Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde Fjord
Rostov
4 kongekapeller og 3 våbenhuse, er Oluf
Mortensens våbenhus (omkr. 1450) en
perle i gotisk arkitektur.
Roskilde Fjord, sydøstl. del af Isefjord.
3 købstæder: Frederiksværk,
Frederiks-surid og Roskilde; bro ved Frederikssund.
Roskildekrøniken (til ca. 1140), ældste
Danm.shist.; vender sig mod det stærke
kongedømme. Litt. præges R-s stil af
lidenskab i opfattelsen af mennesker og
begivenheder.
Roskilde-Riim, en række hist. digte af
Grundtvig, delvis oplæst på Roskilde
landemode 1812, udg. 1814. Berømte er
»Bisp Villum og Kong Svend« og
»Mester Ole Vind«.
Roskilde stift, da. stift, omfatter
Roskilde amtsrådskreds, Holbæk amt med
undt. af Samsø, Sorø amt og Præstø amt
m. undt. af Bogø; 427 836 indb. (1945).
roskildesyge, smitsom sygdom af ukendt
oprindelse, først iagttaget på Anholt
(1935), derefter i Roskilde; viser sig ved
pludseligt optrædende opkastninger,
svimmelhed, diarrhoer og evt.
mavesmerter. r er kortvarig og let.
Roskilde Tidende, da. radikalt
eftermid-dagsblad. Grl. 1873. Opl. 1948: 10 700.
Roslagen [’ro:sla:gan], sv. kyststrækning,
Upjsland, fra Värmdö i Sthlm.s skærgård
til Älvkarleby.
Roslev [’ros-], da.stationsby
(Skive-Glyngøre); 819 indb. (1945).
Roslin [-’li:n], Alexander
(1718-93), sv.
portrætmaler; en af det 18. åfh.s
betydeligste. R-s
hovedvirksomhed faldt i Paris,
rosma’ri’n (Rosma’riniis)
(lat: havdug), slægt af
æbleblomstfamilien med
een art: læge-r (R.
officinalis), en lille busk
med smalle, læderagtige
blade og hvidlige
blomster. Vokser i
Middelhavsområdet. r-olie fås
af bladene,
rosmarinlyng (An’dromeda poli’folia),
art af lyngfam. med
læderagtige, glatte,
lancetformede blade, der på
undersiden er hvidgrå.
Blomster med rødt bæger
og blegrød, krukkeformet
krone. Hist og her i
moser, især i Jylland,
rosmarinolie, æterisk
olie, der fås ved
vanddampdestillation af
blade og blomster af
Rosmarinus officinalis.
Indeholder bl. a. borneol,
pi-nén og kamfer. Anv. i parfumeriet,
rosport udøves som motionsroning,
Iang-tursroning og kaproning. De alm. anv.
hovedbådtyper er inrigger, gigbåd ei.
halv-outrigger og outrigger. De bygges til
1, 2, 4 ei. 8 roere. Internat, anerkendt
er single- og dobbeltsculler, toer og firer
med og uden styrmand og otter. Bådene
er kravel- ei. klinkbyggede, r i Danm.
er organiseret under DFfR. Nogle kendte
roklubber er: Danske Studenters
Roklub, Kbh.s Roklub, Kvik. Skjold,
DFDS.s Roklub, Lyngby Roklub,
Roskilde Roklub, Køge Roklub, Horsens
Roklub og Kolding Dameroklub.
Rosport, Dansk Forening for (fork.
DFfR), stiftet 1887. 1948: 13 882 aktive,
11 612 passive medl.
Ross [ros], Alf (i. 1899), da. retslærd. 1938
prof. v. Kbh.s Univ. Hovedværker:
Virkelighed og Gyldighed i Retslæren (1934),
Ejendomsret og Ejendomsovergang (1935),
Lærebog i Folkeret (2. udg. 1946).
Ross [rås], Sir James Clark (1800-62),
eng. opdagelsesrejsende, deltog i sin
onkel John R-s eksped. 1818, 1829-33;
ledede 1839-43 en antarktisk eksped.,
der nåede til 78° 10’ s. br.
Ross [rås], Sir John (1777—1856), eng.
opdagelsesrejsende, ledede 1818, 1829-33
(lokaliserede den magnetiske pol på
Boothia Felix) og 1850-51 arktiske
eksped.
Ross [rås], Sir Ronald (1857-1932), eng.
læge. 1881 militærlæge i Indien. Opda-
Holger Rosenkrantz. G. A. Ross in i.
gede i 1898 malariaparasitternes
livscyklus. Nobelpris 1902.
