- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3724,3725,3726

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rangertraktor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rasmussen

Ratzel

om Noget Andet (1940), I Danm.s Have
(1941).

Rasmussen, Svend Kaldemar (f. 1884),
da. filos. forfatter. Har skrevet Studier
over Will. Hamiltons Filos. (1921) og o
ver-sat Spinozas Ethica.
Rasmussen, Ulf (f. 1913), da.
billedhugger; medl. af »Corner«; Kvindetorso og
Ung Mand (begge kunstmus.).
Rasmussen, Vilhelm (1869-1939), da.
skolemand og politiker. Rektor v.
Sundby Gymn. 1919-24, forstander f. Danm.s
Lærerhøjskole 1924-39. Soc.dem.
folketingsmand fra 1915. Påvirket af Maria
Montessori. Udg. populære geogr. og
na-turhist. skr. og børnepsyk. arbejder,
bygget på direkte iagttagelse: Barnets
Sjælelige Udvikling (1913) (2. udg.
Hjemme-barnet), Børnehavebarnet (1918-19),
Forskolebarnet (1921), Et Barns Dagbog
(1922), Mellemskolebarnet (1925).
Rasmussen, Wilhelm (f. 1879), no.
billedhugger; restaureringsarb. v. Trondheims
domkirke; statue af Fr. 2. (Fredrikstad),
Olav Trygvason (Trondheim). 1947 idømt
tvangsarb. i 3 år og 2 måneder for aktiv
bistand til besættelsesmagten.
Rasmussen, Aage (f. 1907), da. forfatter.
Bl. hans digtsaml. mærkes Nattens Fugl
(1935) (med digtet Ved en Grav pd
Da-vinde Kirkegård). Romanen På Havsens
Bund (1936).
rasp (oht. raspon skrabe), fil m.
enkeltstående tænder, til træ, læder o. I.
raspe, populær betegn, for en kronisk
betændelsesproces i huden i hase- ei.
for-knæbøjningen hos heste,
raspetunge, den ofte m. talrige
conchio-lintænder besatte tunge hos snegle,
blæksprutter og skallus,
rasphuset, oprettet i midten af 18. årh. i
forb. med det i forvejen eksisterende
børnehus på Christianshavn. Navnet
hidrører fra, at fangerne beskæftigedes med
raspning (findeling) af farvetræ til
farverierne. Idømmelse af straf i r fandt
navnlig sted, når der var tale om kortere
frihedsstraffe; men arbejdet ansås for
strengt, r ophævedes 1850.
Ras’putin, Grigorij (1871-1916), russ.
munk. Fik 1907 indpas v. hoffet og
indflydelse over tsaritsaen, som mente, at
R kunne helbrede tronfølgeren Aleksej,
der var bløder. R-s udskejelser og
påståede tyskvenlighed undergravede
tsar-parrets prestige. Myrdet af fyrst
Jusu-pov o. a.

Rassemblement du peuple français

[rasäbla’mä dy ’pöpla frd’sæ] (fr: det
franske folks samling), fr. parti af de
Gaulles tilhængere, proklameret apr.
1947. Skarpt antikommunistisk,
modstander af partistyret, ønsker stærkere
regeringsmagt. Fik ved kommunevalg
okt. 1947 ca. 40% af samtlige stemmer;
yderligere fremgang, men ikke absolut
flertal v. valg til republikkens råd nov.
1948 og v. kommunalvalg 1949.
Ras Shamra [’lamra] (arab:
fennikelhøjen), arab. navn på en høj, der gemmer
ruinerne af oldtidsbyen Ugarit. Den
ligger i Syrien lidt tilbage fra kysten omtr.
ud for østspidsen af Kypern. Fra 1929 til
2. Verdenskrigs beg. har franskmændene
udgravet ca. ’/s af den 25 ha store høj og
bragt betydningsfulde fund for dagen.
Ugarit var en internat, handelsby, som
stod i forb. med Ægypt., de ægæiske
lande, hittitterne og Babylonien. Byens
blomstringsperiode ligger 15-1400 f. Kr.
Fra denne tid stammer også en del
lertavler, beskrevet med en hidtil ukendt
alfabetisk kileskrift. De indeholder
teksterne til et rel. drama, som skildrer
guden Baals herredømme i regntiden og
hans modstanders i tørtiden.
Befolkningen har overvejende været semitter og
talt et sprog, der stod hebraisk nær.
Ras Tafari Makonnen [ra:stafa:ri [-ma:-kanan],-] {+ma:-
kanan],+} den abessinske kejser Haile
Se-lassie l.s navn som tronfølger.
Rastatt [’raltot], ty. by i Baden; 17 000
indb. (1939). Metal- og papirindustri. I
R sluttede Østr. fred m. Frankr. 1714 og
godkendte Utrecht-freden. 1797-99
fredskongres efter Campo-Formiofreden ml.
Napoleon og Østr.
’raster (ty., af lat. rastrum en rive), et net

