- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3799,3800,3801

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rhodochiton ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rigskammerret

Rikard

1314 senge, heraf dog 139 på Kbh.s
Militærhosp.
rigskammerret, ty.
Reichs’kammerge-richt, ty. rigsdomstol, oprettet 1495,
tænkt som øverste retsinstans ’ under
stændernes kontrol, men modarbejdedes
af kejserl. rigshofråd og fik ikke megen
betydn. Flyttedes (1693) fra Frankfurt
a. M. via Speyer til Wetzlar. Kendt for
sine langtrukne processer. Ophævet 1806.
rigskansler, ty. ’Reichskanzler, 1)
premierministeren i Tyskl. 1871-1934, Hitler
førte 1934-45 titlen »fører og rigskansler«
(Führer und Reichskanzler); 2) i Daxim.
til 1660 = rigens kansler, rettertingets
formand.

rigs klenodier, d. s. s. kronregalier.
rigskommissær, ty. Reichskommissar,
under 2. Verdenskrig titel for dem, der på
det ty. riges vegne ledede forvaltningen i
erobrede lande (Terboven i No.,
Seyss-Inquart i Holl.).
rigsmål, da. stavemåde for no. riksmål.
rigsombudsmand, færøsk rikis
umbobs-maQur, fra 1948 det da. riges øverste
repr. på Færøerne og leder af dettes
administration på disse (embedet som
amtmand på Færøerne nedlagdes
samtidig). Har bl. a. adgang til Lagtinget,
dog uden stemmeret,
rigs’o’rt (jfr. ort), ældre da. og no. mønt.
1 Danm. prægedes r til 1814 (især i 18.
årh.) = ’/, rigsdaler,
rigspolitichef, chef for det da. rigspoliti
(fra 1938).

Rigspolitiet, det da. enhedspoliti,
oprettet 1938, idet det dav. statspoliti og de
forsk, kommunale politikorps samledes i
eet, statsansat, korps. R ledes af
rigspolitichefen og omfatter ordens- og
færdselspoliti, kriminalpoliti og
efterretningsvæsen, økon. forvaltning, tilsyn m.
udlændinge, Statens Politiskole,
efterretningstjenesten, og politiafd. under
flygt-ningeadmin.
rigspræsident, ty. Reichspräsident, titel
for ty. statsoverhoved if. Weimarforfatn.
1919, valgtes v. direkte folkevalg for 7 år.
r var 1919-25 Ebert, 1925-34
Hinden-burg, hvorefter Hitler forenede
rigskansler- og r-stillingen, dog uden at benytte
titlen r.

rigsret, i Danm. betegn, for den domstol,
for hvilken ministrene kan tiltales for
deres embedsførelse. Med Folketingets
samtykke kan kongen (regeringen) lade
også andre tiltale for r for forbrydelser,
som han finder særlig farlige for staten,
r består af højesteret og et tilsvarende
antal medl. af Landstinget, som dette selv
vælger ved forholdstalsvalg,
rigsriddere, rigsumiddelbare adelsmænd
i Det Ty.-Rom. Rige. Fandtes især i
V-Tyskl. Trængt tilbage af landefyrsterne
(især fra ca. 1500), inddroges i
fyrsteområderne 1803-06.
rigsråd, 1) i Danm. og en række andre
lande forsamling af rådgivere for kongen,
som regel oprettet i senmiddelalderen.
I Danm. synesr opstået under
ErikMen-ved, sammensat af de adelige og gejstlige
ledere, der ville støtte kongens politik;
fik fremtrædende stilling efter 1350. Fra
15. årh. ledende ved kongevalg,
udarbejdede håndfæstningerne;
repræsentation for højadel og højgejstlighed, hypp.
i opposition til kongen. I 16. og 17. årh.
sammensat af rigsembedsmænd og
vigtigste lensmænd, samt bisperne indtil
Reformationen. Faldt 1660; en del af
medl. gik op i højesteret. - Norge havde
r fra 14. årh., ledet af kirkens mænd og
det fåtallige aristokrati. Bortfaldt ved
inkorporationen i Danm. 1536.

