- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3742,3743,3744

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - realeksekution ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

reformere

Regina

forsøg på at gøre kvindens påklædning
mere bekvem, r havde oftest lige op- og
nedadstigende snit, som overflødiggjorde
korset.

r efor’me re (lat. reformare omdanne),

indføre ny (og bedre) ordning,
refor’me’rte kirker, de kirker, hvis
reformation især hviler på Zwingliog Calvin;
findes navnlig i V-Eur. I bekendelsen
betoner de stærkt prædestinationen,
bibelinspirationen og en spiritualistisk
sakra-mentopfattelse. Deres ethos er præget af
udadvendt aktivitet og sans for
samfundsproblemer; forfatningen er synodal,
liturgien puristisk og gudstjenesten som
regel prunkløs,
refor’me’rt kirke, tysk-fransk,
Gothersgade, Kbh., opført 1688-89 af
Dronning Charlotte Amalie, der selv var
kalvinist; inventar og spir efter branden
1728. De to menigheder har hvert sit sæt
alterkar. Klokkerne (fra 1729), opr. faste
og uden knebel, blev først indrettet til
ringning 1912.
refor’misme, de retninger inden for
arbejderbevægelsen, som mods.
revolutionære retninger virker for ved gradvis
reformarbejde at nå hen til et harmonisk
kapitalistisk samfund ei. til et socialistisk
samfund, r er grundlaget for alle liberale
og kristelige fagbevægelser og har siden
1900 været fremherskende i de fleste
soc.dem. partier og fagorganisationer,
især i NV-Eur., i nøje forbindelse med
revisionismen,
reform katolicisme, kirk. bevægelse i
beg. af 16. årh.; ville reformere kirken
uden brud med Rom (Erasmus af
Rotterdam).

reformkoncilium, kirkemøde til
kirkens reformering. Især om kirkemøderne
i Pisa, Konstanz og Basel i 15. årh.
reformpædagogik, fælles navn for de
pædagog, bestræbelser, der, med
udgangspunkt i Amer. ca. 1900 (bl. a.
Kil-pa trick), bryder med lektielæsnings- og
overhøringsprincippet og i st. f. bygger
på individuel undervisn. og forsk,
former for produktivt, frit skabende arb.
Reformvenstre, d. s. s.
Venstrereformpartiet.

refrain [re’frär)] (fr., af lat. re/rangere
bryde atter og atter (r bryder sangen ved
at blive gentaget)), mus., omkvædsstrofen
i mod. populære jazz- og skønsange samt
folkelige melodier,
re’frakt (lat. refractus), brudt; refrakte

doser, fl. små i stedet for 1 stor dosis,
refraktion (lat. refractus brudt),
brydning; med., øjets brydningstilstand;
astron., den afbøjning af retningen til et
himmellegeme, som fremkaldes af lysets
brydning i Jordens atmosfære, r
bevirker, at himmellegemernes højde
tilsyneladende forøges. For en højde af 45° er
r ca. 1 buemin., i 20° højde ca. 3 buemin.,
i horisonten ca. 35’. r forøger et
himmellegemes dagbue på bekostning af
natbuen.

refraktionsanomali’er (refraktion
4-anomali), fællesbetegn. for de forsk,
brydningsfejl i øjet.
refrakto’me’ter (lat. refractus brudt
4–meter), fys., apparat til bestemmelse af
brydningsforhold ved måling af
grænsevinklen for totalrefleksion,
re’fraktor (lat: en, som bryder (lyset)),

astron. linsekikkert,
refrak’tæ’rperiode (fr. refractaire
genstridig 4- periode), det korte interval,
hvor en nerve ei. en muskel efter at være
irriteret er ufølsom for fornyet irritation,
r varer for nerver ca. Viooo sek.
refrige’ran’tia (lat. refrigerare afkøle),
kølende midler, virker ved øget
fordampning.

refrige’rator (lat. refrigerare afkøle), den
del af en kølemaskine, hvor
kuldeudviklingen sker.
’Refshaleø’en, i nordøstl. del af Kbh.s
havn, dannet v. opfyldning på tidl.
Refs-halegrund. Fra 1870erne anlagde
Burmeister & Wain skibsværfter på R. (111.
se tavle København I).
Refslund Thomsen, Kresten (f. 1884),
da. embedsmand. Præstesøn fra Broager,
cand. polit., nøje knyttet til H. P.
Hanssen, 1910-15 red. af »Hejmdal«, deltog i

