel og farcen
Karrig Niding er de bedste da. skuespil
før Holberg.
Ranchs Hjørne [rarç’k], tidl. betegn, f.
hjørnet Købmagergade-Østergade i Kbh.,
opkaldt efter urmager C. S. Ranchs
for-retn. (grl. 1852). Tidl. bygn. m. »Ranchs
ur« erstattedes 1934 af moderne
forret-ningsbygning (firmaet Holbech).
rancune [rä’kyn] (fr.), nag, bitterhed,
randfeng. [ränd], kap-holl.[rant]), i Sydafr.
holl. betegn, f. bjergrand ei. kam, f. eks.
Witwatersrand (eng. populært The Rand).
randbebyggelse, arkit., lukket ei.
halvlukket karré,
randbjerge, bjergkæde langs randen af

en højslette.
Randbøl Hede, lynghede og
plantageareal i Midtjylland, 20 km V f. Vejle; en
del af R, omkr. Oksevejen, er fredet.
Randbøl-stenen (tidl. Store
Rygbjærg-stenen), da. runesten (Vejle amt). Eneste
da. runesten, der er fundet på en høj i
forb. med en formodentlig samtidig grav.
Randers, da. købstad ved Gudenåens
udmunding i R Fjord; 38 022
indb. (1948) (1945 med
forstæder 46 490). St. Mortens
Kirke (15. årh.), rådhuset (1778),
Helligåndshuset (ca. 1450),
nu bibliotek og arkiv.
Påskesønnernes gård (stenhus, 15. årh.). Flere
gl. bindingsværksbygninger, kaserner,
stadion. Industri: jernbane-og
sporvogns-materiel (Scandia), maskiner, motorer,

Randers. Rådhuset og statuen af Niels
Ebbesen.

jernvarer, sølvvarer, møbler, tekstil,
handsker, gær, reb, margarine og m. a.; stort
svineslagteri. Handel med korn,
foderstofler, kul, træ m. m. Havn. Station på
østjyske længdebane og udgangspunkt
for R-Hadsund- og
R-Ryumgård-baner-ne. - Nævnes første gang 1086. Ældste
kendte privilegier 1302. Hist. bekendt især
ved Niels Ebbesen, der natten til 1. 4.
1340 dræbte grev Gert i R. Fra gl. tid
kendt for sit laksefiskeri, ølbryggeri og
(fra 17. årh.) sin handskefabrikation.

Randers [’ranars], Kristofer (1851-1917),
no. forf. Ivrig Ibsen-beundrer; især kendt
f. sine polemiske vers FrieOrd 1-2
(1883-91), vendt mod naturalisterne. Større
litt. værdi har saml. af natur- og
kærlig-hedslyrik, Vårbrud (1880), En
Kærligheds-vår (1894) o. fl.

Randers amt, da. amt, omfatter
Djursland og landet NV herfor til Mariager
Fjord samt øen Anholt; 2467 km2;
165 119 indb. (1948), heraf i købstæderne
Randers, Hobro, Mariager, Grenå og
Æbeltoft 57 443 indb. Overfladen mod N
dels højtliggende og bakket (Hov Høj,
110 m), dels lavere liggende og jævn, mod
S ret højtliggende og gennemskåret af
store dale; jorderne mod NV og i store
dele af Djursland sandede, iøvrigt
frugtbart moræneler. Nuv. omfang 1793.

Randers Amtsavis, da. dagblad (kons.),
grl. 1810. Oplag 1948: 14 500.

Randers-bevægelsen, tidl. anv. betegn,
for Landbrugernes Sammenslutning (der
udgik fra Randers amt).

