Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rosenkreutzere
Roskilde domkirke
moirer mærkes 30 År på Det Danske
Parnas (1927).
rosenkreu(t)zere [’ro :zankroy tsars] (ty.
rose rose + kreuz kors, som symbol for
henh. tavshed og kristendom),
medlemmer af et (legendarisk) hemmeligt
filantropisk selskab (angiveligt) stiftet af
Chr. • Rosenkreuz (f. 1378). I 19. årh.s
sidste halvdel spillede en nyorganiseret
(frimurerisk) »guld- og rosenkorsorden«
stor rolle, især i Tyskl.
rosenkvarts, rosenrød halvgennemsigtig
kvarts; smykkesten,
rosenkål (’Brassica ole’racea gem’mifera),
form af alm. kål, køkkenurt
med store, faste knopper i
bladhjørnerne op ad
stænglen. I efterårs-, vinter- og
forårstiden anv. disse
knopper som grønsag.
rosenmågeiRhodo’stethia
’rosea), højarktisk, rosa-farvet
måge, kileformet hale.
rose’no’bel, eng. rose noble,
ældre eng. guldmønt,
indført 1465, endnu præget
under dronning Elisabeth.
Navnet efter prægets rose.
Efterlignet i Danm. undei
navnet guldridder 1611-13
og 1629.
rosenolie, æterisk olie, der ved
ekstraktion ei. vanddampdestillation vindes af
kronbladene af roser. Indeholder
væsentligst geraniol (ca. 70%) og
citro-nellol (ca. 20%). Til fremstilling af 1 kg
r anv. ca. 5000 kg rosenkronblade,
hvorfor r er overordentligt kostbar og
ofte forfalskes. Anv. i parfumeriet,
rosenrust (Phrag’midium ’rosae), art af
rustsvampe, der er hyppig både på
vildtvoksende og dyrkede roser;
vintersporerne danner et fint, sort pulver på
bladenes undersider, mens skålrusten
danner rødgule hobe på hybenet.
Ro’séns brystdråber (navn efter den sv.
læge Nils Rosen v. Rosenstein), opium- og
lakridsholdigt hostemiddel.
Rosenstand, Thomas (f. 1900), da.
højskolemand. Siden 1931 forstander for
Korinth Landbrugsskole og
Husholdningsskole.
Rosenstand, Vilhelm (1838-1915), da.
maler; genrebill. og portrætter; i univ.s
festsal Studenterne Rykker ud til Kbh.s
Forsvar 16*9 (1890) og Holberg
Overværer en Prøve på Erasmus Montanus
(1892).
Rosenstand-Goiske, Peder (1752-1803),
da. teaterkritiker. Hans i Danm.
banebrydende dramaturg, virksomhed i Den
Dramatiske Journal (1771-73) sagligt
lødig, formelt jasket. Man gav ham i 1780
en betydningsløs stilling ved teatret,
rosensten, ædelsten slebet med plan
underside og facetteret, hvælvet overside,
rosenstok, de hårklædte udvækster fra
pandebenet, hvorfra hjortens
(råbukkens) takker udgår; jfr. rosenkrans 2).
rosen-stængelsyge, sygdom på
rosenstængler, viser sig ved brune pletter
med purpurrande på stænglerne, især
nær knopperne, som ikke brydes, r kan
efterhånden antage et kræftagtigt
udseende; bekæmpes ved renskæring, r
fremkaldes af en knopcellehussvamp.
rosenstær (’Pastor ’roseus), stæreart, sort
og hvid m. rosafarvet skær over
undersiden. Sjælden i Danm.
rosensyhveps (Hy’lotoma ’rosae),
bladhveps. Indstikker æggene i unge
rosenskud. Larverne lever af rosenblade.
’ Rosentha’l, Israel (1851-1920), da. læge.
Overlæge ved Kommunehospitalet i Kbh.
1896-1920, ledende inden for kampen
mod tuberkulosen.
Rosenthai [’ro:zanta:l], Moriz
(1862-1946), østr. klavervirtuos, elev af Fr.
