Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rikard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ring
Ringsted
Ringdue.
brønde og St. Jørgensbjærg af en jævn,
men ædel realisme. (111. se endv. tavle
Dansk Kunst I).
Ring, Oluf (1884-1946), da.
seminarielærer og komponist til folkelige sange;
har bl. a. været medudg. af
Højskolesangbogen. Har s. m. F. Viderø udg. en
orgelskole (1933).
ringanker, ankeret i de første elektr.
maskiner; kobberlederne var lagt i
vindinger omkr. en jernring,
ringbjerg, bjergformation på Månen,
ringblæser, i damplokomotivers
røgkammer anbragt apparat til at fremkalde
kunstig træk i fyret,
ringbrusk (cartrlago crico’idea), en af
strubehovedets bruske,
ringbrynje, rustning til værn for
overkroppen af små, sammenføjede
metal-ringe.
ringbuge (’Liparis), slanke småfisk,
beslægtede m. stenbider. 2 arter i Danm.
ringdommer (af boksering), d. s. s.
kampleder (i boksning),
ringdrossel (’ Turdus tor’quatus), sort
drossel m. hvidt bånd over brystet.
Det vestl. Skandinaviens og Ml.-Eur.s
bjerge. I Danm. på træk, har ynglet på
Bornholm.
ringdue (Co’lumba pa’lumbus), vild due.
Blålig m. hvid plet
på hver side af
halsen. Alm. i Danm.,
ruger i træer, ofte i
haver og parker.
Oftest trækfugl,
ringdyvel, opslidset
stålring, der anv. til
tømmersamling, r
lægges i en fræset
rille, der går halvt
ind i hvert
tømmertykke,
ringe,
gymnastik-redskab, består af
to ringe af træ ei. læderbetrukket metal,
som ophænges i hampetove 2,5 m over
gulvet, med en indbyrdes afstand af 50 cm.
1 Ringe, da. stationsby ml.Odense og
Svendborg, Nyborg og Fåborg, med hvilke
den er forbundet med baner; 2291 indb.
(1945). Industri,
ringeagtsytring, ærefornærmelse, der
består i, at injurianten giver udtryk for
sin ringeagt for vedk., hvad enten dette
sker over for denne ei. over for
tredie-mand.
ringeapparat, elektr. apparat, der
frembringer ringning ved, at et lille anker
forsynet med knebel tiltrækkes af en
elektromagnet, når der sendes strøm gnm.
denne, hvorved kneblen rammer en
klokke. Strømmen går via en stilbar
stift, der rører ankeret, gnm. dette.
Strømmen vil således brydes, hver gang
ankeret tiltrækkes, og ringningen
fortsættes.
Ringebu [’riipbü], stationsby på
Gud-brandsdalsbanen; 400 indb. (1930). I
nærheden R Stavkirke (13. årh.).
’Ringelnatz, Joachim, egl. Hans
Bötti-cher (1883-1934), ty. forfatter. R-s
skeptiske humor fandt udtryk i grotesk
nonsenspoesi, polit, kabaretviser og
digte i smag med Vilion, endv. selvbiogr.
skildr. Als Mariner im Krieg (1928).
Ringen, da. modstandsorganisation under
besættelsen. Stiftet 1941, tildels
camoufleret som studiekredsorganisation (Dansk
Studiering), ledet af Frode Jacobsen.
Udsendte illegale meddelelser
(»Orientering«), tog initiativet til oprettelse af
Danmarks Frihedsråd 1943.
Ringerike [’riTjsriiks], no. landskab i
Buskerud, omfatter landet N for søen
Tyrifjord omkr. Randselva, søen
Sper-illen og Begnas nedre løb; 1730 km2,
19 000 indb. (1946). Hovedby: Hønefoss.
Ringerike-stilen tilhører beg. af 11.
årh. og kendes særlig fra runesten i
Ringerike, No. Karakteristisk for R er
symmetrisk slyngede, båndformede
ornamenter ofte omkr. et større firfodet dyr.
Ringers vædske (efter den eng. læge 5.
Ringer (1835-1910)), en fysiologisk
saltopløsning, der tildels kan erstatte
blod-vædske.
ringfasan (Phasi’anus tor’quatus), fasan-
3805
art m. hvid ring om halsen. Indført til
V-Eur., hvor den har blandet sig m.
jagtfasanen og nu indgår i de fleste,
bl. a. da. fasanbestande,
ringfod, ringformet fortykkelse omkr.
kronleddet hos hesten. Beror på en
kronisk betændelse i ledfladerne ei.
ledbåndene. Den halthed, r oftest ledsages af,
plejer at forsvinde ved ledfladernes
fuldstændige ei. delvise sammenvoksning,
ringformet, kern., d. s. s. cyklisk,
ringguld, oldtidens jordfundne
guldringe, hovedsagelig fra bronzealder og
germ. tid, ofte overhuggedé, da de har
været brugt som betalingsguld.
ringhaj (Pristi’urus mela’nostomus), lille
plettet haj, 60-90 cm lang.
Atlanterhavet og Middelhavet,
ringhat (Armil’laria) med skærmformet
hat og midtstillet stok, der altid har ring.
3 arter i da. skove, den alm. er
honningsvampen (A. mellea), der er spiselig i
ung tilstand. (111. se farvetavle Svampe I),
ringhvirvelen, anat., d. s. s. atlas.
Ringkjøbing Amts Dagblad, da.
dagblad (Venstre), grl. 1880 af C. Berg.
Oplag 1948: 13 000.
ringkrave, opr. krave på rustning ei.
køllert, senere metalbrystplade til pryd
for officerer, sidst messingplade med
indskrift (brandvagt e. 1.), som bæres af
visse vagter i garnisonen,
ringkrebs (Ar’throstraca), nu ikke mere
anv. fællesbetegn. for amfipoder og
isopoder.
