- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3757,3758,3759

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - regnspover ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

religionsfilosofi

remitterende feber

enkelte menneske givne ei. antagne
erfaring ang. det uiagttagelige, en erfaring,
der udgør grundlaget for hans forhold til
denne verden og den hinsidige, som regel
formet som en flugt fra denne verden og
en fortrøstning til den hinsidige, r har
her skilt sig ud fra det praktiske
samfundsliv. Den er formet som åndelig
oplevelse, der oftest ikke er umiddelbar,
idet den forudsætter tanker,
læresætninger, teologi, hvortil oplevelsen er
knyttet, evt. i en kultisk form, f. eks.
mysterier, ei. i simple andagtsformer.
Visse retninger, f. eks. mystik, kan helt
undvære ydre udtryksmidler. Målet med
de individualistiske r er det enkelte
menneskes opbyggelse og frelse, at skabe
tryghed over for tilværelsen under
individualistisk aspekt og at skabe
fortrøstning over for døden. Det væs. i r bliver
derved en lære om det hinsidige,
eskato-logi, mens den alm. praktiske erfaring
om den nærværende verden
(videnskaben) glider uden for r og får profan
karakter. Hvor det erkendelsesmæssige
moment, søgen ad tankens vej, tager
føringen, udvikler den individualistiske r sig
til filosofi.

religionsfilosofi, den gren af filosofi, som
undersøger 1) religiøse antagelsers
indhold og sandhedsværdi, 2) religionens
etiske værdi og 3) de psyk. betingelser for
opståen og udvikling af rel. i samfund og
hos individer.

religionsfrihed er retten til uhindret at
bekende og udøve sin religion. Den blev
formuleret i d. amer.
uafhængighedserklæring 1776 og indførtes gnm. Den Fr.
Revolutions erklæring om
menneskerettighederne (1789) i Eur. r sejrede s. m.
demokratiet og er nu i princippet
anerkendt overalt; i Danm. i grundloven (fra
1849), samtidig med at staten støtter
folkekirken.

religionshistorie, en vidensk.
forståelse af rel. på grundlag af hist. og
sprogforskning. Den første r opstod i den sene
hellenisme, især hos de stoiske filosoffer.
Myterne tolkedes som allegoriske
iklædninger for naturfænomener, mens
guderne forklaredes som fortidens konger.
1 det lange tidsrum, hvor
kristendommen herskede, fandtes ingen r, men kun
kirkehist. Egl. r skabtes først med Herder
og Fr. Schegel, der begge hævdede, at
forskning skulle være uden
forudfattede meninger og gå indlevelsens vej.
Interessen for den hjemlige folklore
førtes fra Herder videre med J. Grimm
og smeltede i 19. årh. sammen med den
smlgn. sprogvidensk. til den
komparative (sammenlignende) mytologi ved Max
Muller. Man fandt stadig naturmytologi,
d. v. s. myter og guder som udtryk
for naturfænomener. Evolutionismen
skabte etnografien, der væsentligt
beroede på studium af de ydre former for
kultur, dens r skabtes af E. B. Tylor,
der indførte begreberne primitiv kultur,
idet han mente, at det at finde den opr.
form var lig med at forstå, og animisme
til at forklare den første rel. Samtidig
opdagede man kultens bet., hvad der
førte til, at man forklarede rel. som magi.
Den moderne r koncentrerer sig om
studium af de enkelte rel. og kulturer. Med
den da. rel.-historiker Vilh. Grønbech
har r fået væsentlige fornyelser, idet
han som den første er nået til bunds i
den antikke kults bet. og har fundet den
rette sammenhæng ml. kult. og myte,
ligesom han, som tidl. Herder og Schlegel,
hævder, at man i forskningen skal gå
indlevelsens vej uden forudfattede
meninger om bet. af det, man søger at
forstå.

religionskrigene, alm. betegn, f. kampe
i 16.-17. årh. ml. katolikker og
protestanter. Således Nederl.s frihedskamp
mod Filip 2., Karl 5.s krig i Tyskl. 1546-

55 og særl. d. fr. borgerkrig ml.
katolikker og huguenotter 1562-98 og
Trediveårskrigen. Krigene skyldtes tillige økon.,
sociale og alm. polit, årsager, men
modsætningerne skærpedes v. rel. fanatisme
fra begge sider.

