Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rosen
Rosenkrantz
’Rosen, Georg von (1843-1923), sv. maler;
portræt- og hist.-bill., bl. a. Erik d. 14.
(1871, Nat.mus., Sthlm.).
Rosenberg [’rorzanbærkj, Alfred
(1893-1946), ty. nationalsocialist. Skarpt
antisemitisk, knyttet til Eckardt, udg. fra
1921 »Völkischer Beobach ter«. Udg. 1930
Mythus aes 20. Jahrhunderts\ 1933 leder
for det nationalsoc. partis udenrigspolit.
afdeling, førende pen m. h. t.
udenrigspolitik. 1941 rigsmin. for de besatte
områder mod 0. 16. 10. 1946 hængt efter
Nürnbergdomstolens dom. (Portræt sp.
3837).
’Rosenber’g, Carl (1829-85), da. forfatter.
Arbejdede før og efter 1864 f.
skandinavisk samarb. polit, og kulturelt; udg.
ufuldendt fremstill. af Nordboernes
Ands-liv 1-3 (1878-85), skildrede Island i
fristats tiden.
’Rosenber’g, Gustav (1872-1940), da.
arkæolog; leder af Nationalmuseets
konser-veringsafd. fra 1906. Udgravet og
publiceret Hjortspringfundet (1937).
’Rosenberg [-bærj], Hilding (f. 1892), sv.
komponist. 1932-34 kapelmester ved
operaen i Sthlm. Har skrevet operaer,
herimellem Resa till Amerika (1933) og
Lyck-salighetens ö (1945), 3 symfonier,
orkesterværker, oratorier m. v.
’Rosenber’g, Holger (f. 1869), da.
journalist og forfatter. Talr. rejser. Bl. hans
rejsebøger nævnes Siam og Danskerne i de
Hvide Elefanters Land (1900) og
memoirerne En Vandringsmand Sætter Staven
(1937). Udstrakt foredragsvirksomhed.
Rosenberg [’ro:zanbærk], Johan Gottfried
(1709-76), ty.-da. arkitekt, i 1740erne
bygningsdirektør f. hertugen af Plön,
1752-55 ledede han opførelsen af
Bernstorffs, Schimmelmann og Dehns palæer
i Bredgade i Kbh. (dog under censur af
Eigtved).
’Rosenber’g, Peter Andreas (1858-1935),
da. forfatter. Gnm. 20 år sceneinstruktør
ved Dagmarteatret; 1909-28 censor ved
privatteatrene. Omfattende litt.
produktion, dels dram., dels populærvidensk.,
dels som overs., væsentl. bestemt af sans
for folkelige og rel. værdier; blivende
værdi har Herman Bang (1912). Størst
bet. som foredragsholder og oplæser.
Rosenberg, Vilhelm (1862-1944), da.
komponist og kordirigent. Skrev
orkestersuiter, kantater, korværket Attila m. v.
Rosenbergs dynamo, opfundet af den
østr. ing. E. Rosenberg [’ro :zsnbærk] (f.
1872). R har de normale børster
kortsluttede og har yderligere midt herimellem et
sæt børster for strømforsyningen, der på
denne måde bliver næsten konstant
uanset den ydre modstand.
rosenbi (Me’gachile centuncu’laris),
blad-skærebi. Udforer cellerne m. rosenblade.
Rosenborg, kgl. slot i Kbh., opført af
Chr. 4 1606-17 og 1633-34 i den samtidig
anlagte lysthave (Kongens Have).
Een-iænget bygn. af røde mursten med
sand-stensforsiringer, med tre tårne og et
mindre trappetårn. Portbygn. delvis fra
1610; kommandantbolig (nu
direktørbolig) fra 1760-63. Opr. omgivet af volde
og grave, nu delvis tilkastede. I slottets
indre velbevarede interiører fra Chr. 4.s
tid (bl. a. vinterstuen med
egetræspaneler og flamske malerier) og senere. I 17. og
beg. af 18. årh. benyttedes slottet ofte
som kongebolig, selvom den egl. residens
med tidens store hof ikke henlagdes til
det lille haveslot; sidste gang benyttet til
Rosenborg set fra sydvest.
kgl. beboelse 1801. Fra 17. årh. havde
kongerne på R anlagt betydelige
samlinger, dragter, smykker o. m. m.; fra
enevældens første tid opbevaredes
regalierne her. I 1830erne indrettedes slottet
til et museum for det da. kongehus med
disse gl. samlinger som grundstamme, fra
1878 kaldet De Danske Kongers
Kronologiske Samling på Rosenborg.
