- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3754,3755,3756

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - regnspover ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rekonvalescentserum

religion

rekonvalescentserum, serum fra
personer, der nylig har overstået en
infektionssygdom; anv. til forebyggelse ei.
behandling af den samme sygdom hos
andre personer. Det vigtigste r er
mæs-Iinge-r, som ved anv. tilstrækkelig
tidligt i inkubationen forebygger mæslinger
i over 90% af tilf. r anv. også ved Weils
sygdom, fåresyge o. fl. a. akutte
infektionssygdomme,
re’kord (eng. record, egl: nedskrevet
beretning, af lat. recordari huske), det til
enhver tid bedste resultat i en
idrætsgren, hvis præstation er direkte målelig
i tid, vægt, længde ei. point, r har stor
bet. som målestok for idrætsudøverne,
rekre’e’re sig (lat. recreare genskabe),
komme til kræfter; hvile sig, holde fri.
re’krut (ældre fr. recru(t)e, egl: tilvækst),
ny indkaldt ei. hvervet soldat,
rekru-’te’re, hverve ei. udskrive til hæren;
skaffe tilgang,
rekrystallisation, genkrystallisation
(nydannelse) af metallers korn efter en
deformation. Hvert metal har sin r-temp.,
over hvilken det skal opvarmes for at
rekrystallisere. (Bly f. eks.
rekrystalli-serer ved stuetemp.). Ved r forsvinder
deformationshårdhed og spændinger i
metallet.

-rek’si’ (gr. rhéksis brud), -rift,
-bristning.

’rektaklausu’l (lat. rectus lige, rigtig),
bestemmelse i et værdipapir om, at det
ikke kan overdrages på en sådan måde,
at reglerne om negotiable papirer finder
anv., f. eks. ved anvendelse af ordene:
ikke til ordre, rektapapir:
værdipapir med r.
’rektang’el (lat. rectus lige 4- angulus
vinkel), firkant, hvis vinkler alle er rette,
rektangu’læ’r, formet som et rektangel,
rektascension [-sæn-] (lat. rectus lige
+ ascensio opstigning). Et
himmellegemes r er vinklen ml. retningen til
forårs-punktet og planen bestemt ved
himmellegemet og verdensaksen, regnet i
retningen fra S mod 0.
rektificere [-’se’-] (vulgærlat., egl: gore
lige ei. rigtig), berigtige; tilrettevise;
destillere.

rektificerede ritus, den, spec.
frimurersystem, udarbejdet i Frankrig 1778.
rektifikation (vulgærlat. rectificatio det
at gøre lige), 1) mat., bestemmelse af en
kurves længde; 2) kem., rensning, alm.
ved destillation,
rektion (lat. rectio styrelse), gramm., et
overordnet ords forhold til et
underordnet led. Således er et transitivt
verbums r objektet i sætningen,
’rektor (lat. rector styrer, leder), den lærer
ved et gymnasium ei. en højere
læreanstalt (i Sv. og No. også ved
seminarierne), som har den øverste myndighed.
Univ.s repræsenterende leder kaldes
rector magnificus,
rekupe’rator (lat: en genvinder),
anordning v. ovne til forvarmning af gas og
forbrændingsluft v. hj. af et dobbelt
kanalsystem, der kontinuerligt
gennemstrømmes af røggas og gas og luft, der
skal forvarmes. Forbrændingsluften ledes
bort gnm. det ene, og gassen samt den
til forbrændingen nødvendige luft
tilledes gnm. det andet. De to sæt kanaler,
bygget af ildfast materiale, har fælles
skillevægge, hvorigennem varmen fra
forbrændingsluften overføres til
tilled-ningsgassen, hvorved en vis
varmebespa-ring opnås (sml. regenerator),
re’kurs (lat. recursus tilflugt), klage, især
t. overordnet admin. myndighed over en
underordnet myndigheds afgørelse,
rekvi’ren’t (lat. requirens den som
eftersøger ei. kræver), den, dçr begærer en
fogedforretning foretaget,
rekvi’re’re (lat. re’quireresøge efter,ønske,
kræve), kræve, beordre sendt ei.
udleveret.

