- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3739,3740,3741

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - realeksekution ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rée

reformdragt

fulde amerikanske rødtræ (Sequoia
sempervirens), der bruges til møbler og
bygningstømmer, r bruges også om det
i Asiens troper hjemmehørende
kon-dorittræ, samt for farvetræet rødtræ.
Rée [re’J, Max (f. 1889), da.-amer.
arkitekt. Tegnede kostumer og dekorationer
i Kbh., Berlin og New York. Fra 1925
fremtrædende scenearkitekt i Hollywood.
1946 Art-director ved Federal Films.
Reed [ri:d], Carol (f. 1906), eng.
filminstruktør. Beg. som skuespiller og
filmskuespiller; har siden 1936 opøvet en
meget effektiv realistisk filmstil, under
tydelig indflydelse af dokumentarfilmen,
f. eks. »Nattog til München« (1939),
»Vejen Frem« (1944) og »Natten Uden
Nåde« (1947). S. m. Garson Kanin »The
True Glory« (1945).
Reed [ri:d], Douglas (f. 1895), eng.
journalist med udenrigspolitik som speciale,
»Times«s korresp. 1927-38. Skrev bl. a.
bøgerne Insanity Fair (1.938, da.
Galskabens Kavalkade s.å.) og The Next
Horizon (1945, da. 1946).
Reed [ri:d], John (1887-1920), amer.
socialistisk journalist og forfatter. Skrev bl. a.
Ten Day s that Shook the World (1919)
om oktoberrevolutionen i Rusl. Begravet
på Den Røde Plads i Moskva.
Reedtz [re’ts], Holger (1800-57), da.
diplomat. Sekr. i Udenrigsmin. 1831-42,
atter i diplomatiet fra 1848, ledende v.
forhandl, m. Preussen 1849 og
Berlinfreden 1850. Helstatsmand; udenrigsmin.
juli-okt. 1851, sluttede da.-russ. traktat
i Warszawa, hvor Rusl. støttede Christian
af Glücksborg som da. tronfølger.
Reedtz [re’ts], Peder (1614-74), da.
godsejer. Adelig kancellisekr., diplomat,
bøjede sig for enevælden 1660, s. å.
kansler; uden stærkt initiativ,
modstander af Gabel og senere af Schumacher.
Reedtz-’Thott [rets-], Tage (1839-1923),
da. politiker. Lensbaron (Gavnø);
moderat højremand, landstingsm. fra 1886,
udenrigsmin. under Estrup 1892-94,
bidrog til forliget 1894. Konseilspræs. og
udenrigsmin. 1894-97, imødekommende
mod Venstre, bandt sig til ikke at føre
provisoriepolitik og styrtedes da af
Estrups fløj i Landstinget. Frikons.
landstingsm. til 1910.
reeksport [’re-æks-], genudførsel af en

importeret vare.
re’ei’ (fr.), saglig; virkelig, håndgribelig,
faktisk; upåklagelig; retskaffen, pålidelig,
reel [ri:l], gl. eng. dans i 2/4 takt af hurtig
karakter, endnu folkedans i Skotl. og Irl.
både som pardans og soLodans, i Danm.
bedst kendt som sømandsreel, bl. a. fra
Bournonvilles »Livjægerne på Amager«,
re’el’le tal, fælles navn for alle rationale
og irrationale, positive ei. negative tal.
Reenber’g [’re:n-]( A/ofeéT(1872-1942), da.
skuespiller. Deb. 1896, 1900-1910 ved
Casino, hvor han vandt sin første
berømmelse som operette- og
folkekomediehelt. 1910-30 ved forsk, privatscener
i Kbh., 1930-33 v. Det Kgl. Teater,
derefter free lancing til 1939. Filmdebut
1912. Udviklede sig til
karakterskuespiller af format med lyrisk fornemmelse og
imponerende sindsstyrke.
Reenber’g L’re:n-], Tøger (1656-1742), da.
digter. Nogle æstetiske læredigte fra ca.
1700, afhængige af Boileau, men hans
menneskeligt levende lejligheds- og
skæmtedigtning betegner delvis et
frafald fra fr. klassik.
Reersø [’re:rsø’], halvø i Store-Bælt ml.
Jammerland Bugt og Musholm Bugt,
V-Sjælland.

