- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3796,3797,3798

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rhodochiton ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

riebeckit

Rigshospitalet

riebeckit [ribæ’kit] (efter den ty.
minera-log E. Riebeck), mørkeblå monoklin
am-fibol, metasilikat af Na og Fe.
Forekommer i alkalirige eruptiver.
Riefenstahl [’ri:f3njta:l], Lerti (f. 1908),
ty. filminstruktrice. Deb. som
filmskuespillerinde 1929. Under Hitler Det Tredie
Riges off. filminstruktrice. »Triumph des
Willens« (1934) om den første partidag
i Nürnberg. Skabte med Olympiadefilmen
(1936-37) et fremragende dokumentarisk
værk.

Riehl [ri:l], Alois (1844-1924), ty. filosof.
Nykantianer. Hovedværk: Der
philo-sophisehe Kritizismus (1876-87).
Riemann [’ri:-], Bernhard (1836-66), ty.
matematiker, prof. i Göttingen, har
beriget mat. med banebrydende tanker,
bl. a. inden for funktionsteorien. Den af
ham grundlagte flerdimensionale
differentialgeometri har muliggjort
opstillingen af den generelle relativitetsteori.
Riemann, Hugo (1849-1919), ty.
musikvidenskabsmand. 1901 prof. i Leipzig.
Har med sine mange forskelligartede
værker, bl. a. Musiklexicon (1882), Handbuch
der Musikgeschichte 1-5 (1901-13) og
Grosse Kompositionslehre 1-3 (1902-13)
haft overordentlig stor bet.
’Riemenschneider [-Jnai-], Tilman (ca.
1460-1531), ty. billedhugger, virksom i
Würzburg. Repr. for høj-gotikken, har
udført sandstensfig. til Mariakapellet i
Würzburg, kejser Henrik 2.s og dronning
Kunigundes gravmæle i domkirken i
Bamberg og Mariaaltret i Creglingen
(Wurttemberg). (111. se fløjalter).
Ri’enzi [-tsi], Cola di (1313-54), rejste
1347 oprør mod baronerne i Rom og lod
sig udråbe til tribun, styrtet 1348 p. gr.
af hårde skatter, myrdet da han 2. gang
søgte at få magten. Hovedperson i
Bul-wers roman og Wagners opera.
Riepenhausen [’rhpanhauzsn], Johannes
(1788-1860), ty. maler. Arbejdede i Rom
s. m. broderen Franz (1786-1831).
Til-knytn. t. nazarenernes kunst.
Riesa [’ri:za:], ty. by i Sachsen; 30 000

indb. (1939). Møllerier.
Riesener [’ri:z3-, ri’znæ:r], Jean Henry
(1734-1806), ty.-fr. møbel- og
bronzekunstner, støbte bronzebeslag og lavede
pragtmøbler til det fr. hof, først i
rokoko-og senere i Louis-seize-stil.
Riesengebirge [’rLzanga’birga], po. Göry
Olbrzymie [’guri nl’b3imjæ], üech.
Krko-nose [’krkonojæ], den højeste del af
Sudeterne, omfatter to kæder ml. hvilke
Elben udspringer; består af granit, gnejs
o. 1. Højeste punkt er Schneekoppe
(1603 m). R er dækket af løvskov til
500 m; derover af nåleskov til 1300 m.
Den øverste del ligger i tundraområdet.
Rieti [ri’æti], ital. by i Lazio, 70 km NØ
for Rom; 35 000 indb. (1936). Handel med
korn, vin og olivenolie.
Rietschel [’ri:tjal], Ernst (1804-61), ty.
billedhugger. Har udført en statue af
Lessing (Braunschweig), dobbeltstatue af
Goethe og Schiller (Weimar),
Luther-monumenter i Worms og i Dresden, hvor der
findes et R-museum. .
Rifbjerg, Sofie (f. 1886), da. pædagog og
psykolog. Leder af Skolepsyk. Kontor i
Kbh. 1938-45, derefter insp. for
hjælpeskolevæsenet i Kbh. 1928-47 leder af
kursus for småbørnspædagoger. R er den
betydeligste repr. for »den frie skole«.
Udviklingshemmede Børn (1935) og
Børnenes Kår i Storbyen (1947).
Rif-bjergene (arab. Er-Rif), den
nordvestligste kæde af Atlasbjergene, 0 for
Gibraltar-strædet. Højeste punkt 2500 m.
Beboet af rifkabyler.
riffel, gevær forsynet med riffelgange,

mods. glatløbet gevær,
riffelbænk, maskine til rifling af våben,
riffelhammer, hammer m. riflet bane, til

behugning af granit,
riffelplader, gulvplader af blødt stål med
indvalset, riflet mønster i den ene flade,
riffelsyndikatet, gængs betegn, for
Industrisyndikat, Dansk,
’rifkaby’ler (af Ä//-bjergene), berbisk
stamme i sp. Marokko, der i 19. årh.
sejgt bekæmpede fr. tropper, lagdes v.
delingstraktat 1912 under Span., men
besejrede 1921 under Abd-el-Krim sp.

