Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rensdyrlav ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Resht
reticulo-endotheliale system
vare opbevare), beholder til midlertidig
opbevaring af vand ei. anden vædske.
Resht [räjt], by i NV-Iran ved
Kaspi-havets SV-hjørne; 122 000 indb. (1942).
Te- og tobaksindustri. Handel,
resi’den’s (lat. residere sidde, opholde sig),
sæde for statens overhoved og regering,
re si1 de’re, have bolig,
residu’a’lluft (lat. re’siduus
tilbageblivende), den luftmængde, der efter dybest
mulige udånding bliver tilbage i lungerne.
Hos voksne ca. 1 1.
re’si’duum (lat.), rest, det tiloversblevne,
resignere [-siy’ne’ra, -si’nje’ra] (lat.
re-signare tage seglet af), give afkald, slå
sig til tåls; resignation, det at r.
re’sina (lat.), betegn, for harpiksarter,
resi’na’ter (lat. resina harpiks),
harpikssæber.
résistance, la [rezi’st<5:s] (fr; modstand),
den fr. modstandsbevægelse under den
tyske okkupation,
resi’sten’s (lat. resistere gøre modstand),
modstand, resi’sten’t, modstandsdygtig,
re’sit, slutstadium ved den basiske
fenol-formaldehyd-kondensation ved
bakelit-fremst.
resi’to’l, mellemstadium ved den basiske
fenol-formaldehyd-kondensation ved
ba-kelitfremst.
res ja’centes (lat., egl: henliggende ting),
herreløse ting, hvis erhvervelse er
forbeholdt bestemte personer, f. eks-, vildt
i forhold til den jagtberettigede.
res judi’cata (lat.), pådømt sag. r-
virkning, d. s. s. materiel retskraft,
re’skontro (ital. riscontro møde,
sammentræf, sammenligning), i bogholderi en
bibog indeh. konti, der virker som
specifikation til en hovedkonto, især bøger
med specificerede konti for de enkelte
debitorer og kreditorer,
re’skript (re- + lat. scriptum det skrevne),
1) i oldtidens Rom en fra kejseren
udgået svarskrivelse på spørgsmål fra
embedsmænd ei. andre undersåtter. 2)
under den da. enevælde kgl. befaling
vedr. konkrete spørgsmål, undertiden
dog også mere alm. retsforskrifter,
re’so’l, begyndelsesstadium ved den basiske
fenol-formaldehyd-kondensation ved
ba-kelitfremst.
reso’lut (lat. resolutus opløst), beslutsom,
snarrådig.
resolution, 1) (lat. resolvere opløse;
udrede), med., helbredelsesproces, hvorved
materieansamlinger o. 1. fordeler sig og
forsvinder; 2) (fr., af lat. resolvere i bet.
udrede (tvivlsspørgsmål o. 1.)), afgørelse,
beslutning,
’resoluti’v betinget. Et retsforhold er
r, hvis en nærmere angiven begivenheds
indtræden medfører, at det pågæld.
retsforhold ophører. Således er en ægtefælles
adgang til at hensidde i uskiftet bo r
af, at han (hun) indgår nyt ægteskab,
resol’ve’re (lat: løse, udrede), afgøre,
bestemme, beslutte,
reso’nan’s (lat. resonare genlyde),
overføring af energi til et svingende legeme
fra et andet ei. fra en bølgebevægelse,
der skal have samme frekvens som
legemets egenfrekvens, r kendes fra en
gynge ei. et pendul, der kan sættes i
svingninger ved mange små påvirkninger,
når de følger i den rigtige takt, ei. fra at
en tone, der synges ind i et klaver, kan
sætte en klaverstreng i svingninger.
Elektromagnetiske svingningskredse i
radiomodtagere afstemmes til r med den
ankommende radiobølge,
resonansbund, en tynd plade, gerne af
træ, der er sat i en sådan forb. med en
svingende streng ei. stemmegaffel, at den
ved at svinge med forstærker tonen,
reso’nator (lat. resonare genlyde), et
ap-rat, angivet af Helmholtz, til ved
resonans at forstærke en tone, hvorved en
klang kan analyseres, r består af en
kugleformet glaskolbe forsynet med et
rør til at stikke ind i øret.
resor’be’re (lat.), indsuge, opsuge,
resor’bi’n (lat. resorbere drikke, optage
vædske), i farmacien grundlag for
vandholdige salver,
resorcin [-si’n] (lat. resina harpiks +
ital. orcella violet farvestof), C6//4(0//)2,
m-dioksybenzol, hvidt krystallinsk stof,
anv. i farvestofindustrien, til fremst, af
lægemidler, fot. fremkaldere og til
anti-septika, f. eks. heksyl- og heptylr.
resorption (lat.), opsugning. Fødens r
foregår i tarmkanalen, væs. i tyndtarmen
gnm. dennes trevler. I maven foregår kun
r af visse medikamenter (og af alkohol).