rekvi’sit (lat. requirere søge efter, behøve),

fornødent redskab, tilbehør,
rekvisition (af rekvirere), 1)
bestillingsseddel); 2) krav om visse natural- og
tjenesteydelser, som en besættelseshær
på fjendtligt område if. det til den 4.
Haagkonvention 1907 knyttede
land-krigsreglement kan stille til områdets

myndigheder og befolkning. Ydelserne
skal betales,
rekvi’situs (lat. requisitus den eftersøgte
ei. krævede), den mod hvem en
fogedforretning foretages,
rekvisi’tø’r, ved teatret den, som
tilvejebringer rekvisitterne,
re’kyle (fr. recul tilbagegåen), det
tilbageløb, et skydevåben får ved skuddets
affyring, hidrører fra, at krudtgassen, så
længe projektilet ikke har forladt løbet,
trykker ligeså meget bagud på våbnet
som fremad på projektilet. I
rekylgeværer og rekylpistoler virker r-kraften på
en autom. lademekanisme. Tilsvarende
verbum: reky’le’re.
re’ky’lfrit skyts kalder man skyts, der
ikke rekylerer, fordi løbet ikke er lukket
bagtil; krudtgassen strømmer derfor
såvel frem mod projektilet og driver dette
ud, som bagud, hvor der opstår en stor
bagflamme, hvorfor det er livsfarligt at
opholde sig bag sådant skyts under
skudafgangen. Princippet er sammen med
hulladningen benyttet til
kortholdskamp-våben som bazooka og pansernæve mod
stærkt pansrede kampvogne,
rekylgevær, et automatisk skydevåben af
geværkaliber. Skudkadencen medr ligger
i praksis omkring 150-200 sk. pr. min.
rekylpistol, d. s. s. automatisk pistol ei.

selvladepistol.
Rekylriffel Syndikat, Dansk, se In-

dustrisyndikat, Dansk,
relais [re’læ] (fr., egl: skiften af postheste),
1) mil., skiftested for heste og folk, der
bringer meldinger, befalinger o. 1. 2)
elektrotekn., anordning til forstærkning
af svag kraft. Kan bestå af elektromagnet,
der tiltrækker et anker og slutter
strømkreds. Anv. bl. a. i telefonteknikken,
relaksation (lat. relaxare slappe,
eftergive), opgivelse, navnlig opgivelse af en
del af pantet for et pantebrev.
Re’lander, Lauri Kristian (1883-1942),
fi. politiker. Tilknyttet agrarpartiet, fi.
præsident 1925-31.
re’lata ’refero (lat.), jeg fortæller (kun),

hvad man har fortalt mig.
relation (lat. relatio tilbageførelse,
henførelse), forhold ml. to ei. fl. genstande;
egenskab der kun tilkommer genstande
som led i sammenhæng; afhængighed.
Udtrykkes sprogligt i udsagn med mere
end eet subjekt,
’relati’v (vulgærlat. relativus hvad der kan
henføres), hvad der står i ei. kun gælder
i forh. til noget andet. Mods. absolut,
relati’visme (af relativ), opfattelse, if.
hvilken noget står i (ei. kun gælder i)
forh. til noget andet, spec. at
verdensopfattelsen afhænger af det opfattende
individs beskaffenhed,
relati’vistisk (af relativ), fremhævende
genstandes, begrebers, meningers
betin-gethed ei. afhængighed af noget, især af
menneskets beskaffenhed ei. situation.
Mods. absolutistisk,
relativi’te’t (fr., af relativ), betingethed,

afhængighed,
relativitetsteorien er en mat.-fys. teori,
som især skyldes A. Einstein, og som
medfører en revision af alle mek. og
elektromagnetiske grundlove, når der er tale
om bevægelse med hastigheder, der ikke
er forsvindende i sammenligning med
lyshastigheden c = 300 000 km/sec. Den
såk. specieller (1905) er baseret på
princippet om lyshastighedens konstans, som
er fremgået af A. A. Michelsons forsøg
(1881), hvorved det påvistes, at lysets
hastighed er ens i jordens
bevægelsesretning og vinkelret derpå, r medfører flg.
paradoksale konsekvenser: alle legemer,
der bevæger sig jævnt med hastigheden
v relativt til en iagttager, vil for denne

synes at være 1/ \–—„ kortere i

’ c2

bevægelsesretningen
(Lorentz-kontrak-tionen). Ethvert ur, der bevæger sig jævnt
med hastigheden v relativt til en iagtta-

