- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3763,3764,3765

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rensdyrlav ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rensdyrlav

repeal

lever i rensdyrenes næsehuler og svælg
og forårsager betændelse her.
rensdyrlav (Cla’donia rangife’rina),
lavart, der er meget alm.
på de da. heder og på
tundraer i nordl. egne. 1
r, der er buskformet og
af farve askegrå, spises
af rensdyr,
rensdyrtid, den del af
stenalderen, hvor rens
dyret var det vigtigste
jagtvildt og dets ben og
takker det vigtigste
materiale til våben og redskaber. Falder i
Magdalénien.
rensebrønd, nedgangsbrønd ved
kloakanlæg.

renselser, religiøse, rensende
handlinger udført med vand, ild ei. andre
renhedsskabende midler, dog også i form
af spægelser, f. eks. askese, udgør en
vigtig del af de rituelle handlinger inden
for religionerne,
ren’ta’bel (af rente), pengeanbringelse,
som mindst giver et til den gældende
rentefod svarende udbytte,
rente (mlat. rendita det tilbageleverede), i
økon. teori kapitalrente (til forskel fra
jordrente, aldersrente, livrente m. v.),
d. v. s. det udbytte en kapital giver sin
ejer. Hist. udvikledes r i større omfang
med udlåns- og handelskapitalens
fremvækst; i ældre tid forbød den kat. kirke
rentetagning. Økon. teori skelner ml.
låner for lån af en pengesum og
»oprindelig r« (ei. »naturlig r«, ei.
»realr«) som afkastet af kapital anv. i
erhvervslivet. Begge dele består af »den
rene r« + risiko vederlag + betaling for
ulejlighed m. v. - r har haft en central
plads i økon. teori, bl. a. fordi regulering
af lånerenten (diskontopolitik) i
kapitalismens liberalistiske tid var
statsmagtens vigtigste indgreb i erhvervslivet.
Mens den klassiske eng. nationaløkon.
samt Marx mest analyserede den
samlede profit som en merværdi frembragt
af arbejdsydelser, tog Bohm von Bawerk
sit udgangspunkt i den rene r og
forklarede dens eksistens som muliggjort ved,
at kapitalkrævende omvejsproduktion
(af redskaber, maskiner osv.) øger det
endelige prod.udbytte af konsumvarer,
og nødvendiggjort ved den såk.
»perspektiviske forkortning«, d. v. s. at
værdien af fremtidige goder psyk.
vurderes lavere end af nutidige, hvorfor
långiveres og driftsherrers venten på
fremtidige goder må aflønnes med et
vederlag: rente. Sådanne teorier, der
begrunder r som en aflønning for
produktiv indsats, kaldes realrenteteorier,
mods. monetære r-teorier (f. eks.
Key-nes’), der betragter r som resultat af
efterspørgsel efter og udbud af
pengekapital, evt. inden for institutionelt
bestemte rammer. - r kan være forsk.,
særlig efter lånets længde, samt i forsk,
lande. En vis udlign, sker ved, at
kapitaler flytter til anbringelsesformer og
områder med højest r, bl. a. gnm.
internat. kapitalbevægelser; men en fuldst.
udlign, hindres af risiko og omkostn. ved
kapitaloverflytn. samt af polit,
foranstaltninger,
rentefod, forholdet ml. renten af en
kapital i en vis periode og selve
kapitalen; angives i reglen i procent,
renteforsikringer, inden for livsforsikr,
de forsikr.former, hvor selskabet udbe-

J. E. Renan.

Hans Poulsen Resen.

Rensdyr.