1. Verdenskrig. Fra 1920 amtmand i
Åbenrå, fra 1932 tillige i Sønderborg amt.
1935-44 tillige politiadjudant i de
sønderjyske landsdele og justitsmin.s
rådgiver i grænsepolit. spørgsmål. G. m.
Ingeborg Thomsen (f. 1891), datter
af H. P. Hanssen; 1947 rad. medl. af
Landstinget.
Refsnæs, tidl. skrivemåde for Røsnæs,
refuge [-’fy:J] (fr., af lat. refugium
tilflugtssted), helle,
refun’de’re (lat: lade strømme tilbage),

tilbagebetale,
refu’se’re [-fy-] (fr.), afslå,
refusion (lat.), tilbagebetaling,
refusionsforbund, det
mellemkommunale, oprettet 1933, foretager
omfordeling m. h. t. en del af kommunernes
soc. udgifter. Nu fordeles ca. 90 mill. kr.
årl. på kommunerne i forh. t. indb.tal,
skattepligtigt indkomstbeløb og
ejendomsskyldværdier,
re’gale (mlat. rega række), 1) lille
transportabelt orgel, kun forsynet med en
enkelt række tungepiber, r spillede indtil
ca. 17. årh. samme rolle til hjemligt brug
som harmoniet nu; 2) kraftig,
ejendommeligt klingende stemme i orglet,
re’galer (lat. rex konge), i middelalderen
de kongen tilkommende rettigheder. I
nyere tid kun sådanne rettigheder, der
efter deres natur måtte siges at være af
privatøkon. karakter, men hvis
udnyttelse alene tilkom staten, f. eks. retten
til danefæ (jordfundne værdigenstande),
rega’le’re (fr.), traktere; belønne
(ironisk).

re’ga’lier (lat. regalis kongelig), betegn,
for en række pragtgenstande, der
kendetegner herskerværdighed, r bruges nu
ved kroninger, begravelser o. 1.
højtidelige lejligheder. De vigtigste r (kron-r)
er krone, scepter, sværd og rigsæble. De
da. r opbevares på Rosenborg og
omfatter foruden de nævnte bl. a.
salvings-tronstolen af elfenben og de berømte tre
sølvløver. (Jfr. kronregalier, danske, med
tavle).

re’gatta (ital.), stævne i kaproning ei.

kapsejlads,
regelation (re- + lat. gelare få til at fryse),
det fænomen, at vand, der er dannet ved
smeltning af is som flg. af en
trykforhøjelse, igen fryser til is ved mindskning
af trykket, r skyldes, at isens
smeltepunkt ved høje tryk ligger noget under
0° C.

regelbundne kalder romerkirken alle
gejstlige ei. lægfolk, der forpligter sig til
at leve efter en bestemt kirkelig regel.
’Regenbur’g, Theodor August Jes
(1815-95), da. embedsmand. 1850 leder for
sønderjysk kirke- og skolevæsen, 1852-64
departementschef i min. f. Slesvig.
Gennemførte 1851 sprogreskripterne m. da.
undervisningssprog i det blandede bælte
i Mellemslesvig; ivrigt da.-sindet. Fra
1870 stiftamtmand i Skanderborg. Stifter
af R-ske Legat (historieforskning).
Régencestil [re’3Ö:s-], fr. overgangsstil
ml. Louis-quatorze- og rokokostilen;
opkaldt efter La Régence (1715-23),
formynderregeringen for Ludvig 15.
regene’ra’t, et produkt, der er genvundet
(regenereret) efter tidl. anv. til fornyet
brug. F. eks. anv. i gummiindustrien bet.
mængder r (regenereret kautsjuk) til
visse varer af ringere kvalitet,
regeneration (re- 4- lat. i-enerare
frembringe), 1) bot., dannelse af et nyt
individ ud af et stykke af en plante. En
pilegren ei. et begoniablad kan ved r danne
en ny plante. Også erstatning at tabte
plantedele kaldes r. - 2) zool., den evne,
mange dyr har til at gendanne tabte
legemsdele. Den er særlig udviklet hos
visse lavere dyr som pighude og
børsteorme, ringere hos leddyr, navnlig hos
insekter. Bl. hvirveldyr err navnlig
udviklet hos padder og øgler. Også hos højere
dyr, f. eks. mennesket, taler man om en
vis r, idet celler, der til stadighed går
til grunde, nydannes, f. eks.
overhudceller, blodlegemer. Når sår heles, skyldes
det vævenes evne til r. Denne er forsk,
udviklet hos forsk, væv, således
regenererer nerve- og bruskvæv vanskeligt,
binde- og knoglevæv let.