Ross and Cromarty [’rås an ’kråmati],
grevskab i N-Skotl.; 8008 km2; 63 000
indb. (1947).
Ros’sato, Arturo (f. 1882), ital.
dramatiker. Skriver hovedsagelig på venetiansk
dialekt og opnåede med skuespillet Nina,
non far la stupida (1922) en uhørt succes.
’Rossbach [-(], landsby V f. Leipzig,
hvor Fred. 2. af Preussen 5. 11. 1757
sejrede over franskmændene og ty.
rigshær.
Ross Dependency [’rås di’pændansi]
(eng. dependency tilbehør, biland),
område v. Ross-havet i Antarktis ml. 160°
ø. 1. og 150° v. 1. og S f. 60° s. br., som
Det Brit. Rige siden 1923 gør krav på;
under New Zealands jurisdiktion. I alt
ca. 0,6 mill. km2.
’Rosseland [-Ian:], Svein (f. 1894), no.
astronom; betydningsfulde arbejder på
atomfysikkens (astrofysikkens) område,
særlig veidr. pulserende stjerner
(cephei-der) og udstrakte stjerneatmosfærer.
Ros’selli, Cosimo (1439-1507), ital. maler.
Benozzo Gozzoli’s medhjælper. Fresker i
Det Sixtinske Kapel (Vatikanet).
Rossel’lini, Roberto (f. 1906), ital.
filminstruktør. Deb. omkr. 1936 med en
kortfilm bygget over Debussys musik. 1941
»La Nave Bianca« (det hvide skib) og
1942 »Uno Pilota Ritorna« (eri pilot
vender tilbage). 1945 »Roma, Cittå Aperta«
(åben by), en realistisk, næsten
dokumentarisk skildring af krigens slutfase. Siden
»Paisa« (1946), den eksperimentielle
Cocteaufilmatisering »La Voix Humaine«
(den menneskelige stemme) (1947; i
Frankr.) og »Germania Anno Zero«
(1948).
Rossel’lino, Antonio (1427-79), ital.
billedhugger. Har udført gravmælet over
kardinal Johan af Portugal i San
Miniato i Firenze, madonnaer og
portrætter. Broderen Bernardo R (1409-64)
var arkitekt og har bygget Palazzo
Ruccellai i Firenze.
Ros’setti, Christina Georgina (1830-94),
eng. digterinde, søster til D. G. og W. M.
R. En af de betydeligste eng. kvindelige
lyrikere. Hendes enkle, melodiøse digte
Goblin Market (1862), The Princes’
Progress o. a. er præget af dyb vemod
og religiøsitet.
Rossetti [rå’sæti], Dante Gabriel (1828-82),
eng.digterog maler. Broder tilChristinaog
W. M. R. Ven med Morris og Swinburne
og medstifter af De Præraffaélitiske
Brødre (The Pre-Raphaelite Brotherhood),
der søgte inspiration hos de
middelalderlige malere. Digte: Poems by D. G.
R (1870) og Ballads and Sonnets (1881).
Også i poesien søgte R til middelalderen,
bl. a. folkevisen.
Ros’setti, Gabriele (1783-1854), ital.
digter og litt.historiker. Specielt
Danteforsker. Fader til C. G., D. G. og W. M. R.
Ros’setti, William Michael (1829-1919),
eng. litterat, broder til D. G. og Christina
R. Tilhørte De Præraffaelitiske Brødre.
Litt.kritiske værker, bl. a. Life of Keats
(1887) og Dante and His Convito (1910).
Ross-havet [rås-] (opkaldt efter James
Clark R), havbugt i Antarktis S f. New
Zealand. Den sydligste del opfyldt af
shelf-is, hvis 800 km lange, indtil 40 m
h. rand kaldes Ross-barrieren; herfra
løsrives store plateau-isbjerge.
Rossi [’ros:i], Pellegrinode(n81-\848),ita\.
politiker. Jurist; en tid fr. politiker, fra
1845 fr. gesandt v. pavehoffet. Sept.
1848 pavens ledende min.; moderat, libe-
8i*
3847
3848
ral, ønskede samling af Ital. under
pavens ledelse, fik republikanerne mod sig,
myrdet nov. s. å., hvorpå Pius 9. opgav
liberalismen. Lib. nationaløkonom.