3763

taler en løbende rente (mods.
kapital-forsikr.).

rentekammer, da. regeringskontor
oprettet ca. 1550 til revision af
regnskaberne og i det hele som centralorgan for
finansledelsen. Efter 1660 organiseret
som »skatkammerkollegium«, fik 1680
sit gl. navn igen, men svækkedes i
be-tydn. ved oprettelse af særl.
finansadmin.-kontorer og -deputationer i 18. og 19.
årh. Ophævet 1848.
rentekøb, kapitalanbringelse, bestående
i at en kapitalejer mod en udbetaling een
gang for alle (betegnet som lån)
betingede sig ret til at modtage en vedvarende
rente af lånmodtageren; hovedstolen
skulle ikke tilbagebetales, r opstod som
omgåelse af det i middelalderen gældende
(kanoniske) forbud mod rentetagning.
rentemark (ty: Rentenmark), sedler
udstedt af den ty. rentebank 1923-24 v.
ombytn. af 1 milliard papirmark til I r
som led i Dawes-planens reorganisering
af det ty. pengevæsen efter inflationen.
Der var dækning for r gnm. rentebreve
lydende på guldværdi, r afløstes 1924 af
reichsmarksedlen.
rentemester, før 1660 titel på 2-3 adelige
ledere af rentekammeret. Efter 1660
bevaredes 3 r indtil 1691.
rentesregning, område af den praktiske
matematik, i hvilken man bl. a. opstiller
formler til forrentning af kapitaler; til
bestemmelse af annuiteters kapitalværdi
m. v.

rentetavle, tabel i hvilken man kan
aflæse renten af en kapital i et vilkårligt
tidsrum.

Renthe-’Fink, Cecil von (f. 1885), ty.
diplomat. Gesandt i Danm. 1936-42,
overbragte de ty. krav 9. 4. 1940.
Arbejdede efter besættelsen forgæves på at
styrke da. nazisme, mistede tillid også
i Berlin. Hjemkaldt under da.-ty. krise
okt. 1942. Ty. reg.s repræsentant over
for Vichy-regeringen 1944. Efter 2.
Verdenskrig til forhør i Danm., men maj
1948 overgivet til de allierede myndigh.
i Frankfurt, da man ikke fra da. side
ville rejse tiltale mod R.
rentier [rarj’tje] (fr.), person, der lever af

(renterne af) sin formue; partikulier,
rentoilere [rarjtoa’le’ra] (fr. to i le lærred),

overføre et maleri på nyt lærred.
renuntiation(lat.), afkald; renunti’e’re

ei. renon’ce’re, meddele afkald,
renvoi [rarjvo’a] (fr.), henvisning,
ren-voyere [rarçvoa’je’ra], henvise, især fra
et lands lovgivning til et andet lands i
spørgsmål inden for den internationale
privatret.

Renæssance [renæ’sarjsa] (fr. renaissance
[r3næ’sö:s] genfødelse), eur.
kulturstrømning, der begyndte i Ital. i 14. årh.,
søgte under brud m. tilvante
middelalderbegreber genfødelse af den
beundrede oldtidskultur. Under ital.
handels-ekspansion i Middelhavet var der m.
byerne som centrum skabt en række
småstater m. fast forvaltn. og
pengeøkonomi, hyppigt styret af tyranner; de
middelalderlige lensstatsideer afløstes af
tanker om enevældig fyrstemagt, til
tider parret m. stærk ital. nationalfølelse
(Machiavelli ca. 1520). 1 st. f.
autoritetstro krævedes personlighedens ret til fri
udfoldelse, også på tværs af tilvante
idealer. Litteraturen søgte bort fra
middelalderlige ideer, begejstret f. oldtidens
humanistiske idealer (Petrarca), uden dog
at vende sig m. gennemført kritik mod
kristendommen; åndscentrum blev
særlig Firenze, hvor man i 15. årh. dyrkede

3764

Platon. Ved siden af latin fik man
indgående kendskab til gr. sprog og litt.
R-s litt. i Ital. var for en del lat., men en
række litt. storværker skreves på ital.
(Dante; Petrarcas sonetter; Boccaccio).
Omkr. 1500, da det tilvante
verdensbillede omkalfatredes v. opdagelserne,
bredte R sig N f. Alperne, også her m.
krav om den frie forsknings ret til at
kritisere bestående samfundsform
(Thomas More: Utopia), tilvante forestillinger
(Erasmus’ satirer, Rabelais) og tillige
kirkens måde at løse sine opgaver på.
N f. Alperne gav R stød til
Reformationen, der for så vidt gik i R-s retn., som
Luthers udgangspunkt var det enkelte
menneskes ret til at trodse den tilvante
autoritet. Den efterfølgende kirkekamp
m. åndelig ensretn., religionsforfølgelser
og censur blev ødelæggende for
humanisternes tolerance og frie forskning.

