- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3778,3779,3780

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reticulum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

revolution

Poul Reumert. Chr. D. Reventlow.

Rev., fork. for eng. Reverend [’ræv(3)rand],
ærværdig (titulatur til præst).

rev, lang, smal grund af sand, sten,
klipper ei. koral.

’Reval, ty. navn på Tallinn.

revanche [re’vaT)J(a)] (fr.), gengældelse,
oprejsning, hævn.

reveille [re’vælja] (fr. reveiller vække),
signal til tropper ved daggry om at
kvarteret kan forlades.

Reventlow (da. [’re’vantbu], ty. [-[’re:-væntlo:]),-] {+[’re:-
væntlo:]),+} holstensk og mecklenburgsk
adelsslægt, fra senmiddelalderen også
knyttet til Danm., hvor den især i 17.
og 18. årh. havde fremtrædende
stillinger; endnu bestående i Danm. og Tyskl.

Reventlow, Axel (f. 1894), direktør for
Zoo!. Have i Kbh. fra 1943.

Reventlow, Cay (1753-1834), holstensk
godsejer, da. embedsmand og diplomat.
1797-1802 leder af Tyske Kancelli, gik
af i protest mod skattekrav til
slesvigholst. ridderskab. Kritiserede Fred. 6.s
kabinetsstyre efter 1807.

Reventlow, CAristian (f. 1867), da.
politiker og forfatter. 1893-1914 red. af forsk,
kons. provinsblade. 1906-10 medl. af
Folketinget (kons. løsgænger). De
frireligiøse Breve fra Skærsilden (1924) og
Fra Versailles/red til Eur. Elendighed
(1932) typiske for hans forfatterskab.

Reventlow, Christian Ditlev (1671-1738),
da.-holstensk general, søn af storkansler
Conrad R. Efter tjeneste i udi. da.
diplomat, kommanderede da. hær i Skåne nov.
1709-febr. 1710, måtte p. gr. af sygdom
opgive kommandoen kort før
Hälsing-borgslaget, kritiserede Fred. 4.s
manglende støtte under felttoget og hans
forhold til søsteren Anna Sofie.

Reventlow, Christian Ditlev (1748-1827),
da. statsmand. Fra 1775 lensgreve
(Chri-stianssæde). Ivrig for landboreformer ud
fra kristeligt-humant grundsynspunkt og
efter indtryk af eng. landbrug (rejse 1769
-70). Gennemførte udskiftning,
kobbelbrug, arvefæste, delv. hoveriafløsning på
sit gods. Fra 1773 embedsmand i
central-admin., 1783 i konflikt m.
Høegh-Guldberg; 1784-89 1. deputeret i
rentekammeret, 1789-1813 præsident s. st., fra
1797 medl. af gehejmestatsrådet.
Drivende kraft i landboreformlovgivn. efter
1784, gennemførte oprettelsen af og var
ledende i Store Landbokommission fra
1786, ivrig f. bondens personlige frihed
og for folkeoplysn., i arbejdet for
afvikling af merkantilistisk politik.
Modstander af kabinetsstyret, under krigen
1807-14 i stigende modsætning til Frederik 6.
Efter afsked 1813 fortsat statsrådsmedl.,
men mødte ikke. R var en bet. forstmand;
under hans ledelse oprettedes
skovbrugs-undervisn., påbegyndtes hedeplantningen
og ændredes driften af statsskovene; han
havde afgørende indflydelse på
skovlov-gi vn. (Forordn, af 27.9.1805). Hans
hovedværk Forslug til en forbedret
skovdrift (først trykt 1879) betragtes endnu
som grundlægg. for da. skovbrug. (Portr.).

Reventlow, Conrad (1644-1708),
da.-holstensk godsejer, da. hofmand, fra
1699 storkansler. Behændig udenrigs- og
handelspolit., søgte at bevare den
indbringende neutrale handel, som R selv
var engageret i. Svækket indflydelse
efter ca. 1700.

Reventlow, Ditlev (1712-83),
da.-hol-stensk godsejer, politiker. Efter 1754
hofmester for kronprins Christian (7.).
Medl. af gehejmekonseillet 1763-68,
ledende i forsøg på finansreform.

