Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - risiko ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robinson
Rode
Robinson [’råbinsn], Sir Robert (f. 1886),
eng. kemiker. Meget bet. arbejder om
alkaloider, bl. a. morfin. Fik Nobelprisen
i kemi 1947.
robinso’nade, roman om et eventyrligt
ophold på en øde ø. Robinsonademotivet
er ofte benyttet i verdenslitt., men først
Defoes »Robinson Crusoe« (1719), der
var bygget over Alexander Selkirks
oplevelser på øen Juan Fernandez, vakte
litt. opsigt. I Tyskl. sank de talr.
Defoe-efterlign. ned til rene geogr.
eventyrromaner. Den senere »Robinson der Jüngere«
(1779-80) ved J. H. Campe (1746-1818)
er derimod en moralsk-pædagogisk
udvanding, der som børnebog fik uhyre
udbredelse.
’Robles, José Maria G il (f. 1898), sp.
politiker. Nationaløkonom. Fra 1931 leder af
katolsk kons. parti, havde indflydelse
over kons. reg. 1934-36, krigsmin. 1935;
til Portugal ved borgerkrigens udbrud.
Modarb. som leder for monarkistgruppe
efter 2. Verdenskrig Franco, søgte
forståelse m. moderate republikanere og
forhandlede m. Bevin okt. 1947.
robo’ran’tia (lat. roborare styrke),
lægemidler, der menes at styrke ei. hærde,
robot [ro’bot] (cech. robota hoveri),
ma-skinmenneske (efter Capeks drama
»R. U. R.« (Rossum’s Universal Robots)
(1920)); mekanisk apparat, der til en vis
grad kan erstatte et tænkende væsen.
-r-bombe, betegn, for projektil konstr.
efter raket- (resp. reaktor-) princippet.
Rob Roy [’råb ’råi], 1) øgenavn for den
skotske fredløse og fribytter Robert
Macgregor (Campbell) (1671 -1734), kend t
fra Walter Scotts roman R (1816); 2)
pseud. for den eng. forf. og
opdagelsesrejsende John Macgregor (1825-92).
ro’bust (lat. robur egetræ, styrke), stærk,
kraftig, hårdfør.
Roca, Cabo da [kaßoöä rakä], 489 m h.
forbjerg på Portugals kyst N f. Tejos
munding, det eur. fastlands vestligste
punkt. 9° 29’ 51" vestl. Igd.
rocaille [ro’ka:j] (fr. roe klippe), 1) rustik
(have)dekoration, sammenmuret af
kuriøse natursten (og muslingeskaller); 2) (18.
årh.) kunstig klippe (af bronze,
porcelæn) under ur, opsats o. 1. Af de to
foregående er opstået 3) 19. årh s (opr.
foragtelige) betegn, for Louis Quinze stil,
deraf sikkert ordet rokoko.
Rocambole [rakd’bol], romanfigur i Pon-
son du Terrail’s eventyrromaner.
Roc’cella (vulgærlat. rocca klippe), slægt
af laver med buskformet løv. R tinctoria
(farvelav) og enkelte andre arter benyttes
til fremstilling af det røde farvestof
or-seille og lakmus. R vokser på
klippekyster i varme klimater.
Rochdale [’råtjdæilj, by i NV-Engl. NNØ
for Manchester; 88 000 indb. (1948).
Tekstilindustri (især bomuld, men også
uld og kunstsilke) og fabrikation af
tekstilindustrimaskiner. I R oprettedes 1844
verdens første brugsforening.
Rochdale-bevægelsen. Dec. 1844 grl.
28 vævere i Rochdale »Society of
Equit-able Pioneers«, en brugsforening efter
principper, der siden har dannet grundlag
for brugsforeningsbevægelsen, isæriEngl.
Rochefort [rof’forr], 1) belg. by i
Ardennerne (3 500 indb.) med berømt
drypstenshule nær Han-grotten; 2) vestfr.
havneby vedCharentes munding; 29 000
indb. (1947). Eksport af
landbrugsprodukter; flådehavn. Havnen anlagt af
Colbert (1666); befæstet af Vauban.
Rochefort [rof’fDrr], Henri (1830-1913),
fr. journalist. Angreb Napoleon 3.s
kejserdømme voldsomt (ugebladet »La
Lanterne«, 1868), deltog i
Pariserkommunen 1871. deporteret 1873, men
flygtede fra Ny-Caledonien. Grl. 1880 bladet
»L’Intransigeant«, sluttede sig 1887 til
Boulangerog i 1890erne til Dreyfus’
modstandere.
Rochefoucauld, se La Rochefoucauld.
Rochester [’råtjista], eng. by i Kent ØSØ
for London; 42 000 indb. (1948).
Metalindustri. R er sammenvokset med
Chatham og Gillingham. Domkirke fra 11. årh.
