Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rhodochiton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Richter
ridsprøver
Richter [’rixtar], Jean Paul Friedrich, ty.
forfatter, skrev under navnet Jean Paul.
Richter [’rixtsr], Ludwig (1803-84), ty.
maler og tegner. Prof. ved akad. i
Dresden. En af den romantiske skoles
betydeligste mestre. Hans tegninger og bogill.
er blevet ty. folkeeje i kraft af den
hyggelige og barnligt jævne humor, de
afspejler. Træsnit til Schillers Glocke.
Richter [’riktsr], Ole (1829-88), no.
politiker. Advokat, stortingsmand (Venstre)
1862-76, 1877-79; fremtrædende
oppositionsleder, støttede 1884 Brochs
forsøg på moderat reg., 1884-88 medl. af
min. Sverdrup (min. i Sthlm.). Følte sig
modarbejdet af kollegerne, begik
selvmord. R-s død svækkede Sverdrups
stilling. Digterisk behandlet af Bjørnson
(»Paul Lange og Tora Parsberg«),
Richte’ro’l [-kt-], et stof (magniumoleat),
der tilsat benzinen ved kem. tøjrensning
hindrer, at der opstår gnidningselektr. i
vaskemaskinen og dermed brandfare.
Richthofen [’rijctho:fen], Ferdinand
Frei-herr von (1833-1905), ty. geograf
(geo-morfolog), berejste 0-Asien 1860-62 og
1868-72.
Richthofen, Manfred Freiherr von
(1892-1918), ty. krigsflyver. Ledede under 1.
Verdenskrig med stor dygtighed ty.
jagereskadrille, faldt i Flandern. R opnåede
78 luftsejre.
Richthofen, Wolfram Freiherr von (f.
1895), ty. flyverofficer. Kommanderede
ty. luftafd. under sp. borgerkrig og ty.
luftstyrker på Østfronten.
’Ricimer (d. 472), vestrom. feltherre
455-72 (sveber), ind- og afsatte bl. a. kejserne
Avitus og Majorian.
’Ricinus [-si-], slægt af vortemælkfam.
med 1 art, kristpalme (R communis), der
har stjernestrengede, fligede blade og de
enkønnede (sambo) blomster i en
top-formet stand. Frugten en kapsel med store,
bønnelign. marmorerede frø, der
indeholder ca. 50% fed olie. Den indeholder
ricinolsyre med en hydroksylgruppe, der
er årsag til dens ejendommelige
egenskaber. Ved dehydratisering fremkommer en
udmærket tørrende olie. Olien anv. som
afførende middel (»amerikansk olie«,
skønt R hører hjemme i Afr.), til spiseolie,
sæbe, brændeolie og især tidl. til
smøreolie i flyvemaskiner, da den først størkner
ved -r 17° C, endv. som
plastificerings-middel i visse formstoffer; et
sulfonerings-prod. afR-olieertyrkiskrødtolie. IDanm.
er R enårig prydplante.
ricinusspinder (Attacus ricini), indisk og
Ø-asiatisk sommerfugl, af hvis kokoner
eria-silke fremstilles.
’Rickert, Heinrich (1863-1936), ty.
filosof. Hævdede i Die Grenzen der
natur-wissenschaftlichen Begriffsbildung (1896),
at kulturvidenskaberne adskiller sig fra
naturvidenskaberne ved ikke at søge
almene love, men at skildre »dasEinmalige«,
det kun een gang forekommende.
Ric’kettsia (efter den amer. bakteriolog
og epidemiolog H. T. Ricketts
(1871-1910)), meget små organismer, som findes
inde i cellerne ved sygdomme af
plet-tyfusgruppen, hvis årsag de er. R
pro-wazekii fremkalder den egl. plettyfus.
rickshaw [’riklå:] ei. jinrikshaw (jap. jin
mand + riki kraft + sha vogn), en i Kina
og Japan benyttet tohjulet kærre til
personbefordring, trukket af en kuli.
’Riddarholmen, holm og bydel i centr.
Sthlm. Her ligger bl. a.
Riddarholms-kyrkan.
