Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - runddel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
runesten
russisk-japanske krig
runesten, sten med runeindskrift. I No.
og Sv. findes de ældre runer
(24-tegns-alfabetet) på stene, mens Danm. kun har
de yngre runer (16-tegns-alfabetet) ristet
på sten fra ca. 750-800 og opefter.
Rung, Frederik (1854-1914), da.
komponist og kapelmester. Son af Henrik R.
1872 ved Det Kgl. Teater. 1908 1.
kapelmester. Har skrevet operaer, syngespil,
skuespilmusik, en symfoni,
kammermusik, klaverstykker og sange.
Rung, Henrik (1807-71), da. komponist.
1834 kgl. kapelmusikus (kontrabas), 1840
syngemester ved Det Kgl. Teater.
Stiftede 1851 Cæciliaforeningen. Komp.
operaer, musik til skuespil, f. eks. Hertz’
Svend Dyrings Hus (1837), talr. åndelige
sange, bl. m. a. Kirkeklokke ej til
hovedstæder, samt romancer, 1 Danmark er jeg
født. Hr. Peder kasted runer.
Rung, Otto (1874-1945), da. forfatter.
Forsk. jur. embedsstillinger gav ham stof
til psyk. noveller, ofte med kriminalistiske
emner (udvalg i Retfærdighedens Kiosk,
1944) og til romaner fra gl. kbh.
kvarterer: Paradisfuglen (1919), Da Vandene
Sank (1922) og En Pige i To Spejle (1936).
Også mere internat, noveller. Memoirer:
Fra Min Klunketid (1942).
Rung, Sofie, se Keller, Sofie.
Rung, William (1873-1939), da.
elektroingeniør. 1905-38 prof. i elektroteknik v.
Polytekn. Læreanstalt.Medl. af
Elektrici-tetskommissionen og -rådet (1928-36
formand), Radiorådet, kommissionen
ang. da.-no. kraftoverføring m. m.
Runge [’ru7)3], Philipp Otto (1777-1810),
ty. maler. Elev af kunstakad. i Kbh. Efter
ophold i Dresden virksom i Hamburg.
Venskabsforhold til Goethe og maleren
K. D. Friedrich. Romantiker. Hans
skriftlige efterladenskaber (æstetiske afh., bl. a.
om farverne, platty. folkeeventyr, en
rejse i Nordsjælland) blev udg. posthumt.
Hovedværker: De Hülsenbeckske Børn
(1906) og Morgen (1808).
Rung-’Kel’ler, Poul Sophus (f. 1879), da.
orgelspiller. Organist og kantor ved Vor
Frelsers Kirke 1903. Har komp.
orgelværker og advent-spil.
Rungsted, da. stationsby (Kystbanen) i
Hørsholm kommune, ved Øresund.
Gymnasium (kostskole).
"^ungsted’går’d, lystgård ved strandvejen
i Rungsted N. f Kbh. Hørte 1704-50
under Hørsholm, en tid lejlighedsvis bolig
for Fred. 4.s dronning Louise. Nuv.
bygn. moderne.
Rungsted’lun’d, lystgård ved
strandvejen i Rungsted N f. Kbh. Opr. kro, hvor
Johs. Ewald boede 1773-75; tilh. fra 1879
slægten Dinesen. Stuehus fra 18. årh.
Rungsteds Lyksaligheder,
rekonvalescensdigt af Johs. Ewald, skrevet 1773,
1. gang trykt i »Adresseavisen« 1775.
’Rungwald [-val’t], Helge (f. 1906), da.
skuespiller og teaterleder. Elev og deb.
ved Da. Skolescene -1925-27, spillede indtil
1935 på en række scener i Kbh. og
provinsen, 1935-36 meddirektør ved
Riddersalen, fra 1936 leder af Odense Teater.
ru’ning af stoffer er en opkradsning af
stoffets overflade for at fremkalde ei
fløjlsagtigt hårdække. •
Runius [’rü:niüs], Johan (1679-1713), sv.
digter. Skrev lejlighedsvers i tidens smag
præget af formsans og utrætteligt humør.
Saml. Dudaim 1-3 (udg. posthumt
1714-15).
runkelroe er en kulturform af strandbede.
Den i Danm. mest dyrkede form er
barresroen. Af de mange andre ældre r,
kan nævnes Kohorn og Elvetham, der
begge er lange og dybtsiddende,
Obern-dorfer, der er flad og kort, samt gul og
rød Eckendorfer, der er cylindrisk og ofte
lidt indsnævret på midten og med 3/4 af
roen overjordisk, hvorfor den var meget
let at tage op. Efter at statens forsøg
omkring 1900 havde udpeget barresroen
som den mest yderige, var denne til omkr.
