- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3772,3773,3774

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reticulum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Reticulum

retsmedicin

Har muligvis også bet. for det
inter-mediære stofskifte.
Re’ticulum (lat: lille net), 1) astron.,
stjernebilledet Nettet; 2) zool. (r), den
lille netmave hos drøvtyggere,
’retina (lat. rete net), nethinde,
reti’nitis (retina + -itis), betændelse i
nethinden. Betegn, benyttes dog tillige
for en del degenerative
nethindesygdomme.

Retio’lites (lat. rete net + -lit), slægt af
toradede graptolitter med netformet væg.
retiolitesskifer, en gotlandisk grapto-

litskifer med graptolitten Retiolites.
reti’rade (fr. retirer trække sig tilbage),

nødtørftshus, das.
reti’ré (fr.), tilbagetrukken,
tilbageholdende.

reti’re’re (fr.), gå tilbage, foretage
tilbagetog.

Retlev-Abrahamsen, Harald, se
Abrahamsen.

ret linie, et af geometriens grundbegreber.
V. hj. af et retvinklet koordinatsystem i
planen kan en r bestemmes ved en
ligning af 1. grad i koordinaterne (lineær
ligning).

retløbende ei. direkte, astron., i samme
retning som Solens årlige bevægelse,
altså fra V mod 0.
retmodtager, radiomodtager med
forstærkning og detektering, men uden
mellemfrekvens (modsætning til super),
retningsantenne, antenne med uens
udstråling i forsk, retninger. (III. se antenne),
retningslegemer (eng. polar bodies),
biol., de små, abortive celler, der udstødes
ved det dyriske ægs modningsdeling.
retningsviser, d. s. s. afviservinge,
retningsstabilitet ei. kursstabilitet, en
flyvemaskines evne til at søge tilbage til
sin kursligevægt, hvis den under flyvning
kommer ud af denne ved drejning om
vertikalaksen gnm. tyngdepunktet, r
opnås bl. a. ved at afpasse størrelse, form
og placering af sidefinne samt ved at
give bæreplanet pilform.
’retor (gr.), taler, lærer i veltalenhed
(retorik).

reto’rik (gr. téchne rhétoriké talekunst),
talekunst, veltalenhedslære;
grundlæggere er Empedokles (5. årh. f. Kr.) og
Gorgias (5.-4. årh.). I deres spor drev
Isokrates med held en talerskole i Athen.
Polit, mestertaler Demosthenes. I de
sidste 3 årh. f. Kr. domineredes den gr.
kulturverden af forsk, retorskoler, under
hvis påvirkning rom. r (med
kulmination i Cicero i 1. årh.) udviklede sig for
efterh. at degenerere; på sund
cicero-niansk grund stod r-s systematiker
fremfor nogen, Quintilian (1. årh. e. Kr.),
med kritik mod »sølvalderen«s
overlæssede prosastil (Seneca), r, hvis regler fra
at gælde den offentl. tale gradvis havde
underlagt sig al prosa, dyrkedes i hvert
fald helt frem til slutn. af 18. årh.; i
Danm., og navnlig i Frankr., har dens
forskrifter for en afh.s komposition
stadig bet. i undervisn. - re’to’risk, efter
r-s regler.

retorsion (lat. retorquere dreje tilbage),

jur., gengæld,
re’tort (lat. retorquere dreje tilbage),
pæreformet beholder med lang hals, der er
bøjet skråt nedefter. Anv. til destillation,
retortkul, hårdt, tæt og fast kul, der
afsætter sig i gas- og koksværksretorter ved
tørdestillation af stenkul, p. gr. af
sønderdeling af højere kulbrinter. Anv. til
elektr. kul (lysbuekul, elektroder m. m.).
retortovn, alm.-vis generatorfyret, anv.
især til tørdestillation ei. sublimation af
faste stoffer, idet disse opvarmes i
retorter der i alm. er af metal ei. ildfast
keram. materiale, r anv. således bl. a. i
gas- og metalværker,
retouche [re’tul] (fr., egl: gentagen
berøring), efterbehandling af fot. negativ ei.
positiv til udbedrelse af mindre fejl
(ridser m. v.) ei. fjernelse af hele
billedpar-tier. retouchere [-tu’Ie’-J, foretage r.
retraite [re’træ:ta] (fr.), tilbagetog; signal
til tropperom at være i kvarteroggå til ro.
retraktion (iat.), sammentrækning; med.,

vævsdeles sygelige skrumpning.
retribution (lat.), tilbagegiveise,
godtgørelse.