I tyktarmen opsuges overvejende vand.
resp., fork. f. respektive,
re’spekt (lat. respectus, af respicere se
hen til), agtelse, ærbødighed, lydighed;
frygt.
’respekti’v (lat. respicere se hen til), hver
sin, hver for sit vedkommende. 1
respekti’v e henholdsvis.
Respighi [re’spigi], Ottorino (1879-1936),
ital. komponist. Navnlig kendt for sine
store romerske tonedigtninge Fontane di
Roma, Pini di Roma og Festa Romane,
balletmusik, kammermusik m. v.
respiration (re- + lat. spirare trække
vejret), d. s. s. åndedræt og ånding,
respirationsapparater anv. til måling
af det luftformige stofskifte ved
respiration, d. v. s. indånding af luft,
forbrænding af de med føden optagne
næringsstoffer og udånding af kvælstof,
kul-dioksyd og vand.
respirationsveje, de veje, luften
passerer under åndedrættet: næsehule, svælg,
strube, bronkier og disses forgreninger,
respira’to’risk kvotient (fork. R. Q.) er
forholdet ml. den under respirationen
udskilte kuldioksydmængde og optagne
iltmængde. Den afhænger af hvilke
næringsstoffer der forbrændes; er det
kulhydrat, bliver R.Q. = 1,0, er det fedt,
bliver den 0,7, og er det æggehvidestof,
bliver den 0,8.
respi’re’re (lat.), ånde.
re’spit (gl. fr.), henstand, frist (med
betaling).
respon’so’rium (lat. responsum svar),
vekselsang (ved gudstjenesten) ml. præst
og menighed,
re’sponsum (lat: svar), betænkning
afgivet af en videnskabsmand, spec. jurist,
om en sag der er forelagt ham p. gr. af
hans særlige indsigt i emnet,
ressentiment [resarjti’mat)] (fr., egl:
genoplevet følelse), nag, forurettethed;
hos Nietzsche: de undertrykte slavers
had og hævnlyst over for de
højerestående og fornemme herrer,
ressort [re’so:r] (fr.), myndighedsområde,
fag.
ressource [re’surs] (fr.), hjælpekilder,
restance [-’sta’/sa] (lat. restare stå
tilbage), det at være tilbage med betaling
ei. arbejde; re’stan’t, person i r.
restaurant [resto’rarç] (fr., af lat. restau-
rare istandsætte), kafé, restauration,
restauration (fr. af lat. restaurare
genopføre, istandsætte), 1) [-stau-],
istandsættelse af beskadiget ei. forfaldent
kunst-el. bygningsværk; 2) [-stau-],
genoprettelse af en tidl. politisk tilstand, navnlig
genindsættelse af et dynasti, der er
blevet afsat v. en revolution (således
i Engl.s hist. om tiden fra Stuarternes
(Karl. 2.s) genindsættelse 1660 til
revolutionen 1688, i Frankrig om tiden fra
Bourbonernes (Ludvig 18.s)
genindsættelse 1814 til Julirevolutionen 1830; 3)
[-sto-], kafé, restaurant, spisesal,
restau’re’re (fr. af lat. restaurare
genopføre), genoprette, genskabe, istandsætte,
restau’re’ring (lat. restaurare
genopbygge), istandsættelse af forfaldne bygn.,
bill. m. v.; restau’rator, den, der
foretager r. r af bygn. gik,i 19. årh.s slutn.
over fra stilren r (da. eks. Viborg
domkirkes r 1864-76) til hist., hvor alle
monumentets træk, bl. a. om-og tilbygn.,
søges bevaret i deres egen hist. stil.
re’ste’re (lat. restare stå igen), være
tilovers, stå tilbage; mangle; være i
restance.
restitu’e’re (lat. stille igen ei. tilbage),
tilbagegive; genoprette; helbrede,
restitutionsedikt (lat. restituere stille
tilbage, tilbagegive), et kejserligt edikt
af 1629, ifl. hvilket protestanterne skulle
udlevere alle kat. områder, erhvervet
siden 1552.
restladning, elektr., den elektr. ladning,
der bliver tilbage på en kondensator,
når den udlades gnm. en gnist.
restriktion (lat. restringere lægge bånd
på), indskrænkning, forbehold; især
regulerende offentl. foranstaltninger over
for erhvervslivet.