3796

hær og underkuedes først 1926 under
kamp m. Frankr.
Rift Valley System [’rift ’väli ’sistam],
eng. samlingsnavn for de dybe, til dels
søfyldte, bruddale, der gennemskærer
0-Afr. med nord-sydlig hovedretning,
rig (eng. rig takle), søi>., d. s. s. rejsning.
’Riga, lett. Riga [’ri:ga], hovedstad i
Letland, ved den sydl. ende af Riga-bugten
ved V-Dvinas munding; 393 000 indb.
(1939). Mange gl. bygninger.
Kulturcentrum for Letland. Handels- og havneby
med forsk, industri; eksport af tømmer og
fødevarer. Jernbaner, bl. a. til Moskva.
Vigtig havneby, fordi havnen kan holdes
åben næsten hele vinteren. -1201 anlagde
biskop Albert kirke i R. R opstod som
handelsby i 13. årh.; hansestad; omstridt
ml. ærkebispen af R og ty. ridderorden;
ty.-præget. 1581 under Polen, 1621
erobret af Gustav Adolf; 1710
kapitulerede sv. besætning til Peter d. Store.
Russ. til 1917, da erobr, af tyskerne.
1919 lett. hovedstad. 1920 fred i R ml.
Sovj. og Le ti., 1921 ml. Sovj. og Polen.
Besat af sovj. tropper juni 1940. 1. 7.
1941-13. 10. 1944 under ty. besættelse.
Rigaud [ri’go], Hyacinthe (1659-1743); fr.
maler. Tidens førende portrætmaler,
påvirket af van Dyck. Har malet fl.
portrætter af Ludvig 14. og et
dobbeltportræt af Lebrun og Mignard (repr. på
kunstmus. Kbh. og Fr.borg.).
rigaudon [rigo’da] (if. traditionen efter
ophavsmanden, Rigaud), gl. provençalsk
dans.

’Ri’gel varab. ridjl fod), stjernen ß i
stjernebilledet Orion,
’ri’gel (ty. Riegel tværstang), 1) vandret
bjælke ml. vægstolperne i bindingsværk;
2) i en lås det forskydelige metalstykke,
der føres ind i slutblikkets udskæring og
derved bevirker aflåsningen,
rigens acht [akt] (ty. Acht fredløshed),
fredløshed inden for Det Ty.-Rom. Rige.
Anv. som straf siden middelalderen,
rigens ret, 1) før 1683 den for hele riget
gæld. ret, mods. den ret, som kun gjaldt
for et enkelt land (f. eks. Sjælland ei.
Jylland); 2) en endnu bevaret privat
optegnelse af retsregler fra 15.-16. årh.
rigets bedste mænd, Danm.s verdslige
og gejstlige stormænd i middelalderen,
som samledes, dels på Danehoffet, dels
udenfor dette og i tidens løb fortrængte
Danehoffet.
rigge (eng. rig takle), opsætte skibs
rejsning ei. rigning; foretages på
skibsværfter af faglærte riggere.
Right Honourable [’rait ’ånsrebl] (eng:
høj velbåren), titel for earls, viscounts,
barons og medl. af Privy Council.
’Rigi, bjergparti N for Vierwaldstättersee,
Schweiz. Højeste punkt R Kulm (1798
m). Ofte besøgt af turister.
’Rigi-banerne, to schweiziske
tandhjuls-baner, anlagt 1870-75, som fører til
Rigi Kulm (1749 m o. h.) henh. fra
Vierwaldstättersee (6,85 km 1.) og Zuger
See (8,7 km 1.), samt den 6,75 km lange
adhæsionsbane, som forbinder de forsk,
bjergtoppe i Rigigruppen.
rigidi’te’t (lat. rigidus stiv), stivhed,
ubøjelighed, strenghed; med., øget
muskelspænding, navnlig ved visse
hjernesygdomme.
rig(ning) (eng. rig takle), søv., d. s. s.
rejsning.

Rigo’letto (ital., egl: kædedans), opera
af G. Verdi, efter V. Hugos skuespil
»Le roi s’amuse«. (Venezia 1851, Kbh.
1879).

rigo’risme (lat. rigor stivhed), strenghed,
ubøjelighed; rigo’ristisk, streng, hård.
’rigor ’mortis (lat.), dødsstivhed,
rigsadvokat, i Danm. den øverste offentl.
anklager, der dels rejser påtale i visse
sager, dels udfører straffesager, der
påankes til Højesteret. Til hans bistand er
ansat en særl. statsadvokat (statsadv. v.
Højesteret),
rigsakten 1815, no.-sv. fælleslov, der
fastlagde unionen,
rigsarkivar, øverste leder af den da. stats

arkivvæsen.
Rigsarkivet, institution, hvor den da.
stats arkiver opbevares; rummer desuden
kongehusets arkiv og en række privat-

