Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rensdyrlav ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
repertoire
reservoir
repertoire [repärto’a:ra] (fr., af
reper-torium), (fortegn, over) samtlige
scene-arb., som er opført, skal opføres ei. til
stadighed opføres ved et teater;
spille-plan; de af et orkester, en skuespiller
ei. anden kunstner indstuderede ting.
Repertoire chronologique des
litté-ratures modernes [repær’twa:r
kra-nDb’3ik de litera’ty:r mD’dærn], fr.
samlingsværk (1935 flg.), der bringer
kronologiske oversigter og tabeller over
værker fra alle landes nyere litt., red. af
Paul van Tieghem (f. 1871).
reper’to’rium (lat. reperire finde),
fortegnelse, register.
Repertory Theatres [’ræp3t(3)ri ’/»istaz]
(eng. repertory repertoire), eng.
provins-teaterforening, stiftet 1894. Har især
opført mod. dramatikere som Shaw,
Gals-worthy, A. Bennett o. a.
repe’te’re (lat: søge igen), gentage;
gennemlæse på ny; repetition, det at r.
repe’te’rgevær, d. s. s. magasingevær,
repe’te’rur, lommeur, som kan give
kvarter- og timeslag.
repetitionsklasser, fra 1939 klasser i
Kbh., hvor elever kan gå 1 ei. 2 år i
st. f. oversidning. Før 1939 kaldt
hjælpeklasser. 1948 ca. 30 r med ca. 500 børn.
repetitionstegn ei. gentagelsestegn, i
nodeskriften det tegn, der angiver,
at et musikstykke ei. en del af
dette skal gentages,
repeti’tø’r (af repetere), ved en opera
ei. et andet musikforetagende ansat
musiker (oftest pianist), der har til
opgave at indstudere partierne med
solisterne, koret ei. balletten, inden der
sættes orkester på.
’Repin, Il ja (1844-1930), russ. maler,
realist. Scener fra russ. hist. og folkeliv:
Ivan den Grusomme Dræber sin Søn,
Pramdragere og portræt af Tolstoj.
replantation (lat.), genanbringelse; i med.
især tandpodning,
re’pli’ (fr. se replier gå tilbage), mil.,
styrke ei. stilling, hvortil forud gående
tropper kan gå tilbage,
replicere [-’se’-] (lat. replicare, egl: folde
tilbage; udvikle), svare, gensvare,
re’plik (fr., af lat. replicare folde tilbage,
udvikle), 1) gensvar, spec. i skuespil:
uafbrudt ytring; 2) i den borgerlige
retspleje sagsøgerens svar på sagsøgtes
indlæg. 3) kunstværk, hvori en bildende
kunstner har efterlignet sit eget tidl.
værk; mods. kopi.
repo’ne’re (lat: sætte tilbage), med., sætte
i led; bringe et brok på plads,
re’port (fr., af reporter føre tilbage,
overføre), 1) den prisdifference, haussisten v.
prolongationsforr. må betale til den, der
midlertid. overtager det købte; 2) i alm.
den difference, hvormed senere
leverings terminers priser overstiger nære
terminer (p. gr. af renter m. v.).
re’porter (eng., af lat. reportare bringe
tilbage), journalist, hvis arb. består i at
referere offentlige møder, skaffe
nyhedsstof o. 1. reportage [-’ta:l3], 1) en
reporters gerning, 2) den af en reporter
skrevne artikel,
repos [re’po] (fr: hvile), hvileplads, -møbel;
trappeafsats,
reposition (lat.), genanbringelse. Bruges
kir. for de operationer, hvorved et
ledskred sættes på plads, en brok føres
tilbage ei. lign.
repres’sa’lier (lat. reprehendere
irettesætte), tvangsmiddel mod en stats
folkeretsstridige handling, bestående i en
ellers uretmæssig handling fra den
forurettede stats side.
repression (lat. reprimere undertrykke,
undertrykkelse), hæmning; især de forsk,
midler, samfundet anv. til bekæmpelse af
forbrydelser,
reprimande [-’marjda] (fr., af lat.
reprimere undertrykke), irettesættelse, røffel,
re’prise (fr.), genoptagelse; i folkeretten:
tilbagetagelse af en prise,
reproducere [-’se’-] (lat.), genfrembringe;
gengive; fremstille aftryk,
reproduktion (lat.), genfrembringeise,
gengivelse (af et kunstværk ved
mangfoldiggørelse), aftryk; forplantning; psyk.,
forestillings- ei. tankemæssig
genfrembringeise af tidl. oplevelser.
reproduktionsmetoder, metoder til
mangfoldiggørelse af tegninger, billeder
m. m., som regel v. hj. af fotomekanisk
overføring af emnet til trykpladen. De
tre vigtigste r er 1) højtryk (bogtryk),
hvortil anv. klicheer, 2) fladtryk
(litografi, zinktryk, offset, lystryk), 3) dybtryk
(kobberstik, radering).
