- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3784,3785,3786

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reticulum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rheinländer

rhodium

sen. 19 000 km2; 2,7 mill. indb.
Hovedstad: Koblenz.
rheinländer [’rainlæn’ar] ei.
rheinländer-polka (ty: fra Rhinlandet), gl.
selskabsdans, egl. en polkavariation, som
begyndes af parret i promenadestilling.
Rheinpfalz [’rainpfalts] ei. Nedrepfalz,
den del af de pfalziske lande, der lå omkr.
Rhinen S f. Mainz. Efter 1815 lille samlet
område V f. Rhinen, forenet med Bayern.
Fra 1946 del af Rheinland-Pfalz. Jfr.
Pfalz.

’Rheinprovinz [-vints] ei. Rhinlandet (ty.
Rheinland), tidl. preussisk provins;
25 535 km2; 7 983 000 indb. (1939);
omfattende den vestl. del af De Rhinske
Skiferbjerge og det N f. liggende lavland.
Fra 1946 delt ml. Nordrhein-Westfalen
(eng. zone) og Rheinland-Pfalz (fr. zone).
Yderst vigtigt industri- og
minedriftsområde (bl. a. Ruhr-området); bet. landbrug
fordelt på småbrug, stor vinavl,
flodskibsfart m. v. - Historie. R, opr. del af
Nedre-lothringen, splittedes i middelalderen i
småfyrstendømmer, især gejstlige.
Indlemmedes i Frankr. 1801; gik 1815 samlet
til Preussen. Centrum for liberale
bevægelser efter 1830. Rømmedes af ty.
tropper ved våbenstilstanden 1918; mål
for fr. ekspansion både af milit. og økon.
grunde. Besat af allierede styrker,
gradvis rømmet (til 1930); fr. forsøg på at
støtte løsrivelsesparti mislykkedes. R
måtte efter Versailles-Freden, bekræftet i
Locarno 1925, ikke besættes af ty.
militær, heller ikke området 50 km 0 f.
Rhinen. 7. 3. 1936 udnyttede Hitler
eng.-fr. modsætn. til at besætte R. Led
hårdt under allieret bombardement under
2. Verdenskrig, erobret feb.-marts 1945.
Rheinsberg [’rainsbærk], ty. by i
Brandenburg, 3700 indb.; kendt for sit slot,
hvor Fred. 2. af Preussen boede som
kronprins efter 1736.
Rheinwaldhorn [rain’valthorn], højeste

bjergtop i Adula Alperne; 3402 m.
’rhe’nium (lat. Rhenus Rhinen),
grundstof, kem. tegn Re, atomnr. 75,
atomvægt 186, smp. 3440°. Hvidt metal,
ligner meget mangan; anv. som
hydre-rings- og dehydreringskatalysator.
Opdaget af de ty. kemikere Ida og Walter
Noddack (1924). Findes i mange
mineraler, især i molybdænglans i meget små
mængder.

’rhesusabe (Ma’cacus mu’lattus),
grågrønlig, langhalet, ind. hundeabe. Ofte
i fangenskab,
’rhesus-faktor, d. s. s. Rh-faktor.
Rheum [’re:om], (lat.), bot., rabarber,
rheu’ma’tisk feber, d. s. s. gigtfeber,
rheuma’tisme [roi-] (gr. rheuma det
flydende). Ikke noget velafgrænset
sygdomsbegreb. Anv. om en række lidelser i
muskler, led og sener, af ukendt oprindelse,
karakteriserede ved pludselig optrædende
smerter af mere ei. mindre flygtig
karakter, ofte fremkaldt af kulde, fugtighed og
træk. Behandlingen af r er mangeartet.
Smertestillende anv. medikamenter af
salicylgruppen. Endv. bruges badebehandl.,
varmebehandling og massage,
’rhexis (gr. rhéksis gennembrydning),
sønderrivning, især anv. om bristning af
blodkar. Ved kolpo-r forstås bristning
af moderskeden under fødslen.
Rheydt [rait], ty. by V f. Rhinen, i
Nordrhein-Westfalen; 77 000 indb. (1939).
Stor tekstil- og maskinindustri.
Rh-faktor (opkaldt efter rAesusaben, i
hvis blod R først konstateredes), et
antigen, der forekommer normalt i blodet
hos ca. 85% af den europide race. Ved
indsprøjtning af Rh-positivt blod hos
en Rh-negativ modtager dannes hos
denne et modstof, anti-Rh, og
modtageren vil derved kunne blive overfølsom
overfor en fornyet tilførsel af Rh, så
at en sådan vil kunne bevirke
agglutina-tion og hæmolyse af hans blod. Da R er
arvelig, vil en Rh-negativ moder kunne
blive gravid med et Rh-positivt foster
gnm. en Rh-pos. mand. Moderen vil
derved kunne immuniseres af sit foster

og danne anti-Rh, som atter vil kunne

gå over i fostret og hos dette bevirke
agglutination og hæmolyse. Ved
gentagne graviditeter stiger anti-Rh kon-

centrationen i moderens blod, og faren
for hæmolyse af fostrets blod øges.
Aborter og dødfødsler kan skyldes disse
forhold.

