- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3751,3752,3753

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - regnspover ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rein

rekonvalescens

begyndt 1211, ødelagt af Tyskl. i 1.
Verdenskrig, genopbygget, indv. 1938).
1 general Eisenhowers hovedkvarter i R
underskrev Jodl m. fl. ty. officerer 7. 5.
1945 Tyskl.s betingelsesløse kapitulation.

Rein [ræin], Jonas (1760-1821), no.
forfatter og præst. Medl. af »Norske
Sel-skap«; fandt i elegien det naturlige
udtryk f. sit medfødte tungsind; Samlede
Digte (1802).

Reindeer Lake [’ræ:ndir læ:k] (eng:
rensdyr-søen), 6400 km2 stor sø i
Sa-skatchewan, Canada. Afløb til Churchill
River.

reine claude (da. [ræn(3)’klo:öa], fr. [ræn
’klo:d]) (fr: dronning Claude), sortsnavn
på en rund, grøn, meget velsmagende
blomme. Talrige senere tilkomne
blomme-sorter har fået tilføjet navnet r, f. eks.
den gule oullins.

Reineke Fuchs [’rai- ’fuks] (ty: Mikkel
Ræv), dyreepos om ræven. Den første
repr. i ty. litt. er Heinrich derGlichezaere
(ca. 1180), hovedværket er den nederty.
»Reynke de vos« (1498, efter nederl.
forbillede), bearbejdet af Gottsched på
ty. prosa. Derpå bygger Goethes
heksameterdigtning R (1794, da. 1806 v.
Oehlenschläger). Jf. Roman de Renart.

reinet(te) [ræ’næt] (fr: lille dronning),
æble med ru, tør hud og fast, aromatisk,
gerne gulligt ei. grønligt kød. Eks:
belle de boskoop, cox’s orange, coulon
reine t.

Reinhardt [’rain-], /ohannes (1776-1845),
da. zoolog; f. i Norge. Grundlægger af
Kgl. Naturhist.Mus. Prof. v. univ. 1814.
Arbejder over Grønlands fugle og fisk.

Reinhardt [’rain-], /ohannes 77ieodor
(1816-82)., da. zoolog. Søn af J. R.
Deltager i Galathea-eksped. 1845. Fl. besøg i
Brasilien (Lagoa Santa). Ansat v. Zool.
Museum. 1854 titulær prof.; 1861 docent
i zoologi.

Reinhardt [’rain-], Max, egl. Goldmann
(1873-1943), østr.-ty. sceneinstruktør af
jødisk slægt. Deb. 1893 som skuespiller,
som iscenesætter 1899. Ledede forsk,
teatre indtil han 1905-33 blev leder af
»Deutsches Theater«, som han gjorde til
kernen i en omfattende teaterkoncern
(R ledede tillige: 1906 »Kammerspiele«,
1915-18 Berlins »Volksbühne«, 1919-24
»Grosses Schauspielhaus«, 1924
»Ko-moedie«, 1924 »Josephstadt«-teatret og
1928 »Theater an der Wien« i Wien,
startede 1928 »Berliner Theater« og 1931
»Theater am Kurfürstendamm«).
Stiftede i 20erne Salzburgfestspillene. 1933
fordrevet af nazisterne til Østrig, og
herfra ved anschluss i 1938. Siden i USA.
Hans indsats går fra dybtgribende
personinstruktion til en hidtil ukendt
udnyttelse af scenebilleder, der nåede sin
kulmination i festlige stilforestillinger og
i store udstyrsopførelser. Iscenesatte
1935 filmen »En Skærsommernatsdrøm«
i Amer. Oprettede under sin karriere fl.
teaterskoler. Døde under arbejdet med et
teaterakad. i Californien. Gæstede Kbh.
1920, 21 og 30. (Portræt).

Reinhart [’rain-], Johann Christian (1761
-1847), ty. maler. I sine landskaber
lægger R vægt på en naturtro gengivelse
af løvmasserne. 1 Thorvaldsens kreds
højt skattet på grund af sit djærve væsen.

Reinickendorf [’rainiksn-], nordvestl.
bydel i Berlin; 196 000 indb. (1947).

Reininger [’rai-], Robert (f. 1869), østr.
filosof. Hævdede i Das psychophysische
Problem (1916), at virkeligheden
samtidig er fysisk og psykisk.

reinkarnation [re-in-] re- -+ inkarnation),
genfødelse i en sjælevandring.

réis [ræil], flertal af real, tidl. portug. og
bras. regningsmønt = 1/1000 milréis.

