Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rustik-brædder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rygsøm
Raeder
rygsøm, bot., midtstrengen af et
frugtblad. Mange kapsler springer op i r.
rygteudbredelse. Ved midiert.
straffe-lovstillæg af 18. 1. 1941 bestemtes, at
den, der udbredte rygter, som var egnede
til at skade Danm.s interesser i forh. t.
udlandet, straffedes, selv om udbredelsen
ikke skete offentl., m. bøde, hæfte ei.
fængsel i indtil 1 år. Ophævet 7. 5. 1945.
rygtravers (fr. traverse tværvold), mil.,
rygværn (mod projektiler og
sprængstykker bagfra).
Ry’går’d, hovedgård SV f. Nyborg; ca.
1380-1620 i slægten Urnes eje, fra 1766
under Glorup. Firfløjet hovedbygn. med
takkede gavle og udkragede øvre
stokværk, opført på pæle i sump, først
hovedfløjen ca. 1525, sidst to tårne ca. 1593;
’Rygaar’d, Georg (1894-1921), da.
komponist og kapelmester. Har komp. sangen
Flaget, cello-romance, orkestersuite,
operetten Den Lille Prinsesse m. v.
Rykov [’rikof], Aleksej I. (1881-1938),
sovj. politiker, fra 1903 bolsjevik, 1917
indenrigs-folkekommissær, 1918 chef f.
d. øverste økon. råd; 1921 Lenins
stedfortræder i folkekommissærernes råd,
1924 form. for dette. Afløst 1930 af
Mo-lotov, fra nu af ringe indflydelse. 1938
henrettet som højreoppositionel, beskyldt
for ty. spionage.
’Rykovo [’rikavo], 1928-36 navn på
Jena-kijevo i Ukraine.
ryler (lydefterligningsord) (’Calidris), små,
oftest kortnæbbede
og kortbenede
vadere m. lange spidse
vinger. Knyttet til
enge, moser,
småholme o. 1. I
træktiden i store flokke
langs kysterne.
Overvejende nord. arter. Hertil
almindelig r (C. alpina), lærkestor; stort sort
skjold på bugen i sommerdragten, i
vinterdragt m. hvid underside. Trækfugl, i
Danm. alm. på strandenge. En række
nordl. arter besøger da. kyster på træk,
f. eks. islandsk r, krumnæbbet r,
d værg-r.
rynkeplet (Rhy’tisma), slægt af
sprækkesvampe, hvis arter er snyltere på løvblade,
på hvilke der dannes sorte, rynkede
skorper (stroma) med gullige rande. Lønnens
r er en alm. art.
Ryparken, bebyggelse i Ryvangen, Kbh.;
fejlagtigt brugt om Ryvangen,
Mindelunden i.
rypelyng (’Dryas), slægt af rosenfam.
Træagtige planter med
krybende skud og
stedsegrønne,
takkede blade.
Blomster med 8 hvide
ei. gule kronblade.
Griflerne ved
modningen lange og
fjerformede, nyttigt
ved spredning af frugterne (nødder).
En art er alm. i arktiske og subarktiske
egne, samt i højfjelde på nordl. halvkugle,
r findes fossil i Danm.s istidsdannelser.
ryper (’Lagopus), hønsefugle m. helt
fjerklædte fødder og tæer. Monogame. Lever
i bjergegne ei. polarområder. Hertil
dal-r, fjeld-r og grouse.
’Rüpings træimprægnering (indført
1905 af en ty. ing. R.) foregår som
kedelimprægnering, men med begrænset
optagelse af vædske (oftest en blanding af
naftalin- og antracenolie fra
stenkulstjære), hvilket opnås ved at skabe
overtryk i kedlen (ca. 4 atm.), før vædsken
3886
Ris to Ryti. Erich Raeder.
pumpes ind under et yderligere tryk (ialt
10 atm.) for at drive
imprægneringsmid-let ind i træets porer; derefter
tilvejebringes et undertryk, hvorved den i træets
porer indpressede luft ekspanderer og
driver overskydende
imprægneringsmid-del ud. Bruges til telegrafpæle og sveller.
’Rysenste’en, tidl. hovedgård SV f.
