- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3877,3878,3879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - runddel ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

russisk kunst

rustikakvader

forh. ml. Rusl. og Jap., som 1902 sluttede
forb. med Engl. Da Rusl. nægtede at give
løfter angående Korea, åbnede Jap.
krigen jan. 1904 uden krigserkl. Jap.
indespærrede største delen af d. russ. flåde i
Port Arthurs havn og besatte sydl.
Man-churi, rykkede mod Port Arthur.
Russerne led nederlag ved Liao-yang (70 km
SV f. Mukden) 26. 8.- 3. 9. og måtte gå
tilbage til Mukden. Port Arthur modstod
fl. stormangreb.Kapitulerede 2. 1. 1905.
Jap. kunne nu gå over til angreb ved
Mukden 21. 2.-9. 3., den jævnbyrdige
russiske hær trak sig tilbage. Russ.
Østersøflåde afsejlede okt. 1904 til Østen og
beskød på Doggerbanken en eng.
trawler-flåde i den tro, at der var jap.
torpedobåde imellem. Maj 1905 ødelagdes flåden
i Tsushima-strædet. Jap. besatte Sahalin,
men begge lande var krigstrætte (revol.
i Rusl.) og modtog præsident Th.
Roosevelts mæglingstilbud. Fred i Portsmouth
(USA) 5.9. 1905: Rusl. tilbagegav
Manchuriet til Kina, afstod Liao-tung med
Port Arthur og sydl. del af Sahalin til
Japan. Korea var nu afh. af Jap.
(indlemmedes 1910).

russisk kunst. Den ældste nærmere
kendte russ. arkitektur er overvejende
byzantinsk påvirket (kirker i Kijev,
Novgorod o. a. byer fra 11.-12. årh.), men
også romansk, georgisk og armensk
indflydelse gør sig tydeligt
gældende.Centralbygninger med midtkuppel og mindre
hjørnekupler er almindeligst. Fra slutn.
af 15. årh. mærkes en stærkt tilpasset
nordital. indflydelse (Moskvas Kreml),
og fra beg. af 16. årh. optræder rigere
varierede former med mange motiver fra
russ. træarkit. (eks. Vasilij
Blazjonnyj-katedralen, Moskva, 1556) samt de
karakteristiskeløgkupler. I 18. årh. overvejende
vesteur. anlæg, dog med tydeligt russ.
særpræg i udformningen af barok og
rokoko. Omkr. 1800 udvikles en rig
nyklassicisme, som spec. præger Leningrad.
Slutn. af 19. årh. domineres af lidet
heldige efterligninger af 16.-17. årh.s russ.
bygningskunst. Efter revolutionen en
kort periode med »funkis«, som nu er
afløst af rigere stilformer med
nyklassiske og tildels orient, motiver.

Malerkunsten slutter sig fra beg. nøje
til den byzantinske tradition, og
indvandrede gr. mestre har været virksomme.
Fra 11.-12. årh. er bevaret mosaiker i
Kijev og fresker i Novgorod. Foruden
monumentalmaleriet udvikles tidligt
ikonemalingen, som falder i tydeligt
afgrænsede skoler (f. eks. i Novgorod,
senere i Moskva fra omkr. 1400 med
Rubljov). 1 17. årh. trænger med Usjakov
en selvstændig realisme ind i
ikonemaleriet, men i løbet af 18.-19. årh.
degenererer det i Petersborgskolen. De seneste
virkelige ikonemalere har virket i
Karelen op til vore dage. Fra Peter den Stores
tid udvikles en overvejende skand. og
nederl. påvirket akad. malerkunst, som
sidenhen selvstændigt vokser parallelt
med eur. maleri, idet dog strømningen
mod realisme bliver den afgørende helt
op til nutiden, hvor realismen efter en
kort radikalistisk periode er næsten
enerådende. Efter revolutionen har den
grafiske kunst fået et vældigt opsving og
overgår i bet. malerkunsten.

Skulpturer forekommer i gl.russisk
kunst kun uhyre sjældent. På grundlag
af fremragende, mest fr. billedhuggere,
som var virksomme i 18. årh., opstod en
selvstændig russ. billedhuggerkunst, der
efter revolutionen har fået rige
arbejdsmuligheder og opnået fremragende
resultater.

russisk litteratur kan inddeles i 4
perioder.

1) 11.-13. årh. Litt. var bestemt af den
byzantinske kulturindflydelse, og dens
motivvalg var i hovedsagen rel. betinget.
Der opstod dog parallelt hermed en
verdslig poet. stil, der kom til udtryk i det
berømte Igorskvad. Under tatarernes
in-vasionstid (13.-14. årh.) søgte man
fortsat at dyrke de overleverede genrer.