Reis [rais], Philipp (1834-74), ty. fysiker.
Opfandt 1860 en primitiv form for
telefon.

Reiser [’rai’-], Carl Friedrich (1718-86),
da. litterat. Kirurg. Forf. til en ufrivilligt
pudsig skildring af Kbh.s brand 1728
(udkom 1784).

Reiss-’Andersen [ræis-], Gunnar (f. 1896),
no. forfatter. Sikker formbeherskelse
kendetegner R-s produktion. Den
omfatter en roman, rejsebreve og en række
betydelige digtsaml. bl. a. Solregn (1927).

Max Reinhardt. Erich M. Remarque.

Under krigen emigrant i Sv.; udg. herfra
Kampdigt fra Norge 1940-43 (1943).

reit [’re:it] (fork. f. lat. reitera gentag!),
udlever atter! betegn, på recepter vedr.
det antal gange, den ordinerede medicin
må udleveres.

Reiter [’rai’tar], Aage (f. 1901), da.
lyriker; kreditforeningsfuldmægtig. Har
siden 1940 udg. fl. digtsaml. bl. a. Ved
Livets Bord (1942), Det Blinde Ridt (1946).

Reiter, Paul Johann (f. 1895), da.
psykiater (katolik). 1938 overlæge ved
psyko-patanst. i Herstedvester, 1941 v.
Kom-munehosp.s psykiatr. afd. Talr. psykiatr.
arbejder. Større psykol. værker: Martin
Luther 1-2 (ty. udg. 1937-41, da. fork.
udg. 1946) og Christiern 2. (1942).

Reitzel-’Nielsen [raitsal-], Erik (f. 1908),
da. embedsmand, landsretssagf., jur.
forfatter. Talrige akad., især jur.
tillidshverv. Før og under den ty. besættelse
aktiv for nationalsocialismen, arresteret
maj 1945, 1947 af landsretten idømt 5 års
fængsel for landsforræderisk virksomhed.

Reitzels Forlag, C. A. [’rai’tsal], Kbh.
Grl. 1819 af C. A. R. (1789-1853). R-s
Forlag samlede guldalderens bedste navne
og i R-s boglade mødtes datidens
skønånder. Forlaget fortsattes af C. A. R-s
sønner, men gik 1896op i Gyldendal;
genopstod 1927 i forb. med sortiment under
ledelse af bogh. A. Sandal-Jeppesen (f.
1885).

Rej, Mikolaj, anden stavemåde for Rey,M.

Réjane [re’3an], Gabrielle (1857-1920), fr.
skuespillerinde. Deb. 1875, vandt ved
internat, tournéer verdensry. Blev 1905
den første fr. Nora i »Et Dukkehjem«,
instrueret af Herman Bang, 1906 eget
teater i Paris. Gæstede 1897 Kbh.

re’jekt (lat. rejectus, egl: kastet tilbage),
kasseret.

rejer (Na’tantia), gruppe af 10-benede
krebsdyr. Kraftigt udviklet hale,
knæk-bøjet m. veludviklede fødder. Krop-

fødderne lange, tynde; de forreste m.
klosakse. Lange følehorn, øjnene stilkede.
Hertil den almindelige r (Leander
ad-spersus), hyppig v. da. kyster, genstand
for bet. fiskeri. Endv. dybhavsr og
hester.

rejfe (ty. Reif ring, tøndebånd), ved
affiling ei. lign. forsyne et arbejdsstykke
m. en skrå kant.
rejicere [-’se’-] (lat: kaste tilbage),
forkaste, kassere, lade dumpe,
’rejnfan’ (Tana’cetum), slægt af
kurv-blomstfam. Den art, der alm. findes hos
os langs veje, har kurvene knapformede,
de guldgule blomster samlet i en
halv-skærmformet stand og bladene
fjersnit-delte. r kaldes også guldknap (111. se
farvetavle Grøftekantens Planter),
rejse, i jagtsproget om hunden: på
kommando opjage vildtet,
rejseakkreditiv, akkreditiv, hvorved en
person bemyndiges til at hæve beløb
på forsk, pladser,
rejsechecks, checks, lydende på-fremmed
valuta, beregnet som betalingsmiddel
under udenlandsrejser,
rejsegilde, gilde, der holdes, når
tagtømmeret på en nybygning er rejst,
rejsehastighed, ved jernbaner
gnm-snitl. hastighed for hele rejsen fra
afgangs- til ankomststationen, undervejs-

