- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3733,3734,3735

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - realeksekution ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

realeksekution

Reclus

af en 1-årig realklasse. Giver adgang til
etaterne og desuden til seminarierne,
når den er bestået med mindst mg i
gennemsnit,
realeksekution (real + eksekution),
tvangsfuldbyrdelse, som retter sig mod
skyldnerens formue, mods.
personal-eksekution, der retter sig mod hans
fysiske person,
realfag, sammenfattende betegn, for

skolefagene fysik, naturhist., geografi,
real’ga’r (arab. rahj al-ghär minens
pulver), /IsS, smukt rødt, monoklint
mineral. Anv. t. fyrværkeri (hvidlys),
re’a’lia (lat. res ting), ting (emner, fag),

der vedrører det praktiske liv.
realinjurie (real + injurie),
æresfornærmelse tilføjet ved handling i st. f.
ved Ord (verbalinjurie), f. eks. række
tunge.

realisationsværdi, en genstands værdi

v. omgående salg.
reali’se’re (ty., af lat. realis),
virkeliggøre; indkassere; sælge; re al i1 sa’ bel,
iværksættelig; sælgelig; realisation,
det at realisere,
rea’lisme (lat. res ting, sag), 1) filos.,
opfattelse, at tingene er virkelige og
ikke blot tankekonstruktioner ei.
komplekser af fornemmelser, mods. idealisme.
- I middelalderens filosofi den opfattelse,
at det er begreberne, der har realitet;
mods. nominalisme. 2) i kunst skildring
af virkeligheden uden besmykkelse ei.
idealisering,
rea’list, 1) filos., forkæmper for realisme
i filosofi ei. kunst; 2) pædag., elev i
realklassen, person med realeksamen,
re’a’liter (lat.), i virkeligheden,
reali’te’t (lat. res ting, sag), 1)
virkelighed, hvad der angår virkeligheden; 2)
objektiv virkelighed; 3) kærnen i en sag.
realkapital, producerede
produktionsmidler: bygninger, maskiner osv.
realkredit, kredit sikret ved håndpant

ei. ved underpant i fast ejendom,
realløn, arbejdslønnen målt med den
mængde varer og tjenesteydelser, der
kan erhverves for den.
realpolitik, politik, der uden
følelses-bestemte hensyn anlægges efter de
faktiske magtforhold,
realregister, d. s. s. sagregister,
realskole, i Danm. enten en skole, der
efter grundskolen underviser til alm.
forberedelseseksamen, ei. en skole, der har
mellemsk. og underviser til realeksamen,
realunion, forbindelse ml. to stater
beroende på fællesskab i henseende til
statsoverhoved og udenrigspolitiske
organer.

realvidenskaber, videnskaber om
objektivt eksisterende genstande, f. eks.
fys., kemi, biol. osv. Mods.
idealvidenskaber.

realværdi, værdi målt i reale goder,

mods. penge- ei. nominalværdi,
’reassume’re (lat.), genoptage;
reas-sumtion, genoptagelse, navnlig af
behandlingen af et afsluttet bo.
reassurance [’reasuraijsal, d. s. s.
genforsikring.

réaumurskalaen [’reomyr-], temp.-skala
med 0° ved vandets frysepunkt og 80°
ved dets kogepunkt, angivet af den fr.
fysiker René Antoine Ferchault de
Réaumur (1683-1757). Eromtrent gået af brug.
reb, søv., 1) tov; 2) række huller tværs
over et sejl til rebbåndene, hvormed
sejlet kan mindskes (rebes): Betegner
også afstanden ml. råen og hulrækken
(rebstregen),
rebe, søv., mindske sejls areal,
rebec [ra’bæk] (fr., af arab. rabäb),
middelalderligt strygeinstrument, der byggedes
i forsk, størrelser.
Re’bekka, Isaks hustru, var søster til
aramæeren Laban, blev moder til Esau
og Jakob.

re’bel’ (lat. rebellis oprørsk), oprører,
urostifter.

