- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3835,3836,3837

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roland, Brèche de ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

romersk arkæologi

Roosevelt

Erwin Rommel.

Thorkild Roose.

Eleanor Roosevelt.

Fr. D. Roosevelt. Theodore Roosevelt. Alfred Rosenberg.

-363, Jovian -364, Valentinians hus
-384, Theodosius d. Store -395), da riget
endeligt deltes ml. Theodosius’ to sønner
Arcadius, der fik Østen (se byzantinske
rige) og Honorius, der fik Vesten. I det
vestl. rige bevaredes rigsautoriteten
nogenlunde til Valentinian 3.s død 455, især
ved generalerne Stilichos og Aetius’
virken i de svage kejseres sted, men
germanske stammer trængte langt ind i
riget og nægtede efterh. at anerkende
kejserens autoritet. 455-76 var kejserne
helt i deres germanske lejetroppeføreres
(spec. i sveberen Ricimers) vold, og 476
afsatte Odoaker den sidste kejser
Romu-lus uden at indsætte en ny, hvorved det
vestrom. riges skæbne endeligt besegledes,
romersk arkæologi, den gren af arkæol.,
der beskæftiger sig m. kulturen i det rom.
rige ca. 100 f.-ca. 400 e. Kr.
romersk bad, hedluftsbad i tør luft med

temp. ml. 50°-70° C.
romersk billedhuggerkunst, se antik

billedhuggerkunst.
Romerske Campagne [-kam’panja], ital.
Campagna di Roma, lavlandsstrækning
omkr. Rom; i ældre oldtid drænet og
dyrket, senere sumpet og usund, først i 20.
årh. igen til dels afvandet og udstykket
i småbrug. Omfatter også Den Pontinske
Mark.

romerske perler, perler uddrejede af
alabast og dyppede i voks, hvorefter de
får et overtræk af perleessens,
romersk kamille er i virkeligheden en
gåseurt-art (Anthemis nobilis), der anv.
på samme måde og har samme virkning
som rigtige kamilleblomster, r vokser i
Middelhavslandene,
romersk-katolske kirke, ofte anv.
betegn. for den under pavens ledelse stående
katolske kirke,
romersk religion og mytologi afspejler
ligesom den gr. i sin opr. to
kulturelementer: et indvandret arisk kvægavlerfolk
og et urindfødt uarisk bondefolk. Rel.
bestod opr. af lokale st^mmekulte. En
forbundskult på Albanerbjarget for fl.
stammer blev udgangspunkt for den hist.
kendte rom. kultur og rel. og flyttedes til
Rom, da denne by ved sin vækst fik
herredømmet. Kernen i r var fra den
tidligste tid og oldtiden ud familiens og
hjemmets guddomme. Høvdingegårdens
kultus førtes videre som statskult, f. eks.
Vesta og vestalinderne. Ved siden af
familiekredsens guder står fl. opr. gl.
gudeskikkelser, f. eks. Jupiter, Mars og
Quirinus, stammeguddomme fra de
stammer, der sammensluttede udgjorde den
opr. kerne i folket. Dette ældste lag
ændredes egl. aldrig, idet romerne med
enestående konservatisme holdt fast ved de
gl. traditioner, selv om indhold og
mening efterhånden gik tabt; men da Rom
fik herredømme over S-Ital., hvor den
egl. gr. kultur længe havde haft hjemme,
fik gr. rel. og mytol. direkte indpas i Rom
i så rigt mål, at den opr. r delvis trådte i
baggrunden for den gr., og fra den tid
fulgte udviklingen samme baner som gr.
rel. I hellenismens epoke blev Rom som
verdens hovedstad sæde for en række
mysterierel., hvoraf de fleste stammede
fra den nære Orient,
romersk vægt, d. s. s. bismer,
romertal, romernes talskrivemåde, der
benytter tegnene I = 1, V = 5, X = 10,
L = 50, C = 100, D = 500, M = 1000.
Andre tal skrives ved sammensætning af
disse cifre ordnet efter aftagende
talværdi. Dog undgås 4 på hinanden følgende
ens tegn ved vedtægten, at et tegn, som

3835

står umiddelbart foran et højere tegn,
skal trækkes fra dette. Eks. I stedet for
MDCCCCXXXXVII = 1947 skrives
MCMXLVII = 1000 + (1000 100) +
(50 -r 10) + 5 + 1 + 1.