retriever [ri’tri:var] (eng. retrieve
apportere), eng. betegn, for 1) enhver hund,
der anv. til jagt; 2) en i Engl. spec. til
jagt fremavlet, middelstor hunderace m.
4 varieteter. Oprindelse usikker,
retro- (lat.), tilbage-,
’retroakti’v (retro- + aktiv), hæmning
(tilbagevirkende h.), G. E. Müllers betegn,
for den svækkende indflydelse, som
anstrengende åndeligt arbejde, affekter o. a.
har på nyligt dannede associationer,
retro’gra’d (retro- + lat. gradus skridt),
tilbagegående; astron., i retning modsat
Solens årlige bevægelse, altså fra 0 mod V.
retroperitone’a’l (retro- 4- lat.
perito-neum), hvad der ligger bag peritoneum.
’retrospekti’v (lat.), tilbageskuende,
’retrotraktion (retro- + lat. trahere
trække), tilbagevirkende kraft, især af domme,
re’træte, da. stavemåde for retraite.
retsafgifter, gebyrer til staten for
udførelsen af retslige forretninger,
retsanmodning, anmodning fra en
domstol i et land til en domstol i et andet om
visse retsskridt, som f. eks.
vidneafhøring, stævningsforkyndelse m. v.
retsanmærkning, en af
tinglysnings-dommeren på det tinglyste dokument
foretagen anmærkning, der indeholder
en berigtigelse af de i dokumentet
indeholdte oplysninger,
retsbelæring, i nævningesager
retsformandens gennemgang af sagen og de
retsregler, der kommer i Betragtning ved
afgørelsen af denne. Meddeles efter afslutn.
af proceduren til vejledning for
nævningerne.

retsbeskyttelse, afkald på. Ulovlige
ei. endog strafbare handlinger kan
jævnlig blive lovlige, hvis der på forhånd af
den, hvis interesser værnes ved
lovgivningens regler, er givet samtykke til deres
foretagelse. En person kan altså ikke
meddele samtykke til en handling, som alene
ei. tillige krænker samfundets interesser,
men derimod f. eks. til fremsættelse af
æresfornærmelser og ødelæggelse af ting,
såfremt handlingen kun går ud over ham
selv. Visse retsgoder anses dog for
uop-givelige. Således kan man ikke meddele
gyldigt samtykke til manddrab, grovere
legemskrænkelser og fosterdrab, ligesom
der kræves en vis modenhed hos den
samtykkende, afhængig af hvilke retsgoder
det drejer sig om.
retsbetjent, 1) før retsplejeloven:
underretsdommer; 2) i gæld. ret en
underordnet funktionær ved en domstol (tidl.
betegnet som kontorbud),
retsbog, 1) skriftl. samling af lovregler
uden officiel gyldighed; 2) bog, der føres
ved retten, og hvori gøres rede for
retsmødernes forløb og indføres afgørelserne,
retsevne, evnen til at være berettiget ei.

forpligtet retssubjekt,
retsfilosofi ei. almindelig retslære, den
videnskab, der undersøger rettens natur og
afgrænser dens område. Især i ældre tid
søgte r tillige at opstille en ideal
retsorden.

Retsforbund, Danmarks
(Retsstatspar-tiet), da. polit, parti, grl. 1919.
Georgei-stisk program; hovedpunkt: inddragn.
af samfundsskabt grundværdistign.,
hvilket skal overflødiggøre alm. dir. og indir.
beskatn.; i øvr. mindst mulig offentl.
indblanding i erhvervslivet, ren frihandel.
Siden 1926 repr. i Folketinget; langsomt
stigende til 1932 (41 000 st., 4
mandater), derpå noget synkende, fik 31 000 i
1943. Støttede samlingsreg. 1940, deltog
i Nimandsudvalget (Oluf Pedersen); fik
okt. 1945 m. stærke krav om fri
erhvervs-udvikl. 38 000 stemmer, okt. 1947 94 000
stemmer (6 mandater),
retsforedrag. I oldtiden og den ældre
middelalder, da retsreglerne endnu ikke var
nedskrevet, bevaredes kendskabet til dem
gnm.r på tingene (f. eks. lovsigemandens
r på det isl. Alting),
retsforlig, forlig indgået for en ret og

indført i retsbogen,
retsformand, den dommer, som leder
forhandlingen i en af fl. dommere
bestående ret.
retshandel (efter ty. Rechtsgeschäft), et
navnlig i ældre jur. sprog anv. udtryk for
den private retsstiftende viljeserklæring.