2) Forordning af 26. 7. 1854 oprettede
etr som fælles repræsentation for Danm.,
Sønderjyll., Holsten og Lauenburg, idet
den da. rigsdag (junigrundloven 1849)
kun skulle arbejde m. Danm.s
særanliggender; medl. valgtes af kongen og
landsdelenes repræsentative forsaml.
Fælles-forfatningen af 2. 10. 1855 udvidede dette
r med medl. valgt direkte med meget
begrænset valgret. Ophævedes for
Holsten-Lauenburgs vedk. 1858. -
Fællesforfat-ningen for Danm.-Sønderjyll. af 15. 11.
1863 (Novemberforfatningen) indførte
for de to landes fællessager etr, beståen-

Knudåge Riisager. R. M. Rilke.

de af Folketing, valgt ved alm. valgret,
og et udemokratisk valgt Landsting.
Ophævedes 1866.
rigssprog bruges (især
sprogvidenskabeligt) om den sprogform, der anerkendes
som den rette norm for et lands sprog:
det alm. litt.sprog, rigsskriftsproget.
rigsstatholder, ty. Reichsstatthalter, i
det nazistiske Tyskl. rigsregeringens
øverste stedl. repræs. inden for et område,
der i reglen faldt sammen med et af de
tidl. ty. lande,
rigsstæder, rigsumiddelbare byer i Det
Ty.-Rom. Rige. Forsvandt gradvis efter
1600 ved fyrstemagtens vækst, især fra
1803. De sidste r, Hamburg, Lübeck og
Bremen, måtte 1866 gå ind iDetNordty.
Forbund, men bestod fortsat som ty.
stater.

rigsstænder, i Det Ty.-Rom. Rige de,
der havde sæde på rigsdagen, dels
gejstlige og verdslige rigsumiddelbare fyrster,
dels rigsstæderne,
rigstelefonen, en af Post- og
Telegrafvæsenets arbejdsgrene omfattende
tele-foneksp. ml. landsdelene og med udlandet,
samt lokal telefonnettet i Sønderjyll., Møn
m. m. I 1949 10,9 mill. samtaler (heraf
9,8 mill. indeni, og 1,1 mill. udenl.).
Rigs/mla (oldisl: Rigrs (d. v. s. Heimdals)
remse), oldn. digt af eddatype,
mangelfuldt overleveret. R skildrer guden
Rigrs vandring bl. menneskene; han
besøger tre familier af forsk, miljø og avler
hvert sted en søn med husets frue og
bliver derved stamfader til trælle-,
bonde-og jarlestanden. Digtet indeholder
miljø-skildr. af stor kulturhist. værdi,
rigsting, i det v. folkeafstemningen 1939
forkastede da. grundlovsforslag betegn,
f. det ting, som skulle erstatte
Lands-_ tinget.

rigsumiddelbar, i Ty.-Rom. Rige de
fyrster, riddere og byer, der ikke hørte under
nogen anden landsherre, men kun var
afhængige af kejseren og riget,
rigsværnet, da. navn på ty. Reichswehr.
rigsvåben, et af en ståt ført heraldisk
mærke, i mange tilfælde sammensat af
landsdelsvåben ei. for monarkiske landes
vedk. af kongens titel- og stamvåben.
-Danmarks r ei. Kongevåbenet er fastsat
ved kgl. resolution af 22. 10. 1819, sidst
ændret 6. 7. 1948. Siden 14. årh. har r
været sammensat af fl. felter, hvis antal
og indhold har varieret. De fleste af
felterne svarer til led i kongens titel, andre
må anses for mindevåben. På
hovedskjoldet, der er firdelt ved et
Dannebrogskors, ligger et midterskjold og et
hjerteskjold. De enkelte felter
indeholder flg. våbenmærker: 1) Danmark,
egl. det gl. da. kongevåben fra
Valdemarernes tid, 2) Sønderjylland, 3) Sverige,
sv. våben fra 1364, fra dronning
Margretes tid unionsvåben, 4) Færøerne, 5)
Grønland, 6) mærket, der svarer til titlen:
de gothers og 7) de venders konge, 8)
Holsten, 9) Stormarn, 10) Ditmarsken,
11) Lauenborg, og i hjerteskjoldet
Oldenborgernes slægts våben, 12) Oldenborg og
13) Delmenhorst. (Hertil farvetavle),
rigsæble, værdigheds tegn for konger og
kejsere. Består af en kugle, som krones
af et kors. Stammer fra de romerske
kejsere, hvor det symboliserede
verdensherredømmet. r bruges, som de andre
rigs-klenodier, nu om dage kun ved
højtidelige lejligheder. (111. se tavle Kronregalier).
’Rigveda (sanskrit ric hymne + veda
åbenbaring), den ældste af de 4 gl. ind.
vedaer, rummer 1028 på oldindisk
metrisk affattede hymner af kultisk og

3800

mytol. indhold. Dateres til 12.-14. årh.
f. Kr., afspejler det antikke Indiens
kultur, samfund og rel.

Riihimäki [’ri:himäki], fi. flække, ml.
Helsinki og Tampere; 15 000 indb. (1947).
Jernbaneknudepünkt. Glasværk.