1935 den mest udbredte sort i Danm.
Der er heraf tiltrukket en række forsk,
stammer, der har deltaget i statens
forsøg med rodfrugtstammer, r har et
indhold af 9-14% tørstof. Ved krydsning ml.
barres og sukkerroer er der frembragt en
række nye tørstofrige fodersukkerroer,
Bertrand Russell.
John Russell.
der i de senere år har vundet stor
udbredelse (jfr. rodfrugter),
runkelroebille (Ato’maria line’aris),
ganske lille, brunl. bille. Skadelig på spirende
runkel- og sukkerroer,
runolo’gi’ (rune +-logi), læren om runer,
runo’me’ter, betegn, for versemålet, der
anv. i de fi. folkesange, runer; fire
trokæer med allitteration.
Runö [’rü:nø:], sv. navn på øen Ruhnu.
rupee [ru:’pi:] (sanskr. rüpya sølv), ind.
mønt = 16 anna (sept. 1948 = 1,47 kr.).
Indført i 16. årh.; 1835 blev det eng.
ost-ind. kompagnis r enerådende, præget med
kongebillede. Hovedmønten i tidl. Tysk
Østafr. hed også r.
Ruprecht [’ru :præjct], eng. Rupert [ru:pat]
(1619-82), prins af Pfalz, eng. feltherre
under Karl 1. og 2. Slået af Cromwell;
bekæmpede fra 1648 eng. skibe. Ledede
eng. flåde mod Holl. 1665-67, 1673.
Ruprecht af Pfalz [’ru:præ.\t]
(1352-1410), ty. modkonge mod Wenzel
1400-10, kurfyrste af Pfalz 1398.
-ruption (lat.), brud.
rup’tu’r (lat. ruptura brud), bristning af
bløde legemsdele, r af mellemkødet
kaldes fødselsrift.
’ru’rer (oldn. hrudr skorpe) (Ba’lanidae),
ustilkede rankefødder. Kalkskallerne
danner som regel en krans, lukket m. et låg.
Yderst alm. på sten, pæle, tang, både etc.
’Rurik, russ. ’Rjurik (d. 879), nord. (sv.)
vikingehøvding, der 862 grl. et rige om
Novgorod, stamfader til det 1598 uddøde
russ. fyrstehus,
rus, d. s. s. beruselse,
rus [rus] (vistnok af lat. depositurus, den
der skal aflægge (sine borgerlige, simple
vaner)), student af yngste årgang,
’rusaolie, æterisk olie af bladene af
rusa-el. geraniumgræs, d. s. s. palmarosaolie.
ruse, garncylinder, spilet med bøjler, og
med garntragte (kalve) anbragt inden for
Svensk ruse med halvmåneformet indgang.
indgangen for at holde fangsten tilbage.
En garnrad, fæstet til pæle, leder til rusen,
der ofte har sidearme.
Ruse [’ru:sæ], tidl., egl. tyrk., Rustjuk, by
i NØ-Bulgarien ved Donau; 50 000 indb.
(1934). Overfart til Giurgiu i Rumænien.
Handel.
rusgifte, betegn, for kem. stoffer, der gnm.
særlige virkninger på
centralnervesystemet fremkalder en rus, d. v. s. en tilstand,
hvor storhjernens hæmmende funktion
er mere eller mindre forringet. Rusen
ledsages af velvære (eufori) og glemsel,
ofte af ophævelse af tidsfornemmelse,
men har iøvrigt forsk, ytringsform alt
efter giftens art, størrelse af dosis og
personens modstandskraft, r anv. af mange
naturfolk ved de rel. fester. Stadig brug
af r fremkalder forfaldenhed, d. v. s. en
længsel efter giftens virkning, og medfører
tilvænning, der viser sig ved, at stadig
større doser er nødv. for at fremkalde
samme virkning. Varig misbrug af r
fremkalder som regel alvorlig kronisk
forgiftning med legemlig ei. sjælelig
svækkelse. - Til r regnes bl. a.: opium, morfin,
alkohol, hashish, meskalin, kava-kava,
ligesom sovemidler kan misbruges som
rusgifte. Alle disse er bedøvende gifte,
medens kokain og amfetamin er r med
stimulerende virkning på storhjernen.
Rushmore, Mount [maunt ’räfmor] (eng.
mount bjerg), bjerg i South Dakota, USA.