Rosenborg, greve af, titel tildelt
prinserne Aage (1887-1940), Erik (f. 1890),
Viggo (f. 1893), Flemming (f. 1922), og
Oluf (f. 1923) der ved ikke-fyrsteligt
giftermål frasagde sig arveret til den da.
trone.
Rosenbusch [’ro :zsnbuf], Harry
(1836-1914), ty. petrograf; banebrydende arb.
vedr. eruptiver, for hvilke han opstillede
et system grundet på genetiske principper.
Udførlig håndbog i petrografi.
rosencikade (Typhlo’cyba ’rosae), ganske
lille, gul cikade. Fremkalder v. sugning
hvide prikker på rosenblade.
Rosendal, hovedgård Sf. Fakse; grl. 1560
under navnet Totterupholm, fra 1788
kaldt R. Tilh. fra 1837 slægten (Holck-,
senere Knuth-)Winterfeldt. Bygn. fra
1847-49.
Rosendal, Axel (f. 1883), da. præst, 1935
biskop i Roskilde. Udgiver af
opbyggelige skrifter; ivrig deltager i det
økumeniske arbejde.
Rosendal, Hans (1839-1921), da.
højskolemand. Grl. Vinding Højskole ved
Vejle og ledede den 1867-1892, derefter
forstander for Grundtvigs Højskole til
1919.
rosenfamilien (Ro’saceae), tokimbladede,
frikronede planter, der er urter ei. buske
med spredte, især sammensatte blade
med fodflige. Blomster omkringsædige
med mange støvbærere og -veje.
Insektbestøvning. Ca. 2000 arter; i Danm. ca.
50; vigtige da. slægter og arter: rose,
hindbær, brombær, jordbær, mjødurt;
desuden haveplanten Spiræa.
’Rosenfeld [-fæl’t], hovedgård NV f.
Vordingborg, oprettet 1774 af Vordingborg
Slots ladegård. Siden 1844 i slægten
Ox-holms eje. Ladegårdsanlæg, bygget af
C. J. Zuber 1776-77; fredet i kl. B.
Hovedbygn. opført 1867-68.
’Rosenfeld [-fæl’t], Leopold (1849-1909),
da. komponist til over 200 romancer og
korværket Henrik og Else.
rosenfest ei. rosenbrudsfest, folkefest d.
8. juni, hvorved den mest ærbare jomfru
blev smykket med roser.
rosenfinke, d. s. s. karmindompap.
rosengalhveps (Rho’dites ’rosae),
galhveps, der frembringer moslign. galler
(bedeguargaller) på roser.
rosengeraniumolie, d. s. s.
geraniumolie.
Rosen’hol’m, hovedgård NNØ f. Århus,
opr. Holm, siden 1559
Rosenkrantz’-ernes stamsæde, 1743-1921 stamhus.
Skove og avlsgård bortsolgt efter 1936.
Hovedbygn., en af Renæssancetidens
smukkeste gårde, med værdifuldt
inventar, er opført dels 1559-67, dels ca.
1630; fredet i kl. A. Siden 1938
tilgængelig for offentligheden.
Rosenius [-’se:niüs], Carl Olof (1816-68),
sv. vækkelsesprædikant, især i Nord- og
Mellemsv. Stiftede 1856 Evangeliska
fo-sterlandsstiftelsen, en sammenslutning
indenfor den sv. statskirke. Gnm. skrifter
fik R stor indfl., også i Danm., hvor et
kirk. parti (bornholmerne) støtter sig
til ham.
Rosenkavaleren, mus. komedie. Musik:
Richard Strauss. Tekst: Hugo v.
Hof-mannsthal. (Dresden 1911, Kbh. 1916).
’Rosenkilde, Adolph (1816-1882), da.
skuespiller, søn af Chr. N. R. Deb. 1837
på Det Kgl. Teater, 1839-59 ved
Kristiania Teater, en sæson på Casino;
ved Det Kgl. Teater 1850 til sin død;
her erobrede han omsider, i et typisk
da. repertoire (Holberg, Heiberg, Hertz,
Hostrup), publikum ved sit talent for at
bygge komiske roller op på en levende
iagttagelsesevne og en overraskende
replik.
