Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roland, Brèche de ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roosevelt
Rosen
Roosevelt [’ro:z(3)vælt], Franklin flelano
[’dælano:] (30. 1. 1882-12. 4.1945),arner,
statsmand. Jurist; fra 1910 aktiv i
Demokratiske Parti, bidrog som
vice-marinemin. 1913-21 til USAs sejr. 1921
ramt af børnelammelse, men genvandt
førlighed så vidt, at han fra 1924 kunne
indtage fremtrædende stilling i partiet;
1929-33 guvernør i staten New York;
nov. 1932 valgt til præsident (mod
Hoover) med rekordstemmetal, tiltrådte
marts 1933. Søgte at bekæmpe krisen ved
vidtgående statsindgreb i erhvervslivet
(New Deal, mødt med uvilje af kons.
fløj af Demokraterne; for en del
underkendt som forfatningsstridig af
højesteret). Genvalgtes nov. 1936 (mod Landon),
nov. 1940 (mod Wilkie), nov. 1944 (mod
Dewey), første gang i USAs historie, at en
præsident sad mere end 2 valgperioder.
Gennemførte oprustning, skarpt mod
Hitler, fik trods isolationisternes
modstand ydet Engl. støtte under 2.
Verdenskrig, især ved gennemførelse af låne- og
lejeloven marts 1941. Efter Japans
angreb dec. 1941 fik R vidtgående
fuldmagter; udformede s. m. Churchill
Atlanterhavserklæringen 1941, deltog i
konferencerne i Casablanca og Tehrån 1943, Jalta
1945. Død af hjerneblødning kort før
Tyskl.s endelige sammenbrud. (Portræt
sp. 3836).
Roosevelt [’ro:z(a)vælt], Theodore
(1858-1919), amer. politiker. Jurist, politichef i
New York 1895-97, udmærkede sig i
sp.-amer. krig 1898; guvernør i New York
1899 (Republikaner), vicepræsident 1900;
efter MacKinleys mord præsident
1901-09. Førte skarp kamp mod trusterne,
mæglede fred ml. Japan og Rusl. 1905.
Søgte 1912 genvalg som leder for
pfogres-sistisk fløj af Republikanerne (krav om
forfatningsreform og kontrol m.
trusterne), uden resultat. (Portræt sp. 3837).
Roosval [’ro:sval], Johnny (f. 1879), sv.
kunsthistoriker, prof. (Sthlm.) 1920; bl. a.
s. m. Sigurd Curman (f. 1879) udg.
Sveriges kyrkor (1912); grundlæggende arb. om
sv. middelalderkunst.
Root [ru:t], Elihu (1845-1937),
USA-politiker. Jurist; republikaner, krigsmin.
1899-1904, udenrigsmin. 1905-09 under
Th. Roosevelt. Ivrig f. international
voldgift; Nobels fredspris 1913; for krig mod
Tyskl. 1917. Bidrog til Haag-domstolens
statutter 1920-21.
Rootes Ltd. [’ru:ts ’limitid], eng.
automobilfirma, grl. 1898 af Sir William R.
Kontrollerer Humber og Hillman Motor siden
1928, Karrier Motors Ltd. siden 1933,
Sunbeam-TalbotCo. siden 1933 o. a.
Rooth [ro:t], Ivar(f. 1888), sv. finansmand.
Jurist, i bankvæsen fra 1914;
rigsbank-chef siden 1929.
Root’s kapselblæser [ru:t], blæser, som
især anv. i støberier.
Rops [raps], Félicien (1833-98), belg.
maler, raderer og litograf; fra 1875 i Paris,
hvor han påvirkedes af Daumier og
Ga-varni. Har i sit grafiske værk fortrinsvis
behandlet erotiske motiver på realistisk
vis med en elegant og raffineret
streg-føring. III. til Baudelaire.
Roquefort [rok’fair], sydfr. landsby (dept.
Aveyron); ostefabrikation.
roquefortost [rDk(3)’fo:r-], gl. fr. ost (fra
Roquefort) af fåremælk, i hvis modning
en grøn skimmelsvamp, Penicillum
roqueforti, medvirker. Efterlignes i
mange lande, men fremstilles der mest af
komælk, normalt i en overfed kvalitet
med over 50% fedt i tørstoffet. Bet. da.
eksport (Blue Danish Cheese).
