- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3880,3881,3882

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rustik-brædder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rustik-brædder

Ryberg

Ernest Rut herford. M. A. de Ruyter.

ru’stik-braedder, smalle, kantprofilerede
brædder. Anv. bl. a. til beklædning af
lofter og vægge i træhuse.
Rust juk [ru’stjuk], tidl., egl. tyrk., navn

på byen Ruse i Bulgarien,
rustkammer (oldty. rust udrustning),
rum ei. hus til (ældre tiders) krigsudstyr.
rust-kit fremstilles af jernfilspåner og
rustfremmende stoffer. Bruges til tætning
af huller i støbegods, til samling af
mufferør og t. at kitte jern og sten sammen,
rustmester, opr. tilsynsførende med et
rustkammer; i da. hær forhen
embedsmand, der især havde med håndvåben
at gøre.

rustning (oldty. rust udrustning), 1)
fællesnavn på krigerens krop-og hoveddækning

Kyrasserrustning fra slutn. af 16. årh.
(Tøjhusmuseet).

(panserskjorte, hjælm, ring- ei.
skælbrynje, pladerustning, harnisk, kyras);
2) det at udruste nogen ei. noget til krig,
at sætte i krigsberedskab,
rustningsbegraensning. Efter
Folke-forbundspagten var medlemsstaterne
forpligtet til at indskrænke deres rustninger
til den laveste grænse forenelig med den
nationale sikkerhed. Forhandl, i 1920erne
viste store vanskeligheder v. at forene r
med Frankr.s krav om sikkerhed. En
1932 indkaldt afrustningskonference
nåede ikke til resultater; Tyskl.s udtræden af
Folkenes Forbund 1933 og Hitlers
oprustning ødelagde de sidste håb om r.
Den begrænsning af flådemagternes
slag-skibstonnage, der var opnået i
Washington 1921-22 "ml. USA, Engl., Japan,
Frankr. og Ital., blev i alt væsentl. opgivet
på konference i London 1936 (jap. krav
om ligestill. m. Engl. og USA). - I
overensstemmelse med FNs pagt har FNs
generalforsamling i dec. 1946 anerkendt
nødvendigheden af en snarlig og alm.
regulering og indskrænkning af
rustningerne og de væbnede styrker samt
henstillet til Sikkerhedsrådet at forberede
en alm. internat, aftale herom,
rustsvampe (Uredi’nales), orden af
stilk-sporesvampe. Alle r er ægte snyltere, der
kun kan vokse på levende planter, inde
i hvilke deres mycelium findes; dette kan
efterh. danne indtil 5 slags sporer, der
findes i hobe ei. beholdere, som er forsk.

Viktor Rydberg. Olaf Rye.

m. h. til farve, form og fremkomststed
på planten. 1) Vinter- ei. hvilesporer
(teleutosporer) dannes om efteråret, er
tit sorte og samlet i aflange hobe og
forsynet med tykke vægge. Efter
overvintring, på de visne plantedele, spirer de
og danner derved en ny sporetype, 2)
stilksporer ei. køllesporer (basidiesporer),
som af vinden føres til en passende
værtplante, hvor de spirer og danner
mycelium; af dette fremkommer, som regel
på bladets overside, kolbeformede
beholdere, der indeholder 3) talr. små sporer
(spermatier), og næsten samtidig dan-

Rustsvampe. T. v. græsstrå med sortrust,
t. h. berberis med sortrust, i midten
skålstadiet forstørret.

nes, især på bladundersiden,
iøjnefaldende skålformede organer, rustskåle
(æcidier), indeholdende 4) lyst og livlig
gulfarvede skålrustsporer (æcidiesporer);
det ved disse sporers spiring dannede
mycelium frembringer 5) sommersporer
(uredosporer), der danner gule ei.
lysebrune hobe, især på bladenes undersider.
Disse sporer, der har givet r navn,
frembringer i sommerens løb fl. generationer,
for hen på efteråret at danne
vintersporer. Ikke alle r har disse 5
sporeformer, kun vinter- og basidiesporer findes
hos alle r. Mange r har værtskifte ml. to
værtplanter, f. eks. sortrust (græsser
-Berberis), r er meget skadelig for vore
kulturplanter (især kornarterne). En
mængde arter i Danm., af hvilke kan
nævnes sortrust, kornrust, brunrust og
gulrust.

rustvogn (oldty. rust udstyr) betegnede
tidl. en mil. forsynings- og rustningsvogn
ei. en af fornemme herskaber benyttet
rejsevogn, nu: ligvogn.

ruta’baga (sv. dialekt rotabagge), d. s. s.
kålroe.

’rute (fr. route, af lat. rupta (via) banet
(vej)), fastlagt ei. foreskreven vej.

rutebil, motorkøretøj, bestemt til mod
vederlag samtidig at befordre fl. af
hinanden uafhængige personer. Den
lovmæssige hjemmel for r-kørslen er givet
ved den såk. omnibuslov, lov af 4. 7.
1927. Koncession til drift af en r-linie
gives af amtsrådene, såfremt der ved
sagens behandling opnås enighed ml. alle
interesserede amtsråd og byråd, og ellers
af min. f. off. arb. Kone. gives for 5 år
ad gangen. Danm.s første r-linie åbnedes
15. 9. 1903 ml. Nykøbing F. og Nysted.
1 årene indtil 1. Verdenskrig åbnedes
enkelte r-linier, men først under og
navnlig efter krigens afslutning begyndte
r-nettet at vokse. 1920 fandtes ca. 1000
r-linier i drift, delvis i hård indbyrdes
konkurrence. 1924 var antallet reduceret
til 635; 1948 bestod 807 r-linier. Den
hårde konkurrence, som r påførte både
statsbanerne og privatbanerne, førte,
efter at spørgsmålet om en koordinering af
de to trafikarter ikke kunne løses, til, at
DSB og privatbanerne dels selv åbnede
helt nye ruter, dels, når en koncession
var udløbet, søgte denne overdraget til
vedk. bane. DSB overtog således den
første r-linie i 1932.