regene’rator, anordning v. ovne til
for-varmning af gas og forbrændingsluft v.
hj. af et dobbelt kanalsystem, der
skiftevis gennemstrømmes af røggas, der
opvarmer systemet, og gas og luft, der skal
forvarmes; regenerativ fyring, der blev
opfundet af W. v. Siemens 1857,
udnytter ved drift af højovne o. 1. den varme,
der tidl. gik til spilde,
regene’re’re (lat.), gendanne(s); forny(s).
Regensburg [’re :gansburk], ty. by ved
Donau, Bayern; 118 000 indb. (1947).
Vigtig handelsby, stor levnedsmiddelindustri.
- Romernes Castra Regina. Fri rigsstad
1245, 1810 til Bayern. Mødested f. ty.
rigsdag 1663-1806.
Re’gen’sen, egl. Collegium regium (lat:
det kgl. kollegium), studenterbolig i Kbh.,
opført 1618-28 af kommunitetet med
støtte fra Chr. 4.; taget i brug 1623. Opr.
fribolig for 120 studenter, nu 103.
Nedbrændt 1728, genopført 1731-49,
udvidet 1908-09. I gården står
regenslin-den, plantet 1785. R-s efor kaldes
re-genspro vs t.
re’gen’t (lat: regerende), den, der fører
regeringen; regentskab, flerhed af
personer, der i forening fører regeringen,
re’gen’ten-billede (holl. regent
bestyrelsesmedlem), holl. billede fra 17. årh.,
forestillende bestyrelsen for et gilde.
Re’gen’tpartiet,i 16.-18.årh.nederl. parti,
støttet til »regenterne«, de kapitalstærke
købmandsgrupper, især i prov. Holland.
Bekæmpede huset Oraniens forsøg på
fyrstemagt.
Regent’s Park [’ri:d33nts ’pa:k], park i

NV-London med zool. og bot. have.
Regent Street [’ri.’dssnt ’stri:t], fornem

forretningsgade i West End, London.
Reger [’re:gar], Max (1873-1916), ty.
komponist, fremragende orgelspiller og
pianist. Greb i sin musik tilbage til de gl.
barokformer (variationer, fugaer,
koralbearbejdelser), som han genoplivede med
en radikalt mod. musik,
re’ge’re (lat.), herske, styre; skalte og

valte; larme,
regeringsformen [re’je:-] (off. fork.:

R. F.), sv. grundlov af 1809.
re’gesta (lat. regerere opføre, protokollere),
register; især om fortegnelser over
aktstykker med kort resumé af indholdet,
mods. diplomatarium.
Reggio (di) Calabria [’ræd:so (di)
ka’løbria] (gr. ’Rhégion, lat. ’Regium),
ital. by i Calabrien, ved Messinastrædet;
138 000 indb. (1947). Ved jordskælv 1908
omkom 35 000 af 40 000 indb.
Reggio(nell’) Emilia [’ræd:3o(nel:) [-e-’milja]-] {+e-
’milja]+} (lat. ’Regium ’Lepidi), ital. by i
landsdelen Emilia, nær Parma; 106 000
indb. (1947). Industri: lokomotiver,
jernbane- og sporvogne, samt ost.
’Regia (lat: kongeborg), den rom.
ypperstepræsts embedslokale på Forum
Ro-manum, if. traditionen den gl. kongeborg
(heraf navnet). Den ældste R-s
fundamenter bevaret,
regie [re’Ji] (fr. re’gir lede), i teatersprog
instruktørbog til optegn, af tekniske,
in-struktionsmæssige og kostumemæssige
detaljer.

regiecelle (fr. re’gir lede), kontrolrum ved

radiofonistudie,
regime [-’li :ms] (fr.), styrelse,
regi’men’t (lat. regimentum et styre), opr.
hærafdeling, hvervet af en oberst. Nu
navn på en større våbenenhed. Efter
hærloven af 1937 talte et da.
fodfolksregi-ment 3 batailloner, 1 kanonkompagni og
1 stabskompagni. Styrke ca. 5000 m.
-1949 begyndte man genindførelsen af gl.
afdelingsnavne i den da. hær, f. eks.
Dronningens Livregiment (tidl. 17.
bataillon).

regi’mente (lat.), herredømme (især
nedsættende).

regimentsartilleri, navn på det artilleri,
der i tidl. tid var knyttet til
fodfolks-regimenterne i modsætning til
feltartilleriet.

regimentssmed, d. s. s. fanesmed.
’Regin, i nord. rel. 1) udtryk for lykke og
kraft som guddommelig magt, 2) navn på
Fafners broder, Sigurds hjælper,
re’gina (lat.), dronning.
Regina [ri’d3aina], hovedstad i Saskatche-

3742

3743

3744

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free