3797

arkiver. Centraladmin.s arkiver går
tilbage til middelalderen; statens hoved
-arkiv kom 1582 til Kbh., under
enevælden »gehejmearkivet«; i 1880erne, især
v. lov af 1889, organiseret under navnet
R med ho vedarkiv på Slo tsholmen og efth.
oprettede landsarkiver (Viborg, Kbh.,
siden tillige Odense, Åbenrå).

rigsbankdaler, ældre da. møntenhed,
indført 1813. Alle i omløb værende penge
skulle erstattes med rigsbankens sedler,
og 6 rigsdaler kurant ombyttedes med en
r; denne inddeltes i 6 mark ä 16
rigsbank-skilling. Danm.s hovedmønt (fra 1854
under navnet rigsdaler) til kronemøntens
indførelse 1875.

Rigsbanken, da. statsbank, grl. 1813,
trådte i stedet for alle eksisterende
pengeinstitutter. Dens grundfond bestod
af de såk. bankhæftelser. 1818 overtoges
R af Nationalbanken.

Rigsbefuldmægtigede i Danmark,
Den tyske (ty. Der Bevollmächtigte des
Reiches in Danemark), Tyskl.s
repræsentant under besættelsen 1940-45, indtil
krisen okt. 1942 gesandt v. Renthe Fink,
udn. t. R 24. 4. 1940; fra nov. 1942
Werner Best.

rigsbibliotekar, da. embede, oprettet
1943; omfatter (1949) ledelsen af Det
Kgl. Bibi. og Kbh.s Univ.-bibl. Første r
Svend Dahl.

rigsdag, i adskillige lande betegn, for en
forsamling, der repræsenterer hele riget,
således i Det Ty.-Rom. Rige fra 1495.
Ved Det Ty.-Rom. Riges opløsning 1806
bortfaldt også r, men genopstod 1866 i
Det Nordty. Forbund og overgik herfra
1871 til det nye Ty. Rige. - I Danm.
betegnes stænderforsamlingen 1536
undertiden som en r; fra 1849 har r været
betegn, for kongerigets
folkerepræsentation. Nærmere se grundlovens
paragraffer 29-66.

rigsdagsbrand, tyske, ødelagde 27. 2.
1933 rigsdagsbygn. i Berlin. Endnu
samme nat greb den nationalsoc. regering r
som påskud til at arrestere
kommunistlederne som ansvarlige og benyttede r
i flg. valgpropaganda. Ved rigsretsproces
i Leipzig okt.-dec. 1933 beskyldtes
Torg-ler, 3 bulg. kommunister, bl. a. Dimitrov,
og hollænderen van der Lubbe for
anstiftelsen. Sidstn. dødsdømtes og
henrettedes, øvr. frikendtes, r menes anstiftet af
Göring.

Rigsdagstidende indeholder
stenografisk referat af rigsdagens møder,
lovforslag, udvalgsbetænkninger og de endelige
love. Udg. siden 1850. Afløste
Stændertidende.

rigs’daler (ty. Reichsthaler), fra 16. årh.
hovedmønt i Tyskl. og Nordeur. I Danm.
antogr efterhånden forsk, navne
(speciedaler, kurantdaler og rigsdaler, rigsmønt).
Den skand. møntunion satte Ir = 2 kr.

rigsembedsmænd, de høje embedsmænd,
der i middelalderen og beg. af nyere tid
reelt ei. formelt stod i spidsen for den
øverste admin., i Danm. indtil 1660. r var
1) drosten, senere afløst af
rigshofmesteren, i alm. den øverste af r; 2) kongens
kansler; 3) marsken; 4) rigsadmiralen;
5) fra 1646 regnedes rigens kansler
(rettertingskansleren) også til r.

rigsforstander, den, der fører regeringen
under kongens sygdom, mindreårighed
ei. fraværelse, ei. undertiden, hvor
for-fatningsforholdene endnu ikke har fået
en endelig karakter. Om indsættelsen af
en r findes i Danm. regler i lov af 11. 2.
1871.

rigshofmester [-hou-], da.
rigsembeds-mand; embedet udviklet af kgl.
hofmester, der i 15. årh. trådte i st. f. drosten.
Ledede særlig finanspolitik; i 16. og 17.
årh. lod kongerne hyppigt det ansete
r-embede stå ubesat. Bortfaldt 1660-61.

Rigshospitalet, Kbh., statshospital,
åbnet 1910. Bygningsform: pavillonsystem.
Afløste Det Kgl. Frederiks Hosp. og Den
Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse. R
henhører under Undervisningsmin. og virker
som uddannelssted for lægestuderende.
Overlægerne er professorer ved det læge-

vidensk. fakultet. 13 afd-, røntgen-,
bade-o. massage- og fl. specialpoliklinikker.
R optager patienter fra hele landet.

3798

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free