Liszt.
rosentræ, veddet af en del forsk, træarter,
der har en rosa farve ei. rosenduft. Eks:
afrikansk r, ostindisk r og brasiliansk r.
r anv. bl. a. til møbler,
rosenvand, vandig opløsning af
rosenolie, fås som biprodukt ved fremstillingen
heraf, samt ved opløsning af rosenolie i
vand evt. under tilsætning af lidt
alkohol. Anv. i parfumeriet.
3844
Rosenvinge, L. Kolderup, da. botaniker,
se Kolderup Rosenvinge.
Rosen’ vol’d. hovedgård 0 f. Vejle, oprettet
1585 på den tidligere gård Stagsevolds
plads. Har bl. a. tilhørt Ellen Marsvin,
Kirsten Munk og siden ca. 1660 slægten
Rantzau; fra 1756 hovedsæde i det
grevelige rantzauske forlods (fideikommis).
Ho-vedbygn. fra 1585; fredet i kl. A.
Ro’sén von ’Rosenstein, Nils
(1706-73), sv. læge, prof. i Uppsala, pædiatriens
grundlægger. Hovedværk: Underrättelse
om barns sjukdomar och deras bote-medel
(1763).
rosenæble, bærret af den i troperne
voksende, til myrtefam. hørende plante
Eu’genia malac’censis. r, der har en
udpræget rosenduft, nydes mest i
tilberedt stand.
Rosenørn, Ernst Emil (1810-94), da.
embedsmand.Godsejer, bekæmpede
tvungen fæsteafløsning, blev fra nat.lib. efth.
kons.; kultusmin. under Frijs 1869-70,
direktør for Landbohøjskolen 1862-69,
1870-72, overpræsident i Kbh. 1870-83.
Rosenørn, Mathias Hans (1814-1902),
da. embedsmand. Frisindet konservativ,
noget påvirket af sin slægtning Stemann;
indenrigsmin. 1849-51, gerinemførte lov
om hoveriafløsning 1850. 1854-85
amtmand i Randers, kommissarius f. jyske
statsbaner 1859-1901. Historiker; udg.
erindringer.
Rosenørn-Lehn [-’le’n], Otto (1821-92),
da. godsejer, kons. politiker.
Landstingsmand efter 1866; udenrigsmin. 1870-75,
1875-92, uden fremtrædende lederevner,
bøjede sig for P. Vedels mening.
Rosenørn-Teilmann, Theodor
(1817-79), da. godsejer (Nørholm). Knyttet til
C. E. Frijs, kultusminister 1865-67,
justitsminister 1866-68. Landstingsmand
1859-66,1868-79. Foregangsmand i
landbrug.
ro’seola (lat: lille rose), småplettet, svagt
rosafarvet, syfilitisk udslet.
Rosersberg [-’bærj], sv. kgl. slot NV f.
Stockholm, opført 1634-38, ombygget
1680-90 af N. Tessin d. y. og atter 1797
(fine gustavianske interiører).
Roses metal ei. legering, legering af 50%
vismut, 25% bly og 25% tin, smp. 94°,
letsmeltelig. Anv. til galvanoplastiske
matricer og lodning.
ro’set (fr. rosette, egl: lille rose), i
ornamentik og arkit. en prydelse i form af
en stiliseret blomst med dobbelte ei.
flerdobbelte kronblade.
ro’setstillede, bot., kaldes blade, der
udgår til alle sider fra en meget kortleddet
stængel. Eks. mælkebøtte.
Rosette [ro’zæt], ægypt. Rashid [rä’Ji:d],
ægypt. by i Nilens delta ved flodens
vestl. hovedarm, R-armen, findested
for R-stenen; 29 000 indb. (1947).
rosettesten, mineral., d. s. s. rosensten.
Ro’sette-stenen, stentavle fundet 1799
ved Rosette i Ægypten; indeholder et
på ægyptisk (i hieroglyffer og demotisk
skrift) og på græsk affattet dekret om
opstilling af Ptolemaios 5.s statue i
ægypt. templer. R blev (efter at være
blevet tydet 1822 af J.-F. Champollion)
nøglen til tydningen af hieroglyfferne.