opholdene medregnet i rejsetiden, r er
den afgørende hastighed ved
bedømmelsen af et trafikmiddels ei. en rutes
hurtighed. Største r før 2. Verdenskrig:
damptoget »The Coronation«,
London-Edinburgh, 105,4 km/t; lyntoget
»Flie-gender Kölner«, Berlin-Köln 109,4 km/t;
ved DSB damptog nr. 122*Nykøbing
F.-Kbh., 76,0 km/t, lyntoget »Nordjyden«,
Ålborg-Nyborg, 85,7 km/t.
rejseteorien, en i folkeretten opstillet
teori, hvorefter en vares rejse under
søkrig betragtes som en enhed, således at en
neutral omladningshavn ikke er til
hinder for at betragte varen som bestemt
til fjendtligt område,
rejsning, søv., sejlskibs spryd, master med
ræer o. 1., takkelage, løbende gods og
stående gods.
rekalescens [-’sæn’s] (re- + lat. calescere
blive varm), varmeudviklingsfænomen,
der optræder under afkøling af f. eks.
blødt stål, idet der ved 721° C frigøres
varme ved dannelse af perlit.
rekapitulation (re- + lat. capitulum lille
hoved), sammenfatning; gentagelse af
hovedpunkter. I bogholderi gentagelse
af de enkelte posters ei. kontis summer
for at samle dem i en hovedsum;
tilsvarende verbum rekapitu’le’re.
Rekarne [’re:-], nordvestl. del af Söder-

manland, Sv.
reklamation (lat. reclamatio råben imod,
protestråb), fremsættelse af en indsigelse,
der i reglen er nødvendig for, at den, der
fremsætter den, kan bevare sin ret over
for den anden part, f. eks. køberens pligt
til at reklamere i anl. af mangler ved
den købte ting.
re’klarne (lat. reclamare råbe imod, give
genlyd), organiseret psykol.
massepåvirkning af mennesker for at få dem til af
fri vilje at handle efter påvirkn.s hensigt,
r har i form af udråbere, plakatbærere
m. m. været kendt siden oldtiden, men
først vundet sin store bet. i
samfundslivet med industriens kamp for at finde
aftagere til sin masseproduktion, og med
udviklingen afr-teknikken. Ved hos
forbrugerne at skabe en vis forkærlighed,
en art menings-monopol for den
reklamerende virksomheds produkter, er r et
vigtigt middel f. virksomhederne til at
sikre en stor og stabil afsætning t. priser,
der ikke alene er afhængige af
konkurrenternes priser, r-s samfundsøkon.
bet. er meget omdisputeret. Bl. de
vigtigste r-midler er annoncer,
udstillingsvinduer, film, r-breve, brochurer osv.
(Se også art. og tavlen plakatkunst).
Reklameforening, Dansk, stiftet 1924,
med det formål at virke for sund og
fair reklame, og at være bindeled ml.
alle interesserede erhverv. Udg.
månedsbladet »Dansk Reklame«,
reklamelov, alm. betegn, f. lov om
uretmæssig konkurrence og varebetegnelse,
reklamepsykologi, gren af psyk., der
omhandler betingelserne for
virkningsfuld reklame,
rekla’me’re (lat. reclamare råbe imod,
protestere), nedlægge protest; forlange
tilbageleveret; gøre reklame,
rekognition (lat., af recognoscere lære at
kende igen, vedkende sig), grundbyrde
på ejendom ved ejerskifte, ydes af den
ny til den tidl. ejer.
rekognoscering [-’se’rir?] (lat.
recognoscere lære at kende igen, undersøge), mil.
udforskning af fjendens stilling,
terrænforhold, mil. anlæg m. m.
rekognosceringsflyvemaskine,
een-el. flersædet fly, som anv. til
flyverrekognoscering. Tidligere anvendtes
særlige luftfartøjstyper, men under 2.
Verdenskrig anv. mange forsk, slags fly.
rekomman’de’re (lat.), anbefale;
re-komman’dø’r, udråber (på markeder),
rekompen’se’re (lat.), godtgøre, erstatte,
rekonstitu’e’re (lat.), genoprette,
rekonstru’e’re (lat.), genopbygge,
genfremstille i opr. skikkelse, omdanne ved
udskiftning af medl. (f. eks. et
ministerium, en bestyrelse),
rekonvalescens [-’sæn’s] (re- +
con-valescere blive stærk), perioden ml.
sygdom og helbredelse, rekonvalescent
[-’sæn’t], person, der befinder sig i r.

79*

3751

3752

3753

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free