- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3862,3863,3864

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rousseau ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rude

rugbrød

har bl. a. tilhørt Knud Rud (d. 1611),
Kirsten Munk og Grevinde Danner.
Ho-vedbygn., anseligt bindingsværkshus, fra
ca. 1600; fredet i kl. A.

rude (’Ruta gra’veolens), art af samme fam.
som citron, er en stinkende
halvbusk med fjersnitdelte
blade og gule blomster; tidl.
anv. som lægeplante. Hører
hjemme, i S-Eur.

Rude [rydj, François
(1784-1855), fr. billedhugger.
Hovedværk De Frivillige
Rykker Ud 1792 (en apoteose
overMarseillaisen) til
triumfbuen i Paris. Har desuden
udført Jomfr uen fraOrléans,
Napoleon og statuer af Moritz
af Sachsen og Marskal Ney.

’Rude, Olaf {i. 1886), da. maler; medl. af
»De Tretten« 1909-10 og »Grønningen«

Rude.

Olaf Rude: Forår. (Kunstmuseet).

fra 1916; elev af Zahrtmann;
dekorativt-kubistiske bill. 1917-19; overgået til en
koloristisk-lyrisk stil i senere portrætter,
opstillinger og landskaber,
rudeformet, bot., kaldes en bladplade, som
begrænses af 4 rette linier, der ved
grunden og spidsen af bladet danner spidse
vinkler med hinanden. Eks: hvidbirk.
rudeglas fremstilles enten ved blæsning ei.
trækning. Ved blæsning fremstilles en
stor cylinder, der ved sprængning åbnes
på langs og glattes ud på en
chamotte-plade. Trækning, der nu er det alm.,
foregår ved at den ca. 1000° varme, smeltede
glasmasse trækkes direkte fra
smelteovnen gnm. en på den smeltede
glasoverflade svømmende aflang dyse, hvorved
fås en blød glasplade, der kan trækkes op
over valser, og langsomt køles i såk.
køleovne. Hele processen kan
foretages kontinuerligt. I Danm. fabrikeres
r på Korsør Glasværk,
rudekunst (ty. rute stang), tilnærmet
måling af rumfanget af fade, tønder,
ankre o. 1. v. hj. af rudestokke,
’ru’del (ty.), i jagtsproget en flok af hjorte,

antiloper o. 1.
’Ru’delbach [-k], Andreas Gottlob
(1792-1862), da. teolog af uhyre lærdom,
tilhænger af ortodoksien, som sådan en tid
Grundtvigs medarbejder i kampen mod
rationalismen. 1828-45 i Tyskl. 1848
sognepræst i Slagelse,
ruder (da. rude firkantet felt), en af de 4

farver i kortspil,
rude’ra’tplanter (lat. rudera ruiner),
planter, der vokser på affalds- og
rydde-pladser. Af da. r kan nævnes: pigæble,
bulmeurt, gåsefod-arter, vejsennep og
stinkende karse,
rudestok (ty. rute stang), stok til måling af
rumfang.

rudi’men’t (lat. rudis rå), begyndelse;
forkrøblet rest, levn; rudimen’tæ’r,
uudviklet, forkrøblet,
rudimen’tæ’re organer (rudimenter),
organer, der ikke har nogen påviselig bet.
for vedk. dyreart, men hvis
tilstedeværelse må forklares ved, at organet hos
den pågældende arts forfædre har haft
bet., f. eks. resterne af baglemmer hos
hvaler og søkøer, kiviens vinge m. fl.
ru’dister (lat. rudis rå, ru), familie af
marine, meget tykskallede muslinger
hvis højreskal er op til 1 m 1., langstrakt
kegleformet og fastvokset til havbunden,
medens venstreskallen danner et låg.
Forekommer kun i kridtperioden, især i
Tethyshavet, hvor de kan være
rev-dannende.

Rudkøbing. Brødrene Ørsteds fødegård.

Rudkøbing, da. købstad på Langelands
vestkyst; 4434 indb. (1948).
Senromansk kirke, Langelands
museum, en del
bindingsværkshuse fra 18. årh. Statuer af

H. C. Ørsted og A. S. Ørsted
(1938), der begge er født i R.
Industri. Havn. Udgangspunkt

for baner til Spodsbjærg og Bagenkop.
Ældste kendte privilegier 1287.