Rosenkilde, Christen Niemann
(1786-1861), da. skuespiller, opr. embedsmand,
kantor ved Århus domkirke. Deb. 1816
på Det Kgl. Teater, hvor han blev til
sin død og udviklede sig til en af sin
tids ypperste skuespillere i det komiske
karakterfag, med glansroller hos Heiberg
og Hostrup; i sine sidste år
nationalscenens højt beundrede grand old man.
’Rosenkjær [-kæ’r], Jens (f. 1883), da.
forfatter, mag. scient. 1911-1925 lærer
v. Askov Højskole, i 2 år leder af
Roskilde Højskole, 1928-37 af Borups
Højskole. 1937 chef for radiofoniens
fore-dragsafd., 1948 for
kortbølgeudsendelserne. Som foredragsholder har R en
sjælden evne til at gøre et naturvid,
og kulturelt stof levende for et bredere
publikum.
rosenkors-ordenen, guld- og,
frimu-rerisk højgradsorden i Tyskl. i 19. årh.
rosenkrans, 1) rel., perlesnor, som bruges i
romerkirken for at lette tællingen af
de faste bønner (Fadervor og Ave Maria).
Tanken er, at rel. inderlighed fremmes
ved regelmæssig bøn. Den alm. r har 5
store perler (for Fadervor) og 5 gange 10
små (Ave Maria). Den store r har 15
store og 15 gange 10 små perler; 2) zool.,
på hjortens (råbukkens) gevir det
nederste, opsvulmede, knudrede parti.
’Rosenkrantz [-kran’s], da. adelsslægt,
kendt fra 14. årh.; fra 15. årh. bl. førende
højadelsslægter; endnu bestående.
Rosenkrantz, Alfred (f. 1898), da. geolog,
1943 prof. ved Polytekn. Læreanstalt.
Deltager i fl. Grønlands-ekspeditioner,
leder af Nügssuaq-ekspeditionerne.
Undersøgelser over Danm.s kridt og tertiær
og Grønl.s mesozoiske aflejringer.
Rosenkrantz, Gunde (1604-75), da.
godsejer, rigsråd fra 1653. Søn af Holger R.
Skrev patriotiske skrifter mod Sv.
Foreslog 1659-60 Fred. 3. admin. reformer,
angreb hans ty. rådgivere; siden i unåde;
flygtede 1664 for sine kreditorer til Sv.
Rosenkrantz, Holger (1574-1642), da.
teolog. Godsejer (Rosenholm), søn af
Jørgen R; rigsråd 1616-27, trak sig ud
p. gr. af religiøse skrupler. Førtes
efterhånden til kritik af den lutherske
ortodoksi, bekæmpedes fra 1631 af
kirkemyndighederne, der fandt, at R rokkede
ved retfærdiggørelseslæren. (Portræt sp.
3848).
Rosenkrantz, Iver (1674-1745), da.
politiker. Godsejer (Rosenholm), leder for
da. og ty. kancelli 1730-35, støttede
indførelsen af stavnsbåndet; for samarb.
m. England.
Rosenkrantz, Jørgen (1523-96), da.
rigsråd, godsejer (byggede Rosenholm). Kons.
aristokrat, ortodoks modstander af Niels
Hemmingsen, fremtrædende i
formynderregeringen 1588-96.
Rosenkrantz, Mette (ca. 1533-88), da.
adelsdame, g. m. 1) Steen Rosensparre,
2) (1567) Peder Oxe. Ejede mægtige
godsområder, som hun styrede myndigt.
Byggede Vallø.
Rosenkrantz, Niels (1757-1824), da.
diplomat. Udenrigsmin. 1810-24, søgte
forgæves at løsne forb. m. Napoleon;
deltog i Wienerkongressen, bidrog til
at hindre Sønderjyllands optagelse i Det
Tyske Forbund.
Rosenkrantz, Oluf (1623-85), da.
adelsmand. Friherre 1671; udgav 1681 et
skrift, der angreb ty. hofadel og tog gl.
da. adel stærkt i forsvar; dømt n. å. til
ruinerende bøder.
Rosenkrantz, Palle (1867-1942), da.
forfatter. Af hans kæmpemæssige forf.skab,
væsentlig af underholdende karakter,
står Mordet i Vestermarie (1902) og Kaj
Lykke (1938) højest bl. henh. hans
kri-minal- og hist. romaner. Af hans me-
8i
3«4T
3842
3843
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
