- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3865,3866,3867

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rousseau ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rugby

rumgitter

Maltet r bages af groft rugmel m. 2%
salt og tilsætn. af maltekstrakt; bages i
alm. m. gær uden surdejg. Gistnet r
(sønderjysk r) fremst, af groft rugmel m.
25-30% surdejg og 2% salt m. en noget
blødere dejg end groft r. Dejgstykkerne
slås op som fritstående runde brød og
efter raskning »gistnes« brødene ved i 10
min. at udsættes for stærk dampning på
en af ovnens herder. Den tætte skorpe
tilbageholder aromastofferne; vægt 2 ei.
3 kg. Fuldkorns-r fremst, af en
blanding af lige dele groft rugmel og knuste
rugkærner, gær og ca. 2% salt af mel
vægten. Brødvægt 4 og 2 kg.
Rugby [’rägbi], by i Midt-Engl. ØSØ f.
Birmingham; 45 000 indb. (1948).
Maskinindustri, kostskole (grl. 1567),
berømt siden Th. Arnold, der blev rektor
1828. I nærheden radiosendestation
for kommerciel radio, tilhørende det eng.
Post Office,
rugby [’rägbi], fodboldspil, opstået i Engl.
(Rugby) i beg. af 19. årh.; spilles af 2
15-mandshold m. oval bold. Tillader,
mods. association football, brug af
hænder og ret hårde tacklinger. Meget
populært i eng.-talende lande,
rugdrenge, folkelig betegn, for
meldrøjer-svampens valseformede, ofte lidt
krummede, sorte hvilestadiedannelser, der er
hyppige i aks og toppe af de fleste
kornarter, især rug.
Ruge [’rü:g3], Otto (f. 1882), no. officer.
Oberst, fik 10. 4. 1940 overdraget ledelse
af no. forsvar som kommand. general,
søgte at organisere stærkest mulig
defensiv i Trøndelagen; kapitulerede 9. 6.,
sendt til Tyskl., da R ikke ville afgive
erklæring om ikke at kæmpe mod Tyskl.
Apr. 1945 befriet af sovj. tropper i
Luckenwalde ved Berlin. Juli 1945 atter
øverstkommanderende, fratrådte 1. 1.
1946. (Portr. sp. 3861).
rugemaskiner findes som 1) fladrugere
(kun et lag æg i samme vandrette højde),
der nu næsten er gået af brug, 2)
motor-rugere, hvor æggene (600 til 6000 i en
maskine) er anbragt i løse, vendbare
bakker i hele anlæggets højde.
Motor-rugere har mekanisk ventilation til
sikring af ens temp. og fugtighedsgrad.
Rugendas [’ruigandas], Georg Philipp
(1666-1742), ty. maler. Skildringer af
slagscener, Stralsunds Erobring (1715;
Frederiksborg). Raderinger,
rugeplet, hos fugle en nøgen plet, der
fremkommer på bugen under rugningen,
hvorved æggene kan berøre huden,
’ru’gier, germansk stamme, som har givet
Rugen navn. Angreb i 3.-5. årh. Roms
grænse v. Donau (i det nuv. Ungarn).
Tilintetgjort af Odoaker 487-88.
rug klid, de grovere frarensede dele af rug;
anv. til fremst, af sigtemel, r bruges mest
som svinefoder,
rugning. Inden for fjerkræavlen skelnes
ml. naturlig r og kunstig r. Naturlig r
foretages ved høner (svære racer er de
bedste rugere) ei. a. fjerkræ. En høne kan
ruge 10-12 hønseæg, men kun 5 gåseæg.
Gæs og ænder kan ruge 12-15 og
kalkuner 18-20 af egne æg. r af hønseæg varer
normalt 21 døgn, ande-, gåse- og
kalkun-æg 28 døgn. Nu foretrækkes den sikrere
r med maskine. Ved kunstig r er man bedre
herre over det tidspunkt, hvor
kyllingerne lægges til, en større flok har samme
alder, og der er mindre fare for
overføring af smitte og utøj.

rugelyst (hos høns) er i de stærkt
æglæggende racer næsten avlet bort, idet
avisudvalget efter ægydelse naturligt vil
udskyde de høner, der har haft
rugeperioder.