1 i v2

ger, vil for denne synes at gå I 1–––

> c2

gange langsommere. Endelig vil en
hvilende og en bevæget iagttager ikke have
samme opfattelse af, hvorvidt to
begivenheder er samtidige. En vigtig konsekvens

af r er, at mekanikkens grundlove kun
kan opretholdes, når ethvert legemes
masse m vokser med hastigheden efter

formlen m — m„ : j/ 1 — hvor m0 er

massen ved hastigheden nul
(hvilemassen), hvilket er bekræftet ved målinger
for hurtige elektroner. Heraf følger endv.
sætningen om energiens og massens
ækvivalens, hvorefter enhver masse m er
ækvivalent med en energi E, som er E = m • c2
dette er bekræftet ved
atomkerneomdannelser, hvor energiomsætningerne er så
store, at masseændringer kan påvises.
Ved atomenergiens frigørelse ved fission
omdannes 1 af massen til energi. Den
alm. r (1915) omfatter også accelererede
bevægelser og dermed gravitationen, idet
et tyngdefelt er ækvivalent med et
acce-lerationsfelt (ækvivalensprincippet).
Dette medfører, at en lysstråle må påvirkes
af tyngden, hvilket er bekræftet ved
under totale solformørkelser at måle små
forskydninger i stillingen af stjerner, hvis
lys passerer tæt forbi Solen,
relativsætning, gramm., bisætning, der
henviser til et bestemt led i den
overordnede sætning ei. til hele denne;
indledes oftest med et relativt pronomen,
relativ åbning, f. et fot. objektiv, d. s. s.

åbningsforhold.
relegation (lat.), forvisning. I det gl. Rom
en låndsforvisningsstraf, der var mildere
end deportation. Nu kun anv. om
bortvisning fra et univ. rele’ge’re (lat.),
bortvise, udelukke,
rele’van’t (lat. relevare hæve, løfte), hvad
der er af bet. i en given sammenhæng
(især tankegang). Mods. irrelevant,
reli’ef (fr., af mlat. relevum udhævet,
ophøjet), 1) kunst, plastisk arbejde på
fast baggrund, figurfremstilling ei.
ornament. I høj-ei. haut-r fremtræder fig.
med omtr. halv fuld runding, i lav- ei.
bas-r hæver de sig kun lidt fra fladen;
en mellemform er halv- ei. demi-r. 2)
mil., værks ildliniehøjde over jorden ei.
ydre gravs bund.
reliefbroderi, metal- og silkebroderi syet
over udpolstring, r er en baroktidsteknik,
kendes bl. a. fra kirk. tekstiler,
relieffotografi, fot. kopieringsmetode
(kromatmetode); efter kopiering og flg.
udskylning i vand vil kromgelatinehinden
danne et relief, idet de ubelyste dele af
gelatinen opsuger vand, de belyste
derimod ikke.
reliefknipling, knipling i hvilken en
blomst er reliefferet ved at en anden,
nøjagtig magen til den, ligger oven på
den første, kun tilhæftet med en del af
sin kant.

reliefkort, kort, hvor jordoverfladens
højdeforhold fremstilles ved ophøjet
gengivelse i alm. i forholdsvis stærk
forstørrelse.

reliefskrift, ophøjede bogstaver, tidl.

anv. som blindeskrift,
religi’o’n (lat. religio, et ord, der hos
romerne vistnok har rummet samme bet.
som tabu), 1) filos., a) opfattelse af
genstande som havende en særlig
»hellig-hedskvalitet«; b) tro på eksistensen af
og dyrkelse af overnaturlige personlige
væsener: ånder, dæmoner, guder osv.;
c) if. Schleiermacher følelse af absolut
afhængighed over for det ubekendte.
-2) religionshist., den ved skabelsen af en
kultur fremgåede organiserede åndsmagt.
Almenr findes ikke, de enkelter må
forstås hver for sig ud fra deres
forudsætninger. Man kan dog skelne ml. 2
grupper: a) de antikke kulturer, hvor den
kollektive struktur råder i samfund og
psyke. Her err den for alle umiddelbart
givne syntese af folkets erfaring ang. dets
sjælelige og praktiske sammenhæng med
de givne omgivelser og ml. de enkelte
folkemedlemmer indbyrdes, omfattende
såvel den højeste som den mest alm.
erfaring, og udgør basis for det sociale
liv, udtrykt f. eks. i tabu og totem. Den
er formet i kult og myte. Dens mål er at
bekræfte det nærværende liv og nyskabe
folkets verden, b) De kulturer, hvor
individualismen råder i samfund og psyke,
f. eks. hellenismen, r er her den for det

3754

3755

3756

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free