- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3802,3803,3804

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rikard ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rikard

Ring

Arthur Rimbaud. N. Rimskij-Korsakov.

99, søn af prins Edvard (»den sorte prins»)
sindssyg 1395, afsat af Henrik 4.
-Rikard 3. (1452-85), reg. 1483-85, søn
af Rikard af York, 1483 formynder for
sine brodersønner Edvard 5. og Rikard,
som han styrtede og lod myrde i
Tower. Skønt han styrede godt, afsat
ved Henrik 7.s oprør (slaget ved
Bos-worth), da hans misgerning blev kendt.
Rikard (eng. Richard) (1411-60), hertug
af York, tog magten fra den sindssyge
Henrik 6. 1455 og indledte dermed
Rosekrigen. Anerkendt som tronarving af
parlamentet (1460); faldt s. å. i slaget ved
Wakefield.

Rikard af Cornwall [’kå.nwal]
(1209-72), søn af Johan uden Land, ty. konge
1257, men kun anerkendt i V-Tyskl.
Rikki-tikki- ’tavi, desmerdyr i Kiplings

»Junglebogen«, d. s. s. mangust.
rikochet’te’re [ola-] (fr.), afprelle,
springe bort fra sin bane (om projektiler),
riksantikvar (lat. antiquitas oldtiden),
i No. og Sv. (riksantikvarie) en
viden-sk. embedsmand, der har overtilsyn med
bevarelsen af disse landes fortidsminder.
’Riksbanken, den sv. centralbank, grl.
1656, fra 1668 Rikets Ständers Bank.
Ved lov 1897 omdannet til R som egl.
centralbank med seddelmonopol; styres
af »fullmäktige« valgt af rigsdagen og
kongen.

’rikser (no. riksa skrige), d. s. s. vandhøns.
’riksesnepper (Rostra’tulidae),
sneppe-lign. vadefugle. Hunnen prægtigere
farvet end hannen. Levevis som vandhøns.
Tropiske.

’riksetrane (’Aramus scolo’paceus), lille,

brunl. syd-amer. tranefugl.
’Riksgränsbanan, d. s. s. Malmbanan.
’Riksgränsen, sv. grænsestation mod

Norge på Malmbanan. Turiststation.
’Riksgäldskontoret [-jælds-] i Sv., grl.
1789, forvalter statsgælden; ledes af
rigsdagen.

’Rikshospitalet i Oslo, oprettet 1826,
flyttet til nye bygninger 1883, senere
udvidet; ca. 1000 senge.
Undervisningsanstalt for lægestuderende,
riksmarskalk [’riksmar’lalk], øverste
embedsmand v. det sv. hof.
■riksmål, til 1917 betegn, for det off.
tale-og skriftsprog i Norge (mods. landsmål).
’Rila Bjergene, bjerggruppe i Rodopi
Bjergene i SV-Bulg. S. for Sofija; når i
Musala 2924 m. På S-siden ligger
Bulgariens største kloster, Rila - klosteret.
’Rilke, Rainer Maria (1875-1926), østr.
digter, f. i Praha. R, der efter et rastløst
rejseliv i de sidste år fandt ro i Chåteau
de Muzot i Valais i Schweiz, har i
Stunde nb uch (1905) givet sin
mystisk-pante-istiske gudssøgen udtryk i en virtuos,
billedmættet, klangskøn lyrisk stil. I de
mere plastiske, Rodin-påvirkede Neue
Gedichte (1907-08) vil R tolke tingenes
væsen, medens hans higen i de
koncentrerede, magisk-tanketunge Duineser
Elegien (1923) gælder livets urproblemer.
Grundlaget for R-s eksistentielle lyrik,
ensomheden, angsten, dødstanken,
meddeles direkte i prosa værket Die
Auf-zeichnungen des Malte Laurids Brigge
(1910, da. 1927). R-s værk, hans breve
indbefattet, må betragtes som det mest
betydelige tysksprogede bidrag til
ver-denslitt. i moderne tid. (Portr. sp. 3800)._
rim, litt., kan inddeles i 3 arter; 1) stavrim!
f. eks. agt-orm, stor-stærk, især kendt fra
nord. oldtidsdigtn.; 2) assonans, f. eks.
røde—kløver, kære—sæde; 3) enderim
(hel-rim, fuldrim) med væsentlig ensartethed
ml. r-leddene fra sidste vokal m. hoved-