Riis [ri:s], C/au* Pavels (1826-86), no.
forfatter. Skrev under påvirkning af J. C.
Hostrup den friske vaudeville Til Sæters
(1849). Udg. sin morfader, C. Pavels’
dagbøger.

Riis (da. [ri’s], eng.-amer. [ri:s]), Jacob
August (1849-1914), da.-amer. journalist og
forfatter. 1870 til USA, knyttet til New
Yorks »Tribune« (1877-88) og »Evening
Sun« (1888-99). Hans
journalistvirksomhed gav stødet til store sociale
forbedringer i New Yorks fattigkvarterer.

Riis, Poul Jørgen (f. 1910), da. klassisk
arkæolog, fra 1941 leder af
Nationalmuseets antiksamling, 1949 prof. i
klassisk arkæologi v. Århus Univ. Har bl. a.
skrevet Den Etruskiske Kunst (1948).

Riisager [’risa’yar], Knudåge (f. 1897), da.
komponist. 1939 kontorchef i
Finansministeriet. Har komp. musik til »Darduse«
(Johs. V. Jensen), balletter, heribl. Tolv
med Posten, Slaraffenland, Fugl Fønix og
Etude, symfonier, symfoniske ouverturer,
heribl. Erasmus Montanus, Fastelavn,
Comedia, Primavera og Quartsiluni (også
benyttet som ballet), trompetkoncert,
kammermusik, klaverstykker og sange
(bl. a. Frihedssangen). (Portræt).

Riisbrigh [’risbri’(v)], Børge (1731-1809),
da. filosof. Forkæmper for
oplysnings-filos. Modstander af kantianismen.

Riiser-’Larsen, Hjalmar (f. 1890), no.
flyver og polarforsker, deltager i Roald
Amundsens arktiske flyvninger og
ekspeditioner. Direktør i Det Norske
Luftfartselskab 1936-40. Fra 1947 direktør i
Scandinavian Airlines System.

Riis-Hansen, Kristen (1876-1937), da.
nationaløkonom og embedsmand,
1919-21 formand for den overorden ti.
kommission, 1921-22 dir. i Landmandsbanken.
1930-34 formand for forligsinstitutionen.

Riis-Knudsen, Christian (1863-1932),
da. teaterleder. 1889-1905 leder af
Dagmarteatret. Filmcensor 1914.

Riis-Magnussen, Adolf (f. 1883), da.
komponist til bl. a. korværket Colombus
og talr. sange.

’Riisnæs, Sverre (f. 1897), no. jurist.
Statsadvokat fra 1934; tilsluttet
Quisling, fra sept. 1940 kommissarisk statsråd
for justitsanliggender, 1942-45
justits-min., bl. hovedansvarlige for justitsmord
under besættelsen. Overgav sig 11. 5.
1945 til hjemmefronten. 1947 indlagt til
observation på sindssygehospital, mens
landsvigersagen udsattes; 1948 erklæret
sindssyg.

rijäl (pers. [re’jo:l], arab. [ri’jatl, ri’jä:l]),
korrektere stavemåde for rial.

Ri’jeka, serbokroatisk navn på Fiume.

Rijksmuseum [’ræiksmyzeiam] i
Amsterdam, Holl. største museum, med 4 afd:
malerier (bl. a. mesterværker i nederl.
malerkunst, f. eks. Rembrandts
Nattevagten), plastik og kunstindustri, museum
for nederl. historie (hær og flåde) og
kob-berstiksaml. Bygn. i nyrenæssancestil,
opført 1877-85 af P. J. H. Cuypers.

Rijn [ræin], holl. navn på Rhinen.

rijstafel [’ræista:fel] (holl. ris-taffel),
javansk ret som består i stegt høne med
carrysovs, serveret med mange
selvstændigt tilberedte retter: kogt ris, revet
kokosnød, mangofrugter, tørret fisk o. m. a.

Rijswijk [’ræizvak], by i holl. prov. S.-Holl.
forstad til Haag; 23 000 indb. (1947). I
R sluttedes 1697 fred ml. Frankrig, Engl.,
Holl. og Spanien, efter Den Pfalziske
Arvefølgekrig.

Rikard (eng. Richard), Konger af Engl.
Rikard 1. Løvehjerte, eng. Richard
Cæur de Lion [’ritjad kg: da ’li:5v]
(1157-99), reg. 1189-99, søn af Henrik 2.,
hertug af Aquitanien 1172, stadige oprør
mod faderen. Deltog i 3. korstog 1190,
erobrede Kypern 1191 og Acre 1192;
fanget på hjemvejen af hertug Leopold
af Østrig, først frigivet 1194. Støttede
Otto 4. mod Filip af Schwaben og
kæmpede mod Filip August og sin broder
Johan.-Rikard 2. (1367-1400), reg. 1377-

3801

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free