Ringkøbing, da. købstad ved R Fjord;
4500 indb. (1948), med for-’
stæder (1945) 4778. Kirken
(15. årh.). Få gl. privathuse.
Industri, handel, fiskeri. Havn.
Station på vestjyske
længdebane og på R-Ørnhøj-Holstebro-banen.
Ældste kendte privilegier 1443.
Ringkøbing. Grønnegaae.
Ringkøbing amt, da. amt ml. Nissum
Bredning og Venø Bugt (mod N) og
den sydligste del af R. Fjord; 4662 km2;
182 025 indb. (1948); heraf i købstæderne
Ringkøbing, Herning, Holstebro, Struer
og Lemvig 48 354 indb. Som helhed
meget ufrugtbar. Overfladen består af
bakkeøer. Nuværende omfang fra 1794.
Ringkøbing Fjord, strandsø ml. Nissum
Fjord og Ho Bugt, adskilt fra
Vesterhavet ved den klitdækkede tange
Holmsland Klit med Hvide Sande Kanal. 30
km 1., 15 km br.; ca. 300 km2; 4 m dyb.
ringmur, kreneleret forsvarsmur omkr.
borg, fæstning, by.
ringmærkning, metode, hvor man ved
at forsyne fugle m. en aluminiumsring
m. nummer og mærkerens adresse kan
skaffe sig oplysning om fuglenes træk.
Opr. indført af lektor H. Chr. C.
Mortensen i Viborg i 1899, har nu fundet
stor anv.
ringning af træer ved afskrælning af en
barkring tjener til udtørring af veddet
inden fældningen; V2-IV2 år efter r går
træet ud, og veddet er da lufttørt r
bruges sjælden i Danm., alm. f. eks. i
Siam ved teaktræ,
ringorm, populær betegn, for ringformede
hudlidelser,
ringovn, ovn til teglbrænding med
ringformet ovnrum. Dette er delt i kamre,
og ovnen holdes i stadig drift, således at
den stærkest opvarmede zone vandrer
fra kammer til kammer, medens kamrene
i modsat side tømmes og atter fyldes og
lukkes, r-s brændselsforbrug er ringe,
idet den luft, der køler det ene kammers
sten, bruges til opvarmning og brænding
af stenene i de næste. Opfundet af en
ty. bygmester Friedrich Hoffmann i 1858.
(111. se teglbrænding).
ringporede træer, skovbrugsudtryk for
træer hos hvilke vedkarrene (porerne) i
tværsnit ses at være store inderst i
årringen og meget små yderst i årringen,
f. eks. eg, elm, ask. (Mods. spredtporede
træer).
ringrenden, adelssport, særl. i 16. årh.
anv. v. hofferne: rytter søgte at stikke
sin lanse gnm. ophængt ring. Ridebane
til r bevaret v. Frederiksborg.
ringrev, ringformet koralrev omkr.
småøer.
ringridning, festlig kappestrid bl.
landsbyungdommen om, hvem der de fleste
gange med en lanse kan tage en i en galge
ophængt ring. r, der er en efterligning af
adelens ringrenden, findes endnu bevaret
visse steder i Danm. (meget udbredt i
Sønder jyll.).
■Ringsjön [-Jön], sv. sø, Skåne, NØ for
Lund; 43 km2.
ringsko, hestesko, der forøger hovens
understøttelsesflade, idet strålens bageste
ende hviler mod skoen. Ringskoen er
lukket bagtil, idet et tværstykke, der
buer lidt fremefter, forener de to
skogrene bagtil.
ringskurv, d. s. s. trichophyti.
ringskøre, ringflak ei. kredsridser hos
træ er en revne, der følger en årring på
et stykke, hvorpå den kan springe over
til en anden årring. Denne fejl opstår på
samme måde og gør samme skade som
kernekløft.
ringspindemaskine, kontinuerligt
arbejdende spindemaskine
med lodrette spindler,
der hver er omgivet af
en ringformet skinne,
som bærer og styrer en
stålbøjle (løberen).
Forgarnet føres gnm. et
faststående ledeøje
lodret over spindelen og
videre gnm. løberen,
hvorefter det opvikles
som færdigt garn på
spindelen, idet garnet
under spindelens
rotation søger at trække
løberen med rundt men
forsinkes heri af dennes
og føringsskinnens
friktion, hvorved opnås
samtidig snoning og
op-vikling. r har stor
produktivitet og anv. i stigende grad til
finspinding. Ringspundet garn er relativt
fast p. gr. af den hårde snoning.
ringspinder (Malaco’soma
’neustria),brunlig sommerfugl af spindernes fam.
Æggene lægges ringformet omkr. tynde
kviste. Larverne, der har en blå stribe langs
siden, lever mange sammen i store spind.
Æder blade af løvtræer. Skadelig i haver.
Ringsted, da. købstad på Sjælland 15 km
0 for Sorø; 8342 indb. (1948), i
m. forstæder (1945) 8749 indb.
St. Bendts Kirke (se Ringsted!
kloster). På torvet tre store
sten, der efter traditionen er
de gl. tingsten. Industri: ma
skiner, mel, øl m. m. Svineslagteri.
Station på Kbh.-Korsør-banen og
udgangspunkt for R-Næstved- og
R-Køge-banen. - I hedensk tid offerplads. I beg.
af middelald. Sjællands anseligste by,
hovedtingsted for Sjælland. 1170 fandt
den første da. kroning (Knud 4.) sted i
R. Benediktinerklosteret bidrog meget
til byens anseelse. I 16.-17. årh.
tilbagegang.
Ringspindel.
3806
Ringsted. St. Bendts Kirke.
3807
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