Lemvig, opr. Bøvling slot, i 15. årh. under
Ribe bispestol. 1664 af kronen tilskødet
general Henrik Ruse, der 1672 oprettede
baroniet R. Hovedbygn. delvis fra
1638-39; fredet i kl. B.
’Rysenste’en, Henrik (1624-79), holl.
ingeniørofficer. 1661 i da. tjeneste, ledede
anlægget af Kbh.s befæstning. Håndfast
officer, storgodsejer i Jylland; adlet,
friherre, skiftede navn fra Ruse (Rüse) til
R. Forlod Danm. efter konflikt m.
militærledelsen og kongen under skånske krig.
Ryslinge, da. stationsby (Nyborg-Ringe);
509 indb. (1945). Danm.s første
valgmenighedskirke (1866). Folkehøjskole.
Ryslinge Højskole, 1) højskole i R.,
grl. af Kold 1851, 1852 flyttet til Dalby;
2) højskole i R., grl. 1866 i tilslutning til
Vilh. Birkedals valgmenighed.
Rysselberghe [’ræisalbærya], Theo van
(1862-1926), belg. maler og raderer. Anv.
de fr. pointillisters teknik. Landskaber
og portrætter.
Rysstad [’rysta], Gunnar (1867-1929),
no. forfatter og politiker. Bonde. Udg.
fl.Vinje-påvirkede digtsaml. på landsmål,
bl. a. Sukk og song (1888), Femti dikt
(1890), hovedsageligt Hjemstavnslyrik
(Setesdalen) og nat. og polit, sange,
rystebeton ei. vibrobeton, beton udstøbt
under anvendelse af vibratorer,
rystebord, 1) maskine til sammenrystning
af mørtel ei. beton til cementvarer, 2)
konsistensmåler til plastisk ei. vådere
mørtel ei. beton,
rystelser i huse forårsages af gadefærdsel
og maskiner i ei. uden for huset, r er stærke,
når husets egensvingningstid stemmer
overens med maskinens. En ændring kan
opnås ved bedre fundering af huset, ved
ændring af maskinens svingningstal ei.
ved lyddæmpende maskinfundament.
rysten (tremor), med., uvilkårlige frem- og
tilbagegående bevægelser af fingre ei.
andre legemsdele, r optræder normalt ved
kulde og legemlige anstrengelser, ved
angst og spænding. Patologisk r findes
ved nervøse lidelser, endv. også ved visse
forgiftninger, bl. a. med koffein,
thyrok-sin, kviksølv og ved kronisk alkoholisme.
Endelig er r et fremtrædende symptom
ved nogle org. hjernesygdomme, paralysis
agitans og kronisk epidemisk
hjernebetændelse, samt ved Basedows sygdom.
Ryswyck, ældre stavemåde for Rijswijk.
’Ryti, Risto Heikki (f. 1889), fi. politiker.
Jurist, 1923-40, 1944^15 chef f. Fini.s
Bank. Tilh. Fremskridtspartiet,
finans-min. 1921-22, 1922-24. Dannede nov.
1939 samlingsreg., underskrev marts 1940
Moskva-freden. Dec. 1940-aug. 1944 fi.
præsident; forpligtede (uden ministres
medunderskrift) Fini. til ikke at slutte
separatfred (forhandl, m. Ribbentrop
under krisen juni 1944). Ved
krigsforbryderproces dømt febr. 1946 til 10 års tugthus;
benådet maj 1949. (Portræt).
Rütli [’ry:tli:], 502 m h. bjergparti i Uri,
Schw. Her skal efter sagnet de
sammensvorne fra urkantonerne have mødtes i
slutn. af 13. årh. og svoret at befri landet
for habsburgerne. Nu nationalejendom,
rytme (gr. rythmös takt), i videre bet.
alt, hvad der er afhængig af tid og
tids-inddeling, som f. eks. metret, den normale
3887
taktinddeling, fordelingen og
afbalanceringen af motivpassagerne osv., i snævrere
bet. en naturlig, levende og følsom
musikudførelse, fjernt fra en blot mekanisk,
præcis tidsinddeling, som inden for
dansemusikken ofte fejlagtig kaldes r. Den
poetiske r, en gren af metrikken, og den mus.
r, som dog er meget rigere udviklet,
bygger på samme principper, nemlig
kvantitet (tidslængde) og intensitet (tonestyrke
og accent),
ryt’mik, læren om rytme.