Ru’går’d, 1) hovedgård SSV f. Grenå,
oprettet 1579, tilhørte indtil 1737 slægten
Arenfeldt, 1782-87 stamhus i slægten
Benzon. Hovedbygn. fra ca. 1590-1600;
fredet i kl. A. - 2) (Rudgård, Ruggård),
hovedgård NV f. Odense.

ruhmkorffer [’ru:m-] kaldes undertiden

større induktorer efter en ty.-fr.
instrumentmager Heinrich Daniel
Ruhm-korff (1803-77).
Ruhnu [’rufnu], sv. Runö, estisk ø i
Rigabugten; 10,9 km2. Øens sv. befolkn. (300)
flyttede 1944 til Sv.

3865

Ruhr [ru:r], 235 km 1. biflod til Rhinen;
fra Winterberg i Sauerland til Duisburg.
R-s opland er Tyskl.s vigtigste
industriområde (R-området).

Ruhr-besættelsen, fr.-belg. okkupation
af Ruhr-området jan. 1923-juli 1925.
Begyndt af Poincaré, da Tyskl. ikke
opfyldte sine erstatningsleverancer i henh.
til Versailles-traktaten. Mødtes af ty.
strejke i Ruhr, førte til
marksammenbrud og fr. inflation. Opgivet efter
vedtagelse af Dawes-planen 1924.

Ruhr-området,ty./?«Ar^eft(W[’ru:rg3bi:t],
Tyskl.s vigtigste kulmine- og
jernindustriområde ml. floderne Ruhr og Lippe.
Tidl. stor jernudsmeltning, dels på
grundlag af egne (mindre) malmlejer, dels af
fr. og sv. malm. Stor tekstil-og
kemikalieindustri m. v. Gnstl. månedsprod. af kul
1935-38: 10,2 mill. t; 1947: 5,6 mill. t.
Vigtigste byer: Duisburg, Mülheim,
Essen, Gelsenkirchen og Dortmund.
Fr.-belg. besættelse 1923-25; svære
ødelæggelser v. allieret bombardement, især
1943-45. Omringet af allierede styrker
marts 1945, ty. modstand i hovedsagen
forbi 17. 4. Mens De Allierede under
krigen havde givet udtryk for ønsker om
tilintetgørelse af industrien i R, førte
forholdene i V-Tyskl. efter 1945 hurtigt
USA og Engl. til at genrejse R-s
industri trods stærk fr. uvilje. Nov. 1948
udtaltes fra eng. og amer. side, at R-s
industri skulle overgå til privat ty.
ledelse. 1 dec. nåedes enighed om
kontrolplan.

Ruhrort [’ru:r-ort], siden 1905 bydel i
Duisburg; tidl. selvst. kommune.

Ruijter, anden stavemåde for Ruyter.

ru’i’n (lat. ruina, af ruere styrte sammen),
ødelæggelse; levning, rest; rui’ne’re,
ødelægge, spolere.

Ruin [rü’i:n], Hans (f. 1891), sv.-fi.
æstetiker. Prof. i psyk. (Helsinki),
påvirket af H. Bergson. Hovedværk: Poesiens
mystik (1935).

Ruisdael [’röysda:!], Jacob Isaacksz van
(ca. 1628-82), holl. maler og raderer.
Rimeligvis elev af onklen Salomon van R.

Jacob Isaacksz van Ruisdael: Landskab
med Træ. (Berlin).

Bosat i Amsterdam, hvor han i sine sidste
år drev lægegerning. Under indflydelse af
Everdingens no. bjerglandskaber har han
komponeret sine skovbilleder, der alle
bærer præg af et vist tungsind. Har
tillige skildret slettelandet og klitpartierne
i Haarlems omegn, samt malet
vinterbilleder, strand- og marinebilleder, der
giver udtryk for et stemningsbevæget
sind og dyb fortrolighed med naturen.
Blandt R-s kendteste værker er
Jodekirkegården og Mollen ved Wijk (1670;
Rijksmus., Amsterdam). Meget fyldigt
repr. på kunstmus., Kbh., og Nivågård.

Ruisdael f’röysda:!], Salomon van (ca.
1600-1670), holl. maler, påvirket af E.
van de Velde og især af Jan van Goijen,
hvis fintafstemte tonemaleri han
tilegnede sig. Repr. med ypperlige billeder på
kunstmus., Kbh., og Nivågård.

Ruislip Northwood [’raislip ’nå:/>wud],
nordvestl. forstad til London; 64 000
indb. (1948). Store parker.

Ruiz [ru’i/>], Juan (ca. 1283-ca. 1350), sp.
digter, ofte kaldet ærkepræsten fra Hita.
Middelalder-Spaniens betydeligste digter.
Hans to kendte værker, EI Libro de buen
amor (1343) og Ars amatoria, viser ham
som en både poetisk og humoristisk
begavelse.