retshistorie, læren om retsbegrebernes og
retsreglernes oprindelse og historiske
udvikling.

retshåndhævelse, gennemførelse af
retsreglerne, i reglen ved myndighedernes
hjælp. Oftest sondres ml. afværgende
(f. eks. nødværge, forbud), oprettende
(erstatning) og straffende r.
retskemi, udnyttelse af kemien til at
skaffe klarhed i spørgsmål af jur.
interesse, dels til påvisning af giftstoffer i
ligene af personer omkommet ved mord ei.
selvmord, deis ved undersøgelse af
genstande, der vedrører ei. formodes at
vedrøre en forbrydelse. I Danm. arbejder r
i nær tilknytning til farmakologien og
har lokaler i univ.s farmakologiske
institut.

retskendelse, kendelse afsagt af en
domstol.

retskilder, de kilder, hvorfra
retsreglerne hentes. 1 da. ret sondres ml. den
principale r (loven) og de subsidiære r.
retskinne, lineal af jern ei. stål; især anv.

i maskinværksteder o. I.
retskonflikt, arbejdsstridighed, hvor
uenigheden vedrører omfanget af allerede
gældende rettigheder,
retskonsulent, jur. rådgiver. Iflg. lov af
13. 3. 1943 må personer, der
erhvervsmæssigt driver virksomhed som jur.
rådgiver ei. yder anden jur. bistand uden at
være sagførere ei. i øvr. at omfattes af
lovens undtagelsesbestemmelser, ikke
betegne sig som r.
retskraft, den til en dom knyttede
virkning, dels som endelig afgørelse af den
foreliggende retssag (formel r), dels i
andre retssager, resp. ved en ny proces,
(materiel r ei. res judicata-virkning).
retskreds, område for en underret. Danm.
er opdelt i 94 r, samlet i 2
landsrets-kredse (østre og vestre),
retskrivning ei. ortogra’fi’, den som norm
gældende stavemåde. Alle de eur. folk,
der benyttede gr. ei. lat. alfabet, har fra
begyndelsen ved gengivelsen af deres
modersmål fulgt udtalen så nøje som
alfabetets tegnforråd tillod. P. gr. af en alm.
tilbøjelighed til at holde fast ved de
tilvante ordbilleder, selv når udtalen i
århundredernes løb har forandret sig,
opstår i tidens løb en kløft ml. skrivemåde
og udtale og en usikkerhed i stavningen,
især af sjældnere ord. 1 løbet af 19. årh.
har de fleste lande, hyppigt ved
regerings-indgriben, forordnet en bestemt r som
norm for skolerne og dermed i praksis for
alle. Fra 1891 er den sidenhen mange
gange reviderede Saaby’ske ordbog
grundlag for skoleundervisn. i da. r. Ved
en undervisningsministeriel bekendtg. af
22. 3. 1948 ændredes den da. r således,
at fællesnavne skal staves med lille
førstebogstav, skrifttegnet »aa« erstattes med
»å«, og de verbale fortidsformer »kunde«,
»skulde« og »vilde« skrives »kunne«,
»skulle« og »ville«. - Sv.s r er meget
kons., dog med en ret indgribende reform
i 1906. I No. har r derimod ved en række
voldsomme reformer i 1907, 1917 og 1938
ganske ændret karakter, for at
skriftsproget skulle komme til at ligge nær op ad
den nyno. udtale. 1 Engl., Frankr. og
Tyskl. er r meget kons.; i Engl. reguleres
den kun gnm. en stadig stående offentl.
diskussion, i de andre lande ad off. vej.
1 Sovj. fandt en reform sted 1918. 1 de
seneste år retskrivningsreformer bl. a. i
Holl. og Portugal-Brasilien,
retslæge, spec. sagkyndig læge, der på
begæring af de jur. myndigheder afgiver
erklæringer vedr. den med. side af jur.
spørgsmål.

Retslægerådet, råd bestående af 7 læger,
som skriftl. afgiver med. ei. farmaceut,
skøn i retssager. R-s medl. skal være
sagkyndige inden for spec. områder.
Yderligere er til R knyttet en række andre
sagkyndige, som kan tilkaldes af R.
retslære, almindelig, den i mod. nord.

sprogbrug alm. betegn, for retsfilosofi,
retslået, søv., højresnoet (om tovværk),
retsmedicin, den side af lægevidenskaben,
som har bet. for retsvæsenet, f. eks.
undersøgelser af blodprøver til
paternitets-bestemmelse og legale obduktioner i tilf.
af forbrydelser.

3772

3773

3774

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free