Også i billedkunst og arkitektur fik den
ital. R afgørende bet. for udviklingen i
Eur.; forbillederne var her de fremdragne
antikke skulpturer og rom. arkit. Ungr
beg. i Firenze ca. 1400 med maleren
Masaccio, billedhuggerne Ghiberti og
Donatello og arkitekten Brunelleschi,
medens højr fra ca. 1500 under
pavernes mæcenat udfoldede sig i Rom
med kunstnere som Leonardo da Vinci,
Raffael, Michelangelo og arkitekten
Bramante. Af senr, der udgik fra
Michelangelos alderdomsværker, udviklede sig
barokken. R trængte også igennem N f.
Alperne, hvor den optog gotiske
stilelementer i sig og dannede grundlag for
de flg. årh.s eur. arkit. udvikling. 1 sin
ornamentik er R navnlig inspireret af
antikkens akantusværk, og ud fra
antikke motiver udformede den nordeur.
R ornamenter som bruskværk og
kar-touche. (Hertil tavle),
reo- (gr. rhein strømme), strøm-,
strømnings-.

re’o’lgravning (fr. rigoler grøftegrave),
der svarer til reolpløjning, består i en
gravning i to spadestiks dybde, således
at det øverste spadestik kommer nederst
og det nederste øverst, r anv. nu kun til
spec. havekulturer,
re’o’lpløjning (fr. rigoler grøftegrave)
foretages med en såk. reolplov, der har
to plovlegemer, hvoraf det forreste
skræller et tyndt jordlag af og lægger det
ned i bunden af den foregående fure, det
bageste går dybere i samme fure og lægger
den oppløjede jord ovenpå det
førstnævnte. r har tidl. været benyttet en
del til grønjord, men anv. nu kun ved
ompløjning af varige græsmarker, enge o. 1
reorgani’se’re (fr.)., indrette på en ny

måde; bringe orden på ny.
reo’sta’t (reo- + -ståt), en regulerbar
elektr. modstand. Reguleringen sker
hyppigst v. hj. af en slæbekontakt,
reparation (lat.), istandsættelse,
reparationer, skadeserstatninger, særlig
om de r, der pålagdes centralmagterne
efter 1. Verdenskrig. Tyskl. erkendte i
Versaillestraktaten sit ansvar f. krigen
og skulle derfor yde r til ikke nærmere
bestemt beløb, hvorom en række
konferencer afholdtes. Det ty. r-problem
var førende i eur. politik i 1920erne,
foranledigede Ruhr-besættelsen 1923-25;
Dawes-planen muliggjorde r-betalinger
efter 1924 fra Tyskl., der imidl. fik lån
fra USA; Young-planen brød sammen
under verdenskrisens pres, og ved
konference i Lausanne 1932 opgaves r.
repa’re’re (lat.), udbedre, istandsætte,
repar’te’re (fr.), fordele ligeligt,
repartitionsskat (fr. repartition
fordeling) (mods. kvotitetsskat), direkte skat,
for hvilken man forud har bestemt det
beløb, den skal indbringe, samt
fordelingen på visse grupper, hvorefter
skatteprocenten inden for disse da må rette
sig (Eks.: den da. komm. indkomstskat
i købstæderne og sognekomm.).
repatri’e’ring (re- 4- lat. patria
fædreland), en persons tilbagevenden ei.
-sendelse til hjemlandet,
repeal [ri’pi:!], eng. betegn, for ophævelse
af lov. Særlig om de irske nationalisters
krav indtil 1921: ophævelse af eng.-irsk
union 1800.

3765

Rensdyrlav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free