Reventlow, Eduard (f. 1883), da. diplo-

J. L. Reventlow. H. A.
Reventlow-Criminil.

mat, lensgreve. Legationssekretær i
London 1913-19, dir. i udenrigsmin. 1921-32,
gesandt i Sthlm. 1932-38, i London fra
1938 (fra 1947 ambassadør). Erklærede
efter Danm.s tilslutn. til
antikomintern-pagten 1941 ikke at kunne modtage
ordrer fra da. udenrigsmin.; ærespræsident
for Det Da. Råd i London; afskedigelse
marts 1942 erklæret ugyldig 1945.
Reventlow, Frederik (f. 1893), da.
embedsmand, greve. Kontorchef i
social-min. 1934-36, fra 1936 stiftamtmand
(Loll.-Falsters stift og Maribo A.).
Reventlow, Friedrich {Fritz) (1755-1828),
holstensk godsejer. Broder til Cay R.
Gjorde sit gods Emkendorf til holstensk
kulturcentrum; forkæmper for
ridderskabets ideer mod Fred. 6., håbede på
aristokratisk forfatn. for
hertugdømmerne. 1818-28 da. gesandt i Berlin.
Reventlow, Johan Ludvig (1751-1801),
da. godsejer (Brahetrolleborg), broder til
Chr. Ditlev R. Lod 1777 sine fæstebønder
ødelægge de gl. strafferedskaber;
afskaffede hoveriet på sine godser, indførte
arvefæste; skuffedes over reg.s indgreb
til bøndernes fordel. (Portræt).
Reventlow-’Criminil, //einrich Anna
(1798-1869), da.-holstensk politiker.
Udenrigsmin. 1842-48, tyskpræget
hel-statsmand. Støttede trods uvilje mod det
åbne brev Chr. 8. 1852-54 min. for
Holsten. (Portræt).
Reventlow-’Criminil, Joseph
(1797-1850), da.-holst, embedsmand, godsejer
(Emkendorf). Amtmand fra 1829,
stænderdeputeret fra 1835; efth. slesvigholst,
orienteret. 1842-46 præsident for
Slesv.-Holst.-Lauenb. Kancelli, gik af efter
udstedelsen af det åbne brev. Godkendte
som overpræsident i Altona d.
slesvigholst. regering 1848.
Reventlow-’Criminil, Victor von (f.
1916), sydslesv. politiker. Under 2.
Verdenskrig søofficer. 1946 medl. af den
slesvigholst. landdag som repr. for CDU;
genvalgt 1947 som da. repr. (ønskede
Sydslesvig skilt fra Holsten). 1946-48
borgmester i Glücksborg.
revenu [revs’ny] (fr. revenir komme igen),
indtægt.

Reverdil [ravær’dil], £lie (1732-1808),
schw. forfatter. 1760 lærer for da.
kronprins Chr. (7.), synes at have givet denne
forståelse af da. bondeproblem. Kabine
ts-sekr. 1766-67, styrtet af Saldern efter
forsøg på landboreform; tilbage til Danm.
1771-72, men fik ikke polit. bet. Udg.
erindringer,
reve’ren’s (lat. reverer i agte),
æresbevisning, ærbødig hilsen,
reve’ren’ter (lat.), med ærbødighed,
re’vers (lat. reverti vende om), 1) jur.,
forpligtelse, der indgås til gengæld for en
af den anden part påtagen forpligtelse;
2) bagsiden af en mønt ei. medalje; 3)
opslag, især den ombøjede kant, som
danner brystudskæringen på en frakke ei.
jakke.

’reversi’bel (lat. reverti vende om),
om-vendelig. En reversibel proces er
1) i fy s. en proces, der kan foregå i omv.
rækkefølge, således at samtlige deltagende
legemer vender tilbage til
begyndelsestilstanden. r processer spiller en rolle i
termodynamikken. 2) i kem. en proces,
der kun forløber til en ligevægtstilstand
ml. begyndelses- og slutproduktet. Mods.
irreversibel proces, hvor
begyndelsespro-duktet helt omdannes, r kan forløbe i
begge retninger,
reversion (lat. reversio tilbagevenden),
1) biol., Darwins betegn, for en afkoms-