Rudkøbing Løb, farvandet ml.
Langeland og Tåsinge-Siø.

Rudolf (d. 1080), hertug af Schwaben,
modkonge 1077 mod Henrik 4., faldt i slag
mod denne.

Rudolf, ty.-rom. kejsere og konger. Rudolf

I. af Habsburg (1218-91), ty. konge
1273-91; erobrede 1276 Østrig,
Steier-mark, Kärnten og Krain fra Ottokar af
Böhmen og grundede dermed Habsburgs
magt. - Rudolf 2. (1552-1612), reg.
1576-1612. Søn afMaximilian 2. Overlod
magten til ivrigt kat. min., menneskesky,
vaklende i politik, måtte efter 1608 efterh.
afgive styret til broderen Matthias.
Interesseret i videnskab og astrologi,
knyttede Tyge Brahe og Kepler til sig.

Rudolf (1858-89), østr. ærkehertug.
Eneste søn af Franz Joseph, døde under
uopklarede omstændigheder på jagtslottet
Mayerling s. m. sin elskerinde, den rum.
baronesse Marie Vetsera.

rudol’fi’nske tavler,Keplers planettavler,
Tabulae Rudolphinae (1627), opkaldt efter
Rudolf 2.

Rudolf-søen, eng. Lake Rudolf [læik
’ru:dålfj, på grænsen ml. Kenya og
Abes-sinien i den store øst-afr.
gravsænkning; 8000 km2; 472 m o. h.; 73 m dyb.

Rudolph Berghs Hospital (tidl. Vestre
Hospital), sygehus under Kbh.s
hospitalsvæsen, oprettet 1886. 176 senge, opr. kun
for prostituerede, senere for alle
patienter m. hud- og kønssygd. Filial på
Balders Hospital.

Rudolstadt [’ru:dolJtat], ty. by i
Thü-ringen; 19 000 indb. (1939). Fabrikation
af porcelæn, kemikalier m. v. 1599-1918
residens for fyrsterne af Schwarzburg-R
(slottet Heidecksburg).

Ru’d-’Pe’tersen, Rudolf (i. 1871), da.
maler; elev af Zahrtmann; bl. a. talr.
altertavler; påvirket af Joakim Skovgaard.

’Rudra (sanskrit: den røde, den
skrækindjagende), i ind.-vedisk religion en
guddom fra skov og fjeld, hvor det dyrkede
land hører op, repr. for ødemarkens farer,
men også lægegud (fordi lægemidler
fremstilles af vildtvoksende urter) og samtidig
det løsgående kvægs beskytter.
Eufemistisk kaldes R »lykkevarslende«, çiva,
og er som element indgået i den senere
hinduistiske gud af dette navn.

’rudskalle (Scar’dinius erytroph’thalmus),
høj sammentrykt, storskællet skalleart,
rødl. finner. Planteæder; alm. i Danm.

Ruds-’Vedby, da. stationsby
(Høng-Tølløse) på V-Sjæll.; 885 indb. (1945).
Holbæk amts 3. folketingsvalgkreds
benævnes efter R.

rue [ry] (fr., af lat. ruga fure), gade.

Rueil [rqæ:j], nordfr. by; 27 000 indb.
(1946). Mindesmærke f. danske frivillige
i 1. Verdenskrig. Uden for byen ligger
Josephine Bonapartes slot LaMalmaison.

ruf (holl.), søv., dækshus.