R er kendt fra romertiden.
Rochester [’ratjæstsrl, industriby i staten
New York, USA, ved Ontario-Søen;
3817
325 000 indb. (1940). Skotøj, skrædderi,
optiske instrumenter (Eastman Kodak).
Rockall [1 råkå:1], en 21 m h. granitklippe
på R-banken 400 km V f. Skotl.
Omgivet af farlige rev.
Rockefeller [’rakifælsr, ’raks-], John
Da-vison (1839-1937), USA-forre tningsmand.
Investerede fra 1862 lille opsparet
kapital i oliefirma, opførte 1865 store værker
i Cleveland, stiftede 1870 Standard Oil.
Erobrede ved håndfast jernbanepolitik
og takket være anvendelse af
rørledninger herredømmet over det meste af
USAs olieproduktion (1878: 90%),
organiserede fra 1882 en trust, der trods
statsmagtens indgriben (Th. Roosevelt,
Wilson) ikke lod sig opløse. Trak sig 1911
tilbage fra forr. som milliardær, siden
optaget af anv. af sine indtægter til
humanitære og vidensk. formål, havde ved sin
død hertil ydet 531 mill. $. (Portræt sp.
(3815).
Rockefeller [’rakifælsr, ’raka-], John
Da-vison (junior) (f. 1874),
USA-forretnings-mand. Søn af John D. R; ledende
stillinger i Standard Oil m. fl.
USA-storfore-tagender, iøvr. mest beskæftiget m. anv.
af Rockefeller-millionerne til humanitære
og vidensk. formål. Finansierede Byrds
sydpolsekspedition 1926.
Rockefeller stiftelser, 4 institutioner
med filantropiske og vidensk. opgaver,
oprettet af J. D. Rockefeller; opr. samlet
kapital over 530 mill. $. a) The
Rockefeller Foundation, grl. 1913, skal fremme
menneskehedens velfærd, støtter bl. a.
lægevidenskab, samfundsvidenskaber,
oplysningsarbejde og mellemfolkelig
forståelse (i Danm. f. eks. Kbh.s Univ.s
Institutter for Teoretisk Fysik og Fysiologi
samt Instituttet for Hist. og
Samfunds-økon.); b) General Education Board, grl.
1902, støtter oplysningsarb. i USA; c)
The Spelman Fund of New York, grl.
1928, skal fremme d. offentl.s admin.s
teknik og metoder; d) The Rockefeller
Institute for Medical Research, grl. 1901,
driver med. forskningsarb. i New York
og Princeton.
Rocket, The [öa ’råkit] (eng: raketten),
det afG. og R. Stephenson byggede
damplokomotiv, som 1829 vandt
lokomotivslaget ved Rainhill, og hvis konstruktion
blev forbilledet for alle senere
lokomotiver.
Rockford [’rakfard], industriby i Illinois,
USA, 130 km NV f. Chicago; 85 000 indb.
(1940).
Rockhampton [råk’häm(p)t3n], by ved
Fitzroy River, Queensland, Austr.;
35 000 indb. (1947). Havn bl. a. for
omegnens guldminer.
rockwool [’råkwu:!] (eng.), stenuld, bløde,
fine fibre, fremstillet af smeltet sten; anv.
som isolationsmateriale. Fremst, også i
Danmark.
Rocky Mountains [’raki mauntnz] (eng:
klippebjergene), foldekæde i N-Amer.,
den østligste af Cordillerekæderne,
strækkende sig gnm. Alaska, Canada og USA.
R er foldet i kridt og beg. af tertiær,
ledsaget af vulkansk virksomhed, derpå
udsat for nedbrydning og hævet langs
brudlinier i tertiærtidens slutn. Alaska:
Endi-cott Mountains N f. Yukon Floden (ca.
2000 m h.). Canada: mod N er R låve
og gennembrydes af floderne, mod S er
de højere og danner vandskellet; høje
toppe: Mt. Columbia (3747 m) og Mt.
Robson (3954 m). USA: en
tværsænkning, 2000 m h., i det syd!. Wyoming
bestående af højsletterne Laramie Plains
og Colorado Desert deler R i et lavere,
nordl. parti og et højere, sydl. med
Blanca Peak (4410 m). Ml. toppene ligger
højdale, parks, med steppevegetation,
mens bjergene er dækket af granskove.
Berømteste park er Yellowstone
Nationalpark. R fortsætter i México i Sierra
Madre Oriental.
Rocky Point [’raki ’påint], lokalitet på
Long Island med radiosendestation
tilhørende RCA.
Rocque, François de la, se la Rocque, Fr.
Rocroi [ra’krwal, nordfr. by nær den belg.
grænse, tidl. stærkt befæstet; ca. 2300
indb. Ved R slog fr. hær (Condé) 1643
spanierne.