Rytter, Henrik (f. 1877), no. forfatter.
Skolebestyrer. Hovedværk: den lyriske
trilogi på landsmål Jordsonen, Skålene,
Vokune (1925-27), hvis motiv er R-s
personlige delthed ml. almuetradition og
moderne åndsliv.
Rytter, Svenning (f. 1875), da.
venstrepolitiker. Gårdmandssøn fra Himmerland;
jurist, amtmand på Færøerne 1911-18,
præsident i Kbh.s byret 1926, 1929-45.
Folketingsmand (Lolland-Falster)
1920-29, Landstingsm. 1929-47. Justitsmin.
1920-24, 1926-29. Tog efter befrielsen
1945 til orde mod interneringerne og
krævede stikkerlikvideringerne undersøgt,
ryttergods, da. krongodser, der efter 1670
udlagdes som underhold for s. å. oprettede
rytterregimenter. Bønderne på r blev
afgifts- og skattefri, men skulle stille bestemt
antal ryttere. Efter 1715-20 skulle
rytterbønderne ikke stille ryttere, men
betale afgift til en kasse, der afholdt
rytteriets udgifter, r omfattede ca. 30 000 td.
htk.; bortsolgtes overvejende i 18. årh.
rytteri (mnt.), navn på beredne tropper,
der kæmper til hest ei. til fods. I fl. lande
er ei. vil store dele af r blive omdannet til
motorbårne styrker,
rytterknogle, sygeligt benfremspring på
lårets inderside, oftest hos ryttere.
Rytterknægten, Bornholms højeste punkt
(162 m). På toppen et 22 m h. tårn.
rytterskoler, de i alt 240 skoler, Fred. 4.
oprettede fra 1721 på de 12 kgl.
ryttergodser i Danm.
rytterveksel, veksel som udstederen
trækker på en mand, der inden dens
forfald skaffer dækning ved at trække en ny
veksel på udstederen osv. Sådan
fremgangsmåde kaldes vekselrytteri.
Ryükyü Øerne [rju:kju:J, japansk
0-gruppe mellem Formosa og Kyüshü;
2386 km2. Hovedø: Okinawa. Efter
amer. erobr, marts-juni 1945
støttepunkt f. ødelæggende luftangreb mod Jap.
Ryum’går’d, 1) da. stationsby
(Århus-R-Grenå, Randers-R og R-Gerrild-Grenå)
på Djursland; 672 indb. (1945).
2)Gam-mel R, hovedgård SØ f. Randers.
Hovedbygn. fra 1643, ombygget 1768-70;
fredet i kl. B.
Ryvangen, Mindelunden i,
begravelsesplads i Kbh. for danske
frihedskæmpere, indrettet i umiddelbar nærhed af
det sted, hvor tyskerne under besættelsen
foretog henrettelser og begravelser af
modstandsbevægelsens folk. 29. 8. 1945
bisattes 106 frihedskæmpere, hvis lig var
fundet i Ryvangen; desuden begravedes
31 fra Tyskl. hjemførte
koncentrationslejrfanger i et særligt gravfelt.
Ryvingen [’ry:vii?3n], no. 0 i Skagerrak,
7 km SSØ f. Mandal; 22 m h. fyrtårn.
Rzjev [rsæf], by i RSFSR, Sovj., VNV f.
Moskva ved Volga; 54 000 indb. (1939).
JEfter ty. erobr, efterår 1941 stærkt
befæstet; sovj. offensiv juli 1942 førte til
nederlag; 2. 3. 1943 erobret af Sovj.
Ræbild, tidl. stavemåde for Rebild.
’ræd’dike (lat. radix rod) er betegn, for
større, sildige, oftest to-årige, noget
grove, sort- ei. hvidhudede radiser.
Raeder [’ræ:dsr], Erich (f. 1876), ty.
admiral. 1935-43 øverstkomm. f. ty. flåde;
3888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