’reberbane, plads til rebslagning, oftest

ca. 300 m lang.
Rebild Bakker [’rærbil-], bakkeparti
(falske bakker) i nordl. Rold Skov,
nationalpark 1912. Dansk-amerikanernes
Rebild-fester afholdes her fra 1909.
Rebolledo [ræßo’ljæöo], Bernardino de

(1597-1676), sp. digter og diplomat.
1648-58 gesandt i Danm.

rebroussementsstation [rebrusa’mar;-]
(fr. rebrousser vende om), ved jernbaner
mellemstation, hvor tog for at køre
videre til endestationen må skifte
retning og evt. lokomotiv, f. eks. Vanløse
for linien Frederiksberg-Hellerup og
Århus for linien
FredericiarFrederikshavn.

rebslagning, fremstilling af reb; som
råmateriale anv. hamp, hør, jute,
kokostrævler, ståltråd m. m., der spindes til
garn, kabelgarn, som sammensnos til
reb. 2 ei. 3 garn »slås« til sejlgarn,
hyssing og snore, fl. til dugter, der igen
slås til 3- ei. 4-slagne trosser. 3-slagne
trosser m. dugterne afskåret i bestemte
længder kaldes kordeler; disse kan igen
slås til 3- ei. 4-slået kabelgods. 4- ei.
6-slåede reb slås helst om en tynd dugt,
»sjælen« ei. »kalven«.

’rebus (lat: ved hjælp af tingene; navnets
opr. iøvr. usikker), billedgåde; række af

D-en-Ny-e-Sal-mo ns-en.

ord, bogstaver, tal og billeder, hvis
rigtige tydning - evt. kun ved lydlighed
-giver løsningen (ord ei. sætninger),
rec., receptfork. for lat. recipe, tag.
re’cam’bioregning (ital. ricambio, af re-

+ lat. cambire veksle), returregning.
Récamier [reka’mje], Julie (1777-1849),
fr. åndrig dame, hvis litt. salon i
Abbaye-aux-Bois ved Paris havde
Chateaubriand som midtpunkt.
Récamier-bænk [reka’mje-], løjbænk i
empirestil, opkaldt efter J. L. Davids
portræt af Madame Récamier (1800).
receiver [ri’si:va] (eng.), modtager,
recen’sen’t [-san-] (lat.), (kunst)anmelder,
kritiker; recen’se’re, anmelde;
udgive kritisk; recension, anmeldelse,
(kunst)kritik.
re’cen’t [-s-] (lat.), ny, frisk, nyligt
forekommende; geol., om dannelser, der
aflejres i nutiden,
rece’pisse [-se-] (lat: at have modtaget),
modtagelsesbevis som banker o. 1.
udsteder for modtaget håndpant ei.
depositum.

recept [-’sæpt] (lat. receptum modtaget),
forskrift for tilberedelse af blandinger,
anv. især om læges forordning til
apoteket om medicinberedn.
recep’ta’r [-sæp-], den farmaceut i
apotek, der tilbereder med. efter recepter,
recep’ti’bel [-sæp-] (lat.), d. s. s. receptiv,
reception [-sæp-] (lat. recipere modtage),

optagelse, modtagelse (officiel),
’recepti’v [-sæp-] (lat. recipere modtage),
modtagelig; receptivi’te’t, psyk.,
modtagelighed for påvirkninger, evne til at
opleve (sanse, lære) noget. Ofte mods.
produktivitet,
recep’torer [-sæp-] (lat: modtagere),

sanseorganer,
recep’tu’r [-sæp-], lokale i apotek til

medicinfremstilling efter recept,
reces [-’sæs] (lat. recedere trække sig
tilbage), 1) retshist., i middelalderen og
den efterflg. tid et aktstykke, der var
fremgået af forhandlinger, f. eks.
traktater og love; 2) anat., d. s. s. recessus.
recess [ra’sæs] (eng.), .søv., forskydning i
et skod.