Romford [’rämfad], eng. by 20 km ØNØ
f. London. 73 000 indb. (1948).
Bryggerier og gartnerier. Stor handel.

Rom-konventionen, overenskomst
vedtaget på luftfartskonference i Rom 1933;
fastlagde befordrerens ansvar i forb. med
skade på personer ei. ting uden for
luftfartøjet.

’Rommel, Erwin (1891-1944), ty. general.
Knyttet til Hitler i 1920erne, udformede
angrebsstrategi støttet til panservåben;
foretog som chef for panserdivision maj
1940 afgørende gennembrud i N-Frankr.
Marts 1941 kommanderende på
Aksemagternes front i N-Afr., drev Wavell
tilbage til ægypt. grænse april s. å., veg
for Auchinlecks offensiv november s. å.,
-trængte 1942 Engl. tilbage til el-Alamein;
måtte efter okt. 1942 retirere gnm. N-Afr.
Deltog 1943-44 i forberedelserne mod
eng.-amer. invasion. Selvmord 1944
sandsynligvis efter ordre fra Hitler.
(Portræt).

rommy [’romy] (ty., vist af eng. rummy
snurrig), gl. kortspil hvortil anv. et spil
med 52 blade og en joker. Man samler
på kort af samme værdi ei. i rækkefølge i
samme farve.

Romney [’råmni], George (1734-1802), eng.
maler. Vandt ry ved sine indtagende
kvindeportrætter, bl. a. Lady Hamilton
og Tandlægen R usp in i (kunstmus., Kbh.).

Rom-protokollerne, ital.-østr.-ungarsk
traktatsystem, sluttet marts 1934, søgte
at nærme landene til hinanden økon. og
politisk og hindre Hitlers ekspansion ved
Donau; strandede efter 1936.

Romsdal [’romsda:l], no. landskab omkr.
Romsdalen og Romsdalsfjorden; 3 689
km2, 36 000 indb. (1946).

Romsdalen [’romsda:tan], no. dal,
gennemstrømmes af Rauma og er omgivet af
mægtige fjelde (bl. a. Romsdalshorn,
1555 m, og Trolltindene, 1794 m).

Romsdalsf jord [’romsda:lsfjo:r] ei.
Moldefjord, indskæring på Norges vestkyst,
Møre, er bred og kort med mange
forgreninger: Fannefjord, Langfjord,
Tres-fjord og Tommersfjord. Kendt for sin
storslåede natur.

Romsdalshorn [’romsda:lsho:rn], 1550m
h. no. fjeldtop på N-siden af Romsdalen.

Romsø, da. 0 i Store-Bælt, NØ f. Kerte
minde; 1,1 km2; 25 indb. (1945).

Romsø Sund, farvandet ml. Romsø og
Hindsholm (NØ-Fyn).

’Romulus, i rom. mytol. en heros,
tvillingbroder til Remus. Et sagn fortæller, at
brødrene som børn blev lagt i en kiste
og sat ud i Tiberen af kong Amulius i
Alba Longa.Men kisten drev i land, og en
ulvinde gav børnene die. R grundlagde
senere byen Rom på dette sted.

’Romulus, kaldet Au’gustulus, sidste
vestrom. kejser 475-76, indsat af sin fader
pannonieren Orestes, styrtet af Odoaker.

Roncesvalles [ron/>æs’ßaljæs], fr.
Ronce-vaux [r5:’svo], 1207 m h. pas i
V-Pyre-næerne. Til R er Rolandssagnet henlagt.

Rondane [’råndana, ’ron-j, no. fjeldparti
SØ f. Dovre ml. Gudbrandsdalen og
Østerdalen. Højeste toppe: Rondeslottet
(2180 m) og Storronden (2142 m).

ronde [’ron-j (fr: runde), 1) rundgang til
inspektion af vagtposter; 2) den officer,
der foretager 1).

rondeau [rä’do], ringrim, af rond rund
(fr.), 1) jambisk versemål med kun 2 rim,

3836

der spænder over 3 uens lange strofer; i
øvrigt fl. variationer; 2) mus., fr.
navneform for rondo.

rondegang, sti, skjult udefra, langs
fort-gravs yderrand; benyttet af ronder.

