Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rustik-brædder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ræder
rødeg
gav okt. 1939 ved sit krav om norske
baser for ty. flåde anledn. til ty. angreb på
Danm. og No. 9. 4. 1940, gennemførte
hensynsløs søkrig også mod neutrale;
faldt i unåde efter højsøflådens nederlag,
30. 1. 1943 erstattet afDoenitz. Okt. 1946
dømt til livsvarigt fængsel af
Nürnberg-domstolen. (Portræt sp. 3887).
’Ræ der [-Ö-], Hans (f. 1869), da. filolog.
Talr. udg. af og arbejder om gr. og lat. forf.
Rædselsperioden, fr. la terreur [tæ’rö:r]
(rædsel), massehenrettelsernes tid under
Den Fr. Revolution, særlig fra
giron-dinernes fald juni 1793 til Robespierres
henrettelse juni 1794.
Ræff, Poul (d. ca. 1533), første indfødte
da. bogtrykker; virkede i Kbh. 1513-19,
i Nyborg 1522 og i Århus 1530-33.
Ræff Lille, Peder (15. årh.), da. munk (?).
Vor betydeligste forf. af Mariaviser,
ræk, anden stavemåde f. rech.
række, mat. Ved en uendelig r forstås en
sum med uendelig mange led
"l + "2+v +un +■•• •
r siges at være konvergent ei. at have en
bestemt sum U, dersom summen af de
n første led har grænseværdien U, når n
vokser over alle grænser,
rækkehuse, eenfamiliehuse, der er
sammenbyggede med fælles brandmure,
rækkekultur, dyrkning af kulturplanter
i rækker med så stor afstand, at jorden
kan renses og bearbejdes ml.
planterækkerne. r anv. ved dyrkning af rodfrugt,
kartofler, havesager og til mange
frøafgrøder.
rækkemotor, flyvemotor, hvor cylindrene
Rækkemotor. Rolls-Royce »Eagle«,
3500 HK.
er anbragt efter hinanden i een ei. fl.
parallelle rækker,
rækling, tørrede, fede kødstrimler af
helleflynder; særlig yndet i ældre tid.
ræling (holl. regeling), søv., den afrundede
flade træliste, oven på skanseklædningen.
I stålskibe ofte et profiljern.
ræson [-’sot;] (fr. raison af lat. ratio
fornuft), fornuft, ræson’na’bel, fornuftig,
rimelig. Ræsonnement [-’mar;],
betragtning, tankerække, ræson’ne’re,
anstille betragtninger, overveje.
Ræson-’nø’r, person, der ræsonnerer.
Ræstad [’ræsta], Arnold (1878-1945), no.
jurist. Forhdl. 1919 om no. erhvervelse
af Svalbard, udenrigsmin. 1921-22, gik
stærkt ind f. no. Grønlands-krav, 1933—
40 formand f. no. radioledelse. Forlod No.
1940, leder af Londonafd. af No. Bank.
ræt-, se også rhæt-.
Rätikon [’ræ:tikon], Alpepartiet ml.
Rhinen og 111.
’Rättvik [-vi:k], sv. landsby, Dalarna, ved
Siljan; 970 indb. (1948). Ved kirken (14.
årh.) ca. 100 kirkestalde,
ræve, 1) fællesbetegn. for en del slægter af
vilde hunde, karakteristiske v. busket hale
og forholdsvis spinkle tænder. Hertil
polar r, ørkenr og almindelig r(Vulpes
vulpes), rødgullig m. stærkt busket hale.
Natdyr, graver sig en underjordisk bolig
m. fl. udgange. Lever af mus, fugleunger,
høns, bær o. 1. 3-5 unger fødes i april.
Alm. i Danm. 2) betegn, for visse
sommerfugle m. rødl., sortplettede vinger af
takvingernes slægt, dels den lille r, d. s. s.
nældens takvinge, dels den store r
(Vanessa polychlores) m. større pletter.
Larven på kirsebær, pærer o. 1.
Rævebogen kaldes Malmöborgeren
Herman Weigeres da. bearb. (1555) af et fra
fr. (Roman de Renart) overs, platty.
digt (se dyrerim).
rævehaj (A’lopias ’vulpes), ca. 5 m lang
haj, hvoraf halvdelen er halefinnens
forlængede øvre flig. Nu og da i da. farvande,
rævehale, bot., 1) (Alope’curus), duskgræs
med eenblomstrede småaks, forsynet med
en blød ståk. I Danm. 5 arter, af hvilke
eng r (A. pratense) er et alm. dyrket
fodergræs. 2) betegn, for arter af slægten
Amarantus.
rævehalemyg (Oligo’trophus alope’curi),
lille galmyg. Larven i frø af engrævehale.
Særdeles skadelig,
rævejagt, drives ved anstands-, grav-,
klap- ei. støverjagt,
rævekage ei. bræknød, frø af den ind.
plante Strychnos nux vomica; indeholder
stryknin; anv. som gift for ræve og rotter.
Ræven ( Vul’pecula), stjernebillede på den
nordl. stjernehimmel,
rævling ei. krækling (’Empetrum), slægt
af r-fam. I da. hedeegne, i klitter og
lyngmoser er almindelig r ei. sortbær (E.
nigrum) alm.; den er en nedliggende busk
med nåleformede, stedsegrønne blade og
enkønnede (særbo) blomster, frugten er
en sort, ærtestor stenfrugt med 3-6 sten.
