Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rousseau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rümi
rundbælg
og som bevirker, at en krystal kan anv.
som gitter over for røntgenstråler.
Rü’mi, Djalål-ud-din (1207-73), pers.
digter, skrev det store læredigt Mesnevi
(navn på pers. versform) i sufisk ånd.
rumi’natio (lat.), drøvtygning; kan
opstå som sygeligt fænomen hos mennesker,
der har en udposning af spiserøret, også
undertiden på nervøst grundlag,
rumindhold, d. s. s. rumfang,
rumlepotte, potte, over hvis åbning der
er spændt en blære, hvori der er stukket
en pind, som ved at gnides fremoringer
en hul lyd; anv. særlig nytårsaften,
rumme, søv., dreje agterefter (om vind),
rummeter (fork. rm), i da. skovbrug
benævnelsen for 1 ms stablet træ (ydre mål).
Rumohr [’ru:mo:r], Karl Friedrich v.
■ (1785-1843), ty. kunsthistoriker. Fl.
ophold i Rom, hvor han levede i A. V.
Bissens kreds. Deltog sammen med J. M.
Thiele i ordningen af kobberstiksaml. i
Kbh. Har bl. a. skrevet Ital. Forschungen
(1826-31) og Geist der Kochkunst (1823).
Ru’mohrsgår’d, gård på Als, NØ f.
Sønderborg, opr. Søby, ejet bl. a. af slægten
Rumohr. 1600 købt af hertug Hans d. y.;
1668-1852 under Augustenborg. 1925
udstykket.
Rum’p, Godt fred (1816-80), da. maler; opr.
figurmaler, især kendt som
landskabsmaler.
Rum’p, Nicolai Äeimer (1834-1900), da.
politiker. Amtmand i Hjørring fra 1887;
ivrig højremand, landstingsm. fra 1878,
justitsmin. under Reedtz-Thott og
Hør-ring 1896-99, amtmand i Holbæk
1899-1900.
rumpegalskab, d. s. s. hvinskhed.
rumpparlamentet (eng. (fra nord.) rump
hale, rest), øgenavn f. resterne af det
lange parlament efter de moderates
udvisning 1648. Opløst 1653 af Cromwell.
Rum’pske Samling, samling af udenl.
(især fr.) nutidskunst, grl. af ingeniør J.
Rump (1861-1932). 1927 skænket til
staten, nu i Statens Museum for Kunst,
rumskøds sejlads, sejlads med vinden
mere agterlig end på tværs,
rum sø, åben sø, frit farvand,
rum-tid, filos., den rumligt og tidsligt
udstrakte verden som firdimensional helhed
og enhed.
rumvinkel. To planers r ei. toplansvinkel
er vinklen ml. de to
linier, i hvilke planerne
skæres af en plan
vinkelret på deres skærings
linie.
rumvægt, vægten af et
vist rumfang af en
vare; tjener til i visse
retninger at betegne
varens kvalitet. Anv.
ofte ved kornhandel
(korn vægt).
Ru’mæ’nien, rum. Romånia [ro’minja],
ståt (republik) i SØ-Eur. N f. og delvis
omkr. Donaus nedre løb; 238 000 km*;
15 873 000 indb. (1948). Vigtigste
landskaber: Moldau, Vallakiet,
Transsilva-nien, Bukovina og Dobrudsja. Største
byer: Bucuresti (hovedstad), Cluj, Ia$i,
Timiçoara og Ploesti. - Terræn. NV-R
(Transsilvanien) er et bjergrigt højland
undtagen lang V-grænsen. S-R (Vallakiet)
og 0-R (Moldau) er lavland. Højlandet
omfatter Østkarpaterne, hvis højde
aftager fra 2300 m i NV til ca. 1000 m i S, hvor
de afløses af de 0-V gående Transsil
vanske Alper (S-Karpaterne; højeste punkt:
2536 m). Mod V støder disse bjerge
sammen med Balkanbjergene, hvor Donau
passerer Jernporten. Indesluttet ml.
Kar-paterne og De Transsil vanske Alper og
mod V begrænset af de 1850 m høje Bihor
Bjerge ligger det bakkede Transsil vanske
Højland (400-700 m). S f. De
Transsil-vanske Alper danner landet et frugtbart
sletteland (Vallakiet). Ved bjergenes fod
er der oliefelter ved Ploesti. Vallakiet
fortsættes 0 f. Donau i Dobrudsja, langs
hvis V- og N-grænse Donau danner et
mægtigt indlandsdelta. 0 f. Karpaterne
omkr. Siretui og Prut ligger det frugtbare
bakkeland Moldau. Bukovina N f.
