Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rustik-brædder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rybinsk
rygsøjlen
mand. Bondesøn fra Salling, flygtede for
stavnsbåndet, fra 1750 handlende i Kbh.,
grl. 1789 R & Co. Meddirektør i Asiatisk
Kompagni 1772-75, 1779-84, i
Vestindiske Handelsselskab 1776-85.
Storgodsejer, ivrig for landboreformer og for
filantropisk arbejde. Under sønnen Johan
Chr. R gik handelshuset fallit 1820.
Rybinsk [’ri-], tidl. navn på Stjerbakov.
Rybner, Jørgen (f. 1902), da.
elektrotekniker. Prof. i svagstrømselektrotekn. ved
Polyt. Læreanstalt fra 1939, leder af
radiotekn. forskningslaboratorium.
rybs (ty. Rübe roe) (’Brassica cam’pestris
ole’ifera), sommer-r og vinter-r,
kulturformer af agerkål, der tidl. har været
dyrket.
Ryckaert (Rijckaert) [’ræika:rt], David
(1612-61), flamsk maler. Virksom i sin
fødeby Antwerpen. Har malet genrebill.,
ofte krostuescener og bondegilder; repr.
på kunstmus., Kbh.
Rückert [’ryk-], Friedrich (1788-1866), ty.
forfatter og orientalist; mester i alle
rimkunster; har overs, fra en række orient,
sprog, hvortil kommer gendigtninger som
Die Weisheit des Brahmanen (1836-39).
Ryd [ry:d], Carl (f. 1883), sv. maler;
påvirket af fr. kunst i landskaber og por-
Rydbeck fry:dbæk], Otto (f. 1872), sv.
kunsthistoriker; prof. i Lund 1920-37.
Arb. om Skånes middelalderkunst, bl. a.
Lunds domkyrkas byggnadshist. (1923).
Rydberg (sv. [’ryrdbærj]), Erik (f. 1891),
sv.-da. fødselslæge og gynækolog; 1935
prof. v. Kbh.s Univ. og overaccouchør v.
Rigshospitalet.
Rydberg [’ry:dbærj], Gustaf (1835-1933),
sv. maler; har malet lyse, særprægede
landskaber; p. gr. af sine
Skåneskildrin-ger kaldet Skånes kunstneriske opdager.
Rydberg [’ry:dbærj], Janne (1854-1919),
sv. fysiker. Fandt lovmæssigheder i et
stort antal grundstoffers spektre og
påviste eksistensen af en fælles talkonstant
(R-konstanten) for disse.
Rydberg [’ry:dbærj], Viktor (1828-95),
sv. forfatter. Stud. 1851, avisred.
1855-76, dr. phil. h. c. 1877, prof. (Sthlm.)
1884. Overførte sin personlige forening
af romant. idealisme og polit, og rel.
liberalisme til romanerne Den siste athenaren
(1859, da. 1906) og Vapensmeden (1891,
da. 1906). Samme ånd præger afhandl.
Bibelns lära om Kristus (1862). Højest
nåede R som lyriker; i formskønne, dybe
tankedigte udtrykte han sin tro på ideel
stræben, Kantate v. Jubelfesten (1877) og
angst for materialismens tvang, Den nya
Grottesången (1891). Højt elsket og
beundret i Sv. har R øvet stor indflydelse
på eftertiden. (Portræt sp. 3881).
Rydboholm [ry:dbo’hålm], sv. herregård
NØ f. Sthlm. Bygn. fra 16. årh. med
ældre tårn (Vasatårnet - nu museum).
ryddekrog, stærk stålkrog med en ring i
den øverste ende; r anbringes ved rydning
af stubbe under en rod, en stang
indstikkes gnm. ringen og roden brækkes løs.
Ryde [raid], badested på øen Wight,
S-Engl.; 20 000 indb. (1948).
Ryde! [’rldel], Lucjan (1870-1918), po.
dramatiker med symbolistisk indstilling,
deltager i »Det unge Polen«.
’Ry’der, [-Ö-] Carl H. (1858-1923), da.
meteorolog. Søofficer 1879-1907. Deltog i fl.
meteor. Grønlandsekspeditioner og ledede
1891-92 Skibsekspeditionen til Grønl.s
Ø-kyst. 1907 direktør for Meteor. Inst.
Ryders Isfjord, stærkt
isfjeldproduce-rende vestgrønl. isfjord, 74° 15’N.
Ryders Østgrønlandsekspedition, d.
s. s. Skibsekspeditionen til Grønl.s
0-kyst 1891-92.
Rüdesheim [’ry :dashaim], ty. by ved
Rhinen i Hessen over for Bingen; 5800
indb. (1939). Berømt for sin vinavl.
Rüdesheimer, kendt ty. hvidvin fra
Rüdesheim.