Rhinen [’ri’nan], ty. Rhein [rain], fr. Rhin
[rtc], holl. Rijn [ræin], flod i V-Eur.,
udspringer med to kildefloder, Vorderrhein
og Hinterrhein, fra Alperne; ved
Reiche-nau flyder de sammen og danner R, der
kort efter bliver grænseflod ml. Schw. og
Østrig og fortsætter til Bodensee, hvor
den udmunder med delta. R forlader
søen ved Konstanz, danner vandfald ved
Schaffhausen og fortsætter med rivende
strøm gnm. en snæver dal som
ty.-schw. grænseflod til Basel, hvor den bøjer
mod N og med roligt løb
gennemstrømmer den brede Rhinslette, dannende
grænse til Frankrig, og optager bifloderne
XII og Neckar. Ved Bingen når R ind i
De Rhinske Skiferbjerge, som den
gennemstrømmer i en snæver dal (vinmarker,
borgruiner), idet den optager bifloderne
Mosel, Lahn og Sieg. Ved Bonn træder
R ud i det låve bakkeland Kölner Bucht
og når, efter at have optaget bifloderne
Ruhr og Lippe, ved Emmerich ind i
Nederlandene. Kort herefter deler R sig
i Waal, der er hovedløbet; og Neder
Rijn, som ovenfor Arnhem igen deles op
i Lek og IJsel til IJselmeer. Lek deltes
tidl. i fl. arme, som nu ved dæmninger
er aflukket fra hovedløbet; en af disse
var Oude Rijn (Gamle R), der passerede
forbi Leiden og udmundede i Nordsøen.
Lek løber gnm. Rotterdam og kaldes
derefter Nieuwe Maas. Hovedløbet Waal
optager en gren af Maas og kaldes nu
Merwede, hvorefter den udmunder i
Nordsøen med et stort delta. R-s samlede
længde er 1225 km med et
afvandings-område på 224 000 km2. Dybden er ved
Bingen 3,4 m og ved Köln 4,4 m. R er
trafikmæssigt Europas vigtigste flod og
står gnm. kanaler i forbindelse med de
fleste større mellemeuropæiske floder.
For mindre oceandampere er R sejlbar
til Köln, flodskibe på indtil 2000 t kan
nå op til Mannheim og mindre fartøjer
til Basel. Isvanskeligheder kan lægge
bet. hindringer i vejen for trafikken,
rhinen’cephalon [-fa-] (gr. rhino- + gr.
encefalon hjerne), lugtehjernen, centret i
hjernen for nervus olfactorius, hos
mennesket lidet udviklet, hos visse dyr (f.
eks. pindsvin, muldvarp) over
halvdelen af storhjernen.
Rhinforbundet, 1) franskvenligt
forbund ml. vest- og nordtyske fyrster
1658-67 for at holde Østrig i skåk under
fr.-sp. krig. 2) Sammenslutn. af
vesttyske fyrstendømmer 1806 under
Napoleon som protektor, fra 1808 hele
Tyskl. undt. Preussen, Østrig, Holsten
og de af Frankr. indlemmede lande.
Opløst 1813.
rhi’nitis (rhino- + -itis), betændelse i

næseslimhinden (snue).
Rhinlandet, hyppigt anv. navn på
Rhin-provinsen.

Rhin-Marne-kanal (fr. [’ræ-’marn]), fr.
kanal ml. 111 (biflod til Rhinen) ogMarne,
gnm. Vogeserne. 346 km 1., 1,6 m dyb.
Anlagt 1838-53.
rhino- (gr. rhis næse), næse-.
Rhi’noceros [ri-] (rhino- + gr. keras

horn) d. s. s. næsehorn,
rhinola’li’ (rhino- + -lal i), snøvlen,
rhinolo’gi’ (rhino- + -logi), læren om

næsen og dens sygdomme,
rhi’nophyma [-fy-] (rhino- + fyma
udvækst), blomkålslignende forandring af
næsehuden,
rhinoskle’ro’m (rhino- + gr. sklérös
hård), kronisk betændelsestilstand især
af næsens slimhinde, r forekommer
hyppigt i slaviske lande og i M-Amer., uhyre
sjældent i Danm.
rhinosko’pi’ (rhino- + -skopi),
undersøgelse af næsen v. hj. af instrumenter.
Rhin-Rhöne-kanal (fr. [’rte’ro:n]), fr.
kanal ml. Rhinens biflod 111 og Saönes
biflod Doubs; 323 km 1., 1,6 m dyb.
Anlagt 1783-1834.
Rhinske Byforbund, sluttedes 1254 til
opretholdelse af landefreden, opløst i
midten af 15. årh.
Rhinske Skiferbjerge ei. Nederrhinske