Ros’sini, Gioacchino Antonio (1792-1868),
ital. operakomponist. Deb. 1810 i
Venezia med operaen La cambiale di
matri-monio. Skrev indtil 1829 ialt 38 operaer,
herimellem La scala di seta (1812),
Tancred (Venezia 1813, Kbh. 1820), Barberen
i Sevilla (Rom 1816, Kbh. 1822), Moses
(Napoli 1818, Kbh. 1843), Den Tyvagtige
Skade (Milano 1817, Kbh. 1824),
Semi-ramis (Venezia 1823), Wilhelm Tel l
(Paris 1829, Kbh. 1842). Skrev herefter
kun enkelte kirkelige værker som Stabat
mater og Pet i te Messe Solennelle m. v.
1836-53 levede han i Ital., derefter i
Paris. (Portræt).
Rosso di San Se’condo [ ’ros:o-] (f. 1887),
ital. digter og dram. forfatter. Harskrevet
udmærkede naturalistiske romaner, La
fuga (1917), men er særlig kendt for sine
skuespil Marionette, che passione (1918),
Travestit i che ballano (1927).
Rosstrappe [’ros-], klippeparti i Harzen,
197 m over floden Bode.
Ross-øen [ ’rås] (opkaldt efter James Clark
R),ved den vestl. ende af Ross-barrieren i
Antarktis. På R ligger den udslukte
vulkan Terror og den 4023 m h. virksomme
vulkan Erebus, besteget ved Shackleton
eksp. 1908. R var base for Shackleton
1908 og for Scott 1911-12.
Rostand [ra’stä], Edmond (1868-1918), fr.
dram. digter, fik verdenssucces ved det
romantiske versdrama Cyrano de
Ber-gerac (1897, da. 1899), der ligesom
L’aiglon (1900, da. Ørneungen 1921) og
dyrekomedien Chantecler (1910) er skrevet
med stor virtuositet.
Rostgardi’anus, Professor, betegn, f.
prof. i historie og nord. antikviteter v.
Kbh.s Univ. Opkaldt efter F. Rostgaard,
der oprettede et legat, af hvis midler R
modtager vederlag udover sin egl. løn.
’Rostgaard, Frederik (1671-1745), da.
godsejer, embedsmand. Søn af Hans R.
Ledede 1721-25 Da. Kancelli, styrtet
ved anklage for bestikkelse; 1727
amtmand. Samlede håndskrifter, materiale
tilordbog; levede efter 1731 på sit gods
Krogerup. Som Anholts ejer klagede R
forgæves over Holbergs »Peder Pårs«.
Rostgaard, Hans (1625-84), da. patriot.
Nordslesvigsk bondesøn, ridefoged på
Kronborg len 1656, ejer af Krogerup.
Støttede energisk kampen mod svenskerne
under Karl Gustav-krigene, gav rettidig
meddelelse om svenskernes storm på
Kbh. 1659; søgte s. å. forgæves at befri
Kronborg ved sammensværgelse,
undkom forfølgelsen. Amtsforvalter efter
1681.
’Rosting, Helmer (1893-1945), da.
diplomat. Cand. theol.; 1918-20 ved
Røde-Kors-arbejde i fr. krigsfangelejre, 1920
knyttet til Folkeforbundets sekretariat.
1932-34 Folkeforbundets højkommissær
i Danzig, 1934-36 direktør for
Folkeforbundets minoritetsafdeling; tjenstgjorde
i da. udenrigsmin. 1936-37. Udviklede
sympati for Aksemagterne, mod
demokratiet i Danm.; under besættelsen
virksom for dannelse af reg. af
ikke-parlamen-tarikere, bidragyder til »Fædrelandet«.
Arresteredes efter kapitulationen;
selvmord.
rostjeneste [’ros-] (rimeligvis af ty. Ross
stridshest), adelens pligtige tjeneste til
hest før 1660.
Rostock [’rostak], ty. by i Mecklenburg;
121 000 indb. (1939); består af en ældre
bydel med gl. huse og voldgrave og en
nyere del. Univ. (grl. 1419). Vigtig
handelsby, store skibsværfter, fremstilling af
maskiner, jernvarer og kemikalier
(tidligere: Heinkel-flyvemaskinefabrikker).
Warnemünde er udhavn for R. - Anlagt
af venderne, erobret og ødelagt af
danskerne 1160; 1323 under Mecklenburg.
Vigtig Hansestad. Udsat for nogle af De
Allieredes første større
ødelæggelses-luft-angreb apr.-maj 1942. 2. 5. 1945 besat
af Sovj.Ca. 20% ødelagt i 2.Verdenskrig.
Rostov [rä’staf], by i RSFSR, Sovj., hvor
Don munder i Det Azovske Hav; 510 000
indb. (1939). Stor havn; alsidig industr.
3849
[-Læge-rosma-rin.-]
{+Læge-rosma-
rin.+} Øverst t. h.
enkelt blomst.
Rosmarinlyng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