3818
rod, 1) bot., (’radix) et af de højere
planters grundorganer, r bærer aldrig blade
og adskilles derved fra stængelen, r har
i spidsen et vækstpunkt, beskyttet af en
r-hætte. r-s opgave er sædv. at holde
planten fast i jorden og opsuge vand og
mineralsk næring, hvilket sker v. hj. af
r-hår. Man skelner ml. en pæle-r, der især
findes hos nåletræer og tokimbladede
planter, og som udmærker sig ved at være
kraftig og have talr. siderødder, og en
trævle-r, der især findes hos de
enkimbladede, og som består af et bundt
omtrent lige tykke birødder, der udspringer
på stængelens nederste del. Af rødder med
andre opgaver og af anden form nævnes
amme-, formerings-, luft-, støtte-, klatre-,
n —
ånde- og snylterødder. 2) mat. Ved V <*
(læses: nte rod af a) forstås et tal b, der
opløftet til nte potens giver a, d. v. s. bn
= a (r-prøven). n kaldes r-eksponenten,
a radikanden. Den 2. og 3. r kaldes
henholdsvis kvadrat- og kubik-r. 3) sprogv.,
det fælles grundelement i en række
beslægtede ordstammer og ordformer, f. eks.
b-r i: bære (bar, båret), bør, byrde, båre,
barn.
rod [råd] (eng: stang) (fork. rd.) ei. pole ei.
perch, længdemål i Engl. og USA =
5,029 m.
Rod [rod], Édouard (1857-1910), fr.-schw.
forfatter, har skrevet psyk. romaner som
La vie privée ae Michel Teissier (1893).
roda’mi’ner, aminoderivater af
ftalein-farvestofferne; blårøde, fluorescerende
farvestoffer. Af basiske r fremst,
komplekse forb. m.
fosfor-molybdæn-wol-framsyrer, lysægte farver til olie-,
lim-og grafiske farver; anv. til farvning af
papir, tapeter, segllak osv.
ro’da’n (gr. rhödon rose) (SCN)2, tiocyan,
luftart, dannes ved tilsætn. af brom til
en rodanidopløsning.
ro’da’nbrinte (gr. rhödonrose),
HSCN,tio-cyansyre, farveløs vædske, der hurtigt
polymeriseres.
roda’ni’d, salt af rodanbrinte.
rodbakterier, d. s. s. knoldbakterier.
Rodbertus [rot’bærtus], Karl (1805-75),
ty. nationaløkonom og politiker,
godsejer. Mente at kun arbejdet var
værdi-skabende, men at forbedring af
arbejdernes kår måtte ske ved statens
initiativ, ikke ved klassekamp. Forløber for
katedersocialismen,
rodbrand, en sygdom på kimplanter, der
f. eks. kan fremkaldes af
bladskimmelsvampe. De angrebne planter får
brunsorte stængler og rødder og vælter snart
omkuld, r træffes hos mange af vore
kulturplanter, r kaldes også sorte ben ei.
væltesyge.
rode (oldfr. rote trop), 1) opr. en trop
(korporalskab), senere en opstilling af 2, 3
ei. fl. mand bag hverandre; 2) tidl. en
borgergruppe (distrikt) pligtig til at
værne deres by; 3) skatteoppebørselsdistrikt.
rode (mnty. målestang), ældre da. og no.
mål = 10 fod = 3,14 m.
Rode, Aksel (f. 1905), da. kunsthistoriker.
Udg. bl. a. monografi om Niels
Skovgaard (1943). Fra 1943 insp. v.
kobber-stiksaml. 1949 docent v. kunstakad.
Rode, Ebbe (f. 1910), da. skuespiller, søn.
af Helge og Edith R. Deb. på
Dagmarteatret 1931, fra 1932 v. Det Kgl. Teater.
Fremragende præstationer såvel i et mod.
som et klass. repertoire (»Aladdin«,
Osvald i »Gengangere«, Monsieur Henri i
»Eurydike«, Britannius i »Cæsar og
Cleopatra« o. a.). Har siden 1933
medvirket i film, f. eks. »Afsporet« (1942),
»Kristinus Bergman« (1948). (Portræt
sp. 3820).
Rode, Edith (f. 1879), da. forfatterinde.
G. m. Helge R. Af hendes tidligste
produktion mærkes romanen Maja
Enge (1901), af hendes senere især en
række novellesamlinger med livserfaring
og fint pointeret fortællemåde, bl. a.
Den Tunge Dør (1922), Det Bittersøde
Æble (1926), Afrodite Smiler (1929) og
de selvbiogr. fortællinger De Tre Små
Piger (1943). Om skiftende vurdering af
frihedskæmperne handler den satiriske
Idyllen (1947). (Portræt sp. 3820).
3819
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
