- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3823,3824,3825

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - risiko ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rodinal

Roland

bevægelsesmotiver, og hans figurer er
meget indholdsrige.
Rodi’na’l, fot. fremkalder (Agfa),
indeholder paraamidofenol.
rodknold, bot., er en knold, der er dannet
af roden, r indeholder som regel
oplags-næring, og denne skal anv. i den
kommende vækstperiode, r kan være dannet
af primroden (gulerod), men mere alm.
af birødder (georgine, vorterod). Hos
ærteblomstfam. træffes en særlig slags r,
der fremkommer ved, at en knoldbakterie
forårsager svulstdannelser på rødderne,
rodkrebs (Rhizo’cephala), stærkt
omdannede, snyltende krebsdyr af
rankeføddernes gruppe. Består af en sækformet
uleddet del, der rager uden for værten,
og en stærkt forgrenet rodlign. forende,
der breder sig ml. værtens organer.
Mangler så godt som alle organer bortset fra
kønsorganer. Har fritsvømmende larver
af sædv. krebsdyrform. I Danm. et par
arter ret alm. på krabber og eremitkrebs.
Rodö [ro’öo], José Enrique (1872-1917),
sp.-amer. forfatter, bosat i Uruguay, har
som lærer haft stor bet. for sp.-amer.
åndsliv, selvom han ikke var nogen
systematisk filosof.
Rodopi Bjergene [ro’dopi] (gr. Rodöpé
[ro’öopi], bjerggruppe i SV-Bulg.og
NØ-Grækenl. R når i Musala i Rila Planina
2924 m. Den sydvestl. del kaldes Pirin
Planina.

Rodrigues [ro’dri:g3s], brit. ø i Det Ind.
Ocean 500 km 0 f. Mauritius, som den
hører under; 109 km2; 12 000 indb. (1944).
Rodrigues Lobo [ru’öriyij ’lo/3u],
Francisco (1580-1622), portug. digter, forf. til
Corte na aldeia (hoffet i landsbyen), en
slags håndbog i høflig optræden,
rodskud, overjordisk skud opstået på en
rod, tjener til plantens vegetative
formering, f. eks. agertidsel, poppel.
Rodste’ens’eje, hovedgård S f. Århus,
før 1681 Hovedstrup, nuv. navn efter
admiral Jens Rodsteen (1633-1706).
Hovedbygn. af bindingsværk fra 1681;
fredet i kl. B.
rodstikning, overskæring af hovedroden
på en plante, medens denne står og vokser,
for at hindre, at roden bliver så lang, at
omplantning senere vanskeligt kan
udføres godt.
rodstok, d. s. s. rhizom ei. jordstængel,
rodstævne ei. sætte på roden, afhugge ei.
afskære træstammer ei. skud nær ved
jordoverfladen med det formål, at der fra
stubben skal udvikle sig skud, som kan
blive til nye træer; benyttes ved
lav-skovsdrift.

roduddragning, mat., bestemmelse af en

rod af et tal.
Rodzianko [rä’d3anko], Mihail
(1859-1924), russ. politiker; præsident for
dumaen 1911-16, leder af den provisoriske
dumakomité 1917. Har skrevet The Fall
of Czarism (1925).
Rodzinski [ro’d3inski], Artur (f. 1894),
amer. kapelmester, f. i Dalmatien, udd.
i Wien. 1943 leder af og kapelmester for
The New York Philharmonic-Symphony.
rodædere (Hepi’alidae), fam. af
sommerfugle. Ret store, plumpe. Larverne i
rødder. Hertil humleæder og konvalæder.
rodål, 1) fællesbetegn. for rundorme, der
angriber kulturplanter, f. eks. havreål,
roeål, kartoffelål; 2) rundormen,
Hetero-dera marioni, der angriber
drivhusplanter, navnlig skadelig på tomat,
-roe [re’] (gr. rhoé strøm), med.,
udstrømning, udflåd.
roe(r), se rodfrugter; jfr. roetop og
roe-tørstof.

Roed [ro’ö], Holger (1846-74), da. maler,
søn af maleren Jørgen R; Scene fra Svnd
floden (1870, kunstakad.).
Roed [ro’ö], Jørgen (1808-88), da. maler;
elev af Eckersberg; bl. a. betydelige
portrætter og arkitekturbill.
roejern findes i mange former og anv.
såvel til udtynding (afsætning af enkelte
planter) som til renholdelse af roerne og
af andre hakfrugter i rækkerne,
roekuler, de kuler ei. batterier, der anv.
til opbevaring af roer. Efter formen
benævnes disse den tagformede r, der er
2-3 m br., og storkulen, der er 4-6 m br.
r er 1,5-2 m høje. Roerne lægges oven på