2) 14.-17. årh. Under Moskva-rigets
hegemoni mærkes der en større
livagtighed i litt. Der opstår store monumentale

kompilationer. Det polit, kaos i beg. af
17. årh. genspejler sig i en mængde
me-moireagtige værker. Samtidig begynder
man at arbejde på at skabe et russ. vers.
Efter Ukraines indlemmelse importeredes
herfra til Moskva en under po. indflydelse
opstået stavelsetællende teknik.

3) 18.-beg. af 20. årh. Den nye eur.
påvirkede litt. begynder med Vasilij
Kirilovitj Tredjakovskij (1703-69), der
var den første, som gjorde opmærksom
på den frie akcents betydning. Mihail
Lomonosov fortsatte hans værk og
realiserede i sine oder en ny akcentuerende
versteknik. Man begyndte at dyrke de
eur. litt.arter: tragedien (Sumarokov),
komedien (Fonvizin), lyrikken
(Derzja-vin) og fabelen (Krylov). I virkeligheden
var det dog Karamzin, der først
gnm.-europæiserede sproget i sine sentimentale
rejsebreve og følsomme noveller.
Zjukov-skij indlagde sig stor fortjeneste ved i
sine overs, at inkorporere den eur. poesi
i den russ. litt. Efter at have
gennemgået den fr. klassicismes skole og indsuget
den eng. romantiks principper opnåede
den moderne russ. litt. med Pusjkin i
spidsen sin nat. selvstændighed.
Samtidig begyndte de første kim til en russ.
realistisk prosa at spire op. Gogol blev
den egl. banebryder. På hans grundlag
rejste sig den store russ. roman med
Tur-genev, Dostojevskij og Tolstoj. I beg. af
20. årh. veg denne realisme for
symbolisme, som tilsidst mundede ud i vildt
artisteri og futurisme.

4) Etter Oktoberrevolutionen fortsattes
denne opløsningsbevægelse, indtil der
igen indtrådte en samling af de sunde
litt. kræfter. Interessen for formen
begyndte atter at vige for interessen for
indholdet. Futuristen Majakovskij førte
poesien frem til frigjorte, folkeligt
begrundede rytmer. 1 prosaen begyndte
Gorkij, som sammen med Tjehov
omkring årh.-skiftet havde opretholdt en
russ. realismes traditioner, at spille en
dominerende rolle som forbillede, og de
sovj. forf. fulgte ham nu, opfordret dertil
af partiet. I modsætning til den gl.
»kritiske realisme« kaldte man den nye
bevægelse »socialistisk realisme«. De
førende navne inden for denne retning er
Gladkov, Panfjorov, Sjolohov,
Ehren-burg o. a. Under 2. Verdenskrig vandt
forf. som Fadejev og Simonov alm.
anerkendelse.

russisk musik. Russ. folkemusik er af
uhyre gl. dato. Kirkemusikken, som
hænger sammen med den byzantinske og
den gr., kan føres tilbage til 9. årh.
Kunstmusikken kan føres tilbage til Peter den
Stores tid. I 18. årh. lededes musiklivet af
indkaldte ital. kunstnere. En speciel russ.
stil bryder frem hos Mihail Glinka, hvis
operaer er urkilden for alle strømninger i
russ. musik. I Glinkas fodspor fulgte
Aleksander Dargomyzjskij og »de fem«,
også kaldet den nyrussiske skole: M.
Balakirev, Modest Musorgskij, C. Cui,
N. Rimskij-Korsakov og A. Borodin.
Ved siden af denne specielt russ. skole
levede en mere vesteur. orienteret gruppe,
repræsenteret ved A. og N. Rubinstein og
P. Tjajkovskij. Bl. komp., der virkede
omkr. århundredeskiftet og i beg. af 20.
årh., kan nævnes A. Skrjabin, S.
Rahma-ninov og A. Glazunov. Bl. de nulevende
fremhæves I. Stravinsky (nu amer.
statsborger), N. Mjaskovskij, S. Prokofjev og
Dimitrij Sjostakovitj.

russisk sprog. Russisk er et østslav.
sprog, det mest udbredte sprog i Sovj.
(tales af ca. 100 mill. mennesker). Det
russ. skriftsprog, som hviler på en
over-gangsdialekt ml. nord- og sydstorruss.,
blev konstitueret som off. sprog under
Peter d. St., men er stærkt påvirket af
det tidl. kirkeslav. litt.sprog. Russ. har
v. s. af de normale konsonanter et sæt
i-farvede (bløde) konsonanter samt en
særlig midttungevokal. Der er
sammenfald ml. o og a uden for akcenten, som er
fri og bevægelig. Nominalbøjningen er
ret kompliceret. Verbalsystemet, der
skelner ml. perfektiv og imperfektiv
aspekt, har to tider: præsens og (en
køns-bøjet) præteritum. Alfabetet er det kyrilli-