Billedhuggeren Gutzon Borglum har i
granitklippen udhugget kolossale hoveder
af berømte præsidenter (Washington,
Jefferson, Lincoln og Theodore
Roosevelt) og en USA-historie på 500 ord med
1 m høje bogstaver.
Rusinol y Prats [rusi’njol i ’prats],
Santiago (1861-1931), catalansk maler og
forfatter af dramer og prosa.
Ruskin [’räskin], John (1819-1900), eng.
forfatter. Gnm. det epokegørende
kunstkritiske værk Modern Painters 1-5
(1843-60) og andre lign. værker viste R
inspireret af Carlyle hen til middelalderens
kunst og gotiske arkitektur og inspirerede
bl. a. den præraffaélitiske retning. Senere
optrådte R i tale og skrift som
socialreformator, Unto this Last (1862), Munera
Pulveris( 1862)o.a. Som modstykke til den
moderne kultur opstiller R det
middelalderlige samfund, hvor den ideelle moral
skabte den ideelle kunst, gotikken. Udg.
1885-89 det selvbiogr. værk Praeterita.
(Portræt sp. 3872).
ruskning (ruske rive, trække op (med rod)),
høstning afhør; planten trækkes op med
rod, hvorved man kan udnytte hele
stænglen.
Rusland, 1) det af russere beboede område,
(= det nuv. RSFSR), især dets eur. del;
se hosstående kort, som tillige omfatter
de af ikke-russiske folk beboede områder
inden for Sovjetunionens grænser (de
baltiske lande, Hviderusland, Ukraine,
Kaukasus og Kazahstan) og
Levant-staterne; 2) det i 1917 opløste kejserrige
R; 3) alm., men ukorrekt navn på
Sovjetunionen. (Se endv. farvekortet
Sovjetunionen).
ruslæder, juchtenlæder, fremstilles af
lettere huder v. rødgarvning med pilebark,
der giver det en ejendommelig lugt, der
også kan opnås ved at tilsætte
birketjære-olie til den fedtblanding, hvormed
læderet smøres. Importeredes tidl. navnlig fra
Rusland (russ. juft).
Russell [rasl], Bertrand (f. 1872), eng.
filosof. Hans The Principles of
Mathema-t ics (1903) og Pr inc ip ia Mathematica (skre
-vet s. m. A. N. Whitehead (1909-13)) er
den mod. logiks hovedværker. Desuden
talr. bøger ang. de fleste af filos. områder:
erkendelsesteori, etik, pædagogik,
sam-fundsfilos., psykologi og filosofihistorie.
R har haft bet. indflydelse på mod.
tænkning., spec. på udviklingen af den
logiske empirisme. (Portræt).
Russell [räsll, Charles Taze (1852-1916),
USA-præst og ophavsmand til sekten
Jehovas Vidner.
Russell [’rasl], George William (pseud.
»Æ«) (1867-1935), irsk lyriker. Deltog
aktivt i irsk politik og skrev dramer til
den ny irske nationalscene. Mest kendt
for sine natur-mystiske digte.
Russell [rasl], Henry Norris (f. 1877),
amer. astronom, har udført
betydningsfulde arbejder inden for astrofysikken.
Russell [räsl], John, fra 1861 Earl R
(1792-1878), eng. statsmand, af gl.
adelsslægt. I Underhuset fra 1813 (whig),
arbejdede for testaktens ophævelse 1828,
som min. efter 1830 for valgreformen
1832; 1835-41 indenrigsmin. (reformlove).
Liberal leder s. m. (hyppigt i konflikt m.)
den stærkere Palmerston. 1846-52
pre-miermin., udenrigsmin. 1859-65.
Udtrykte sympati for Italien og Polen uden
at yde aktiv hjælp, ligeledes over for
Danm. 1863-64 efter 1862 ved
»Gotha-depeschen« at have stillet upraktisk
hel-statsforslag. (Portræt),
russerbluse, vid, halvlang bluse med lille
opstående halslinning (alm. anv. i Rusl.).
russere, opr. slavisk betegnelse for Ruriks
vikinger, efterhånden navn på Ruslands
slaviske befolkning, nu kun på storrussere,
russisk bad, dampbad, temp. 40°-50° C.
russisk-japanske krig (1904-05). Den
russ. intervention til fordel for Kina 1895,
Rusl.s forpagtn. af Port Arthur 1898 og
besættelse af Manchuriet 1900 skærpede
3 874
3875
3876
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