Restrup, Store, tidl. hovedgård VSV f.
Ålborg, 1756-1811 stamhus indenfor
slægterne Levetzau og Raben-Levetzau.
Udstykket efter 1912. Hovedbygn. fra
1723, beliggende på et sløjfet voldsted,
fredet i kl. A. Fra 1915
husmands-skole, omgivet af 40 tdr. land park og
have. Undervisning i land- og havebrug
for karle, husholdn. og håndgerning for
piger, jævnsides med
højskoleundervisning.
resul ’tan’t (lat. resultare springe tilbage),
den geom. sum af to ei. fl. vektorer,
f. eks. kræfter, dannet ved diagonalen i
et parallelogram,
resul’ta’t (lat. resultare springe tilbage),
virkning, udfald, afslutning; udbytte;
resul’ te’re i, ende med, give til resultat,
resu’mé [-sy-] (fr., af lat. resumere tage
igen), kort oversigt, sammendrag;
re-su’me’re [-sy-], sammenfatte,
rekapitulere.
resurrektionsmænd (eng. resurrection
opstandelse), en bande forbrydere i Engl.
i første halvdel af 19. årh., der stjal lig
på kirkegårdene ei. endog begik mord
for at sælge ligene til læger.
Reszké [ræ’ske] (po. [’ræjkæ]), Jean de
(1850-1925) (tenor) og Édouardde
(1855-1917) (bas), po.-fr. operasangere, der var
kendt som et par af deres samtids største
sangere og pædagoger,
reta’ble’re (fr.), genoprette, genindsætte,
retard [ra’ta:r] (fr: ophold, forsinkelse);
v. ure tilbageregulering v. forlængelse af
pendulet ei. urfjedren v. lommeure, så
uret går langsommere,
retardation (lat. retardatio forsinkelse)
kaldes undertiden en negativ
acceleration.
retar’de’re (fr., af lat. retardare, egl: gøre
langsom (tardus)), forhale, forsinke,
retar’de’ring, bot., forhaling afblomstring
ved opbevaring af de overvintrede
organer i kølehus,
’rete (lat: net), anat., netagtig forbindelse
inden for blod- og lymfekarsystemet,
retention (lat.), tilbageholdelse; med.,
tilbageholdelse af sekreter i
udførsels-gange fra kirtler, af galde i galdeblæren,
af urin i urinblæren, af dødt foster ei. af
dele af moderkagen i livmoderen,
retentionscyste, som regel cystisk
udvidelse af en kirteludførselsgang p. gr.
af ophobninger af sekret, der ikke kan
passere en som regel betændelsesagtig
indsnævring,
retentionsret, jur., tilbageholdsret,
retfærdig’gø’relse, i prot. dogmatik
Guds syndsforladende virksomhed, der
består i, at han erklærer synderen for
retfærdig. Den kat. kirke opfatter r som
meddelelsen af en overnaturlig kraft, der
indgydes i mennesket, r og helliggøreise
hører derfor sammen.
Rethel [’re:-], Alfred (1816-59), ty. maler
og tegner. Udd. i Düsseldorf.
Historie-billeder, bl. a. til rådhuset i Aachen.
Træsnit-serien Dødedansen (1849).
rethvaler (ret i bet. lige, fordi ryggen
mangler finne) (Ba’laena), bardehvaler
m. uhyre stort hovede, lange barder u.
furer på undersiden, uden rygfinne.
Langsomme, plumpe dyr. Var målet for
ældre tiders hvalfangst. Hertil
grønlands-hval og nordkaper,
reticu’latamurværk (lat. reticulum lille
net), i rom. arkit. murbeklædning
bestående af pyramidale brudstensblokke
sat med spidsen indad og kant mod
kant således, at der fremkommer et
krydsskraveret netmønster.
Karakteristisk f. Augustus’ tid, fortsættes til 2. årh.
e. Kr.
reticulo’cyt (lat. reticulum lille net +
-cyt), umodent rødt blodlegeme med
kærnerester,
re’ticulo-endotheli’a’le system (lat.
reticulum lille net + endo- + thélé
brystvorte), navn på visse celler, der
forekommer overalt i organismens bindevæv,
i lymfeknuder- og -kar, i blodkarvæggene,
i leveren o. a. st. og hvis fælles egenskab
er den, at de er fastsiddende fagocyter.
3769
3770
3771
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