Roquette, La [la ro’kæt], fængsel i Paris
i 19. årh. Anv. til foreløbig anbringelse af
fanger, der skulle sendes til kolonierne til
udståelse af langvarige straffe.
ror, søv., drejelig flade til styring af
fartøjer under deres bevægelse gnm. vand ei.
luft.
Ro’raima, 2600 m h. sandstensplateau i
det indre af Br. Guayana, nær grænsen
til Venezuela.
ro’rate (lat: drypper!), 4. søndag i advent
(navn efter dagens introitus, Jes. 45.8).
rorbrønd, søv., den lodrette vandtætte
gennembrydning af skibet agter for
rorstammen.
rorgænger, den matros, der styrer et skib,
står til rors.
rorkiste, søv., d. s. s. rorbrønd,
rorløkker, søv., løkker på skibets
rorstævn, i hvilke rortappene på rorets
forkant drejer sig.
rorpind søv., simpleste form for et skibs
styremekanisme. Anv. kun i mindre både.
Rorschach test [’ro:rJa -], en af den
schw. psykiater Hermann R.
(1884-1922) i 1920 offentliggjort
fremgangsmåde til undersøgelse af menneskers
personlighedstræk v. hj. af deres forsk,
tydninger af meningsløse (til dels farvede)
blækklat-figurer, der (helt ei. delvis) kan
opfattes som menneskeskikkelser, dyr,
planter, anatomiske billeder,
bevægelses-scener m. v.
rorstamme, søv., den del af roret, der
forbinder rorfladen med styremekanismen,
rorstævn søv., den del af skibets
agterstævn på hvilken rorløkkerne er anbragt.
Rosa [’roza], Salvator (1615-1673), ital.
maler, raderer og digter. Virksom i
Napoli, Rom og Firenze; har skildret forrevne
romantiske bjerglandskaber med livfuld
staffage og behandlet rel. og mytol.
motiver. Rigt repr. på kunstmus. i Kbh. bl.
a. med Jonas Prædiker for Ninives
Indbyggere.
rosacea [-’se:a] (lat. rosa rose), med.,
symmetrisk rødme af huden på kinder og
næse s. f. af udvidning af årerne.
Ro’saceae [-’seæ] (lat.), bot., rosenfam.
’Rosa chi’nensis semper’florens [-ki-]
(lat: stedseblomstrende kinesisk rose)
(månedsrose) indførtes 1789 til Sydeuropa,
i syden vedvarende blomstring. Lyserøde
blomster på glatte stilke, benyttes meget
til krydsninger for at frembringe
remon-tantroser.
’Rosa di ’Tivoli, egl. Philipp Peter Roos
(1655 ei. 57-1706), ty. maler. Effektfulde
dyrebilleder.
Rosa’line-knipling ei. point de rose, ital.
syet knipling fra 16. årh. og senere.
Rosa’munde (d. 573), datter af den sidste
gepidekonge Kunimund (d. 567), som
langobarderkongen Alboin dræbte; da
han tvang R til at drikke af faderens
hjerneskal, blev han myrdet af hende.
Rosa’munde (ca. 1140-77), den eng. kong
Henrik 2.s elskerinde. Optræder i
folkedigtningen,
rosani’li’n (rose + anilin), organisk base
af trifenylmetangruppen. Med saltsyre
danner r farvestoffet fuksin.
Ro’sario, Argentinas næststørste by, ved
Paranä; 522 000 indb. (1944). R kan nås
af oceandampere på 11 000 BRT og er
Jordens vigtigste majseksporthavn.
ro’sarium (lat.), rosenhave.
Rosas [’rosas], Manuel de (1793-1877),
argentinsk politiker, general. Underkuede
indianerrejsning; præsident 1829-52,
gennemførte blodigt diktatur, men
opnåede materiel fremgang.
Rosay [ro’zæ], Françoise(f. 1890),fr.(film-)
skuespillerinde. Debut, på stumfilm 1925;
fremragende karakterskuespillerinde med
en forbilledlig mimisk kunst, bl. a. i
»Hertugen ønsker Natkvarter« (1936),
»Hos Jenny« (1937) og »En Kvinde
forsvandt« (1941). Optrådte under 2.