Moldau omfatter en del af Karpaternes
N-skråning. - Klima: Temp, fastlandsklima
3868
Rumvinkel.
med vintertemp. under 0°, og
sommer-temp. omkr. 20°. På bjergene løv- og
nåleskove; i lavlandet, især mod 0, tørre
stepper. - Befolkning: Rumænere (85,7 %)
samt ungarere (ca. 1,5 mill., i
Transsilvanien), jøder (1930: 750 000; 1948:
150 000) og tyskere (1930: 750 000; 1948:
350 000, især i Transsilvanien
(Sieben-bürgen)). Sproget er rumænsk. - Religion:
ca. 70% ortodokse, ca. 10% gr.-kat., ca.
8% kat., ca. 2% jøder, ca. 2%
lutheranere, ca. 0,5% unitarer, 0,3%
muhamedanere. Den ortodokse kirke styres af
patriark og synode, den gr.-kat. af en
metropolit og den kat. af en ærkebiskop.
- Mønt: 1 leu = 100 bani. Mål og vægt:
Metersystemet. - Erhverv: R er et
landbrugsland; ’/« af befolkningen er bønder,
og landet har overskud af hvede og majs
til eksport. Endv. dyrkes byg, solsikker,
hamp, hør, sukkerroer, tobak, vin og frugt
samt i de senere år også soyabønner og
bomuld. I 1945 fandtes 9,63 mill. ha
agerjord, 4,29 mill. ha græsgang, 0,46 mill. ha
frugt- og vinhaver og 6,29 mill. hå skov.
Der blev høstet ca. 1,1 mill. t hvede, 1,5
mill. t majs, 0,3 mill. t byg og 0,3 mill. t
havre. Kvægavlen er ret bet.; der fandtes
i 1945 0,9 mill. heste, 3,4 mill. stk.
hornkvæg, 1,5 mill. svin og 7 mill. får. -
Minedriften leverer især olie.(1947: 3,9 mill. t);
endv. salt (170 000 t), jordgas (1774 mill.
m’), brunkul (2,3 mill. t) og jernmalm
(0,3 mill. t). - Industrien bearbejder
landbrugsprodukterne, skovenes tømmer
og olien. Jern- og tekstilindustrien er af
mindre bet. - Der eksporteres benzin,
olie, petroleum, tømmer, majs, hvede og
svin. Donau og dens bifloder er vigtige
trafikårer for korn, olie cg tømmer
(havne: Galati, Bräila, Giurgiu); den
vigtigste Sortehavshavn Constança ligger
ikke i Donaudeltaet, der er af for ringe
dybde. I 1945 var der 15 500 km
jernbane. - Forfatningen af apr. 1948
fastslår, at magten i den rum. folkerepublik
tilhører folket. Nationalforsaml., valgt på
4 år ved alm. valgret (valgretsalder 18
år, valgbarhed 23), har lovgiv, magt og
vælger regeringen. Jorden tilhører dem,
der dyrker den;
ekspropriationserstatning fastsættes efter lov; forbud mod
foreninger, der modarbejder den
demokratiske grundlov. - Militær: Alm.
værnepligt. Første tjenestetid under fanerne
18 måneder. Efter fredstraktat af 1947 er
værnets størrelse: hæren 125 000 mand,
flyvevåbnet 8000 mand med 150 fly,
flåden 5000 mand med 15 000 tons
tonnage. - Skolevæsen: Skolepligt siden 1924.
1930 godt 25% analfabeter. 4 univ.
Historie. Regerende fyrster: Alexander
Cuza 1859-66; Hohenzollern: Carol (Karl)
1. 1866-1914, Ferdinand 1.-27, Michael
-30, Carol 2. -40, atter Michael 1940-47.
R opstod 1859, da. fyrstedømmerne
Moldova og Vallakiet forenedes under fyrst
Alexander Cuza. 1872-78 fuld
uafhængighed af Tyrk.,1881 kongerige. Magten
vekslede ml. kons. storgodsejere og liberale
byfinansmænd (familien Brätianu). 1913
erobredes sydl. Dobrudsja fra Bulg.;
1916 kastede R sig ind i krigen på de
allieredes side, slået, men opnåedt
1918-20 Bukovina og Transsilvanien fra
Østr.-Ung., Bessarabien fra Sovj. 1927 blev
Ferdinand l.s sønnesøn Michael konge, da
hans fader Carol havde fraskrevet sig
retten til tronen. 1927-28 afløstes den
liberale Brätianu-regering af
Bonderegering under Maniu, der 1930 kaldte Carol
tilbage. Økon. krise fremkaldte
opposition (Jerngarden) under Codreanu, der
ikke lod sig bøje trods henrettelser.
Ef-terh. tog Carol diktatorisk magt, delvis
støttet til antisemitiske grupper.
Udadtil havde R efter 1920 søgt samarb. m.
Cechoslov. og Jugosl. i »Lille Entente«,
nøje knyttet til fr. kapital; fra ca. 1936
søgte R forståelse m. Aksemagterne. 1940
måtte R afstå Bessarabien og
Nordbuko-vina til Sovj., sydl. Dobrudsja til
Bulgarien og (tungest for rumænerne) nordl.
