Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rhodochiton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribeauvillé
Richter
Ribeauvillé [ribovi’le], ty.
Rappolts-weiler, fr. kursted i Vogeserne; ca.
5000 indb.
Ribe domkirke er i sin nuv. skikkelse
yngre end Lunds, men ældre end Viborgs.
Opført fra ca. 1130 af rhinsk tuf.
Planen er omtr. som Lunds, men de
flankerende korkapeller savnes, idet apsiden
slutter sig direkte til tværskibet, og også
krypten mangler; til gengæld har
tværskibet indvendige apsider. I vestpartiet
har der været planlagt tre tårne. Mens
apsiden, ikke står mål med Lunds, er del
indre langt skønnere, idet det lyse rum
lader de fine søjlegallerier komme til
deres fulde ret. Korsskæringen er
overhvælvet med en opr. kuppel.
Skulpturerne over kathoveddøren (med malm-
Ribe domkirke. Midterskibet.
støbt løvehoved) hører til de bedste i
Eur. Det nuv. store tårn er gotisk.
Ribeiro [ri’/Säiru], * Aquilino (f. 1885),
portug. roman- og novelleforfatter,
skildrer med kraft og farver portug. liv.
Ribera [ri’Øæra], José (1588-1652), sp.
maler. I hans arbejder, der næsten alle
er udført i Napoli, hvor han fik talr.
bestillinger af den sp. vicekonge, spores
påvirkning fra Caravaggios kunst,
hovedværk: Den Hellige Bartholomæus
Martyrium (Madrid). Gartnerdrengen
(Oslo).
Riberret, Ribes byret af 1269. Påvirket
af lybsk og anden nordty. ret. Kendt
for sin strenghed.
Ribe stift, da. stift, omfatter Ribe og
Tønder amter, sydl. Ringkøbing amt og
noget af Vejle og Haderslev amter;
309 216 indb. (1945).
Ribe Stiftstidende, grl. 1786, kons.
dagblad. Oplag 1948: 2000.
Ribe Å ei. Nibs Å, da. vandløb, opstår
af Fladså og Gelså, løber gnm. Ribe til
Vadehavet,
ribofla’vi’n (ribose- + lat. flavus gul),
vitamin B?, er ret tungt opløseligt i
vand. r indeholder kvælstof bundet i to
heterocykliske ringe,
ri’bose, CsH10Os, pentose, der dannes ved
hydrolyse af nukleinsyrer, r indgår som
bestanddel i molekylet hos mange
enzymer og vitaminer.
Ribot [ri’bo], Théodule (1839-1916), fr.
psykolog. Grl. det første fr. psyk.
laboratorium (1888). Skrev bl. a. Les
mala-dies de la mémoire (1881), La logique
des sentiments (1905).
ribs (’Ribes), slægt af r-fam. Buske med
spredte, i reglen håndlappede blade. De
reglm., oversædige blomster i klaser,
sædv. på dværgskud. Frugten et bær.
Ca. 150 arter, fl. er nyttige frugtbuske,
således stikkelsbær (R. grossularia) med
1-3 barktorne ved bladenes grund og
1-2 blomster i klasen; almindelig r
(R. rubrum) mangler torne og har mange
blomster i klasen; og røde bær, solbær
(R. nigrum) med sorte bær og gule
kirtler på bladenes underside. Prydbuske
er blod-r (R. sanguineum) med røde
blomster og guld-r (R. aureum) med
gule blomster. Endv. fjeld-r (R.
al-pinium). - 1946 fandtes i Danm. 2,6
mill. ribsbuske,
ribsbladlus (’Myzus ’ribis), grønlig
bladlus. Suger på ribs o. 1., hvorved bladene
hvælves opad. Skaden ubet.
ribsmøl (Incur’varia capi’tella), lever af
unge skud af ribs. Skadelig,
ribsrodlus (Schizo’neura 1ulmi), bladlus,
suger på rødder af ribs, stikkelsbær o. 1.
Æggene overvintrer på elmebark; 1.
generation suger på elmebl. Skaden ikke stor.
Christian Richardt. Kardinal Richelieu.
Ricard [ri’ka:r], Olfert (1872-1929), da.
præst; generalsekretær for KFUM i
Danm. fra 1905; præst 1908, ved
Garnisons Kirke 1917, lærer i homiletik 1915.
