- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3808,3809,3810

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rikard ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ringsted

rishi

Ringsted, Henrik Fibe (f. 1907), ad.
journalist, cand. mag. 1931. Korresp. til
»Politiken«, i Berlin 1939-45, i
London fra 1945. Allieret krigskorrespondent
v. Nürriberg-processen 1945. Maskerne
Falder i Nürnberg (1946, s. m. Helge
Knudsen).

Ringsted Folketidende, da. dagblad
(Venstre), grl. 1871. Oplag pr. 31. 12.
1948: ’9712.

Ringsted kloster, benediktinerkloster,
grl. af Sven Estridsen, fuldført 1082. Af
bygn. står endnu den skønne
teglstens-kirke, St. Bendt (afløser af en ældre
frådstenskirke fra ca. 1080),
Valdemarernes gravkirke (grave for Vald. 1. og
2., Erik Plovpenning, Erik Menved og
den sv. kong Birger Magnusson), hvori
også Knud Lavards skrin opbevares.
Kirken er en stor basilika, hvis
kors-arme hver har to apsis-kapeller
(genopførte), flankerende den høje
korrunding; den er påbeg. i 1160erne og
fuldendt nogle årtier senere. Gennemgribende
restaurering 1900-09 (Storck). - En
pergamentfortegnelse (Ringstedtavlen) fra
ca. 1400 nævner ialt 20 kgl. begravelser;
gravene er markerede med moderne sten.

ringsæl QPhoca ’hispida), temmelig lille,
arktisk sæl. Gullige ringformede
tegninger på ryggen. En reliktbestand i den
indre Østersø, Ladoga, Kaspiske Hav,
Bajkalsøen o. a. søer.

ringsølv, ringformede sølvbarrer; brugtes
sammen med alm. ringe, der ofte er
sønderhuggede, som betalingsmiddel i
vikingetid.

ringøgler (Zo’nuridae), fam. af afr. øgler.
Skællene i længde- og tværrækker.

Rink, Hinrich Johannes (1819-93), da.
geolog og grønlandsforsker. Deltog i
Gaiatheas jordomsejling, miner, rejse til
Grønland; 1871-82 direktør for Grønl.
styrelse. Afhandl, om Grønl.s geologi,
geografi og befolkning.

’Rinkenæs, da. stationsby
(Sønderborg-Tinglev) v. Flensborg fjord; 603 indb.

(1945).

’Rinnan-banden, no. terrorgruppe, der
under besættelsen som tyskernes hjælper
foretog 80 mord og ca. 1000 anholdelser
m. mishandling. Ledet af tidl. chauffør
Henry Oliver R. April 1946 indlededes
omfattende proces mod 30 mænd og
kvinder af R; 11 dødsdomme sept. s. å.

■Rintelen, Anton (1876-1946), østr.
politiker. Jurist. Blev fra krist.-socialt
natio-nalrådsmedl. diktaturtilhænger. Min.
under Dollfuss 1932-33, fjernet som nazist;
østr. gesandt i Rom; juli 1934 til Wien,
udråbt af nazistiske kupledere til
forbundskansler. Efter selvmordsforsøgdømt
til livsvarigt fængsel for højforræderi,
skønt R nægtede delagtighed i
kupforsøget og Dollfuss’ mord. Benådet febr. 1938
på ty. forlangende.

Rinuccini [rinu’t.-JinihOr/avrøO562-1621),
ital. digter. Med Dafne (opført 1594),
der blev sat i musik af Jacopo Peri
(1561-1633), skabte han det første
melodrama.

rio (sp. rio, portug. rio [’riu], bras. [’riju]),
flod.

Rio Branco [riju ’bræku], brasiliansk
territorium v. grænsen til Venezuela;
250 200 km*; 15 000 indb. (1946).

Rio de Janeiro [riju di 3æ’neiru], 1)
ståt i SØ-Brasilien, 68 950 km2; 2 070 700
indt. (1946). Hovedstad: Niteröi; 2)
hovedstad i Brasilien, 1 995 000 indb.