3823

jorden ei. i en plovfures dybde og dækkes
med halm og jord for at forhindre frosten
i at trænge ind. For at undgå det store
arbejde med dækning af r udføres for tiden
forsøg med opbevaring af roer i roehuse,
roeolie, d. s. s. rapsolie,
roeoptagere. Til lettelse af arbejdet ved
optagning af roer anv. roeløsnere til
sukkerroer. Til optagning af kålroer er
konstrueret ret simple og billige r, der
afskærer toppen og trækker roden op.
Roepstorff [’ræps-], tidl. grevskab
(1810-1921), bestående af hovedgårdene
Ege-bjærggård og Kørup.
Roeselare [rusa’laira], fr. Roulers, belg.
by i V-Flandern; 32 000 indb. (1948).
Lærreds- og kniplingsindustri.
roesukker, alm. sukker (sakkarose)
udvundet af sukkerroer,
roetop. Toppen (bladene) af
rodfrugtafgrøderne blev tidl. efterladt på marken
og nedpløjet som gødning. I
mellemkrigsårene og navnlig under 2. Verdenskrig,
da man savnede æggehviderigt foder, er
det blevet mere alm. at opfodre r frisk
om efteråret ei. som ensilage om vinteren.
For de stortoppede foderbeder kan
foderværdien af r udgøre V4-1/« af afgrødens
samlede værdi (10-15 kg = 1 F.E.).
roetørstof. Indholdet af tørstof, der er
afgørende for rodfrugternes foderværdi,
bestemmes ved kem. analyse.
Runkelroer indeholder 9-14, fodersukkerroer
12-22 og kålroer 10-12% tørstof,
roeål (Hete’rodera ’schachti), rundorm.
Ungdomsstadierne frit i jorden.
Hunnerne flaskeformede, danner galler på
roernes rødder. Skadelig. Nærstående
racer på havre og kartofler.
Rogaland [’rå:gfllan:], no. fylke, omfatter
den sydvestl. del af Hardangervidda,
Ryfylke, Jæren og Dalane; 9183 km2;
199 000 indb. (1946). Kysten har mod S
kun få indskæringer og ingen skærgård,
mod N skærer den ørige og stærkt
forgrenede Boknfjord sig dybt ind i landet.
Dalane er overv. låve og nøgne
fjeldpartier, Jæren er agerland, lyngheder, moser
og modØ fjeldland. Ryfylke med Karmøy
er træløst og ufrugtbart med mange nøgne
klippepartier. Ind efter i Boknfjorden er
naturen blidere med frugtbare bygder og
en del skove, mod 0 stiger landet stejlt
op mod højfjeldet. Landbrug og fiskeri er
vigtige erhverv. Købstæder.: Stavanger
og Haugesund’,
ro’gate (lat: bed!), 5. søndag efter påske
(navn efter dagens introitus, Joh. 16, 24b).
Ro’ger, ital. Ruggero [ru’d:3æro], fyrster
af Sicilien. Roger 1. (1031-1101), søn
af Tancred af Hauteville, erobrede
1060-91 Sicilien fra araberne. - Roger 2.
(1095-1154), søn af R 1., greve af Sicilien
1101, konge af S. og Neapel 1130,
erobrede Tunis og Tripolis. Beskyttede
araberne på Sicilien.
Roger de Coverley [’råd33 da ’kävali], i
J. Addisons soc. essays den typiske eng.
landadelsmand.
Roger-Henrichsen, Børge (f. 1915), da.
komponist og jazzpianist. Cand. jur. 1946.
Har foruden filmmusik komp.
pædagogiske pianotranskriptioner, »Jazz Etuder«.
1941-47 eget orkester.
Roger-Henrichsen, Gudmund (f. 1907),
da. kritiker. Fra 1941 ved »Politiken«.
Essays, bl. a: Fra Højromantik til
Stålromantik (1939). De Tål te ikkeTvang (1948)
rummer bidrag til æstetisk-sociol.
orientering i den aktuelle litt. situation.
Rogers fradsarz], Ginger (egl. Virginia
McMath) (f. 1911), amer.
filmskuespillerinde. Startede som Fred Astaires
partnerske i en række danse- og operettefilm
1933, forlod senere dansen for helt at
hellige sig skuespilkunsten, på hvilket
felt hun afslørede et frodigt og
indtagende talent: »Stage Door« (1938), »Der
er Bryllup i Luften« (1940) og »Kitty
Foyle« (s. å.).
Rogers [’rådsaz], 5,om«e/(1763-1855), eng.
digter. En af de sidste, der skrev i 18.
årh.s klassicistiske maner, f. eks. i digtene
Pleasures of Memory (1792).
’Ro’gert, Ditlev Ludvig (1742-1813), da.
landsdommer. Var meget mus. begavet,
komp. og spillede violin. Var ven med
Johs. Ewald, og en tradition påstår, at

3824

R er komp. til den da. kongesang »Kong
Kristian«.

