Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - runddel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
runddel
runestav
tede, opblæste bægere i to tæt
samlede hoveder i spidsen af stænglen. Alm.
i Danm. på tørre bakker og marker,
’rundde’l (fr. rondelle rund skive), 1)
halvrundt (bagud åbent) fæstningstårn
(16.-17. årh.); 2) rund plads, omgivet af træer
ei. bygninger,
runddysse, cirkelrund dysse,
runde bord, det, se Round Table.
Rundetårn v. Trinitatis Kirke i Kbh. er
opført 1637-43 af Chr. 4., der selv
bestemte form og indretning (egl. arkitekt:
Steenwinckel d. y.). Det blev et højt og
urokkeligt fundament for det astron.
observatorium (bygget under ledelse af
Longomontanus), som det var bestemt
til at bære (flyttet 1861). Den mærkelige
rebusindskrift skal læses: Doctrinam et
justitiam dirige, Adonai, in corde
coro-nati regis Christiani Quarti. 1642. (styre
du, Herre, tro og retfærdighed i den
kronede konge Chr. 4.s hjerte). R er til
gesimsen 34,8 m h. En jævnt stigende
sneglegang fører op gnm. tårnet. 1716 red
Peter d. Store op ad sneglegangen,
runde vindue, med., d. s. s. fenestra ro-
tunda (i øret),
rundfunk [’runt-] (ty.., egl: rundgnistring),
radio.
rundgattet, fartøj, der er afrundet agter,
rundholt (af holt træ), fællesbetegn.
for tømmer, anv. til bomme, master,
ræer, stænger o. 1.
rundhorisont, konkav scenebaggrund
beregnet til at modtage (bevægelige)
billed-projektioner (drivende skyer o. a.)
passende til de forsk, forestillingers milieu;
indført 1910 af den sp. maler og
scenearkitekt Mariano Fortuny y de Madrazo
(f. 1871) i Kroll Operaen i Berlin.
Rundhoveder, eng. Round Heads,
tilhængere af parlamentet i den eng.
borgerkrig 1642-49, særlig om de kortklippede
puritanere (mods. de kongetro Kavalerer),
rundhøje, gravhøje med cirkelrund
grundplan, hovedsagelig fra stenalderens slutn.
og bronzealderen,
rundjern, fejlagtig betegn, for rundstål.
rundkirker. Runde centralkirker har der
været adskillige af i Danm., nu er kun 7
bevaret: Torsager på Djursland, Horne
v. Fåborg, Bjernede, samt 4 på
Bornholm (Ols, Østerlars, Nyker og Nylars).
Med undt. af Torsager og Bjernede, som
er herremandskirker, er de alle
forsvars-kirker. (111. se Bjernede og Østerlars),
rundklippe, af gletscher ei. indlandsis
afslebet klippe med afrundet stødside og
mere ujævn læside,
rundkørsel anv. ved visse gadekryds og
pladser for at opnå’en jævnt glidende
trafikstrøm i st. f. regulering v. lyssignaler.
run(d)let [’rändlit], eng. hulmål = 18
gallons = 81,77 1.
rundmunde (Cyclo’stomata),
hvirveldyr-gruppe. Nøgne, åleformede, fiskelignende
dyr uden parrede finner, enkelt næsebor,
på hver side en række gællekamre, der
åbner sig i svælget og på overfladen,
kæber mangler. Stor muskuløs tunge m.
horntænder, skelettet brusket, ingen
hvirvler. Lever af fisk. Opfattes nu som de
J. L. Runeberg. John Ruskin.
sidste nulevende rester af en stor uddød
gruppe, hvortil bl. a. panserfisk hørte.
Hertil lampretter og slimål.
rundorme (Nema’toda), ormegruppe.
U-leddede, uden lemmer, huden dækket af
en ofte tyk cuticula. Under huden en
muskelsæk, munden i den tilspidsede
forende, svælget muskuløst, gattet i den
tilspidsede bagende. Som regel særkønnede,
den hunlige kønsåbning fortil, den
hanlige sammen m. gattet i en kloak.
