- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3775,3776,3777

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reticulum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Retsmedicinsk Institut

Reutlingen

Retsmedicinske Institut,
Universitetets, Kbh., grl. 1910, sidst udvidet i
1943. Ved siden af den egl.
univ.-virksomhed varetager R medicolegale
funktioner såsom legale ligsyn, legale
opduk-tioner i Kbh., på Sjæll., Loll.-Falster og
Bornh., kern. undersøgelser, herunder
blodalkoholanalyser,
blodtypebestemmelser i faderskabs- og kriminalsager,
an-tropol. undersøgelser, unders, af personer
for vold m. m. R er delt i 3 afd:
patol.-anat., serologisk og biokem. Personale
1949: 33 pers., heraf 7 læger og 1
biokemiker.

retsobjekt, jur., genstanden for en ret.
retspant, en ved en rets dekret stiftet

panteret, f. eks. udlæg, konkurs,
retspleje, 1) domstoles o. a.
retshåndhævende organers virksomhed; 2) de om
denne virksomhed gældende regler,
retsplejeloven af 11.4.1916 med talr.
senere ændringer indeholder bl. a.
reglerne om domstolenes organisation,
sagførervæsenet og om behandlingen af
borgerl. sager og straffesager. Trådte i
kraft 1. 10. 1919.
retspositivisme, den opfattelse, som
hævder, at retten alene er udtryk for
statsmagtens ei. de efter forfatn.
kompetente myndigheders vilje,
retspraksis, de af domstolene trufne
afgørelser. r er ikke uden videre bindende
for domstolene i fremtidige tilf. af tilsv.
karakter; men en fastr fraviges
forholdsvis sjældent. 1 eng. ret er r bindende for
side- ei. underordnede domstole. En
sådan domstol kan ikke sætte sig ud over
en regel, der har fundet udtryk i r.
retspræsident, i Danm. betegn, for
formanden for henfi. Højesteret, Østre og
Vestre Landsret, Kbh.s Byret og Sø- og
Handelsretten samt Den Særl. Klageret,
retsreformen, den 1. 10. 1919
gennemførte reform af retsvæsenet ved
retsplejelovens ikrafttræden,
retsskriver, i ældre tid den person, der
udførte de til retten knyttede
skriver-forretn. m. v. Disse forretn. henhører i
nutiden ved underretterne under
dommeren, i Kbh. dog under justitssekr. v.
byretten. Ved sø- og handelsretten,
landsretterne og højesteret findes
ligeledes særl. justitssekretærer.
Retsstatspartiet, tidl. alm. betegn, for

Danm.s Retsforbund,
retsstridig, uretmæssig, i strid med
retsordenen; i nord. retslitt. betegnes en
handling som r, når den må betragtes
som farlig uden at være forsvarlig p. gr.
af sin nytte,
retssubjekt, den, der er i besiddelse af
retsevne, d. v." s. mennesker og de såk.
juridiske personer,
retssædvane, iagttagelse af en vis
handlemåde i retlige forhold gnm. længere tid,
til stadighed og ud fra den opfattelse, at
den kræves af retsordenen. Enr vil i
påkommende tilf. blive anerkendt af
domstolene som udtryk for gældende ret.
retsvidne, lf. retsplejeloven skal i visse
tilf. tilkaldes en myndig uberygtet mand
ei. kvinde i selvstændig stilling som r.
retsvildfarelse, uvidenhed om ei.
misforståelse af retsregler. 1 strafferetten kan
undskyldelig r medføre, at straffen for
lovovertrædelsen nedsættes ei. bortfalder,
retten til arbejde, socialpolit. slagord
for den anskuelse, at enhver
arbejdsdue-lig over for samfundet har krav på at
blive beskæftiget, r anerk. i
forfatningerne efter den fr. revolution, men kunne
ikke gennemføres i de fremvoksende
kapitalistiske samfund. 1936 optoges kravet
i den sovj. forfatn. I de øvr. lande har de
offentl. beskæftigelsesforanstaltn. haft
karakter af midiert. nødhjælp, mens
socialiovgivn. samtidig er udtryk for
anerk. af samfundets forpligtelse til at
skaffe arbejdsløse eksistensmulighed.
Den nyeste tids bestræbelser for fuld
beskæftigelse fremhæver r.
retterbod, egl. forbedring af (nogens) ret.
I No. opr. betegn, for et privilegium,
siden midten af middelalderen for en lov,
der ændrede den bestående lovgivning,
rettergangschef, person, der efter den
mil. retsplejelov har påtalemyndighed
(oftest regimentschefer, garnisonskom-