3724

af fine linier vinkelret på hinanden,
indgraveret på 2 sværtede, sammenkittede
glasplader. Systemet af skæringspunkter
tjener i reproduktionsteknikken til at
opløse billedet i punkter. Anv. til reprod. af
billeder med halvtoner (fotos m. m.).
’Rasting, Carl (f. 1900), da. retslærd. Fra
1936 prof. v. Århus Univ.
Obligations-og folkeretligt forf.skab.
Ras’tjapino, til 1927 navn på Dzerzjinsk.
Ras’trelli, Bartolomeo (1700-1771), russ.
arkitekt af ital. afstamning. Rusl.s
betydeligste arkitekt i 18. årh. Har bl. a.
bygget Vinterpaladset (Leningrad).
Ra’strites, paheont., slægt af enradede
graptolitter med meget lange theker
(bægre).

ra’stritesskifer, gotlandisk graptolitski-

fer med graptolitten Rastrites,
rat (gl. da. rad(t) hjul), opr. styrehjul med
knager på skib, hvormed man ved
drejning fremkalder et træk i sidegående
retning på skibets rorpind agter i skibet,
senere også betegn, for styrehjul til biler
og flyvemaskiner,
ra’ta’niarod (quechua-sprog ratana),
kort-stammet busk fra Brasilien og Perü.
Barken, i mindre grad veddet, indeholder en
garvesyre. Afkog af r anv. til
adstringerende mundvand,
’rate (lat. rata pars fastsat del), beregnet,
forholdsmæssig del af en samlet sum;
takst, pris (især fragt-r); ratebetaling,
betaling i afdrag,
ratebeskatning, progressiv
indkomst-og formueskat, hvor en ved en vis
indtægts- ei. formuegrænse indtrædende
højere skatteprocent ikke pålægges hele
den skattepligt, indtægt, men kun den
del, der ligger over grænsen; derved
opnås en jævn progression uden spring i
beskatningens højde,
ratekort ved jernbaner er
abonnementskort, som gælder fra 2 til 12 måneder, og
som betales i månedlige rater.
Rathenau [’rfl:tanau], Emil (1838-1915),
ty. ingeniør og industrimand. Jøde. Grl.
1883 AEG.
Rathenau, Walther (1867-1922), ty.
politiker. Søn af Emil R. Ledende i AF.G,
organiserede ty. råstofforsyning under 1.
Verdenskrig, arbejdede med tanker om
samfundsomlægning i demokr. retning,
statskontrol m. erhvervsliv, bekæmpelse
af »mekaniseringen« ud fra religiøst
livssyn. Min. 1921, gik ind for
opfyldelses-politik, sluttede 1922 Rapallo-aftalen m.
Rusl., myrdet s. å. af antisemitiske,
nationalistiske fanatikere. (Portræt sp. 3728).
Rathenow [’rtf.’tano:], ty. industriby i
Brandenburg, V f. Berlin; 33 000 indb.
(1939). Ca. 40% ødelagt i 2. Verdenskrig.
Rathlous’da’l, hovedgård S f. Århus, opr.
Loverstrup, oprettet 1570, siden 1674 i
slægten Rathlous (Holstein-R.) eje;
hovedbygning fra 1760erne; fredet i kl. B.
Nedrevet 1949.
’Rathsack, Svend (1885-1941), da.
billedhugger; medl. af
»Den Frie Udst.«
fra 1918.
Søfarts-monumentet (1925-1928, Langelinie), [-Grønlandsmonu-mentet-]
{+Grønlandsmonu-
mentet+} (1932-1938,
på Christianshavns
Torv), kvindefigur
i glyptoteket m. m.
’Ratibor, ty. navn
for Racibörz i Sl^sk,
Polen.
Ra’tichius [-ki-],
lat. navn på den ty.
pædagog W. Ratke.
ratificere [-’se’ra]
(lat. ratus gyldig +
facere gøre),
godkende, approbere
(især om traktat),
ratifikation (af
ratificere), statsoverhovedets skriftlige
godkendelse af en
tidl. af en
befuldmægtiget undertegnet traktat. Visse
mindre vigtige internat, overensk.
opnår bindende virkning straks ved
undertegnelsen, medens r kræves ved an-