’rondo (ital. rondd [-’do]), fr. rondeau,
musikform, hvor den indledende del flere
gange uforandret vender tilbage blot
afbrudt af forsk, mellemspil.

Ronga’litCeren blanding
afformaldehyd-ditionit og formaldehydsulfoksylat. Anv.
som reduktionsmiddel i farveriet.

’Ronneby, sv. købstad (fra 1882),
Blekinge, ved Ronnebyån ;6900 indb. (1949).
Kirke fra 12. årh. Badested (jernkilder).

’Ronnebyån, 110 km 1. sv. å, fra
SØ-Småland, gnm. Blekinge til Østersøen.

Ronsard [r5’sa:r], Pierre de (1524-85), fr.
digter, fører for digterskolen »Piejaden«,
søgte at skabe en ny fr. poesi efter gr. og
lat. mønster, også inspireret af italienerne.
Har skrevet oder, sonetter og et
ufuldendt epos La Franciade (1572).

Ronse [’ronsa], fr. Renaix, by i belg. prov.
Ø-Flandern. 26 000 indb. (1948).
Tekstilindustri. R ligger på sproggrænsen.

rood [ru:d] (eng: stang), eng. flademål,
normalt = 1h acre = 1011,7 m2.

Roon [ro:n], Albrecht von (1803-79), preuss,
general. Krigsmin. 1859-73, forelagde
militærreform, som han gennemførte
efter 1862, trods landdagens protest,
støttet af Bismarck, hvis udnævnelse R
foreslog kongen.

Rooney [’ru :ni], Mickey (f. 1921), amer.
filmskuespiller. Debuterede allerede i
1920erne på film, egl. gennembrud som
Puk i Reinhardts »En Skærsommernats
Drøm« (1935). Kvikog talentfuld
drengeskuespiller i 1930erne, f. eks. som Andy
Hardy i den populære Familien
Hardy-serie og i show-film. Har som voksen
spillet fl. karakterroller.

Roos [ro’s], Car/(f. 1884), da. litt.historiker.
Prof. i ty. v. Kbh.s Univ. 1927-49. Har
især arbejdet med Holberg, Nietzsche,
Goethe; Goethe (1932; revideret udg.
1949), Faustproblemer (1941); har endv.
udg. 3 essaysamlinger.

Roose [’ro:s3], Thorkild (f. 8. 10. 1874), da.
skuespiller. Debuterede 1901 på Århus
Teater, 1904-19 og fra 1923 på Det Kgl.
Teater, 1919-23 direktør for
Dagmarteatret. Virkede en årrække mest ved sin
smag og litt. kultur, men senere tillige
ved sine med overraskende kraft skabte
skikkelser i karakterfaget. Don Quichote
i Borbergs »Synder og Helgen«,
Strindbergs »Hummel«, Mefistofeles i »En Sjæl
efter Døden« o. a. Som oplæser af klass.
digtning på Kbh.s Univ., som lærer ved
Det Kgl. Teaters elevskole (siden 1927),
og som iscenesætter har han præget da.
teater med sin kultur. (Portræt).

Roose [’ro:s3],/lage (f. 1880), da. maler og
grafiker; landskaber, enkelte portrætter.

Roosendaal [’ro:zanda:l] (off. R en
Nis-pen), by i holl. prov. N-Brabant nær belg.
grænse; 29 000 indb. (1947).
Jernbaneknudepunkt.

Rooses [’ro:sas], Max (1839-1914), belg.
kunsthistoriker. Har skrevet Rubens 1-5
(1886-91) og Jordaens (1906).

Roosevelt [’ro:z(3)vætt], Anna Eleanor
(f. 1884), amer. socialpolitiker. Datter af
Th. R-s broder Elliot R, ægtede 1905 sin
slægtning, Franklin D. R. Lærerinde,
foredragsholder; som præsidentfrue
1933-45 fremtrædende talsmand f. sociale
reformer (mod børnearbejde i fabr.). Mødt
m. stærk uvilje af kons. indstillede, bl. a.
for sin bekæmpelse af uviljen mod
negrene. (Portræt).

3837

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free