Roger von Helmershausen [’ro:gar
fon ’hælmarshauzan], ty. guldsmed fra
12. årh., forfattede under pseud.
Theophilus Presbyter Schedula diversarum
artium om forsk, kunstteknik.
Roghman frålman], Roelant (ca.
1620-1668), holl. maler; påvirket af H. Seghers
og Rembrandt. Malede især
klippelandskaber; repr. på kunstmus., Kbh.
Rogier [ro’3je], Charles (1800-85), belg.
liberal politiker. Bidrog til frigørelsen
1830, førstemin. 1847-52, 1857-67,
afbødede uro 1848 ved valgretsudvidelse,
fik 1863 Schelde-tolden afviklet.
Rogier van der Weyden, se Weyden, R.
rogn, fiskenes æg og æggestokke,
rognsten, oolit med millimeterstore korn.
Rogstad [’rågsta], Henrik (1916-45), no.
nationalsocialist. Fylkesfører i sydl.
Trøndelag fra dec. 1940, gik ind for
skarpere terrorpolitik end Quisling, blev
15.4. 1945 chef for sikkerhedspolitiet.
Selvmord 11.5. s. å.
Rohan [ro’ö], Henri (1579-1638), fr.
soldat og forfatter. Efter Henrik 4.s mord
(1610) hugenotternes fører, kæmpede
heldigt fl. gange, men måtte til sidst opgive
kampen. Har skrevet om krigskunst i Le
Parfait Capitaine (1631), desuden
Memo ir es (1629).
Rohde [’ro:öa], Johan (1850-1935), da.
maler og kunsthåndværker; medstifter af
»Den Frie Udst.« og medl. 1891;
portrætter bl. a. af Henrik Pontoppidan
(1895, Frederiksborg), kanal- og
arkitekturbill. m. v.; tegn. til møbler og sølvarb.
’Rohol’m, Eli Kaj (1902-48), da. læge og
hygiejniker. Vicestadslæge i Kbh. 1940.
Iværksatte og ledede store kampagner til
bekæmpelsj af kønssygdomme og for
vaccination mod difteritis. Prof. i
hygiejne v. Kbh.s Univ.1948, døde kort efter.
Rois fainéants [’rwa fæne’ä] (fr:
dovne-konger), øgenavn for de senere
Mero-vinger, der havde mistet al magt.
Roi soleil [’rwa so’læ:j] (fr: solkongen),

tilnavn for den fr. kong Ludvig 14.
Rojas [’rotas], Fernando de (d. 1541), sp.
digter. Anses iflg. en udg. fra 1601 af
La Celestino (opr. forfattet 1490) som
forf. (d. v. s. fortsætter og fuldender) af
dette værk.
rok (pers.-arab.), kæmpefugl i arab. eventyr,
rok, d. s. s. spinderok,
ro’kade (fr., af ital. rocco tårn (i spil)),

skaktræk. Se skåk.
ro’ke’re, foretage rokade.
Rokitno-sumpene [ra’kitno-], mose-,
eng- og sumplandskab i Hviderusl. og
Ukraine (1920-39 i Polen). Afvandes m.
besvær af Pripjat.
rokkeigle (Pontob’della muri’cata), stor

vortet fiskeigle; på huden af rokker,
rokker (Hypo’tremi), orden af fladtrykte
tværmunde. Mund og gælleåbninger på
undersiden, tænderne flade, øjne på
oversiden; store brystfinner, tynd hale. Som
regel bundformer. De fleste æglæggende,
æggene i et brunl. firkantet hylster. Adsk.
arter i da. farvande, bl. a. skade, tærbe
og sømrokke,
rokkesten, store erratiske blokke, der
tilfældigt ligger således, at de let sættes
i vuggende bevægelse. På Bornholm
findes en r i Paradisbakkerne,
rokoko [ro’koko] (vistnok af fr. rocaille),
kunststil opstået i Frankr. af
régence-stilen, beherskede omkr. 1720-70 Frankr.,
Tyskl. og Norden. Væs. ornamental
interiørstil med usymmetrisk komposition
(gitter-, kartouche værk). Bl. hovedrepr.:
A. Meissonier, malerne Boucher og
Watteau o. a., i Danm. N. Eigtved. r
prægede også møbler, porcelæn og dragt.
Rokossovskij [raka’sofski], Konstantin
(f. 1896), sovj. marskal (1944). Deltog i
slaget om Moskva 1941-42, ledede senere
den russ. modoffensiv ved Don.
Omringede Paulus’ armé ved Stalingrad
1942-43; tog Kijev 1944. Ledede 2. hvideruss.
hærgruppe under Polens, Østpreussens,
Danzigs og Stettins erobr. 1945.
’Ro’lan’d (fr. [ro’lä]), markgreve af
Bretagne dræbt 778 ved Pyrenæerpasset
Ronces valles under et overfald af baskiske
røvere på Karl den Stores bagtrop. Le-

3825

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free