3802

tryk, f. eks. skade-blade, rum-dum.
-I litt.s hist. har der stundom stået kamp
ml. rimet og urimet poesi; fl. moderne
digtere anser r for et unødv. virkemiddel.

rim, meteor.; når faste genstande ude i
naturen afkøles til en temp., som er under
dugpunktet, vil vanddampen fra luften
fortættes på dem som dug. Er de afkølede
genstande koldere end frysepunktet,
fryser det fortættede vand til is på dem og
danner r. Under givne omstændigheder,
når luften indeholder rigelig vanddamp,
kan r blive så tyk, at dens vægt kan
sønderrive telegraf- og telefontråde.

rima [’ri:ma] (flertal: rimur), rime, isl.
digtart; opstået i 14. årh. Enr er et episk
digt, alm.vis bestående af ca. 50 vers med
allitteration og enderim. Stilen præges
af anv. af stereotype kenninger. r
indledes gerne af nogle strofer af ren lyrisk
art (isl: man söngur). Emnerne er som
rgl. lånt fra sagaerne (især
fornaldersaga-erne) og ofte så omfattende, at udførelsen
kræver en hel r-cyklus. r, der i meget
minder om folkeviserne, blev opr. brugt
til dans, siden (endnu i 19. årh.)
foredraget på isl. gårde som aftenunderholdning.

Rimbaud [ræ’bo], Arthur (1854-91), fr.
digter; tidlig udviklet, stærkt følsom.
Hans digte Illuminations (udg. af hans
nære ven Verlaine i 1886) har haft en
umådelig bet. for senere fr. digtere, især
symbolisterne. Et bet. prosaværk er det
autobiogr. Une saison en en/er (1873).
(Portræt).

’Rim’bert, ærkebiskop i Hamburg 865-88,
forf. til det vigtige Vita Anskarii (da.
Ansgars Levnetsbeskrivelse 1863). Ansgars
ven og efterfølger.

ri’messe, d. s. s. remise (penge ei.
værdipapirer, der sendes fra et sted til et andet).

’Rimestad, Christian (1830-94), da.
politiker. Højesteretsassessor, folketingsm.
1861-84, opr. nat.lib., fra 1878 Højres
ordfører.

Rimestad, Christian (1878-1943), da.
forfatter og kritiker. Dr. phil. 1927 på afh.
Baudelaire. Af krit. arbejder om da.
emner mærkes Fra Stuckenberg til
See-dorff (1922-23). Udvalg af hans ungdoms
fr. påvirkede lyrik i Kærlighedsdigte (1920)
og Elegier og Hymner (1926). Om fr.
emner: Det Fr. Maleri i 19. Årh. (1938),
Fransk Litteratur 1900-1940 (1943).

Rimestad, Christian Kilhelm (1816-79),
da. redaktør. Lærer (Borgerdydskolen);
stiftede arbejderforeningen af 1860,
udførte stort oplysningsarbejde i nat.lib. ånd
Folketingsm. 1854-66, 1869-72, efth.
højremand, skarp modstander af
socialismen. 1864-75 redaktør af
»Dags-Tele-graphen«, 1876-77 af »Nationaltidende«.

’Rimfakse, se Hrimfakse.

’Rimini (lat. A’riminum), ital. by nær
Adriaterhavet i Poslettens SØ-hjørne;
65 000 indb. (1936). Spillede i oldtid og
middelalder en bet. rolle, især under
slægten Malatesta. 1528 til Kirkestaten.

Rimini, Francesca da, se Francesca da
Rimini.

rimkrønike, hist. fremstilling på vers, anv.
ofte i senere middelalder. - Den litt.
r-genre stammer fra Frankr. (12. årh.); ca.
1450 bruges i en kort sv. r om konger
monologformen, som ligeledes er benyttet
i de kongebiogr., der udgør Den Danske
Rimkrønike, skrevet ca. 1480, væsentl. af
en broder Niels i Sorø. Trykt 1495 som
den måske 1. da. bog.