Rosi’nante, egl. Rocinante [ro/ii’nantæ]
(sp. rocin øg + antes tidligere), Don
Quijotes usle hest; krikke, øg.
ro’si’ner (oldfr. rosin, sideform til raisin
drue), soltørrede vindruer, der enten
tørres i klaser på selve vinstokken, og da
kaldes konfektr, ei. afplukkes og
tørres i lag.
Rosing, Johanne Cathrine (1756-1853), f.
Olsen, 1778 g. m. Michael R, da.
skuespillerinde. Uddannet på Det Kgl. Teaters
balletskole, men vandt sin plads i teatrets
skuespilrepertoire, 1773-1823, og blev
Werthertidens heltinde, Ewalds »Nanna«
og Rahbeks tilbedte skuespillerinde.
Efter sin afsked virkede hun som
instruk-trice. Wieherne var hendes børnebørn.
Rosing, Michael (1756-1818), no.-da.
skuespiller og instruktør. 1775 til Kbh.,
deb. 1777 på Det Kgl. Teater; spillede
elskerrollerne med stærkt temperament
og var prædestineret til romantikkens
helterepertoire (især Oehlenschlägers).
Hans helbred nedbrødes tidligt af gigt.
384 5
1788 udnævntes han til instruktør.
Afsked 1815.
Roskilde, da. købstad på Sjælland inderst
ved R Fjord; 25 026 indb.
(1948). R domkirke med
kongegrave (s. d.), Vor Frue
Kirke, Skt. Jørgensbjærg
Kirke. Det Kgl. Palæ (173"3),
rådhuset med den gl. St.
Laurentii Kirkes tårn,
stiftsbiblioteket. R Adelige Jömfrukloster (grl.
1699), stiftelsen Duebrødre Hospital, St.
Hans Hospital (sindssygehospital),
ka-sernebygn., arbejderhøjskole. Industri:
maskiner, læder, trævarer. Havn.
Vigtigt jernbaneknudepunkt. - En afDanm.s
ældste byer, i 10. årh. havneplads, havde
kongsgård og var bispesæde. I 12. årh.
opførtes Haraldsborg. Ca. 1151 dannedes
forsvarsforbundet »Roskildebrødrene« til
værn mod de vendiske sørøvere; i
kongsgården skete 1157 Svend Grathes
overfald på medkongerne Knud og Valdemar
(blodgildet i R). 12.-13. årh. var en
storhedstid. Hvornår R har fået sine første
privilegier, vides ikke, 1268 er de blevet
stadfæstede. Fra 14. årh. tilbagegang ved
forlæggelsen af kongeresidensen og senere
bisperesidensen til Kbh. 26. 2. 1658
sluttedes Roskildefreden i R, hvorved
Danm.-No. til Sv. afstod Skåne (m.
Bornholm), Blekinge, Halland, Bohus og
Trondhjems len.
Roskilde Adelige Jomfrukloster,
stiftet 1699, for jomfruer af da. adel ei.
de 3 første rangklasser. Kapital ca. 2,1
mill. kr.
Roskilde amtsrådskreds, del af Kbh.s
amt; 690 km2; 73 404 indb. (1948).
Roskildebrødre, et broderskab til
forsvar mod venderne, stiftet af Vedeman i
Roskilde midt i 12. årh.
Roskilde domkirke, påbegyndt af
Absalon i 1170erne, en ædel treskibet
munke-stensbygning i overgangsstil. Den afløste
en frådstenskirke fra 1080erne, der atter
havde erstattet Harald Blåtands
stavkirke. R-s ældste del, korpartiet, er
påvirket af samtidig fransk arkitektur, og
apsisomgangen har været kronet af en
række spidsgavle, der fortsatte sig omkr.
på sideskibene. Opr. har der været kor-
Roskilde domkirke. Koret.
tårne og fremspringende korsarme, der
dog allerede blev forkortet før 1250.
Hvælvene er næsten alle fra tiden før
branden 1282, og af tårnene er det nordre
for største delen gotisk, mens de
karakteristiske spir er fra Christian 4.s tid.
Af de nu stående 10 tilbygninger, hvoraf
3846
Rosenkål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