3866

Ruiz, Martinez, se Martinez.
Rule, Britannia [’ru:l bri’tänjs] (eng.
rule hersk!), eng. patriotisk sang, komp.
af Thomas Arne, sandsynligvis forf. af
James Thomson 1740.
rulle (egl: oprullet papirstykke), register,
især over personer, der er udtaget til et
ei. andet arbejde; jfr. lægdsrulle; søv.,
fordeling af et krigsskibs besætning
under kamp, manøvrer, øvelser, brand,
arbejder o. 1.
rulleben (talus), een af fodrodens knogler,
rullefilm, celluloidbaner, på hvilke der er
udgydt fot. emulsion; oprulles og anv. i
rullefilmkameraer.
rulleleje, leje m. cylindriske, koniske ei.

tøndeform. ruller ml. akslen og lejefiaden.
rullende trappe, apparat, der ligesom en
elevator transporterer personer fra en
etage til en anden. Mods. elevatorens
lodrette bevægelse har r skrå bevægelse.
Den er udformet som en alm. trappe, men
trinene er bevægelige i forhold til
hinanden, således at r bliver vandret foroven,
r virker som et endeløst bånd, der drejer
omkr. ruller forneden og foroven; ved
afstigningsstedet er der
sikkerhedsforanstaltninger for at foden ikke skal komme
i klemme, r drives i reglen af
elektromotorer. Den anvendes i stormagasiner, ved
underjordiske togstationer o. lign. steder,
hvor mange mennesker på kort tid skal
kunne transporteres ml. forsk, højder,
rullesten, strandsten, der ved slibning i
bølgeslaget er blevet tilnærmet
ellipsoide-formede. Anv. til beton. Lignende r
dannes i vandløb m. stærk strøm,
rullestensler, rullestenssand, gl.
betegn. for hhv. moræneler og -sand.
rullestensås, ældre navn f. ås fra istiden,
rulning, flyvetekn., da. for roll.
Rum [ru:m] (= Rom, arab. betegn, for
Byzans) ei. Ikonium, et af seldsjukkerne
ca. 1050 opr. sultandømme i Lilleasien,som
i 14. årh. bukkede under for tyrkerne,
rum, 1) mat., geom. grundbegreb,
sammenfatning af alle punkter. Enhver geom.
figur er en del af r. I videre forstand
bruges r som betegn, for en samling af
ensartede mat. begreber, som har lign.
egenskaber som punkterne. Man taler
således om flerdimensionale r,
ikke-eukli-diske r m. m. - 2) filos., a) hos
Aristoteles: hvad der indeholder alle ting, b) hos
Kant: en anskuelsesform, hvori
fænomenerne ordnes, c) indbegrebet af
tingenes steder ei. pladser. - 3) psyk.,
samlingen af fænomener med præg af
udstrækning, afstand fra og retning i forh.
til iagttageren. I psyk. skelnes ml.
syns-r, berørings-r, høre-r m. v.
rum, søv., åben (r sø), lang (r tid),
-rum, led i stednavne; betegner en plads,
der er frembragt ved rydning af skov.
rum-akustik, læren om lydens
tilbagekastning og hørbarhed i lukkede rum,
udvikledes til en vidensk. disciplin omkr.
1900 af den amer. fysiker Wallace
Clement Sabine (1868-1919). Det vigtigste
begreb i r er efterklangstid.
’rumba (sp.), cubansk par-dans i 4/4-takt.

Blev populær i Amer. og Eur. omkr. 1930.
Ru’me’lien (tyrk. Rume’li det østrom.
rige), opr. tyrk. betegn, for
Balkanhalvøen; i 19. årh. om landskabet ml.
Balkankæden og Grækenland,
rumfang ei. volumen, tal, der angiver
størrelsen af et område af rummet. Som
enhed for rumfangsmålingen benyttes en
terning, hvis kant er længdeenheden.
Rumford [’rämfard], Benjamin Count
(1753-1814), amer.-eng. fysiker. Påviste
1798 ved forsøg med
kanonudboring, at
varme kan
fremstilles i ubegrænset
mængde ved
gnidning og derfor ikke
kan være et stof.
rumgeometri ei.
stereometri, den del
af geometrien, der

beskæftiger sig med
figurer i rummet,
rumgitter kaldes den
regelmæssige
ordning af atomer ei. ioner i parallelle,
ækvidistante planer, som findes i krystaller,

3867

Rumgitter. Model af
en NaCl-krystal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free