Æglæggende, enkelte levendefødende. De
fleste r lever frit i jorden, i hav- og
sø-bund o. 1., en del er dog snyltere i andre
dyr ei. i planter. De fleste r er ganske
små. Hertil spolorm, børneorm, trikin
m. fl.
rundsav, maskinsav, hvis blad er en
roterende stålskive m. tænder i omkredsen,
rundskuedag, en dag, hvor publikum ved
køb af rundskuehæfter får adgang til at
bese visse offentl. og private institutioner
og virksomheder. I Kbh. siden 1910 hver
sept. afholdt af Journalistforbundet,
rundstav, halv- ei. trekvartrund prydliste
ei. profilled.
Rundstedt [’runtltæt], Gerd von (f. 1875),
ty. general. 1941 chef for de ty. armeer på
sydl. del af russ. front, fratrådt dec. 1941.
Chef for Vestfronten, fjernet juli 1944,
men atter indsat; ledede
decemberoffensiven 1944 i Belgien, der for en tid
standsede den allierede offensiv. Engl. frafaldt
apr. 1949 krigsforbryderproces mod R.
rundstok, træstang med cirkulært
tværsnit.
rundstål, valset stål m. cirkulært tværsnit.
Anv. især til armering i jernbeton,
rundtakket, bot., kaldes et blad, hvis rand
har afrundede takker, adskilt ved spidse
indsnit. Eks.: korsknap.
rundtræksovn, speciel ovntype, hvor
forbrændingsprodukterne ledes således
rundt, at varmen fra røgen udnyttes,
rundtømmer, afkortede træstammer uden
grene og med ei. uden bark. Bruges til
fundering samt som telegrafpæle og
skibs-master.
rundtørn (eng. round turn, egl:
omdrejning), søv., tov, der er lagt een gang rundt
om pæl.
Runeberg [’rümsbærj], Fredrikka
Charlotta (1807-79), fi.-sv. forfatterinde, g. m.
J. L- R. Skrev romaner og noveller, bl. a.
Teckningar och drömmar (1861), et af de
første bidrag til kvindesagsbevægelsen i
Finland.
Runeberg [’rü :nabærj], Johan Ludvig
(1804-77), fi. forfatter af sv. afstamning.
Magister 1827, lektor ved Borgå
latinskole 1837-57. Var centralskikkelsen i
sv.-fi. litt. omkr. 1850. Hans digtn.
tilhører ved idéindhold og genrer romantikken,
men realismen ved sine enkle stilmidler
og rigdom på iagttagelser. Karakteristisk
i så henseende er de idylliske
heksameter-digte om fi. almue Elgskyttarne (1832),
Hanna (1836). R-s hovedværker er:
Kung Fjalar (1844), en nord. variation af
Oedipus-motivet; Fänrik Ståls sägner
1-2 (1848-60), en række fortællende digte
om den sv.-russ. krig 1808-09,
indeholdende skarpe krigerportrætter (Sven
Dufva, Sandels, Döbeln) og beåndet af
dyb nat. patos; saml. vakte umådelig
begejstring og bidrog væsentligt tiløgelse
af fi. nationalfølelse. (Portræt).
Runeberg [’rü :nabærj], Waller(l83S-l920),
fi. billedhugger; monument over faderen
J. L. R (1885, Helsinki); portrætstatue af
W. Marstrand (foran kunstmus., Kbh.)
Runedigt, gl. no. rünakvædi, no. digt fra
13. årh. Hvert af de tolinjede vers be-
står af et runebogstavs navn og en
forklaring.
runemagi. De gl. nordboer mente, at det
enkelte runetegn besad en magisk kraft,
og runeristningen ansås for en magisk
handling. Derfor kan man på sten ei.
andre genstande finde trylleformler af
tilsyneladende uforståelig art.
runer (oldn. run, flertal rünar) kaldes
germanernes ældste skrifttegn, r-s opr. og
ældste hist. er endnu ikke helt oplyst.