ske, dog forenklet under Peter d. St. og
sovjetregeringen,
russisk-tyrkiske krige. 1) 1696-1700.
Peter d. St. erobrede Azov. 2) 1710-11.
Tyrk. støttede Karl 12. og omringede
russerne ved Prut, Peter den St. opgav
Azov. 3) 1735-39. Rusl. åbnede i forb. m.
Østr. krigen. Freden bestemte, at Azov
skulle demilitariseres. 4) 1768-74. Russ.
tropper trængte frem i
Donaufyrstendømmerne, 1770 ødelagde russ. flåde den
tyrk. i Cesme-bugten ved Smyrna.
Grækerne gjorde forgæves oprør; russerne
erobrede Krim. Fred i Kuttjuk-Kainardji
i Rumænien 1774 gav Rusl. Azov, Kertj,
kysten ml. Dnjepr og Bug samt ret til
at overvåge behandlingen af Vallakiet,
Moldau og den ortodokse kirkes
tilhængere i Tyrkiet. Krim blev uafhængigt,
men indlemmedes 1783 i Rusl., som s. å.
blev Georgiens protektor, hvad der førte
til ny krig: 5) 1787-92, hvor russerne
ved freden i Iasi fik landet ml. Bug og
Dnjestr. 6) 1806-12. Aleksander 1.
støttede serb. opstand mod Tyrk. og besatte
Moldau og Vallakiet, beholdt ved
Bucu-resti-freden 1812 Bessarabien. Serbiens
selvstyre sikredes. 7) 1828-29. 1827
enedes Rusl., Engl. og Frankrig om
interventionen mod Tyrk. i den gr.
frihedskrig. 1828 erklærede Nikolaj 1. Tyrk.
krig. 1 Kaukasus erobredes Kars og
Erzu-rum, mens Dibitj 1829 erobr. Adrianopel,
hvor freden kort efter sluttedes. Rusl. fik
Donaumundingerne, en del af Sortehavets
østkyst, fri passage gnm. Dardanellerne.
Moldau, Vallakiet og Serbien fik større
selvstændighed. 8) 1853-56, se
Krimkrigen. 9) 1877-78. For at støtte slav.
Balkanlande erklærede Alexander 2.
Tyrk. krig. Russerne erobrede Kars og
stødte frem på Balkan. Efter Plevnas
fald i dec. rykkede Skobele v mod
Adrianopel, som faldt jan. 1878. 3. marts gik
Tyrk. i San Stefano ind på hårde
betingelser, som dog revideredes ved
Berliner-kongressen s. å. 10) 1914-18, se 1.
Verdenskrig.

russisk vin (’Cissus ant’arctica),
klatreplante fra Austr. Alm. stueplante, som
beholder bladene hele året, ynder fugtig
luft og let skygge,
’russula (lat. russus rød), bot., skørhat,
rust, bot., 1) angreb af rustsvampe; 2) selve

rustsvampene,
rust, jerniltehydrat, dannes ved
indvirkning af fugtig kul- ei. svovldioksydholdig
luft ei. vand på jern. I alkalisk vand
ruster jern ikke (bl. a. af betydning for
jernets anv. i jernbeton). På overfladen
af urent jern findes spændingsforskelle,
hvorved r-dannelsen fremmes. Man
forebygger r ved metallisering
(zinkgalvanisering, kobber, nikkel, krom osv.),
elek-trolytisk brunering (ferroferrioksyd),
fosfatering (parkerisering), maling med
r-beskyttelsesfarver (mønje, zinkkromat)
osv. Overtrækket skal danne et for vand
uigennemtrængeligt lag og hæfte godt på
jernet. Allerede dannet r må derfor
fjernes ved sand stråleblæsn., elektrolyse,
bejtsning med syre osv. før
overfladebehandlingen,
rustand (Ca’sarca ca’sarca), rustbrun
gravand, hvid vinge, grønt spejl.
Middelhavslandene, sjælden i Danm.
Rustenborg (holl. rust hvile), lystgård i
Lyngby N f. Kbh. Grl. ca. 1699 af F.
Wei-berg (da. gesandt i Wien). Nu udstykket,
hovedbygn. (fra ca. 1800) kommunebibl.
’ruster, let hedvin fra byen Rust i Østrig,
rustfrit (rustfast) stål er stål med et
højt kromindhold og i reglen med nikkel
som yderligere komponent; r er kemisk
modstandsdygtigt (korrosionsfast); de
bedst kendte legeringer er det såk. 18-8
rustfrit stål, et austenitisk stål med ca.
18 % Cr og 8 % Ni, som ikke kan hærdes,
hvorfor der f. eks. til rustfri knive anv.
en hærdelig martensitisk legering med
13-14% Cr og 0,4% C.
’rustico (ital.), mus., bondsk, landlig,
ru’stik (lat. rusticus, af rus land), bondsk,
landlig.

’rustika (lat. rusticus landlig), murværk

af rustikakvadre, bossage.
rustikakvader, kvader, hvis forside står
med stenens rå brud.

3877

3878

3879

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free