’Rimskij-’Korsakov [-kof], Nikolaj (1844
-1908), russ. komponist, 1871 prof. ved
konservatoriet i St. Petersburg. Har
komp. 15 operaer, heribl. Snehvide (1882),
Maj-Natten (1880), Mlada (1892), Sadko
(1898), der muligvis er hans bedste
opera, Tsar Sal ta n (1900), Kitesj (1907)
og Guldhanen (opf. 1910). Endv. 3
symfonier (nr. 2 Antar), orkesterværker, bl. a.
den symfoniske suite Sheherazade med
motiver fra 1001 Nat, Capriccio espagnol,
ouverturen Russisk Påske (La granae
påque russe) m. v. Hans værker udmærker
sig ved farverigdom og instrumental
pragt. R fuldførte ei. instrumenterede
adsk. af de værker, som hans kolleger
efterlod ufuldendte, bl. a. »Fyrst Igor« af
Borodin, »Hovanstjina« og »Boris
Goduno v« af Musorgskij. Udover musik har

3803

han skrevet instrumentationslære og en
selvbiografi. (Portræt).
’Rimsø’-stenen, da. runesten,fundet 1832
indmuret i Rimsø Kirke (Randers amt).
1889 rejst på en gravhøj uden for kirken.
Største da. runesten i Jyll. og på Øerne,
skønt store dele er bortsprængt,
rimte (Leu’ciscus ’idus), ret stor, skallelign.
karpefisk. Østlig. I Danm. kun på
Sjælland og Fyn.
rimthurser, se hrimthurser.
rin [rirj], jap. mønt = V10 sen.
Ri’naldi, Rinaldo (1793-1873), ital.
billedhugger. Hovedværker: Adonis og
Gruppen Achilleus og Cheiron (Venezia).
Ri’naldo Rinal’dini, røverroman af

Vulpius, udg. 1797-1800.
’Rindom [-nd-], Erik (f. 1882), da.
journalist; cand. mag. 1908, red. af »Gads Da.
Magasin« 1921-36, medarb. ved
»Politiken« 1926-47.
’Rindom [-nd-], Svend(T. 1884), da.
forfatter. Efter nogle skuespillerår frodig dram.
produktion, opført på kbh. privatteatre
og udenl. scener. Tyrannens Fald (1919)
og Kobberbryllup (1924).
Rindön [’rindø:n], sv. 0, i Sthlm.s
skærgård, øst for Vaxholm; 4,5 km2.
Fæstningen Oskar-Fredriksborg; badestedet
Rindöbaden.
rinfor’zando [-ts-], fork. rfz (ital:
forstærkende), mus., et for en enkelt akkord ei.
tone pludseligt indtrædende crescendo.
ring, ringformet smykke oftest af ædelt
metal til at bære på fingeren. Kendt fra
oldtiden, Ægypten (guld- og sølvtråd m.
skarabæer), Grækenland, Rom (ofte med
gemme ei. kamé), i norden fra
jernalderen; senere brugt med og uden ædelsten.
Glatte r som trolovelsesringe er kendt fra
16. årh., sædvanlige fra 18. årh.
ring, midlertidig,
konkurrencebegrænsende sammenslutn. ml. fl. virksomheder,
f. eks. en mestergris.
Ring [rirj], Barbra (f. 1870), no.
forfatterinde. Begyndte med en lang række
yndede børnebøger; har siden skrevet talr.
aktualitetsprægede romaner, ofte med
ægteskabsmotiv; bedst er Når Kulden
Kommer (1915), en personlig og
dybtgående analyse af et kvindesind.
Ring, Ferdinand Edvard (1829-86), da.
billedhugger; figurer til Huitfeldtsøjlen
(Langelinie) og Niels Ebbesens statue
(Randers).

Ring, Lauritz Andersen (1854-1933), da.
maler; af bondeslægt, søn af en
landsbyhåndværker i Ring v. Præstø. Påvirkn.

L. A. Ring: Kalkemanden. (Kunstmus.)_

fra samtidens da. naturalisme samt fr.
kunst (Millet, Bastien-Lepage, Raflaélli)
og en overgang af Brendekildes sociale
genremaleri; enkelte forsøg i romantisk
stil m. skildringer af døden; rejser
1893-95 og 1900 til Ital., hvorfra den
mesterlige kopi efter Brueghels »De Blinde«.. R
har med sans for monumental helhed og
karakterfuld afskæring af motivet skabt
fremragende figurbill. bl. a. Forår (1895),
I Havedøren (1897), Husmandsfolk (1898),
Kalkemanden (1908) samt landskabsbill.
fra Karrebæksminde, Enø, Balders-

3804

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free