R var hovedmanden for den kristne
ungdomsbevægelse i Danm. og øvede en
vældig indfl. gnm. tale og som
praktiskkirk. forf. (Portræt sp. 3789).
Ricardo [ri’ka:dou], David (1772-1823),
eng. nationaløkonom, den betydeligste
repræs. for den klassiske økon. teori.
R videreførte Adam Smiths liberalistiske
lære; i sit hovedværk On the Principles
of Political Economy and Taxation (1817)
udvikler han bl. a. den klass.
arbejds-værdilære og jordrenteteori. 1819-23
medl. af parlamentet.
Ricci [’rit:Ji], Matteo (1552-1610),
jesuitisk missionær i Kina; hans
akkomode-rende praksis over for kin. rel. gav
anledning til kritik og fordømtes 1742 af
paven.
Riccia [’ritlia] (efter den ital. botaniker
P. F. Ricci (16. årh.)), slægt af
halvmosser; som svømmeplante i akvarier bruges
R fluitans, der har smalt linieformet,
gaffelgrenet løv. Vildtvoksende i da.
tørvegrave og småsøer.
Riccia’relli [rit:Ja-], Daniele, d. s. s.
Vol-terra, Daniele da.
Riccio [’rit:Io], Andrea Briosco, kaldet R.
(1470-1532), ital. bronzekunstner. Hans
hovedværk er en stor kandelaber i Sant’
Antonio i Padova.
Riccio [’rit:Jo, ’ritliou], David (ca.
1533-66), Marie Stuarts indflydelsesrige ital.
sekretær fra 1564. Myrdet af
stormændene.
Ricco’boni, Luigi (1677-1753), ital.
forfatter. Først skuespiller og leder af
skuespilselskaber i Ital. og senere af det ital.
teater i Paris.
Rice [rais], Elmer (f. 1892), amer.
dramatiker, social naturalist. Skuespil: The
Adding Machine (1923), Street Scene
(1929). Romanen Imperial C itv (1937, da.
Millionbyen 1942).
r-icercare [ritjer’kare] (ital. ricercare søge),
instrumental polyfon musikform.
Dyrkedes navnlig i 17. årh. og var en forløber
for fuga.
Richards [’ritjardz], Theoäore William
(1868-1928), amer. kemiker. Bl. a. kendt
for meget nøjagtige
atomvægtsbestem-melser og for arbejder inden for den fys.
kemi. Nobelpris 1914.
Richardson [’ritjsdsn], Henry Handel
(pseud. f. Henrietta R) (f. 1871), austr.
forfatterinde. Kendt for romantrilogien
The Fortunes of Richard Mahony (1917,
da. R. M.s Skæbne 1931), der foregår i
Austr.
Richardson [’ritjardsn], Henry Hobson
(1838-86), amer. arkitekt. Udd. ved École
des Beaux Arts, Paris. I Amer.
eksperimenterede han med hist. stilformer, men
arbejdede sig fiem til et selvstændigt
mod. syn. R stræbte efter at give klart
udtryk for plan og konstruktion i bygn.s
ydre og blev især gnm. sine store
varehuse pioner for funktionalismen.
Hovedværk: Marshall Fields lagerbygninger i
Chicago. Fik også stor bet. for
udviklingen af den mod. storstadsbolig.
Richardson I’ritfadsn], Owen William
(f. 1879), eng. fysiker. Undersøgelserover
elektronemission fra glødende metaller.
Nobelpris 1928.
Richardson f’ritjadsn], Samuel
(1689-1761), eng. romanforfatter. Fik afgørende
bet. for udviklingen af den eng. roman
med sine realistiske skildringer af
dagliglivet og nøje udredninger af sjælelivet.
Skrev brevromanerne Pamela (1740), der
skildrer den standhaftige dyd og dens
belønning, Clarrissa Harlowe (1749), som
ender ulykkeligt med den ædle kvindes
forførelse og selvmord, og Sir Charles
Grandison (1753) med en skildring af R-s
mandsideal. R præker i sine sentimentale
romaner en borgerlig snusfornuftig moral.