’reprofotografe’ring, affotografering af
dokumenter m. v. Foretages ofte m.
småbilledkamera,
repraesen’tan’t (lat. repræsentare
fremstille som nærværende), billede af,
stedfortræder for; en der er bemyndiget til
at optræde på en andens vegne.
Repræsentanternes Hus, amer. House
of Representatives [’haus av [-ræpri’zæn-tativz],-] {+ræpri’zæn-
tativz],+} laveste kammer i USAs
unions-kongres. Vælges hv. 2. år af befolkn. i
staterne i forh. til folketallet, valgregler
efter de enkelte staters ordn. 435 medl.
R har i det hele mindre prestige end
Senatet, særl. i udenrigspol. spørgsmål.
R betegner også 2. Kammer i
enkeltstaternes forfatn. og i fl. andre amer.
lande.
repræsentantskab, udvalg af
deltagerne i en sammenslutning, et
aktieselskab ei. lign.
repræsentation (fr.), udvalg bestemt til
at give et fyldestgørende indtryk af et
større hele; optræden på andres vegne
(som stedfortræder); forsamling af
stedfortrædere; deltagelse på institutions,
lands ei. andres vegne,
repræsentation i besiddelsen, jur., en
persons udøvelse af besiddelsen på en
andens vegne, men på mere selvstændig
måde end ved medhjælp i besiddelsen,
repræsentationsret, i arveretten det
forhold, at en afdød arvings
descendenter indtræder i hans ret.
repræsentationssystem ei.
repræsentativt system, ordning, hvorefter folket
deltager i statens styre gnm.
repræsentanter, som det selv vælger,
repræsenta’ti’v (fr.), som egner sig til
at være repræsentant; typisk; som virker
som stedfortræder; som angår ei. hviler
på repræsentation; fornem, præsentabel,
repræsen’te’re (lat. repræsentare
fremstille som nærværende), være typisk
eksempel; være stedfortræder for, virke for
noget; være talsmand for en gruppes (et
firmas) interesser,
reps (eng.) ei. rips, lærredsvævede uld-,
bomuld- ei. silkestoffer med tætsiddende
ophøjede ribber, r fremstilles ved
særlige bindinger ei. ved at anv. garn af
forsk, tykkelse i kæde og skud. Ved
tværribbet r dannes ribbernes overside
næsten helt af kædetråde, ved
længde-ribbet r af skudtråde.
’Repsold [-zolt], Johann Georg
(1770-1830), ty. instrumentmager, fremstillede
i 1802 den første meridiankreds efter
Ole Rømers, samt en række andre astron.
instrumenter,
rep’ti’ler (lat. repere krybe), krybdyr,
repu’blik (lat. res publica den offentl. sag;
betegn, for den rom. ståt), i nutiden en
ståt, hvis overhoved vælges til sin
stilling. Den lærde r: samtlige
videnskabsmænd. - republi’ka’n er, tilhænger af
republik.
republi’ka’ner (Phile’tarius ’socius),zool.,
sydafr. spurvefugl. Koloniruger.
Republikanerne (amer. Republicans [-[ri-’päblikanz]),-] {+[ri-
’päblikanz]),+} polit, parti i USA, stiftet
1854, overv. m. tilslutning i de
daværende N- og V-stater. Ønskede slaveriet
afskaffet, samt protektionisme og
hævdelse af unionens magt over
enkeltstaterne. Førende efter sejr i borgerkrigen
1861-65, industripræget, gennemførte
prohibitiv toldbeskyttelse, fra 1890erne
for imperialistisk ekspansion. Led
nederlag v. splittelse under Wilsons valg 1912;
sejrede v. valg 1920, gik ind for
isolationisme, ledende indtil Roosevelts
valgsejr 1932. Splittet på spørgsmål om
isolationisme ei. støtte til Engl. under
2. Verdenskrig, hvor fl. R indtrådte i
Roosevelts reg.; ved valg nov. 1946 fik
R flertal i begge Kongressens kamre,
men mistede det igen nov. 1948, samtidig
med at demokraten Truman genvalgtes
som præsident.