Randers Dagblad, da. dagblad (Venstre),

grl. 1874. Oplag 1948: 12 000.
Randers Fjord, ca. 30 km 1. indskæring
fra Ålborg Bugt mod S og V til Randers,
’randfacies [-fa’sias] (rand + facies),geol.,
en eruptivmasses ydre partier med
særlig bjergartskarakter.
randforyngelse, form for
bevoksnings-foryngelse i højskovsdrift, hvorved man
forynger fra bevoksningens nordrand som
regel i Ø-V gående striber, der
efterhånden forskydes mod syd.
randfrø (’Torilis), slægt af
skærmblomst-fam.; hvas r (T. anthriscus) med
krogbørster på delfrugterne er alm. i Danm.
randhav, hav af anden rang, der ligger
langs et fastland og adskilles fra
verdenshavet ved en ørække (f. eks. Japanske
Hav) ei. en halvø (f. eks. Ohotske Hav).
Randkløve Skår, klippeparti ml.
Gudhjem og Bølshavn, NØ-Bornholm,
randmoræne, voldformet moræne,
opstået foran gletscher ei. indlandsis. I
Danm. bakket r-landskab fra istiden.
’Ran’drup, hovedgård SØ f. Ålborg,
oprettet 1490; hovedbygn. med dele fra ca.
1550, ca. 1570-1600 og 18. årh.; fredet i
kl. A.

Randsfjorden [’ran:sfjo:ran], no. sø i
Opland; 136 km2. Afløb Randselva,
som udmunder i Tyrifjord, hvis afløb er
Dramselva.
Randsf jordsbanen [’ran :sfjo:rs-], 89 km
1. no. bane fra Drammen til Randsfjorden.
Randstaterne, fællesnavn for Estland,

Letland og Litauen,
randøjer, fællesbetegn. for forsk,
dagsommerfugle, f. eks. den store r
(Epi’ne-phele jur’tina) og den 1 i 11 e r
(Coeno’nym-pha ’pamphilus). Larverne på græsser.
Rane Jonsen (d. 1294), Erik Glippings
kammermester, dømt for medskyld i hans
mord 1287; henrettet.
’Ranelva [’ra:n-] ei. ’Rana, no. elv i
Nordland; gennemstrømmer
Dunderlandsdalen og udmunder ved Mo i Ranafjorden.
rang, rækkefølge, hvori den ene person går
forud for den anden ved adgangen til
hoffet, ved offentl. festligheder o. 1. De forsk,
landes r-forordninger går i reglen tilbage
til enevældens tid. Den da. r-forordn.
optrykkes hvert år i Hof- og
Statskalenderen. Jfr. rangklasser,
rang, søv., bælte af plader i et skibs
yderklædning.

Rangabotnur [’ræ^ga-], dal ved
Trongis-vågur, Suöuroy, Færøerne. I 300 m højde
ligger indgangen til et kulminesystem,
hvorfra en trådbane transporterer kullene
ned til udskibningsstedet Drelnes ved
kysten.

Ran’gell, Jukka (Johann) (f. 1894), fi.
politiker. Jurist, embedsmand; fra 1925
knyttet til fi. andelsbevægelse. Dec. 1939
dir. f. Fini.s Bank. Knyttet til Ryti.
Statsmin. (partiløs) jan. 1941-marts 1943,
medansvar for krigsudbrud juni 1941 og
tilknytn. t. ty. politik. 21. 2. 1946 dømt
til 6 års fængsel v.
krigsforbryderprocessen, løsladt febr. 1949.
rangerbanegård [raTj’Je’r-] anlægges på
steder, hvor fl. jernbanelinier løber
sammen. På r opløses de ankommende
godstog og vognene fordeles på de nye
godstog, som oprangeres på og udgår fra r.
En r har i reglen 4 sporgrupper: 1) en
ankomstrist, 2) en strækningsrist, hvor
vognene fordeles efter strækninger, 3) en
stationsrist, hvor de til de enkelte
strækninger bestemte vogne ordnes efter
strækningens stationer og 4) en
afgangs-rist. Vognenes løb fra rist til rist sker i
størst muligt omfang v. hj. af vognenes
egen tyngdekraft, enten ved at r
anlægges med gennemgående fald, ei. ved ml.
de enkelte riste at anlægge såk.
rangerrygge, over hvilke togstammen trykkes
v. hj. af rangerlokomotiver, hvorefter
vognene løber videre ved deres egen
tyngdekraft. Til regulering af vognenes
hastighed og løbevidde anlægges i sporene
ml. ristene sporbremser. DSB har 3 r:
Kbh., Århus og Fredericia,
rangere [raij’Je’ra] (fr.), sortere; ordne
jernbanevogne i best. rækkefølge; placere,
have rang.

rangers [’ræ:nd3srz] (amer., af eng. range
strejfe om), stødtropper.

3715

3716

3717

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free