Ryd’have, tidl. hovedgård SØ f. Struer,
tilhørte 1615-1825 slægten Sehested.
1910 købt af et udstykningskonsortium.
Hovedbygn. fra 16. årh.; fredet i kl. A.
Rüdin [ry’di:n], Ernst (f. 1874), ty.
sindssygelæge, særlig kendt for arbejder over
sindssygdommenes arvelighedsforhold.
Ryd Kloster [ry’ö], tidl. da. cistercienser-
3883
kloster (grl. 1209), ved Flensborg Fjord
nær det nuv. Glücksborg. Her forfattedes
Ryd-årbogen.
Rydquist [’ry:dkvist], Johan Erik
(1800-77), sv. kritiker og filolog. Især kendt for
den grundlæggende sprogforskning i
Svenska språkets lager 1-5 (1850-74).
Rydz-Smigly [rits ’sjmigli], Edward (f.
1886), po. marskal (Smigty er tilnavn:
lynhurtig). Knyttet til Pilsudski 1908,
erobrede Vilna 1919, bidrog til sejren ved
Warszawa 1920. Stod efter 1926 som
Pit-sudskis nærmeste militære medarbejder,
efterfulgte ham 1935 som faktisk leder
af hæren og Polens egl. magthaver. Tog
1939 ansvaret for ty.-fjendtlig kurs,
flygtede ved nederlaget til Rumænien,
flygtede derfra 1941.
Ryd-årbogen fra Ryd Kloster, en på lat.
affattet årbog til 1288 af antity.
indstilling. En gl. da. overs, har fortsat tiden
efter 1288.
Rye [ry’], da..stationsby
(Skanderborg-Silkeborg) ved Gudenå og
Himmelbjærg-søerne; 1389 indb. (1945).
Rye [ry’], Olaf (1791-1849), da. general.
F. i No., da. officer 1815. Ledede som
generalmajor 1849 tilbagetog gnm.
Jylland, førte en del af tropperne over
Helgenæs til Fredericia, hvor R 6. 7. 1849
faldt ved Treldeskansen.(Portræt sp.3881).
Rye’går’d, hovedgård N.Vf- Roskilde. Fra
1735 i slægten Rosenkrantz’s eje
(stamhus 1804-1923). Bygn. fra ca. 1880.
Rye Å [ry’], 60 km 1. vandløb fra Jyske Ås
N og V om Store Vildmose til Limfjorden.
Ryfylke [’ry:-], no. landskab i Rogaland
omkr. Boknfjorden og dennes
forgreninger; 6195 km2; 57 000 indb. (1946).
Ryge, Johan Christian (1780-1842), da.
skuespiller. Opr. læge, forlod stillingen
som stadsfysikus i Flensborg for 1813 at
deb. på Det Kgl. Teater. Fra da til sin
død teatrets store tragedie-kunstner, hvis
geni tillige omfattede komiske roller i
syngespil (Jeronimus og Per Degn hos
Holberg, Oehlenschlägers »Palnatoke«
m. m.). Tillige økonomiinspektør og
instruktør ved teatret.
Rügen (da. [’ry’yan], ty. [’ry:g3n]), ty. 0
i Østersøen; 926 km2; 54 000 indb. (1938).
Jernbanebro til fastlandet. I den nordl.
del skrivekridtklinter (Stubbenkammer,
133 m h.), ellers bakket moræneland. Fra
Sassnitz færgeforb. til Trelleborg i Sv.
-I folkevandringstiden erobret af vender.
Under Valdemar d. Store erobrede
danskerne R 1169 og borgen Arkona blev
afbrændt. I 13. årh. koloniseredes øen af
tyskere, og 1325 indlemmedes R i
Pommern; 1648-1814 var R sv., 1815 blev det
preussisk.
Rügen’walde, det ty. navn på Darlowo.
rygeost, gl. fynsk surmælksost, fremstillet
af skummetmælk. Efter tørring og
formning i små dørslag røges ostene over et
bål af brændenælder.
ryggetræer, d. s. s. kragtræer.
Rygh [ry:g], Oluf (1833-99), no. arkæolog,
historiker, filolog. Prof. i hist. i Oslo 1866,
i arkæol. 1875, bestyrer f. univ.s
oldsags-samling, som han mangedoblede ved
omfattende udgravninger. Hovedværker:
No. Oldsager {1880-85), No. Gaardnavne
18 bd. (1898-1924).