Verdenskrig på film og teater i Schweiz og
Engl. Har været g. m. filminstruktøren
Jaques Feyder.
Roscher [’rolar], Wilhelm (1817-94), ty.
nationaløkonom, en af den ældre hist.
skoles grundlæggere.
Roscoe [’råskou], Henry Enftela
(1833-1915), eng. kemiker. Grundlæggende
undersøgelser inden for fotokemien og
over vanadium.
Roscommon [rås’kåman], irsk Ros
Coman, irsk grevskab i prov. Connacht,
V f. Shannon; 2463 km2; 73 000 indb.
(1946).
rose (’/Josa), slægt af rosenfam. Buske med
barktorne, uligefinnede blade og stærkt
omkringsædige blomster med
krukkefor-met blomsterbund, op af hvilken talrige
grifler rager; 5 bæger-, 5 kronblade og
talrige støvbærere. Blomsterbunden til
sidst saftig og rød (hyben), indeholdende
mange små hårede nødder. Over 100
arter; i Danm. ca. 13, der er vanskelige
at adskille, da de let bastarderer. Af da.
arter kan nævnes hunde r (R. canina),
der er alm. i krat og hegn, og klit-r
(R. spinosissima), der vokser alm. i
V-Jyllands klitter.
Hunde-rose.
I haver dyrkes r meget alm., dels som
stærkt beskårne planter i bede, dels som
buske i busketter og endelig som
klatreplanter ved stakit og væg. I gartnerier
dyrkes r til afskæring og potteplanter. I
Syden udvindes r-olie af dyrkede r-s
blomster og blade. Formeringen af det
meget store antal rosensorter sker især
Kirsten Poulsen-rose ( Polyanthahybrid).
ved podning; enkelte sorter formeres ved
stiklinger ei. rodskud, arterne ved frø.
r fordrer leret, næringsrig jord og
stald-el. kunstgødning årlig. Om vinteren
indbindes toppen af de stammede r, mens
jorden om låve r dækkes med gl. gødning.
Ved tiltrækning af nye sorter lægges vægt
på blomsterrigdom, farve, hårdførhed,
form og duft.
rose ei. rosevindue, stort rundvindiie over
middelalderlig kirkebygnings vestportal,
også kaldet hjulvindue, efter det som
oftest radiært ordnede stavværk.
Rosebery [’rouzb(a)ri], Archibald P. P.,
Earl of Mid’othian (1847-1929), brit.
politiker (liberal). Overhusmedl. fra 1868:
Gladstones ydenrigsmin. 1886, 1892-94;
premiermin. 1894-95. Afgik som
partileder 1896. For frihandel; trods
partitraditionen imperialist. Skarpt mod
Lloyd Georges skattepol. 1909.
Rosegger [’rosæg3r],/Vfer,egl.
PetriKetten-feier (1843-1918), østr. forfatter fra
Stei-ermark; udpræget folkelig alpe-og
bondedigter, Jakob der Letzte (1888, roman).
Rosekrigen 1455-85 om Englands trone
ml. husene Lancaster og York, der havde
henh. en rød og en hvid rose som
våben-mærke. De indledtes med, at Rikard af
York rejste oprør mod kong Henrik 6. af
Lancaster. Rikard selv faldt, men
sønnerne sejrede efterhånden og besteg tronen
(Edvard 4., Rikard 3.). R-s afslutning
betegner Henrik Tudors oprør mod og
afsættelse af Rikard 3.
rosemaling, en i 18. årh. af norske bønder
anv. dekorationsmaling, som gengiver
forsk, blomster,
rosen (samme ord som rose) (erysipelas), en
akut betændelse af huden fremkaldt af en
streptokok. Infektionen udgår fra et sår
på huden, der bliver stærkt rød, svullen og
øm. r er skarpt afgrænset mod den
normale hud. Der er høj feber og medtaget
almentilstand.
’Rosen, Adolf von (1797-1886), sv.
søofficer, ingeniør, ledende i arbejdet for at
skabe sv. jernbanenet efter 1845.
’Rosen, Anton (1859-1928), da. arkitekt.
Prof. Hovedværk: Landsudst. i Århus
(1909); endv. Paladshotellet {1910) i Kbh.,
Århus’ observatorium (1912) m. m.
3838
3839
3840
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