Reesen [’re’san], Emil (f. 1887), da.
komponist og dirigent. 1921-25 ved
Scalateatret; ved Statsradiofonien 1927-36. Har
skrevet balletterne Gaucho (1931),
Gudindernes Strid (1933) og Zaporogerne
(1934), operaen Historien om en Moder
(1941), skuespilmusik m. v.
refek’to’rium (lat. reficere vederkvæge),

spisesal i kloster,
refe’ra’t (lat. referre bringe tilbage),
gengivelse af noget sagt ei. skrevet;
beretning om noget sket.
referee [ræfa’ri:] (eng.), dommeren i
fodbold o. 1. spil.
reference [-’ra^sa] (fr. referer henvise),

henvisning t. trediemand, som kan give
oplysn. om vedk., f. eks. ved indledning
af ny forretningsforbindelse, v.
pladssøgning osv.

referen’da’r (lat.), den, der refererer ei.
forelægger en sag. I Tyskl. den, der har
bestået 1. del af jur. embedseksamen,
refe’rendum (lat: bør forelægges),
folkeafstemning om et af parlamentet
vedtaget lovforslag. Adgang til at kræve r
er hjemlet i den schw. forfatn. af 1874.
refe’ren’t (lat. referens som bringer
tilbage), person, der refererer,
refe’re’re (lat. referre bringe tilbage),
henvise til; berette, gengive,
reflation (lat. reflare blæse op igen),
pris-stigningsbevægelse som udligner en
forudgående prisfaldsbevægelse, men ikke
går derudover,
re’fleks (lat: genskin), uvilkårlig bevægelse
ei. kirtelafsondring, fremkaldt gnm.
sansepåvirkning, idet sanseindtrykket gnm.
følenerver ledes op til rygmarv ei. hjerne
og ved kontakt med nerveceller, som
udløser bevægelse ei. kirtelafsondring,
fremkalder r. Eks. på r udløst gnm.
synssansen: pupil-r, hvorved pupillen
formindskes, når lys kastes ind i øjet.
Konditioneret r er mere sammensat,
fremkaldt ved gentagelse. Eks: hvis en hund
gentagne gange hører en bestemt tone,
før den får mad, vil den efterh. komme
løbende, når den hører denne tone. Alle
r afsvækkes, når nervebaner i r-buen er
ødelagt. Visse forgiftninger (stryknin,
stivkrampegift) fremkalder forøget
irritabilitet af r-buen i rygmarven og
deri-gnm. r-forøgelse (r-kramper). (Jfr.
ubetingede r).

refleksion (lat. reflectere bøje tilbage),
1) filos., a) selviagttagelse, individets
iagttagelse af sit eget bevidsthedsliv;
b) fordybelse i (egen) tankegang; 2) fys.,
tilbagekastning,
refleksionsfri optik ei. »usynligt glas«,
d.v.s. glasoverflader, der intet lys
tilbagekaster, er konstrueret ca. 1936 ved, at
man har belagt en alm. glasoverflade med
en tynd hinde af et stof, hvis
brydningsforhold n er kvadratroden af glassets, og
hvis tykkelse er A/4n, hvor A er lysets
bølgelængde. Derved opnås, at lys, der
tilbagekastes fra hindens forside, ved
interferens udslukker det lys, der
tilbagekastes fra glasset, r er især af bet. for fot.
objektiver bestående af mange linser
(delfinering). Udføres f. eks. ved
kondensering af fluorider i vakuum,
refleksionsinstrument, instrument,
hvori drejning af et spejl udnyttes til
vinkelmåling (jfr. sekstant),
refleksionsprisme, retvinklet, ligesidet
glasprisme, hvorfra lysstråler kastes
fuldstændigt tilbage. Anv. i
prismekikkerten.

’refleksi’v (lat: tilbagevisende), gramm.,
betegn, for ord, der henviser til
sætningens subjekt, r pronomen er på da.
»sig«; ved r verber er objektet samme
person som subjektet (»jeg slog mig«),
refleksivi’te’t, filos., egenskab ved
relationer, der består ml. en genstand og den
selv; f. eks. identitet.
re’flekska’mera,/o/., kamera m. fast
indbygget matskive. Billedet dannes på
matskiven enten af det fot. objektiv ei. af
et særligt objektiv. I første tilf. er der
foran den fot. plade anbragt et spejl, der
kaster billedet op på matskiven, og som
klappes væk v. eksponeringen.
re’flekskopie’ring,/ot.,kopieringsmetode
af dokumenter og bøger, hvor fot. papir
anbringes i kontakt m. originalen m.
hindesiden mod denne, og belysningen
foretages gnm. det fot. papir, r er basis
f. fotostatkopiering,
refleksolo’gi’ (refleks + -logi), Behterevs
betegn, for studiet af organismernes
reaktioner, opfattede som reflekser,
reflek’te’re (lat: bøje tilbage), kaste lys
tilbage; anstille betragtninger, grunde
over; r på, tage hensyn til, tage under
overvejelse, modtage,
re’flektor (lat. reflectere bøje tilbage)
kaldes ethvert legeme, der tilbagekaster
stråling, f. eks. et spejl, men er især
betegn, for en spejlkikkert.
Refn [räfn], Helge (f. 1908), da. teatermaler

Udd. i London og Paris, bl. a.
medarbejder hos Louis Jouvet på Théåtre Pigalle.
Har tegnet dekorationer for Det Kgl.
Teater bl. a. til »Don Ranudo«, »Cæsar
og Cleopatra« og »Dage på en Sky«.

re’for’m (lat.), forandring til’ noget nyt
(bedre).

refor’matio in ’pejus (lat: ændring til
det ringere), ændring af en indanket dom
til skade for appellanten.