’Riddarholmskyrkan, Sthlm.; de sv.
kongers gravkirke, opført ca. 1280-1300
som franciskaner-klosterkirke af Magnus
Ladulås. Denne ældste kirke, m. langt,
3-sidet sluttet kor og jævnbredt skib, opr.
kun m. sideskib på N-siden, står endnu
som kærne i den meget ændrede bygning,
hvis façader dækkes af tilføjede
grav-kapeller. På korets S-side: Gustavianska
gravkoret (1632-34) og Bernadotteska g.
(1858-60), på dets N-side: Karolinska g.
(1738-43). Restaureret efter en lyn-brand
1835; det nygotiske tårn kom til ved
denne lejlighed, og R står siden da som
mindekirke, uden skolestader. (111.).
’Riddarhus [-hü:s], 1) adelskammeret i gl.
sv. rigsdag; R-s ordning fastlagdes 1626
af Gustav Adolf, bestod til 1866. 2)
bygningen, hvor adelen mødes (adelsmöte);
nuv. R i Sthlm. bygget 1648-74. 3)
Adelskammer i den fi. stænderdelte
rigsdag 1818-1906.
Ridder [’rid:er], by i Kazahstan, Sovj.,
S f. Novosibirsk, ved foden af
Altaj-bjergene, ved sidebane fra
Turksib-banen. Store bly- og zinkminer,
ridder (mnty., af riden ride), egl. borger,
der gør krigstjeneste til hest (sådan i
Hellas og Rom). - I Rom dannedes efterh.
en ridderstand (equites) af de borgere,
hvis formue kvalificerede dem til at gøre
krigstjeneste til hest. Standen fik efterh.
visse æresrettigheder (reserverede
siddepladser i teatret) og polit, rettigheder
(nævningedommere i kriminalsager, visse
forvaltningsembedsmænd i kejsertiden,
især prætorianergardens chef og
statholderen i Ægypten). - I middelalderen blev
r adelens overklasse, og fra 11. årh.
udvikler sig især i Frankr. et ridderskab i
snævrere forstand med særligt
ceremoniel for optagelse, r-løfte, r-slag og
r-prøver. Et særligt r-liv opstår og
idealiseres ved r-digtningen. r-s mil. og polit,
bet. aftager i 14. og 15. årh. og mister
al bet. under krudtets sejrsgang.
Ridderen af den Bedrøvelige
Skikkelse (sp. ei caballero de la triste figura),
betegn, for Don Quijote i Cervantes’
roman af samme navn.
Ridderen uden Frygt og Dadel (fr:
Le chevalier sans peur et sans reproche),
tilnavn til Bayard.
ridderhat (Tricho’Ioma), slægt af
bladhatte med midtstillet stok og hattens
form mindende om middelalderens
baretter (heraf navnet r). r vokser især på
jord i skove, et par er gode spisesvampe,
f. eks. velsmagende r (T. gambosum),
allerede fremme i maj-juni, og ægte r
(T. equestre), især i nåleskove.
Blåmus-seroner er også spiselige r. (111. se
farvetavle Svampe),
ridder Ka’dosh (hebr. qadosh hellig,
udvalgt), frimurerisk betegn, for den
højeste indvielsesgrad af den »gamle og
antagne (skotske) ritus«. Legendarisk forts,
af tempelherreordenen,
riddermunke, medlemmer af en gejstlig
ridderorden,
ridderorden, opr. gejstligt
ordenssam-fund med adelige medl., hvis væsentl.
opgave var at bekæmpe de vantro. Nu
betegn, for en alm. fortjenstorden.
Riddersalen, frederiksbergsk
serverings-teater. Indrettet 1913 til kabaret i Lorrys
opr. lokale, som teater 1926 (første
forestilling: Co-optimisterne). R har siden
været hjemstedet for litt.
avantgarde-teater med en række kunstnerisk
værdifulde forestillinger, skabt af
scenekunstnere som bl. a. Per Knutzon, Sam
Bese-kow og Erling Schroeder. 202 pladser,
ridderskab, 1) de mænd, der ved
ridderslaget var slået til riddere; 2)
adels-rid-derstanden.
ridderskab, det slesvigholstenske,
betegn, for den holstenske og sønderjyske
adel efter de to landes sammenknytning
i 14.-15. årh. Bevarede efter landdagenes
8o
3793
Riddarholmskyrkan.