Ruf, firmanavn f. et bestemt fabrikat af
gennemskrivningsbogholderi m.
tilhørende maskiner, formularer osv.

ruffe’ri’, efter straffeloven af 1930 1)
forledelse til kønslig usædelighed, 2)
afholdelse af nogen fra at opgive erhverv ved

kønslig usædelighed, 3) d. s. s. at holde
bordel. Ved alle tre former skal der
foreligge vindingshensigt. Straffen er fængsel
indtil 4 år.
Rufiji [ru:’fi:d3i:], 1400 km 1. flod (sejlbar
200 km) i Tanganyika-territoriet, Ø-Afr.;
udspringer NØ f. Nyasa-søen, udmunder
med stort delta i Ind. Ocean.
Ru’finus Ty’rannius (ca. 345-410),
kirkefader, ven af Hieronymus, som brød
med ham, da han forsvarede Origenes,
hvis skrifter han oversatte til lat. s. m.
andre af den østl. kirkes skrifter,
rug (Se’cale), slægt af græsfam. Aksgræs
med toblomstrede småaks,
forsynet med ståk. 4 arter,
af hvilke den dyrkede r
(Se’cale cere’ale) er vigtigst.
I Danm. dyrkes stadig mest
r, selv om r-arealet er blevet
formindsket på hvedens
bekostning (1948: 169 300 ha r
mod 69 300 ha hvede), r er
næsten ufrugtbar ved
selvbestøvning; under
blomstringen vokser støvknapperne
langt ud, og støvet spredes
ved vinden (»rugen dræer«).
r har ikke så mange sorter
som f. eks. livede; man
opstiller 3 grupper: 1) vinter-r
(såsom efteråret, høstes næste
år), der er den mest dyrkede,
2) vår-r (sås om foråret,
høstes samme år), der
dyrkes på magre jorder og
* 3) St. Hansr (sås ved
midsommertid, afskæres til grøntfoder og
høstes først næste eftersommer),
r-dyrk-ningen er begyndt senere end hvede- og
bygdyrkning, i Danm. kendt fra
jernalderen, i Tyskl. fra bronzealderen. Den
dyrkede r stammer måske fra Lilleasien
og Persien, r-s strå (r-halm) kan anv. til
tækning, fyldfoder og papirfremstilling.
-r hører hjemme på de lettere jorder; men
efter strenge vintre med udvintring af
hveden stiger arealet også på de gode
lermuldede jorder, idet mange landmænd da
erstatter hveden med den mere
vinterfaste r. Bl. de højest ydende sorter er
Svalöf Stålr, Svalöf Kongsr II og
Kortstrået Petkusr. - Som foder kan r anv.
til samtl. husdyr, når den er tør og
velbjerget. r regnes dog diætetisk for et
noget tungt foder, hvorfor man sjældent
anv. mere end ca. 30 pct. i
kornblandingen (1 kg = 1 F.E.). -
Verdensproduktionen af r androg 1946 ca. 36 mill. t,
hvoraf ca. 95 % faldt på Eur. og Sovj.
(uden for disse områder har kun USA,
Tyrkiet, Argentina og Canada en
nævneværdig avl).

Vigt. producenter: mill. t (1947)

Sovj............. 25,4 (gnstl. 1934-38)

Polen............ 3,3

Cechoslovakiet . . . 0,9

USA............ 0,7

Frankr........... 0,4

Ungarn.......... 0,4

Argentina........ 0,4

Canada.......... 0,3

r-s hovedomiåde ligger i et bælte, der fra
Holl. gnm. N-Tyskl., Polen og Litauen
følger de sandede istidsaflejringer.
Hektarudbyttet svinger ml. 9 og 20 hkg
(størst i Belg., Holl. og Schweiz; mindst
i Sovj.). Ca. 1-2% af produktionen går
i internat, handel. Største eksportører:
Sovj., Polen, Rumænien, Argentina og
Canada; største importører: Danm., No.,
Cechoslovakiet og Belg.
rug-blærefod CLimothrips denti’cornis),
insekt, som suger på aksene af rug, byg
o. a. græsser. Skadelig,
rugbrød. Lyst r (halvsigtet r) bages af
halvsigtet rugmel m. ca. 16% surdejg og
l’/s% salt af melvægten; bages
sammensatte og har derfor ingen skorpe på
siderne; vægt 2750 g. Groft r bages af
groft rugmel, ca. 25-30% surdejg og 2%
salt af melvægten; ofte tilsættes ca. 1%
risbagemel, der binder vand og gør
krummen mere sammenhængende. Bagetid ca.
2’jt time; herefter bestryges brødene med
en tynd stivelsesklister, der giver skorpen
glans. Hele brød vejer 4 kg, halve 2 kg.

3862

3863

3864

Rugaks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free