’recessi’v [-sæ-] (lat. recessus vigen),
Mendels betegn, for en egenskab, der
i bastarden trænges tilbage af den domi-

Parti fra Rebild Bakker.

nerende egenskab, men atter viser sig
hos ’/« af bastardens afkom,
re’cessus ei. reces (lat.), anat., udposning

ei. fordybning.
Rechberg [’ræxbærk], Bernhard von (1806
-99), østr. politiker. Førstemin.
1859–60, udenrigsmin. 1859-64. Søgte at
modarbejde Bismarck ved at nærme sig
den liberale ty. enhedsbevægelse, lod
Østr. deltage i krigen mod Danm. 1864.
recherche de la paternité est
inter-dite, la [la ra’jærj da la patærni’te æt
ætær’dit] (fr: efterforskning af
faderskabet er forbudt), en i den fr. code civil
af 1804, art. 340, indeholdt bestemmelse
om, at efterforskning efter, hvem der er
fader til et uden for ægteskab født
barn, er forbudt. 1912 indskrænkedes
reglen stærkt..
Rechnitzer [’räknitsar], Hjalmar (i. 1872),
da. embedsmand. Søofficer, 1923 dir. for
marinemin., efter gennemførelse af
for-svarsordn. 1932 tillige viceadmiral.
Skarpt angrebet for sø- og kystforsvarets
passivitet 9. 4. 1940, afgik maj 1940
efter ansøgning,
reci’di’v (lat. reddere falde tilbage), en
sygdoms tilbagevenden kort tid efter at
den er ophørt, f. eks. af en betændelse,
recidi’vist (lat. reddere falde tilbage),
lovovertræder, der efter udstået straf
på ny forbryder sig.
Recife [re’sifi] (tidl. Pernambuco),
hovedstad i staten Pernambuco,
NØ-Brasilien; ca. 550 000 indb. (1940). Udfører
bomuld, tobak, huder,
’recipe (lat.), tag, det ord, hvormed

recepter indledes,
recipi’en’t (lat. recipere modtage),
modtager, beholder; i tekn. det vandløb ei.
hav, hvori spildevandet udløber,
reci’prok [-si-] (lat. re’ciprocus
strømmende tilbage), 1) gensidig, indbyrdes;
2) gramm., betegn, for ord, der angiver
gensidighed, r pronomen er f. eks.
»hinanden«, r verbum »slås«; 3) A-em.,
den ene af de to modsatrettede
processer ved reversibelt reaktionsforløb; 4)
mat.,

r værdi af tallet a er —.

a

recitation (lat.), kunstnerisk fremsigelse
af vers; reci’tator, oplæser;
recita-’trice, kvindelig oplæser,
recita’ti’v, vokal kompositionsform, hvor
melodilinien følger ordaccenten, og det
mus. metrum nøje falder sammen med
det tekstlige. De første operaer omkr.
1600 er udelukkende bygget op på r.
I secco-r understøttes sangeren af
enkelte akkorder, i recitativo
accom-pagnato er ledsagelsen stærkere
udarbejdet og overtaget af orkestret,
reci’te’re [-si-] (lat.), fremsige, oplæse,
deklamere.

reck ei. ræk (holl. rak lang stang),
gymnastikredskab, består af en cylindrisk
stålstang 220 cm lang og 30 mm i diameter,
hvilende 250 cm over gulvet på 2
lodrette opstandere.
Recke f’räks], Adolph von der (1820-67),
da. forfatter af bl. a. sange som
Kongernes Konge og viser som I natten klam
og kold, Holmens faste stok samt
humoristiske viser som Har I læst den
Berlingske avis og Pjaltenborgs Brand.
Recke f’räka], Ernst von der (1848-1933),
da. forfatter. Banebrydende metriker (ho.
ved værker 1881 og 1885), hvorimod hans
arb. som folkeviseforsker og -udg.
(hovedværk 1927-29) næppe er holdbare.
Efterromantisk dramatiker og lyriker.
Ridderdramaet Bertrand de Born (1873)
stor succes.
Recklinghausen [’ræklirjhauzan], ty. by
i Ruhr-området; 86 000 indb. (1939).
Kulbrydning, jern- og maskinindustri.
Flodhavn.

Reclam jun.[’re:klam], Philipp, ty. forlag,
grl. af Ph. R. (1807-96) i Leipzig 1828.
Udg. siden 1867 R-s Universal-Bibl.,
små billige udg. af både fag- og skønlitt,
Reclus [ra’kly], Élisée (1830-1905), fr.
geograf, kendt for sit store værk:
Nou-velle géographie universelle 1-19
(1875-94). Deltog i Pariserkommunen 1871, fra
1877 knyttet til Kropotkin; forkæmper

3733

3734

3735

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free