Det står fast, at r er omdannede bogs ta
v-■ tegn (deres opr. form skyldes, at de skulle
skæres i træ); de stammer fra et af de
sydeur. alfabeter og kan formodentlig
føres tilbage til de første årh. e. Kr. Det
ældre r-alfabet havde 24 tegn, det kaldes
fu/>ark efter de seks første r. r-alfabetet
findes i forsk, indskr., f. eks. Kylverstenen
(Gotland), det falder i tre »ætter«:
WIUXP Ntisim TBnniMM
fu/jaykgæ hntjépts t b e m 1 ng o d
I dette alfabet svarede lyd og bogstav
udmærket til hinanden. Den ældre ei.
fællesgerm. fu/>ark blev brugt i norden
og på fastlandet til vikingetiden. I den
ældste tid, den rom. jernalder og ældre
folkevandringstid, er Sønderjyll. og Fyn
centrum for r-kundskaben i norden. I
Danm. findes de ældre r kun på løse
genstande, f. eks. Torsbjærg-dupsko. Indskr.
er i reglen meget korte, består ofte kun
af et navn (ejermærke o. 1.). Berømt er
indskr. på det ene af guldhornene fra
Gallehus. I No. og Sv. ristede man r
på stene; i No. findes over 50 urnord.
indskr. (de fleste på sten). Fra fastlandet
kender man f. eks. r fra Rhinprovinserne,
Balkanlandene osv. I Engl. oplevede r
et halvt årtus. blomstring (de
anglo-frisiske r). Efter ca. 1100 r i levende brug
kun i norden. Mod slutn. af 7. årh.
ophørte brugen af r i Danm. Omkr.
750-800 findes atter r i Danm., nu på
mindestene; må skyldes indflydelse fra Sv. (og
No). Fu/>arken er reduceret til 16 tegn,
det såk. yngre r-alfabet, og tegnenes form
simplificeret. Tilfredsstillende forklaring
er ikke givet på denne stærke reduktion;
en række r har forsk, lydværdier, hvilket
besværliggør læsningen af indskr. Yngre
r-alfabet kendt fra Gørlevstenen, hvis
indskr. har magisk formål. Den yngre
fu/>ark ser således ud i sin ældste, da.
skikkelse:
t h F K y ♦ i i \ n † I (D r
lul, ark n , a s I b m l R
Fra ældre vikingetid (9. årh.) kun få
r-indskr. (fra Skåne, Sjæll. og Fyn).
Efterhånden breder skikken at rejse mindesten
med r sig til de øvrige øer og Jylland. I
Danm. over 200 indskr. på mindestene
over afdøde. Indskr.s sprog er væsentligt
et formular-sprog: N. N. rejste denne
sten over N. N. Da skikken gik af brug i
det gl. Danm., blev den optaget på
Bornholm, der har en r-pericde fra ca. 1050
med over 30 indskr. Omkr. år 1000
forbedrede man det tegnfattige alfabet v.
hj. af de såkaldte stungne r (stungent t =
d, stungent i = e osv.), der førte til
dannelsen af det gennemførte stungne
r-alfabet (kong Valdemars r); i Skåne
forsøgte man at indføre dette alfabet som
nat. skrift (jfr. det kendte håndskrift af
Skånske Lov, Codex runicus). De såk.
»danske runer« fandt største anv. på
monumenter i Sv., der har over 2000
indskr. I No. kom de da. r i brug 11. årh.
r-kundskaben døde dog ikke ud, da den
lat. bogstavskr. trængte frem. I 12. og
13. årh. anv. r på gravmindemærker ved
kirker og genstande til kirkeligt brug
(døbefonter osv.). Der er talrige eks. på,
at private i middelalderen og senere har
brugt r til mere tilfældige inskriptioner
osv. I afsides egne af Norden (f. eks.
Da-lama, Härjedalen) har r holdt sig til
nutiden (blandet med lat. typer),
runer (fi. runo, flertal runot, af nord. rune),
fi. folkesange af lyrisk og episk indhold;
versemål: runometer. De fleste bevarede
r er optegnet Og udg. af E. Lönnrot.
runestav, d. s. s. primstav.
3«7X
3872
3873
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