3794
ophør i 17. årh. en række privilegier,
følte sig som en særlig samfundsgruppe,
der arbejdede for nøje forbind, ml. de to
hertugdømmer, understregede
overklassens ty. kultur og rejste til tider
opposition mod enevælden. Fik 1778 ret til at
vælge et permanent udvalg
(fortwäh-rende Deputation), krævede efter 1815
forgæves aristokratisk stænderforfatn. for
hertugdømmerne,
ridderslag, fra 12. årh. symbol på
optagelse i ridderskabet; r bestod af et opr.
kraftigt, senere symbolsk slag med sværd
på hoved, hals ei. skulder,
ridderspil ei. turneringer (dystløb), fra
11. årh. idrætskampe for ridderne; især
dystridtet, hvor det gjaldt om at støde
modstanderen af sadlen med en lanse,
ridderspore (Del’phinium), slægt af
ra-nunkelfam. med ureglm.
blomster i klase; det
5-bladede bæger er farvet
og forsynet med en lang
spore, ned i hvilken
kronens 1-2 sporer
stikker. 200 arter; fl.
dyrkes i haver. Korn-r
(D. consolida) kan være
ukrudt i sæden i det
sydl. Danm.
ridderviser, i den
traditionelle inddeling af
da. folkeviser, de viser,
der handler om adelens
(især lavadelens) liv;
erotiske motiver
fremherskende; opfattelsen ofte tragisk,
sjældnere lys ei. humoristisk.
Riddervold [’ridarvål:], 1) Hans
(1795-1876), no. biskop og politiker. Biskop i
Trondheim, 1848-72 kirkemin., stillede
sig mod den haugianske vækkelses krav
om kirk. reformer, fremmede ivrigt
skolevæsenet; 2) Julius (1842-1921), no.
pastoralteolog og eksegetisk forfatter.
Kirkepolitiker,
’ride (’Rissa tri’dactyla), måge, lign.
stormmågen, men har helt sorte vingespidser
og kun 3 tæer. Oceanisk fugl, lever af
plankton. Ruger i store mængder på
N-atlant. fuglefjelde. En lille koloni på
Hirsholmene i Kattegat. Strejffugle,
ridebane, åben plads, der ved behandling
af jordbunden er gjort særlig egnet til
ridning. Ved konkurrencer rides for tiden
på baner, omgærdet af et ca. 50 cm h.,
hvidmalet rækværk ei. lign., med
dimensionerne 20 x 40 m eller 20 x 60 m.
ridebræt, kantstillet, vandret bræt, der
bærer som bjælke i et stillads ei. lign.
ridefoged, siden middelalderen betegn,
for kongens og senere også godsejerens
repr. over for fæstebønderne. Afløstes af
navnet forvalter.
Ride-Forbund, Dansk (fork. DRF), stif
tet 1917. 1948: 4208 aktive, ingen
passive medl.
ridende, bot., kaldes toradet stillede blade,
der er sammentrykte, og hvis
bladfødder omfatter det efterfølgende blad. Eks:
iris og gladiolus,
rideplanke, kantstillet, vandret planke,
der bærer som bjælke i et stillads ei. lign.
ride sommer i by, landsbyfest i maj,
hvorunder ungdommen i festligt optog
kører ei. rider til skoven efter bøgeløv,
der bringes til byen som tegn på
sommerens begyndelse,
ridning, sport, under udøvelse af hvilken
mennesket, anbragt på en hests ryg,
påvirker hesten således, at denne udfører
præstationer af forsk, art: væddeløb,
skoleridning, springning, terrænridt,
lan-devejsridt, parforcejagt.
rids, i tekn. en løseligt udført tegning, der
kan danne grundlag for den egl. tegning,
ridsefjeder, tegneredskab til trækning af
tuschlinier, r har et skaft med to
stålkæber, hvis afstand ændres m. en
stille-skrue og bestemmer stregtykkelsen,
ridseklods, stativ m. forskydelig
ridsestift til opmærkning (indtegning af linier)
på maskingods.
ridsprøver ei. proteinprøver, hudprøver til
konstatering af arveligt betingede
pruri-gosygdomme, udføres ved, at de
mistænkte stoffer anbringes i overfladiske rids i
huden.
3795
[-Kornridderspore.-]
{+Korn-
ridderspore.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