religionspsykologi, gren af psyk., der

omhandler det religiøse sjæleliv (tro,
omvendelse, bøn m. v.).
religionsundervisning (i den da.
folkeskole olf: kristendomsundervisning).
Elever kan fritages forr, 1) hvis forældrene
selv ønsker at give dem den (under
tilsyn af en præst), 2) hvis forældrene ikke
tilhører noget trossamfund, men kan give
barnet »alm. regler for livet i et ordnet
samfund«. 1 mange lande findes r ikke i
skolen (Sovj., USA, Frankr.).
religioso [reli’dsoso] (ital.), mus.,
højtidsfuldt, andægtigt,
re’likter (lat. relictus ladt tilbage), dyr ei.
planter, der har en isoleret forekomst som
rest af en tidl. sammenhængende
udbredelse, der er afbrudt p. gr. af ændrede
klimatiske forhold; f. eks. findes der i
Furesøen og i sv. søer arktiske havdyr,
indvandret, da søerne i sin tid stod i
forb. m. Ishavet,
re’liktsø’ (lat. relictus ladt tilbage) sø dannet

ved land hævning, f. eks. Vänern.
reli’kva’rium (mlat.), kat. relikvie-skrin,
kar, kapsel ei. krucifiks af guld, sølv,
elfenben ei. træ, juvelbesat ei. emailleret.
(III. se emaille og Limoges).
re’likvier (lat. reliquiæ rester), rester af
helgener ei. deres ejendele.
Reformationen brød aldeles med r-dyrkelsen, i den
kat. kirke spiller den nu mindre rolle.
’Reljkovic [-vitj], Matija Antun
(1732-98), bosnisk forfatter, som fik stor bet.
for den litt. udvikling gnm. sit rimepos
Satyren (1761).
reluk’tan’s (lat. reluctari stride imod),
den magnetiske modstand i et magnetisk
kredsløb; r er proportional med
jernstykkets længde og omv. proportional
med tværsnitsarealet og permeabiliteten.
re’læ, da. stavemåde for relais.
rem, i tekn. d. s. s. drivrem (jfr. remtræk);
i tømrersprog langt, vandret, ret tyndt
tømmerstykke, hvorover bjælkeender
kæmmes og spærender sadles.
Remagen [’re:ma:g3n], ty. by ved
Rhinen, ml. Bonn og Koblenz; 5500 indb.
(1939). Under 2. Verdenskrig gik
amerikanerne 8. 3. 1945 over Rhinen ved R,
idet jernbanebroen over floden ikke var
sprængt.

rema’nen’s (lat. remanere forblive) ei.
re-manent magnetisme, den magnetisme, der
p. gr. af hysteresen er tilbage i et stykke
jern efter at den magnetiserende kraft
er ophørt.

remar’ka’bel (fr.), meget
bemærkelsesværdig.

Remarque [re’mark], Erich Maria (f.
1898), ty. forfatter. Den pacifistiske
krigs-roman hn Westen nichts Neues (1929, da.
Intet Nyt fra Vestfronten s. å.) vakte ved
sin naturalisme uhørt opsigt. Som
emigrant behandler R kammeratskabet,
Drei Kameraden (1937, da. s. a.).
Fratoges 1936 sit ty. statsborgerskab og blev
amer. statsborger. (Portræt sp. 3752).
remarque-tryk [ra’mark-], første aftryk
af kobberstik ei. radering. Et mærke (fr.
remarque) graveret i randen af pladen,
fjernes efter de første prøvetryk,
rembours [raVburs] (fr- rembourser
betale tilbage, indløse), en især i internat,
handel meget anv. form f.
betalingsformidling, hvorved sælger sikrer sig
betaling ved varens afsendelse, medens køber
får vished for at få varen, idet den kun
betales mod afgivelse af de dokumenter,
der repræs. ejendomsretten til den.
Køber åbner r ved at beordre en bank til
(evt. gnm. en anden bank, på en
internat. betalingsplads) at udbetale
fakturabeløbet t. sælger (a vista r) ei. acceptere
hans tratte med en vis aftalt løbetid
(lang r).