Reformationen (lat. reformare omdanne),
den bevægelse, som i 16. årh. førte til
brud med den kat. kirke og skabte de
protestant, kirker. R-s årsager var talr.:
Romerkirken var kommet ud af kontakt
med store dele af det rel. liv, der ofte
stod i direkte opposition til den. Selv var
den verdsliggjort gnm. Renæssancen og
sin egen magtpolitik, og det 15. årh.s
reformbevægelser (Hus,
reformkoncilierne) havde ikke slået igennem, men
skabt et stærkt reformbehov. Den
pavelige pengepolitik vakte harme, og
humanismen, også i kirk. form, kritiserede
kirk. misbrug, især gejstlighedens moral.
- R-s anledning var Luthers rel.
gennembrud til en evang. forståelse af det rel.
forhold som et trosforhold, modsat al
præstationsreligiøsitet. Dette
gennembrud førte uden Luthers ønske til det
radikaleste opgør, kirken har kendt. Da
Luther 31. 10. 1517 åbnede kampen mod
afladshandelen, opstod der en diskussion,
som tvang ham til at besinde sig på
rækkevidden af sine tanker, og som førte ham
til at forkaste alt, hvad han ikke fandt
stemmende med skriften. Han støttedes
af humanismen, der dog trak sig tilbage,
da kirkebruddet blev definitivt, og af
mange fyrster, der i R så en mulighed for
at komme i besiddelse af kirkegodset og
for at opnå større selvstændighed over for
kejseren. Det lykkedes derfor ikke denne
at gennemføre Worms-ediktet (1521), og
efter Bondekrigen (1525) konsoliderede
de evang. stænder sig, samtidig med at
R praktisk-kirk. gennemførtes i en række
ty. lande. 1530 fremlagde Melanchthon
dens off. bekendelse på rigsdagen i
Augsburg. I ly af fortsat uenighed ml. kejser
og pave og af spændingen ml. Habsburg
og Frankr. (med tyrkerne som truende
baggrund) bredte R sig i tiden til 1546
vidt om. 1546 søgte kejseren at slå den
ned i den schmalkaldiske krig, det
mislykkedes, og ved religionsfreden i
Augsburg 1555 fastslog man Tyskl.s
konfessionelle spaltning; fyrsterne var gået af
med sejren, og de protestant, kirker var
i høj grad blevet landsherrelige. - I
Frankr. blev en begyndende lutherdom
hurtigt overfløjet af den mere robuste
calvinisme (huguenotterne), udgået fra
Schweiz, hvor allerede Zwingli havde
øvet et radikalt reformatorisk værk. Her
bevarede katolicismen dog overtaget.
Også i Holl. skabtes en kraftig reformert
R. I Engl. kom det til brud med Rom
under Henrik 8., og 1559 opstod den
anglikanske kirke. Skotl. fik en rent
calvinsk, presbyteriansk kirke. S- og
Ml.-Eur. forblev, takket være en voldsom
modreformation, væs. kat., ligeså Polen.
-Bortset fra N-Tyskl. var R sikrest i
Norden. I Danm. mærkedes R allerede
under Chr. 2., tog fart under Fred. 1. og
blev med sine prædikanter og
borgervækkelse til en frimenighed ved siden af
den off. kat. kirke. Efter Grevens Fejde
opstod ved Chr. 3.s indgriben 1536 den
luth. statskirke, hvilende på
kirkeordi-nansen og med en overvejende
Melanch-thonpræget teol. No. fulgte Danm., men
uden de samme rel. forudsætn.;
derfor gik gennemførelsen langsommere. Sv.
gennemførte under Gustav Vasa en stærk
reduktion af den kat. kirkes gods og
politiske indfl. (rigsdagen i Västerås
1527). Den bekendelsesmæssige og rent
kirk. R gik langsommere; bispeembedet
bevaredes, og først 1593 kan R siges at
være gennemført i Sv. og Fini.

reformationsfest, jubilæumsfest til
minde om Reformationen: 31. okt. (Luthers
theser) og 30. okt. (den da. reformation).

refor’mator (lat.), person, der reformerer.

reformdragt kaldtes især de
kvindedragter, som ca. 1870-1900 fremkom som

3739

3740

3741

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free