Rygh [ry:g], Per (f.1874), no.
højesteretsadvokat. Førte for den no. ståt
voldgiftssag med Sv. ang. Renbeitet 1909,
Haagprocessen m. Danm. 1932-33 ang. de no.
okkupationer i Grønl.
rygmarv (medulla spinalis), den
cylinderformede ca. 45 cmj. del af
centralnervesystemet, der ligger omgivet af sine
hinder i hvirvelkanalen. Opadtil fortsætter
den i den forlængede marv ud for
nakkehullet og nedadtil indsnævres den
kegleformet og ender i højde med 2.
lændehvirvel. Fra r udspringer 31 par
spinalnerver. Hver spinalnerve har en forreste
og bageste rod, der består af fine
nervetråde. Disse kommer til syne på r-s
for-og bagside. Den nederste del af
hvirvelkanalen udfyldes af nerverødder, som
danner cauda equina (hestehalen), r er
bygget af hvid og grå substans. På
tværsnit ses den grå substans at danne en
H-formet figur, der omgives af den hvide
substans. Man skelner i den grå substans
3884
ml. de to forhorn, hvor de store motoriske
nerveceller ligger, og de to baghorn, der
indeholder mindre nerveceller. Midt i den
grå substans findes centralkanalen, der
er ganske fin. Opadtil står den i forb. med
hulrummene (ventriklerne) i hjernen.
Den hvide substans, der består af
led-ningsbaner, inddeles i 1) forstrengen,
2) sidestrengen og 3) bagstrengen. [-Lei}-ningsbanerne-] {+Lei}-
ningsbanerne+} består af nervetråde, der
dels kommer fra nerveceller i hjerne og
r og dels fra grupper af nerveceller uden
for centralnervesystemet (ganglier).
Anordningen af ledningsbanerne er mest
således, at de baner, der leder indtryk fra
omverdenen (sensoriske baner), ligger i
side- og bagstrengen, medens de baner,
der giver impulser til bevægenerverne
(motoriske baner), ligger i for- og
sidestrengen. r har ligesom hjernen tre
hinder: 1) den hårde bindevævshinde (dura
mater) yderst, 2) spindel vævshinden
(arachnoidea), der er ganske tynd, og
3) pia mater, der består af løsere
bindevæv med mange blodkar. Ml. arachnoidea
og pia mater findes et hulrum
(subarach-noidealrummet), hvor spinalvædsken
findes.
rygmarvsbedøvelse, metode til
lokalbedøvelse af underkroppen, består i
indsprøjtning af bedøvelsesvædske omkr.
nerverne fra rygmarven til den nederste
del af kroppen,
rygmarvsbetændelse (myelitis). Akut r
opstår sædv. i tilslutn. til en akut
infektionssygdom (influenza, angina, tyfus
osv.) og viser sig ved smerter i ryggen og
lammelser i benene (sjældnere i armene);
undertiden kommer der blærebetændelse
og senere nyrebetændelse, som kan blive
farlig. Den ret sjældne kroniske r skyldes
gerne enten syfilis ei. en virusinfektion,
rygmarvsprøve, populær betegn, for
lumbalpunktur.
rygmarvssvulst, svulster i rygmarven ei.
dens hinder. Kan ved at trykke på
rygmarven forårsage lammelser, stivhed og
følelsesløshed af benene. Kan nu sædv.
fjernes ved operation, således at
patienten helbredes,
rygmarvssyfilis, betændelse i
rygmarven, der skyldes syfilis. Minder om
kronisk rygmarvsbetændelse. En særlig form
for r er rygmarvstæring.
rygmarvstæring {tabesdorsalis), syfilitisk
rygmarvslidelse, opstår 10-20 år efter
den til grund liggende infektion og
berører fortrinsvis nervebanerne i
rygmarvens bagstrenge og de nerverødder, som
udtræder herfra. Disse baner består af
føletråde, hvorfor navnlig følelsen
afficeres. Der kan komme lancinerende
(knivstikkende) smerter i benene. I
senere stadier angribes særlig
stillingssan-sen, hvilket medfører usikkerhed i
bevægelserne (ataksi), mens hudens følelse
bevares; endv. bliver musklerne slappe.
Ved unders, findes endv. bortfald af visse
reflekser og forandring i
cerebrospinal-vædsken. I de senere år er sygdommen
ofte bragt til standsning ei. helbredt ved
antisyfilitisk behandling,
rygmarvsvaedske, d. s. s.
cerebrospinal-vædske.
rygning, tagryg, den vandrette
sammenskæring ml. to opgående tagflader,
rygning i drivhuse mod skadelige dyr
og planter kan ske med cyanbrinte
(blåsyre), nikotin, svovl, naftalin,
paradiklor-benzol ei. a.
rygraden, d. s. s. hvirvelsøjlen,
rygradsspalte, d. s. s. rachischisis.
rygspring, gymnastisk smidighedsøvelse.
Fra rygliggende stilling ruller man op på
nakken og kommer på benene ved en
pludselig udstrækning,
rygstreng, d. s. s. chorda dorsalis.
rygsvømmere {Noto’necta), vandtæger.
svømmer m. ryggen nedad. Rovdyr, kan
tilføje ubehagelige stik.
rygsøjlen, d. s. s. hvirvelsøjlen.
3885
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