Alm. r hører til de allerførst indvandrede
planter i Danm.
Rø’, søgt turiststed NV f. Gudhjem,
NØ-Bornholm.
røbestof, stof der tilsættes et kem. prod.
for at det kan identificeres; f. eks. skal
den til margarinefremst. anv.
fedtstofblanding indeh. sesamolie, der let kan
påvises ved en farvereaktion,
rød, spektralfarve med bølgelængder
7600-6300 Å.
-rød, led i stednavne, bet. rydning. Hører
hjemme, hvor bebyggelsen er foregået
ved hugst i skovområdet,
rødalger (Rhodo’phyceae), klasse af
løvsporeplanter, har overvejende rød farve,
der skyldes et farvestof, som sammen
med klorofyl findes i cellerne, r kan være
skorpeformede, trinde, tråd- ei.
bladformede. r, der formerer sig ved sporer,
findes på dybt vand (indtil 200 m), de
allerfleste i saltvand. En mængde slægter
og arter (over 4000); også mange i da.
farvande, r-s cellevægge er rige på
gelé-dannende kulhydrater, og r anv. derfor
til føde (i Østen), samt i med. og til tekn.
formål (carrageen, agar-agar),
rødbede, nedstammer fra den til
salturt-fam. hørende strandbede (Beta vulgaris).
r danner det første år en aflang ei.
rund-agtig rodknold (forsk, sorter), hvor de
fleste celler indeholder en rød cellesaft, r
er uden større næringsværdi,
rødben (’Totanus ’totanus), klire. Langt
næb, lange røde ben, gråbrunl. m.
lysplettet underside. Trækfugl. Alm. v. da.
kyster. (111.)
rød blymalm, d. s. s. krokoit.
Rødby, da. købstad på S-Lolland, ved den
inddæmmede R Fjord; 3392
(i 1945 med forstæder 3875)
indb. (1948). Middelald. kirke.
Mod SV havnebydelen
Rød-by’hav’n. Endepunkt
forMa-ribo-R og Nakskov-R
banerne. Ældste kendte privilegier 1454.
Rødby-Femern ruten, også kaldet
fugleflugtslinien, den påbegyndte
kontinentalforbindelse over Femer Bæltet via Rødby
og den ty. ø Femern, som vil muliggøre
en stærk fremskyndelse af jernbane- og
vejtrafikken ml. Norden og V-Eur.
Allerede 1866 skabtes lovhjemmel til R.
1872 vedtoges påny en lov herom og
1910-14 søgte man både fra Danm. og
Tyskl. at få R gennemført, men først
1941 påbegyndtes anlægget; nu
midlertidig standset.
Rødby Fjord, delvis (siden 1862) udtørret
fjord på Lolland; udløb opi:
Dragsminde-gab, senere KramnitseGab. Nuvær.
vandareal 15,9 km2,
rødbøg, 1) en undertiden brugt betegn, for
alm. bøg mods. hvidbøg, d. v. s. avnbøg;
2) d. s. s. blodbøg, en rødbladet varietet
af alm. bøg.
rød dansk malkerace (fork. R. D. M.),
Danm. mest anv. kvægrace; er omtrent
enerådende på Øerne og nu også i over-
Ko af rød dansk malkerace.
tal i Jyll. Til racens dannelse indførtes
omkring midten af forrige årh. en del
noget forskelligartet kvæg fra Slesvig. Siden
1878 har der været drevet renavl.
Eliteavlen ligger fortrinsvis på Fyn.
Rødding, landsby, 20 km ØNØ f. Ribe
(nordl. Sønder jyll.); 1486 indb. (1945).
Højskole.
Rødding Højskole, Rødding i
Sønder-jyll. Verdens ældste folkehøjskole, grl.
1844 med Chr. Flor som forstander. Efter
1864 flyttet til Askov. Ophørt 1885.
Genoprettet 1920.
Røde, De, især tidl. anv. betegn, for
tilhængere af socialistiske ei. kommunistiske
arbejderpartier. Under borgerkrigen i
Rusl. 1917-20 tilhængere af den
bolsjevik. reg., under borgerkrigen i Fini. 1918
tilhængere af den revolutionære
arb.-bevæg.
Røde Bygning, Den, d. s. s.
Kancellibygningen i Kbh.
Røde Faglige Internationale (russ.
fork. Profin’tern), kommunistisk internat,
fagorganisation, grl. 1921, parallel m.
Komintern. Fik i mellemkrigstiden større
indflydelse i Kina, Indien, Sydamerika
o. a. oversøiske lande, men ikke i Vest- ei.
Mellemeur. Tilbagegang i 1930-erne,
hvorefter den opløstes.
Røde Fanes Orden, sovj. orden, stiftet
1932. 1 klasse.
røde fjer, de, under Napoleonskrigene
populært øgenavn f. Fred. 6.s adjudanter,
der under kongens tilsidesættelse af
ge-hejmestatsrådet havde megen indflydelse
som rådgivere og i den oflentl. mening fik
skylden for ulykkerne. - Titel på Mogens
Klitgaards roman om denne periode
(1940).
rødeg (’Querqus bore’alis), art af
egeslæg-ten, der er indført fra N-Amer. og nu
plantet hist og her i parker og skove.
Adskilles fra de 2 da. egearter ved sine langt
større, med 3-5 spidse lapper forsynede
blade, som om efteråret ofte antager en
smuk rød farve.
82
3889 3890
Rødben.
3891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