(1946), Sydamerikas næststørste by med
en meget smuk beliggenhed på
vestsiden af naturhavnen Baia de
Guana-bara, der skærer sig 25 km ind i landet.
R ligger i et særligt forbundsdistrikt
udskilt af 1). Over byen hæver sig flere
klippespidser, bl. a. Päo de Açücar
(Sukkertoppen, 390 m). Verdensberømt
bot. have. Nærmest havnen findes et
gammelt kvarter, ellers er R en moderne
storby. R er Brasiliens vigtigste
importhavn og eksporthavn (kaffe, mineraler).
- R betyder Januarfloden, muligvis
navngivet afportugiserenGonzaloCoelho,

der ankrede her nytårsdag 1502.

Rio de Oro [’rio Öæ ’oro], syd!, zone af
sp. Sahara; 190 000 km2, ca. 20 000 indb.
Navnet R bruges på de fleste kort om

hele Sp. Sahara, inkl. den nordl. zone
Sekia ei Hamra.

Rio Grande (del Norte) (amer. [-[ris-’gränd(i)],-] {+[ris-
’gränd(i)],+} sp. [rio ’grandæ]), 2800 km 1.
grænseflod ml. USA og Mexico,
udspringer i Rocky Mountains i Colorado, løber
mod S gnm. New Mexico, der deles i to
dele af dens dybe dal; mod S ved
Ele-phant Butte Dam er floden opdæmmet
til et reservoir til kunstvanding. Ved
EI Paso bøjer den mod SV og danner
grænsen ml. Texas og Mexico til sit
udløb i Mexico Golfen. Usejlbar.

Rio ’Grande de Santi’ago [öæ [-san-’tjögo]-] {+san-
’tjögo]+} ei. Rio ’Lerma, afvander den
sydlige del af Den Mexicanske Højslette,
gennemstrømmer Chapala Søen og falder
ud i Stillehavet; 800 km.

Rio Grande do Norte [riju ’grÆdi dü
’norti], ståt i NØ-Brasilien; 57 310 km2,
861 000 indb. (1946). Hovedstad: Natal.
Bomuldsavl.

Rio Grande do Sul [riju ’grædi du ’sul],
sydligste ståt i Brasilien; 236 400 km2.
3 724 000 indb. (1946). Hovedstad: Porto
Alegre. Bet. agerbrug (majs, hvede,
tobak); kvægavl; kullejer.

Rio-konferencen, møde ml. de
amerikanske udenrigsministre i Rio de
Janeiro jan. 1942. Man vedtog samarb. t.
beskyttelse af vestl. halvkugle,
afbrydelse af dipl. forb. m. tremagtspagtens
lande (ikke gennemført af Argentina og
Chile) og anbefalede
kontrolforanstaltninger mod 5. kolonne-arbejde.

Riom [rjä], fr. by i dept. Puy-de-Dörne;
13 000 indb. (1946).

Riom-processen, proces ført 1942-43 i
Riom af Vichy-regeringen mod Blum,
Daladier, Reynaud, Gamelin m. fl. som
ansvarlige for sammenbruddet 1940. R
førtes langsomt og gav intet resultat;
Daladier og Blum rettede virkningsfulde
angreb på Petain og andre militære, der
havde forsømt at skabe et tidssvarende
militærvæsen.

Rio ’Muni, sp. navn for den kontinentale
del af Spansk Guinea; 26 000 km2,
139 000 indb. (1940).

Rio Negro, 1) [’riju ’negru] (i Colombia:
Rio Guainia), største nordl. biflod (2150
km) til Amazonas, udspringer i
Colombias Llanos, modtager gnm. Rio
Cassi-quiare vand fra Orinoco. Mundingen i
Amazonas ved Manaus er 2,4 km bred;
2) [’rio ’nægro], 1000 km 1. flod i
Argentina, adskiller Pampas fra Patagonien.

Ri’oni, 315 km 1. flod i Georgien, Sovj.;
udmunder i Sortehavet.

Rio ’Tinto, flod gnm. SØ-Spaniens
kob-bermalmfelter. Ved R ligger minebyen
Minas de Rio tin to, 60 km NV f.
Sevilla. Herfra R-kis, svovlkis.

Riouw Øerne [’riou], øgruppe i Holl.
Indien, S f. Singapore; 3663 km2; ca.
125 000 indb. På Bintan store
bauxit-lejer.