repulsion (lat.), fys., frastødning,
repulsionsmotor, en særlig type af
veksels trøms-kommu ta tormo torer.
re’pulsor (lat. repulsare slå tilbage), psyk.,
hvad der virker frastødende,
reputation (lat. reputare beregne),
anseelse, ry.
requiem [’re’kviæm] (lat. requies hvile),
1) den kat. kirkes dødsmesse (efter
indledningsordene til dens introitus: requiem
æternam dona eis, lat: giv dem den
evige hvile); 2) komposition, der
benytter ordene til 1); bl. a. af Palestrina,
Mozart, Cherubini og Verdi.
requiescat in pace [rekvi’æskat] (lat:
han (hun) hvile i fred), slutningsordene
i den kat. sjælemesse, gravindskrift.
Reschen-Scheideck [ræjan ’Jaidæk],
ital. Resia [’rezia], Alpepas i ötztaler
Alperne ml. Inn-dalen (Østrig) og
Adige-dalen (Italien). 1507 m.
res ’co’gitans (lat: tænkende ting),
Descartes’ betegn, for den åndelige
verdens-substans, som han stillede i mods. til
materien (res ex’tensa udstrækningens
substans).
réseau [re’zo] (fr: net), tylsagtig bund i
adskillige kniplinger.
Re’seda (lat. resedare lindre; R anv. tidl.
som lægemiddel), slægt af r-fam. I vore
haver vokser have-r (R. odorata) med
grønne, vellugtende blomster. To arter er
vildtvoksende i Danm.; den ene, farve-r
(R. luteola), har tidl. været anv. som
farveplante,
resektion (lat. resecare afskære),
operation, hvorved dele af et organ fjernes,
f. eks. mave, tarm ei. et led.
’Re’sen, Hans Poulsen (1561-1638), da.
teolog og biskop. Som prof. ved univ.
(1591-1638) den førende teolog, skarp
opponent mod kryptocalvinismen, udgav
1607 en bibelovers, fra grundsproget. Fik
efterhånden alle modstandere fjernet.
Som Sjællands biskop (1615-38) virkede
R for bedre præsteuddannelse, skoler,
katekisering og konfirmation. (Portræt
sp. 3764).
’Re’sen, Peder Hansen (1625-88), da.
retslærd, historiker. Udg. da. retskilder;
samlede stort materiale til en
Danm.-beskrivelse, Atlas Danicus, der for en
stor del ødelagdes v. Kbh.s brand 1728.
Moderne udg. påbegyndt 1925.
reser’va’t (lat. reservare opbevare), 1)
fredet område. For fredning af pattedyr
og fugle err udlagt i mange lande, særlig
i Afr. og N-Amer. ofte af meget bet.
størrelse (100 000 km2 ei. mere). I Danm.
findes i henhold til lov af 7. 4. 1936 6
vi-densk. og 33 vildtr (maj 1947). Vildtr er
oprettede af hensyn dels til det jagtbare
vildt, dels for de gennemtrækkende fugle,
r omfatter i Danm. særlig holme og små
øer, kyststrækninger, vandarealer og
heder. 2) d. s. s. indianerreservation,
reser’vatio men’talis (lat.), d. s. s.
mentalreservation,
reservation (lat. reservare opbevare,
forbeholde), forbehold; reserverthed;
kirke-hist., den middelalderlige skik, indledt
af Clemens 4. 1265, at paven reserverede
en række høje embeder til egen
udnævnelse.
reser’vatum ecclesi’asticum (lat:
kirkeligt forbehold), bestemmelse i
religi-onsfreden i Augsburg 1555, if. hvilken
kat. gejstlige fyrster mistede land og
beneficier, hvis de trådte over til
protestantismen,
re’serve (fr.), beredskab, behold; hvad
der holdes i beredskab; mil., hærs ei.
flådes ældre årgange; styrke tilbageholdt
til nyt hverv,
reservefond, formue, bestemt til
dækning af uforudsete udgifter ei. tab. r
dannes som regel ved oplægning af en
del af det år!, overskud. Den da.
aktieselskabslov stiller nærmere krav m. h. t.
lovpligtig r.
reservelæge, på hosp. overlægens første
assistent og stedfortræder. I hær og flåde
har r officersrang.
reser’ve’re (fr., af lat. reservare opbevare,
forbeholde), gemme til senere brug;
forbeholde; reser’ ve’ret, forbeholden,
tilbageholdende,
reservoir [resårvo’a:r] (fr., af lat. reser-
3766
3767
3768
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