types atavistiske tilbagevenden til en
fjern forfadertype. 2) i havebrug d. s. s.
plantesygdommen ribbesvind.
reversionspendul (lat. reversio
tilbagevenden), pendul, forsynet med to
omdrejningsakser og med to forskydelige
lodder, der indstilles således, atr-s
svingningstid bliver ens omkr. begge akser,
r anv. ved tyngdemåling.
Revesz [’rævæs], Geza (f. 1878), ung.
psykolog. Prof. i Amsterdam. Har bl. a.
skrevet Tonpsychologie (1913) og Die
Forme nwelt aes Tasts in nes (1940).
revi’de’re (lat: se igen), foretage en
kritisk gennemgang, især af regnskaber,
korrektur osv.
Revier [re’vi:r] (ty., af ital. riviera egn) ty.
mil. betegn, f. sygeafd., også anv. i ty.
koncentrationslejr,
review [ri’vju:] (eng.), rundskue; revy;
tidsskrift.

Review of Reviews [ri’vju: av ri’vju:z],
eng. tidsskrift (1890-1935), der bl. a.
registrerede indholdet af de betydeligste
tidsskrifter i verden,
revindikation, d. s. s. vindikation,
re’vi’r (fra ty., af ital. riviera egn),
område, distrikt (f. eks. jagtr).
revision (lat. revisum set igen), kritisk,
planmæssig kontrol af regnskaber,
udført af regnskabsmæssige fagmænd, r
skal, foruden at konstatere og rette evt.
fejl, sikre at regnskaberne så korrekt
som muligt udtrykker den påg.
virksomheds økon. stilling, og at lovgivningens
krav om regnskabsførelse m. m. er
opfyldt. I den da. statsforvaltning foretages
r af de 4 hovedrevisorater (admin. r) og
af statsrevisorerne (politisk r).
revisio’nisme, moderat socialistisk
retning, der fra omkr. 1900 har gjort sig
stærkt gældende, især i det ty. Socialdem.
r krævede en gennemgribende revision af
de marxistiske teorier og forudså bl. a.
stigende udjævning af
klassemodsætningerne, de økon. kriser m. m. Dens
vigtigste talsmand var Bernstein,
revisionsgrube, en i et spor anbragt
arbejdsgrube til eftersyn af
jernbanekøretøjer nedefra.
Revisions- og
Forvaltnings-Institu-tet A/S, stiftet i Kbh. 1912, omfatter
revisions-afdelingen, der udfører samme
funktioner som en statsautoriseret revisor
og beskæftiger 28 statsaut. revisorer, og
forvaltnings-afd., som påtager sig
formueforvaltning m. v.
re’visor (lat. revisum set igen), person
der, som uafhængigt mellemled ml.
virksomhedernes ledelse på den ene, og
kapitalejere, kreditorer og samfundet på den
anden side, har til opgave at udføre
revision. I Danm. kan handelsministeriet
if. næringsloven meddele beskikkelse som
statsautoriseret r til personer der,
foruden at have da. indfødsret, være fyldt
25 år m.v., har været beskæftiget mindst
3 år hos en statsaut. r og bestået r-prøve.
Statsautoriserede r nyder forsk,
rettigheder, men er underkastet strenge
bestemmelser vedr. deres pligter og ansvar.
Til r-s virksomhed hører også
likvidations-, akkord- og skatteopgørelser,
bogholderianlæg, undersøgelser f.
priskontrollen m. v. r er fri næring,
revivals [ri’vaivalz] (eng., lat. revivere
genoplive), de store vækkelser, som, især
metodistisk inspirerede, er opstået i 18.,
19., 20. årh. i den eng. verden. Ofte er r
fremkaldt ved grundigt anlagte
vækkel-seskampagner.
revle, kort træstykke, hvormed brædder
ei. planker samles til en flage, idetr
fastgøres på tværs af disse,
revler, lange, smalle sand- ei. grusrev

langs en kyst.
revling, anden stavemåde for rævling.
’Revold [-vål:], Axel (f. 1887), no. maler,
elev af Matisse; bl. a. fresker i Bergens
børs (afsluttet 1923).
revol’te’re (fr., af lat. revolutare vælte
omkring), gøre oprør, re’volte oprør,
revolution (fr. af lat. revolvere vælte om,
dreje), omvæltning i samfundstilstandene.
Man taler om politisk r, når en regering
styrtes i strid med gældende love under
anv. af vold; økon. r, når de økon.
forhold i et samfund i en vis periode ændrer

3778

3779

3780

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free