’Rembrandt (egl. Rembrandt Harmensz van
Rijn) (1601-69), holl. maler og raderer,
elev af J. van Swanenburch (ca.
1571-1638) i Leiden og P. Lastman
(1583-1633) i Amsterdam. 1 1631 bosatte R sig
i Amsterdam, hvor han blev en søgt
portrætmaler; 1634 ægtede han Saskia van
Uijlenburgh (død 1642), 1645 kom
Hen-drikje Stoffels i huset hos ham; begge
kendes fra mange af hans billeder. Hans
samlerlidenskab og uheldige økonomi
førte 1656 til falliterklæring og
tvangssalg af hus og samlinger, og R døde fattig,

Rembrandt: Selvportræt af kunstneren med
sin hustru Saskia. (Dresden).

miskendt og næsten blind. Først mod
slutn. af 19. årh. anerkendtes R som
N-Eur.s største maler. Efter en række
ungdomsbilleder (bl. a. to mandsportrætter i
kunstmus., Kbh.) malede han i 1632 sit
første store gruppebillede, Dr. Tulps
Anatomiforelæsning (Mauritshuis, Haag),
endnu i traditionel malemåde, men uhyre
levende. Fra denne tid udvikler R sin
personlige opfattelse af forholdet ml. lys
og mørke (clair-obscur), sin stadig
dybere menneskekundskab og religiøsitet
fra år til år. Udviklingen erkendes
umiddelbart i den lange række af Saskias og
andres portrætter, i hans landska og
selvportrætter indtil 1645. I denne
periode opstår bl. a. den berømte Nattevagt
(Amsterdam). Hans penselføring bliver
mere og mere fri og farveharmonierne
varmere, og som skildrer af det sjælelige
liv bliver R den holl. kunsts største
mester. 1648 maler han det skønneste af
sine Emmausbilleder (kunstmus., Kbh.)
1656 Borgmester Six (Amsterdam) og
Damen med Nelliken (kunstmus., Kbh.).
1 ulykkens år fremstår hans bedste
værker, og han bevarer sin skaberkraft lige
til sin død; bl. hans sidste billeder hører
Jodebruden (1668) til hans mest gribende.
Desuden kan fremhæves hans sidste
selvportrætter, Claudius Civilis
Sammensværgelse (1661, Sthlm.), mandsportræt
(kunstmus., Kbh.), sønnen Titus’ familie
og Klædehandlernes Lavsmestre
(Amsterdam). R efterlod ca. 600 malerier, 250
raderinger og 2000 tegninger.
Reme’dello-kulturen, den eneolithiske
kultur (kobberstenalderen) i N- og
Ml.-Ital., efter gravplads v. Remedello nær
Brescia.

re’me’dium (lat.), lægemiddel; redskab,
instrument, rekvisit; v. mønt, mål og
vægt d. s. s. tolerance.
Remington-gevær [’ræmiTjtsn-], et af de
først fremkomne bagladegeværer til
metalpatron, har blokmekanisme og
udmærker sig ved sin simple konstruktion.
Konstr. af d. amer. våbenfabr. Ph. R.
(1816-89). Hans fabrik optog 1873
fremstilling af skrivemaskiner, senere også af
bogholderimaskiner,
reminiscens [-’sæn’s] (vulgærlat. remini-

scentia), erindring, mindelse,
remis [ra’mi] (fr: bragt tilbage (til sin tidi.

tilstand)), i skåk d. s. s. uafgjort,
re’mise (fr., egl: anbringelse igen (på rette
plads)), 1) vognhal ved
trafikforetagender, især til opstilling af lokomotiver,
motorvogne, sporvogne o. 1. 2) 1
skovbrug en lille plantning,der skal tjene som
tilflugtssted for vildtet; 3) også remisse
ei. rimesse (fr. remise og ital. rimessa),
penge ei. værdipapirer, der sendes fra et
sted til et andet,
remission (lat. remissio tilbagesendelse,
slappelse), aftagen af
sygdomssymptomer og bedring i tilstanden, især om feber,
remit’te’re (lat: sende tilbage), tilsende
(penge ei. værdipapirer), betale;
remit-’ten’t, den til hvem penge ei.
værdipapirer sendes,
remit’te’rende feber (’febris re’mittens),

3757

3758

3759

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free