mandanter samt chefen for
søværnskommandoen). En r bistås af en auditør,
rettergangspoliti, domstolenes
beføjelser til sikring af, at retsforhandl.
foregår med tilbørlig orden og
værdighed. Håndhæves v. bødestraffe, som kun
kan appelleres til højere instans, hvis
bøden overstiger 60 kr.
retterting, kongens, før 1660 den da.
højesteret, der beklædtes af kongen og
rigsrådet, i visse sager af den såk.
retter-tingskansler (rigens kansler),
rettroenhed ei. ortodoksi, den dogmat.
betegn, for overensstemmelse med de
kirkelige læresætninger,
re’tu’r (fr. retour), tilbagerejse,
tilbagesendere; tilbage; på r, i tilbagegang,
returkommission, en mellemmands
modtagelse af provision ei. lign. fra den, med
hvem han skal slutte en aftale. Tilsagn
om ei. modtagelse afr, som skal holdes
skjult for den, på hvis vegne
mellemmanden optræder, straffes med bøde,
hæfte ei. fængsel i indtil 3 måneder,
returregning, kvitteret regning ved
vekselregres for vekselbeløbet pius
omkostninger.

retvingede, i ældre tid fællesbetegn. for
en række insektordner m. ufuldstændig
forvandling og bidende munddele, f. eks.
døgnfluer, guldsmede, græshopper,
øren-tviste, kakerlakker, knælere, termitter
m. fl., der i virkeligheden ikke alle er
nærmere beslægtede. Anv. undertiden i
snævrere bet. om græshopper, ørentviste,
vandrende pinde og blærefødder,
retvinklede koordinater. Et retvinklet
koordinatsystem i planen består af to på
hinanden vinkelrette linier,
koordinatakserne, hvis skæringspunkt kaldes
begyndelsespunktet. Ved r for et punkt P

Retvinklet koordi- Retvinklet
koordinatsystem i planen, natsystem i rummet.

forstås de med fortegn regnede afstande
x og y fra koordinatakserne til P. Den
første koordinat kaldes abscissen, den
anden ordinaten. - I rummet består
koordinatsystemet af tre på hinanden
vinkelrette planer, og r for et punkt, der
som regel betegnes x, y og z, er afstandene
fra disse planer til punktet.

Retz [ræs], Paul de Gondi, kardinal af
(1613-79), fr. politiker. Bl.
frondeoprø-rets ledere. Memoireforfatter.

Retzius [’rætsiüs], Anders Adolf
(1796-1860), sv. antropolog, berømt for at have
indført antropometrien i antropologien.

Retzius [’rætsiüs], Magnus Gustaf
(1842-1919), sv. antropolog, fortsatte faderens
(A. A. Retzius’) arbejder.

Reuchlin [’royxli:n], Johann (1455-1522),
ty. humanist. Fremmede studiet af græsk
og hebraisk (udg. den første hebr.
grammatik, Rudimentalinguae hebraicae, 1506),
drev kabbalistiske studier (De arte
cab-balistica, 1517). Skrev fl. lat. skuespil
(især komedien Henno 1497). Forsvarede
jødernes ret til at udgive bøger og
indvikledes derved i en langvarig strid med
kirkemyndighederne (anledning til
udsendelsen af »Epistolae obscurorum
vi-vorum«); forholdt sig afvisende over for
reformationen.

reuma’tisme [roi-], anden stavemåde for
rheumatisme.

Reumert [’roi’-], Elith (1855-1934), da.
skuespiller og forfatter. Deb. 1876, ved
Det Kgl. Teater 1876-82 og 1890-1912,
ved Folketeatret 1882-90; spillede i sin
ungdom lyrisk-romantiske roller, senere,
da årene gav ham mere bredde, en række
joviale typer. Skrev romaner, skuespil,
kulturhist. arbejder m. m., herunder
dramatiseringen af »Nøddebo Præstegård«.
Som oplæser og i radioen var han
virksom til sin død.

Reumert [’roi’-], Ellen (1866-1934), da.
forfatterinde. Stor produktion af hygge-

ligt underholdende fortællinger, også for
børn. Bl. skuespil nævnes Marens
Kyllinger (1914). Memoirer (1919, 1932).