Transsilvanien til Ungarn efter ty.
de-lingslinie (juni—sept. 1940). Michael blev
atter konge, nationalsoc. general Ion
Antonescu blev diktator, sluttede sig
3869
1941 til angrebet på Sovj.; R indlemmede
atter Bessarabien og tog Odessa.
Sommeren 1944, da sovj. styrker trængte ind i R,
søgte Michael forbindelse m. de allierede
og styrtede 22.-23. 8. Antonescu. R
indtrådte i krigen på De Allieredes side, opgav
ethvert håb om Bessarabien, og opnåede
tilbagegivelse af Transsilvanien, men ikke
Dobrudsja (fastslået v. fred i Paris 10. 2.
1947, der satte grænsen for R-s militær
og bandt R til erstatn. på 300 mill. $ til
Sovj., som Sovj. lempede 1948). Fra
marts 1945 blev Groza regeringschef;
Sovj. fik indflydelse over skibsfart og
olieproduktion, mens de Liberales og
Bondepartiets opposition blev knækket.
Valg nov. 1946 gav Den
Nationaldemokratiske Front af regeringsgrupper 80 %
af stemmerne. Dec. 1947 abdicerede
Michael under konflikt m.
kommunisterne, og R blev republik. Marts 1948
fik regeringsblokken ved valg 404 af 415
mandater. Derpå gennemførtes
socialisering af byerhvervene (Kort se Balkan),
ru’mæn’sk kunst. Arkitekturen udviser i
middelalderen en ejendommelig blanding
af byzantinske, orient, og sydeur.
elementer, idet dog de byzant. er
overvejende. Ejendommelige er de høje
polygone trommekupler, som også træffes i
Serbien. - Malerkunsten er fra beg. stærkt
byzant. præget og først omkr. 1800
kommer der en overvejende fr. strømning,
hvis mest kendte repr. er Nicolae
Grigo-rescu (1838-1907).
rumænsk litteratur. De ældste trykte
rumænske bøger er fra 16. årh. Det meste
af den ældre litt. består af bibelovers, og
rel. skrifter. I det 18. årh. spillede gr.
sprog en overvejende rolle under
Fana-rioternes herredømme; men op mod det
19. årh. opstår en nat. sproglig-litt.
bevægelse, der skaber grundlaget for en
selvstændig r. Bl. de første forf. kan
nævnes Bolintineanu og Vasile Alecsandri.
En nyere bevægelse er knyttet til
selskabet »Junimea« (rum: ungdom) (grl.
1863), den betydeligste repr. for denne
generation er Eminescu. Af andre
digtere kan især nævnes Coçbuc; romanen
er særlig dyrket af Sadoveanu; Creanga
er berømt for sine folkeeventyr. I det
hele er r præget af nær tilknytning til den
folkelige digtning. Som dramatiker har
især Caragiale gjort sig bemærket,
rumænsk sprog. Rumænsk er et romansk
sprog, men er blevet stærkt påvirket,
både i ordforråd og syntaks, af de øvr.
Balkansprog (slavisk, albansk, græsk).
Som skriftsprog kendes rumænsk først fra
16. årh. og blev da skrevet med kurillisk
alfabet, der først omkr. 1860 erstattedes
af det latinske. Ligesom albansk og
bulgarsk har det efterhængt artikel: om
mand, omul manden,
run [rön] (eng. [rän]) (eng: løb),
tilstrømning (voldsom),
runabout [’rärøbaut] (eng., egl: løbe
omkring), karosseritype for biler; samme
konstruktion som roadster.
Runamo t’rü:-], klippe i Blekinge med en
række ridser og revner, som i 19. årh.
fejlagtigt blev opfattet som runer.
Runciman [’ränsiman], Walter, 1.
Viscount of Doxford, baron (f. 1870), brit.
politiker, skibsreder. I Underhuset
1899-1900, 1902-18, 1924-31 (liberal),
1931-37 (nat.-lib.). 1908-11 undervisningsmin.,
1911-14 landbrugs-, 1914-16
handels-min. og atter 1931-37, da han (skønt
frihandelsven) gennemførte
toldbeskyttelsen. Aug.-sept. 1938 leder af
mæglings-delegation til Cechoslov. 1938-39 Lord
President i min. Chamberlain.
rundbordskonferencer, eng Round
Table conferences, 1) betegn, for de
brit.-ind. forhandl, i
1930-erne; 2) mere alm.
sammenkomster, hvor et
begrænset deltagerantal
behandler et bestemt
spørgsmål,
rundbuestil, gængs
betegn. for romansk stil.
rundbælg (An’thyllis
vulne’rariä), artaf
ærte-blomstfam., har gule
blomster med hvidfil-
3870
Rundbælg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