R. I. P., fork. for lat. requiescat in pace:
han (hun) hvile i fred.

ripi’eno (ital: udfyldende), mus., omtrent
d. s. s. tutti. I 17. og 18. årh.s
orkesterkoncert navnet på de akkompagnerende
instrumenter, der skulle spille
overgangene ml. soloepisoderne og som skulle
støtte solostemmerne.

ri’post (ital. risposta, af lat. respondere
svare), 1) i fægtning et hug ei. stød, der
udføres umiddelbart efter en parade; 2)
træffende svar. ripos’te’re, 1) give
modstød; 2) give træffende svar.

rips, tekstil., d. s. s. reps.

ri’s (sanskrit vrihi) (O’ryza sa’tiva),
een-årigt topgræs med to store, ru ei.
stiv-hårede, læderagtige inderavner
(»risskaller«), der omslutter kornet. Jordens
vigtigste brødplante, der i Indien, Kina
og Japan er befolkningens vigtigste føde.
Dyrkes kun i trop. og subtrop, egne,
hvor den kræver en sumpet og frugtbar
jordbund, r-s hjemland er ukendt, måske
Kina ei. Indien. En mængde sorter
kendes; de kan deles i to grupper: 1)
bjerg-r og 2) sump-r. r dyrkes på
marker, der kan overrisles, r sås tæt og

udplantes senere, indhøstning foregår ved

afskæring af toppen, r-s korn indeholder
ca. 70% kulhydrater (stivelse), men kun
7% protein, væs. mindre end de andre

kornarter. Den under normale forhold i
Danm. importerede
r er poleret, d. v. s.
afskallet og renset
på særlige maskiner.
Den frygtede
sygdom beri-beri
fremkommer, når
befolkningen i r-s
hjemlande udelukkende
ernærer sig af
poleret r, idet
B-vita-minerne i denne er
fjernet. Af r
fremstilles gryn(til grød),
mel (til brød),
stivelse (til linned),
klid (foderstof),
isolationsmateriale (af
skallerne), papir (af
stråene) og saké, en
øllignende drik. Er
hovednæringsmidd.
i Østen. -
Verdensproduktionen af r
varl946ca. 138mill.
t (mod 149 mill. t 1935-39). Ca. 95%
høstes i S- og Ø-Asien. De vigtigste
produktionslande var 1946:
mill. t.

Kina...... 46,4 (især mod S, men

dyrkning lykkes
og-i Manchuriet).

Indien..... 45,8 (langs Ganges og

Brahmaputra samt
i Deccans kystland).

Japan..... 11,2 (halvdelen af Japans

agerland; især i den
subtrop, del).

Java...... 5

Indokina... 4

Burma..... 3,9

Siam...... 2,4

Brasilien ... 2,4

I USA dyrkes r ved Golfkysten; i Eur.
har kun Po-sletten og Andalusien
nævneværdig produktion.

Risplante.

Filipinsk rislandskab med nylig
udplantet ris.

Risavlen forudsætter, foruden de
særlige klimatiske krav, tilstedeværelsen af
billig og rigelig arbejdskraft, da anv. af
maskiner ikke er mulig. Udbyttet pr.
ha er ca. dobbelt så stort som for hvede;
størst i Spanien og Italien (40-60 hkg),
mindst i Indien (12-14 hkg). Normalt
kommer 6-7 % af prod. i internat, handel.
- De vigtigste eksportlande er Burma,
Indokina og Thailand; eksporten er i
første række rettet mod Japan, Kina,
Holl. Indien og Indien,
ri’s (ital. af arab. rizma pakke papir), mål i

papirhandelen; = 20 bøger,
risa’lit (ital. risalto fremspring, udbygn.),
fremspringende facadeparti (i bygn.s
fulde højde); f. eks. ende- ei. midt-r.
risbille (Ca’landra o’ryzae), m. kornbillen

beslægtet snudebille. Lign. levevis,
risbrændevin, d. s. s. saké.
’Riseby’e, Elo/ (f. 1895), da. maler; medl.
af »Den Frie Udst.« fra 1940; navnlig
figurbill.; udsmykn. af forsk, kirker;
leder af akad.s mosaik- og freskoskole,
1949 udnævnt til prof.
risfugl (’Padda orv’zivora), grå,
sorthovedet væverfugl, hvide kinder. Malacca,
Soendaøerne. Anretter stor skade på

rismarker.

’rishi [-Ji] (sanskrit rsi hellig seer,
vismand), i indisk-vedisk rel. de
legendariske forfattere af hellige tekster.

38o8

3809

3810

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free