Reumert [’roi’-], Poul Hagen (f. 1883),
da. skuespiller, søn af Elith R. Deb.
1902. 1902-08 ved Folketeatret, 1908-11
ved Det Ny Teater, hvor han fik sit
gennembrud i mod. karakterroller og
samtidig spillede operette. 1911-19 ved Det
Kgl. Teater, hvor han ved en række
karakterpræstationer placerede sig ml.
de største i da. teater (Lindequist i
»Påske« og Baronen i »Båndet«). - S. m.
Bodil Ipsen beherskede han 1919-22
repertoiret på Dagmarteatret (»Tartuffe«,
»Dødedansen« samt lette erotiske
lystspil som »Blåræven«), 1922-30 og fra
1937 atter ved Det Kgl. Teater, 1930-37
på tourné i Frankr., Belg., Isl. og Skand.
R er som karakterkunstner af en
intensitet og fantasi, hvis lige sjældent har været
set i da. teater. Hans interesser for fr.
teater har ofte præget hans kunst med
gallisk élan - han har endog spillet
Moliére på fr. på Théåtre Français - og
hans domæne rækker fra komiske figurer
til patetiske skikkelser (Daniel Hejre hos
Ibsen, Herodes og Akitofel hos Kaj
Munk, Scapin, Misantropen, Løjtnant v.
Buddinge, Volpone, Swedenhielm, Shaws
Cæsar o. m. a.), alle fremført med en
kraft og variation, der ikke synes
svækket af årene. Har indspillet fl. film (siden
1911). 1932 g. m. Anna Borg.
Erindringer: Mennesker og Masker (1940).
(Portræt sp. 3778).

Reunion [rey’njä], fr. ø bl. Mascarenerne
i Det Ind. Ocean, 600 km 0 f.
Mada-gascar; 2510 km2; 240 000 indb. (1946),
deraf 214 000 indb. af delv. fr. herkomst.
Af vulkansk opr.; når 3069 m i Piton des
Neiges. Klimaet er trop. Landbrug er det
bærende erhverv, bl. a. dyrkes sukkerrør,
maniok og vanille. Landbrugsindustrien
producerer sukker og rom. Hovedby:
St.-Denis. - Fr. siden 1643. Indtil Den Fr.
Re vol.: lie de Bourbon. Fra 1. jan. 1947
et fr. departement.

reuni’o’n, fr. reunion [rey’njä],
genforening. Ludvig 14. rejste efter 1679 krav
om områder, der tidl. havde hørt til
Alsace, og lod dem efter kendelser af såk.
r-kamre indlemme i Frankr., således
Strasbourg 1681.

Reus [’ræus], sp. industriby 90 km SV f.
Barcelona; 32 000 indb. (1940).

Reuss [roys], schw. biflod til Aare, fra St.
Gotthard gnm. Vierwaldstättersee til
Aare; 159 km 1.

Reuss [roys], 2 ty. småfyrstendømmer i
Thüringen, bestod fra 12. årh.,
indlemmedes i Thüringen 1920.

reussere [re-y’se’ra] (fr.), nå målet, have
held.

Reuter [’rey-], Fritz (1810-74), ty.
forfatter. Folkelig humorist fra
Mecklenburg, skrev dialektromaner, Ut mine
Stromtid (1864, da. Landmandsliv, 1874).

Reuterdahl [’röi-], Henrik (1795-1870),
sv. teolog; fremragende kirkehistoriker
(prof. i Lund); ærkebiskop i Uppsala
1856. Som streng højkirkemand
praktiserede han den ældre kirk. lovgivning så
håndfast, at han for en stor del blev
ansvarlig for de frikirk. dannelser i Sv.

Reuterholm [’röi-], Gustaf Adolf
(1756-1813), sv. politiker. Nøje knyttet til
senere Karl 13., hvis hang til mysticisme
og overtro R delte; ledende under
formynderstyret 1792-96, fjernede Gustav
3.s mænd, vaklende over for Rusl., viste
ikke større politikerevner. I unåde efter
1796.

Reuterskiöld [’röitarlöld], Edgar
(1872-1932), sv. teolog og religionshistoriker.
Specialområde: de nord. lapper.

Reuters Ltd. [’råitaz ’limitid], eng.
telegrambureau, grl. 1849 i Aachen af Paul
Julius, Freiherr von Reuter, egl. Israel
Josaphat (1816-99), 1851 flyttet til
London, 1865 a./s. Efterh. overtaget af et
konsortium, repræsenterende samtl. eng.
aviser (gennemført 1941).

Reutlingen [’reytlirçan], ty. by i
Würt-temberg-Hohenzollern; 39 0Ö0 indb.
(1939). Bet. tekstilindustri,
maskinfabrikker m. v. Ca. 25 % ødelagt i 2.
Verdenskrig.

3775

3776

3777

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free