Richardt [’rikart], Christian (1831-92),
da. forfatter og præst. Hans Smädigte
(1861) indeholder foruden studentersange
(f. eks. den skand. En Skål for det
Blinkende Søernes Bånd) let raffinerede
na-turdigte som Ved Løvspring, fromme
sange som Sov, Mit Barn, Sov Længe og
Lær mig, Nattens Stjerne og dyrefablerne
Hr. Mikkel og Tulte. Inden for de her
afstukne baner ligger det bedste i hans
mange senere saml.: i Texter og Toner
(1868) mærkes Tornerose (med Altid
Frejdig). Omhyggelig verskunstner, lidt.
bleg og andenhånds i sin stil, med
opfindsomhed i rim og hang til ordspil.
(Portræt).
Richebourg [rij’bu:r], fr. vindistrikt i
Bourgogne.
Richelieu [rijs’ljø], Andreas du Plessis de
(1852-1932), da. forretningsmand.
Søofficer i siamesisk marine fra 1875, siam.
marinemin. 1899-1902. Bestyrelsesmedl.
i Ø.K. fra 1898, i Landmandsbanken
1902-22, dir. i DFDS 1905-08,
bestyrelsesformand s. st. 1908-22,
bestyrelsesformand i B & W 1909-18. Kons.
lands-tingsm. 1915-18, 1919-20; på tale som
leder for forretningsministerium 1909.
Richelieu [rija’ljø], Armand du Plessis,
hertug af (1585-1642), fr. statsmand,
kardinal. Opr. knyttet til Marie af Medici,
svækket v. dennes nederlag 1617; 1624
-42 Ludvig 13.s ledende min., gav
enevælden fast form, kuede huguenötter
og uregerlig adel, greb trods svage
finanser sejrrigt ind i 30-årskrigen, gjorde
Frankr. førende i Eur. (Portræt).
Richelieu [rija’ljø], Armand du Plessis,
hertug af (1766-1822), fr. politiker. Fjern
slægtning af kardinal R. Førstemin. 1815
-18, afviklede erstatninger og besættelse
af Frankr., skarpere kons. som
førstemin. 1820-21 efter Berrys mord.
Richepin [ri’Jpæ], Jean (1849-1926), fr.
digter; hans berømte digtsamling La
chanson des gueux (1876) (stodderviser),
skrevet i Argot, vakte skandale; men
hans uomtvistelige talent, der også ytrede
sig i romaner og versdramer, blev efterh.
alm. anerkendt.
Richert [’rikart], Arvid (f. 1887), sv.
diplomat. Fra 1918 i udenrigstjen.,
1931-34 chef f. udenrigsmin.s handelsafd.,
1934-37 statssekr. og ekspeditionschef i
handelsdep. 1937-45 sv. gesandt i Berlin,
siden angrebet som ty.orienteret.
Richet [ri’Jæ], Charles (1850-1935), fr.
fysiolog. Prof. v. Paris’ univ. 1887-1926.
Grundlæggende undersøgelser over bl. a.
nervesystemets fysiologi,
mavesaftsekre-tionen og varmereguleringen. Nobelprisen
1913 for opdagelse af anafylaksien. Endv.
skønlitt. forf.
Richmond [’ritfrnand], forstad til London,
ved Themsen 15 km VSV f. City; 41 000
indb. (1948).
Richmond [’ritjmand], 1) hovedstad i
Virginia, USA; 193 000 indb. (1940),
deraf 60 000 negre. Under borgerkrigen
1861-65 var R hovedstad for
Sydstaterne. Tobaksindustri. Univ. 2) Bydel i
New York på Staten Island; 185 000
indb. (1946).
Rich & Sønner A/S, C. F. [rek], da.
kaffetilsætningsfabrik; R i ch s-koncernen
omfatter 5 selskaber, foruden R: A/S De
Danske Cichoriefabriker, A/S De
forenede Kaffesurrogat- og Cichoriefabriker,
Akt. C. F. Rich & Sønner’s
Handelskompagni »Mercantila«, De
forenedeCichorie-tørrerier A/S og Ejendomsaktieselskabet
Gorm. 1949 aktiekap.: 17,5 mill. kr.
Antal arb. og funkt. ca. 360. R er den
største kaffetilsætningsfabrik i
Skandinavien.
Richter [’rurtar], Eugen (1838-1906), ty.
politiker. Rigsdagsmedl. fra 1871, leder
f. Fremskridtspartiet (ty.-frisindede fra
1884); støttede Kulturkampen, i øvr.
modstander af Bismarck.
3790
3791
3792
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