3725

dre, navnlig sådanne som if. forfatningen
skal godkendes af folkerepræsentationen
for at blive bindende,
ratihabition (lat. ratus gyldig 4- habere

anse for), godkendelse,
ra’ti’n, rottegift, der består af en
sygdoms-frembringende bakteriekultur; den
rotte-dræbende bakt. hører til
Gärtner-bacille-gruppen. Det da. r har betydet et
fremskridt i rottebekæmpelsen. Man anv.
til udryddelsen først en bakteriekultur og
efter 3-4 ugers forløb rati’ni’n
(strand-løgspræp.) mod de bakterieresistente dyr.
rati’ne’ring (fr. ratiner nopre), frisering
af tøjs luv til små nopper ei.
bølgeformet mønster. Stoffet kaldes henh. ratiné
og welliné.
’ratio (lat.), beregning, område, fornuft,
grund, motiv; filos., 1) tænkeevne, 2)
tankesystem, 3) logisk griind, bevisgrund,
4) handlegrund, motiv,
’ratio ’legis (lat. lex, gen. legis lov),
lovgrund, formålet med en lovbestemmelse,
ration (lat. ratio beregning), mil., det, der
gives (regnes) dagligt af mad og foder til
mand og hest. I Danm. får kun heste r,
mens manden får »portion«,
’rationa’le tal (af ratio beregning), fælles

navn for alle hele tal og brøker,
’rationa’l funktion (af ratio beregning),
en funktion, der kan fremstilles som en
brøk, hvis tæller og nævner er polynomier,
rationali’se’ring (af ratio fornuft),
syste-mat. bestræbelser for tekn. og
organisator. Forbedring af bedrifters rentabilitet
gnm. øget produktionskapacitet og
nedsatte omkostn.; særlig udviklet i USA af
Taylor og Henry Ford. r kan tendere til
at øge arbejdsløsheden,
rationalisme (af ratio fornuft), 1) filos.,
opfattelse, at fornuften (den logiske
tænken) er den eneste ei. vigtigste kilde
til sandhedserkendelse ei. vejledning for
handlen; 2) i kirkehist. betegn, for
oplysningstidens kirkelige nedslag i slutn. af
18. og beg. af 19. årh. r søgte at bringe
kristendommen i overensstemmelse med
fornuften og lagde stærk vægt på et
dydigt og nyttigt levned,
rationalist (af ratio fornuft), forkæmper
for rationalismen; rationa’listisk, med
eensidig betoning af det fornuftmæssige;
rationali’te’t, det at være ’rationel’,
d. v. s. fornuftmæssig, hensigtsmæssig,
praktisk,
ratio’ne’re, fordele i rationer,
ratio’ne’ring, tvangsmæssig begrænsn.
af forbruget af visse varer i situationer,
hvor efterspørgslen til den givne pris
overstiger udbudet, f. eks. fordi
vareprisen holdes nede gnm. maksimalpriser.
Egl. offentl. r praktiseres gnm. aflevering
af kort (mærker) ved køb af best. kvanta
af varen. I videre forstand omfatter r
også offentl. varefordeling til producenter
og handlende samt disses såk. kunde-r
af en knap vare efter eget skøn ml. deres
kunder. Omfattende egl. r af vigtige
fødevarer, brændselsstolfer m. m.
gennemførtes i næsten alle lande under og
efter de to verdenskrige. I Danm. har
rationerne været ret høje i forh. t. de fl.
eur. lande; men en del knappe varer har
ikke været rationeret. Jfr. eksemplerne
i oversigten sp. 3727-3728.
’Ratke (lat. Ra’tichius), Wolfgang
(1571-1639), ty. pædagog; grl. didaktikken.
Krævede modersmålet lært før latin,
sagen selv før reglerne om den; kæmpede
mod udenadslæren.
’Rätrl (sanskrit: natten), i ind. rel. natten,

en gudinde.
Rattigan [’råtigan], Terence (f. 1911),
brit. forfatter. Har bl. a. skrevet
lystspillene French Without Tears (1936;
filmat. »Fransk Uden Tårer« 1939) og
Flare Path (1942).
’rattlerpinscher [-lar] (1. led af ty.
Ratte rotte), ruhåret, ty. hunderace,
saltog-peber-farvet. Udmærket rottehund.
’Ratzeburg [-burk], 1) ty. by i
Lauen-burg S f. Lübeck; ca. 6000 indb.
Berømt domkirke„Tidl. hovedstad i
Lauen-burg. 2) tidl. ty. bispedømme, grl. 1154.
1701 til Mecklenburg.
’Ratzel, Friedrich (1844-1904), ty.
geograf, en af den moderne antropogeografis
grundlæggere.

3726

Svend Rathsack:
Svømmepigen. 1934.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free