pla’teau [-’to], ty. 3-500 m h. bjergplateau
på begge sider af Rhinen N f.
Rhinsletten, opbygget af foldede lag af skifre,
sandsten og kalksten. R deles af Rhinen
og dens bifloder i Hunsrück og Eifel
på venstre Rhinbred, og Taunus (880 m
h.), Westerwald og Sauerland på højre.
Floderne løber i dybe dale, dannet ved
flodernes erosion samtidig med at landet
har hævet sig. Langs dalsiderne terrasser
med bet. vinavl.
rhinskvine [’rensk-], vine fra
Rhinegnene, mest kendt er vinene fra
Jo-hannisberg, Assmannhausen, Steinberg,
Oppenheim, Nierstein samt
Liebfrauen-milch.

Rhinsletten, ty. Rheinebene [-[’rain-’e:b3na],-] {+[’rain-
’e:b3na],+} fr. Plaine Rhenane [-[plæ:n-re’nan],-] {+[plæ:n-
re’nan],+} ca. 300 km lang og ca. 30 km
bred dal gennemstrømmet af Rhinen,
mod V begrænset af Vogeserne og Hårdt,
mod 0 af Schwarzwald og Odenwald.
R er opstået ved gravsænkning i eocæn.
Mildt klima; meget frugtbar (løss). Der
dyrkes korn (hvede og majs) og vin.
’Rhipsalis (gr. rhips fletværk, vidie),
slægt af kaktusfam. med
hængende, trinde, kantede ei.
bladagtige stængler og små,
hvide blomster. Ml.- og
S-Amer. og Afr. Fl. kan dyrkes, j
rhizo- (gr. rhiza rod), rod-,
rhizo’ider [riso-] (rhizo- + -id),
hårdannelser, der findes hos
mosser og bregneforkim; gør
samme nytte som højere planters rodhår.
rhizom [ri’so’m], rodstok ei. jordstængel,
plantens underjordiske hovedskud, når
dette ikke er løg- ei. knoldformet.
rhizo’poder [riso-] (rhizo- + gr. pus fod),

d. s. s. slimdyr.
rho, P, p, 17. bogstav i det gr. alfabet;

heraf er udviklet det lat. R, r.
rhodan-, d. s. s. rodan-,
Rhode Island [ro:d’ail3nd] (fork. R. /.),
mindste ståt i USA (New England);
3144 km2; 713 000 indb. (1940; 1947:
745 000), 227 pr. km2; 11 000 var negre;
91,6% boede i byerne. Hovedstad:
Pro-vidence. R er morænebakkeland, indtil
245 m højt. Vigtigste erhverv er industri,
især tekstiler, desuden jern- og
metalvarer. Landbruget lægger hovedvægten
på mejeribrug og hønseri. - Historie.
Første kolonisation 1636 (Roger
Williams (ca. 1603-83)) m. hævdelse af
samvittighedsfrihed over for puritanernes
ensretning af Massachusetts). R var en
af de oprindelige 13 amer. stater. (Kort
se New England),
rhode Islands [ro:d ’ailandzj, meget
udbredt amer. hønserace, ensfarvet
brunrød, gullig i kødet. Både gode æglæggere
og slagtehøns; hårdføre.
Rhodes [roudz], Cecil (1853-1902), brit.
kolonipolitiker. Kom af helbredsgrunde
1871 til Kimberley, tjente stort på
diamantminer og guldminedrift. 1881 medl.
af Kapkoloniens parlament, drivende
kraft i Engl.s bestræbelser for at samle
S-Afr. Som leder af sydafr. Chartered
Company (fra 1889) udstrakte han
herredømmet til Tanganyika (Rhodesia).
1890-96 Kaplandets premiermin. (»Kong
Cecil«). Arbejdede systematisk for at
gøre Oranje og Transvaal til eng.
besiddelse, men også for ligestilling ml. eng.
og holl. (Portræt sp. 3788).
Rhodesia [ro’de’-] (eng. [rou’di :zia]), to
brit. kolonier, Nord-Rog Syd-R (s. d.),
i det indre SØ-Afr., opkaldt efter Cecil
Rhodes, der 1888 ifølge aftale med
herskerfolket matabelernes høvding fik ret
til at udnytte områdets
mineralrigdomme, hvorpå en brit. kolonisation begyndte.
N-R og S-R administreredes af det
af Rhodes stiftede British South Africa
Company til henh. 1923 og -24, da de
skiltes og blev kolonier, S-R med
parlamentarisk regering,
rho’de’siafeber, kvægsygdom i
Midtafrika, stor dødelighed. Skyldes en lille
blodsnylter, overføres af blodsugende
mider.

’rho’dium (gr. rhödon rose), grundstof,
kem. tegn Rh, atomnr. 45, atomvægt
103, smp. 1985". Slutter sig til
platinmetallerne. Hvidt metal, findes kun i

3784

3785

3786

Rhipsalis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free