Rut(h), moabitterinde, som gnm. sit
ægteskab med Boas i Bethlehem blev
stammoder til David. Herom fortæller R-s Bog
i Det Gl. Testamente.

ru’the’ner, østr.-ung. navn på den
ukrainske befolkn. i Karpato-Ukraine
(Ru-thenien), SØ-Polen og N-Rumænien.
Forenet m. Ukraine henh. 1945, 1939 og
1940.

ru’the’nium (lat. Ruthenia Rusland),
grundstof, kem. tegn Ru, smp. 2450°,
atomnr. 44, atomvægt 102. Gråt, skørt
metal. Hører til platinmetallerne. Med
termoelementer af iridium-r-legeringer
kan måles temp. indtil 2100° C.

Rutherford [’räöafsdL&n«/,
Lord(1871-1937), eng. fysiker. Grundlæggende
undersøgelser over radioaktivitet og
atombygning. Påviste 1902, at a-partikler er
dobbeltladede heliumioner, og fandt s. m.
d. eng. kemiker Frederich Soddy (f. 1877),
at radioaktiviteten er knyttet til en
grundstofforvandling. Opdagede 1911
atomkernen v. hj. af a-partiklers
spredning i stof og opstillede R-s atommodel,
der dannede grundlag for Bohrs
atomteori. Udførte 1919 den første kunstige
grundstofforvandling ved beskydning af
kvælstofkerner med a-partikler. De
vigtigste opdagelser i de senere år inden for
atomkernefysikken blev gjort af en
række af R-s elever og under hans
ledelse. Nobelprisen i kemi 1908. (Portr.).

Rutherford [’räöarfard], Joseph Franklin
(1869-1942), US A-dommer, fra 1916
leder af C. T. Russells tilhængere
(Jehovas Vidner). Arresteret 1917-19 p. gr. af
antimilitarisme.

Rutherglen [’räöaglæn], by i Lavskotl.
SØ f. Glasgow; 26 000 indb. (1947).
Kulgruber, jernværker, skibsværfter.

Ruths [ru:ts], Valentin (1825-1905), ty.
maler. Virksom i Hamburg. Har malet
stemningsfulde landskaber og arkit.bill.

Ruths’ dampakkumulator, apparat til
akkumulering af varmeenergi; konstr. af
den sv. ingeniør J o h. R u t h [rü:t]
(1879-1935).

Ruthwell-korset [’räöwal-], stenkors fra
Sko ti. med relieffer og runer; ca. år 700.

ru’ti’l (lat. rutilus rødlig), Ti O,, rødbrunt,
tetragonalt mineral med diamantglans,
hårdhed 61/«. Forekommer accessorisk i
de fleste bjergarter. Brydes, som
titanmalm.

ru’ti’n (efter Rutagraveolens planten rude),
gult farvestof, der forekommer i mange
planter, bl. a. i boghvede, hyoraf det
fremstilles. Er i nyeste tid anv. i
behandlingen af blødninger, der skyldes
kapil-lærskørhed, bl. a. hjerneblødning.

ru’tine (fr.), færdighed (ved øvelse);
ru-ti’ne’ret, opøvet.

Rutlandshire [’rätlandfia], grevskab i
Midt-Engl.; 394 km2; 19 000 indb. (1948).

Ruwenzori [rusn’zå :ri], bjerggruppe i
Midt-Afr. på grænsen ml. Uganda og
Belg. Congo ml. Albert- og Edward-søen;
5120 m.

Ruysbroek [’röysbruk], Jan van
(1293-1381), nederl. mystiker, hvis lære går ud
på, at mennesket som en opr. tanke i
Gud nu som skabt og gudsfremmed væsen
må søge tilbage til sit ophav. Det sker
dels ved et helligt liv og askese, dels ved
ekstase og kontemplation. - Helgen 1908.

Ruysch [röys], Rachel (1664-1750), holl.
malerinde. Hofmalerinde hos kurfyrst
Johan Wilhelm af Pfalz. Har malet
blomsterbilleder og frugtstykker, ofte m.
insekter og krybdyr.

Ruysdael, anden stavemåde for Ruisdael.

Ruyter (egl. Ruijter) [’röytar], Michiel
Adriaanszoon de (1607-76), holl. søhelt.
Kæmpede mod Engl. 1652-64, 65-67,
blokerede London 1666; dødeligt såret
ved Messina. (Portræt).

Ruzicka [’rursitlka], Leopold(Lavoslav) (f.
1887), jugosl. kemiker, prof. iZürich.
Undersøgelser over mangeleddede cykliske
forbindelser. Nobelpris 1939.

Ruzyné [’ruzinjæ], flyveplads tæt V f.
Praha-, Cechoslov.

Rybat jij poluostrovfrl’batji palu’ostrof],
russ. navn på Fiskerhalvøen.

rübelbronze, messing med lidt nikkel,
jern og aluminium.

Ryberg, Niels (1725-1804), da. storkøb-

3880

3881

3882

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free