- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3892,3893,3894

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rustik-brædder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Røde Halvmåne

Rødsand

Røde Halvmåne, i muhamedanske lande
en forening, der svarer til Røde Kors.

Røde Hav, havbugten ml. Afrika og
Arabien. R står i forb. medMiddelhavet gnm.
Suez-kanalen og med Det Ind. Ocean
(Aden Bugten) gnm.
Bab-ei-Mandeb-strædet ved Aden. 438 000 km2. R er en
indtil 2359 m dyb gravsænkning med stor
saltholdighed (40 %<,). Stærkt trafikeret,
men uden større havnebyer.

Røde Hjælp, internat, kommunistisk
hjælpeorganisation for politisk forfulgte
i kapitalistiske og koloniale lande, stiftet
i Moskva 1922. Har særlig støttet ofre fra
hel- og halvfascistiske stater.

røde hunde ei. rødlinger (rubeola), akut
epidemisk infektionssygdom
sandsynligvis fremkaldt af et filtrerbart virus. Efter
en inkubationstid på 14-20 dage kommer
der katarralske symptomer, feber og et
eksantem bestående af blegrøde pletter,
som ikke flyder sammen. Ofte hævelse og
ømhed af nakkekirtlerne. Sygdommen er
meget godartet.

Røde Hær, Sovj.s hær, oprettet 28. 1.
1918 på frivilligt grundlag; 2. 4. s. å.
indførtes værnepligt. Betegn, ændret okt.
1946 til Sovjet-hæren. R-s dag fejres 23.
2. til minde om dens første sejre mod
tyskerne i 1918.

Røde Kors, internat, humanitær
institution med det formål at forberede hjælp
og uddanne hjælpepersonale til brug for
militære lægekorps i tilf. af krig;
indstiftet 1863 på initiativ af Henri Dunant;
R-s principper er formuleret i
Geneve-konventionen af 1864. Den Internationale
Røde Kors Komité har sæde i Geneve.
Den varetager det jur. arbejde,
anerkender nye R-selskaber og sørger for det
hjælpearbejde, der følger med en krig:
kontrol med krigsfangelejre, forsendelse
af formularbreve, eftersøgninger,
standardpakker med madi
epidemibekæmpelse, medicinalvareforsendelser, hjælp
til eivilin ternerede, displaced persons m.
m. Der findes 1948 ca. 60 R-selskaber i
verden. 1919 oprettedes Ligaen af Røde
Kors Selskaber til fremme af
fredsopga-verne: at fremme sundheden, forebygge
lidelser, lindre nød og varetage
ungdomsarbejdet med udbredelse af kendskabet
til hygiejne, opdragelse til
medmenneskelighed og internat, forståelse og
broderskab; denne sidste opgave er af stadig
voksende bet. for R som helhed. Det
internat. R har 1948 ca. 35 mill. voksne
og ca. 40 mill. ungdomsmedl. Det
internat. R-s højeste myndighed er de
internat. konferencer, der afholdes hvert 4. år,
og som afgør spørgsmål af bet. for
arbejdet. R-s kendingsmærker 1) det røde kors
på hvid bund (Schweiz’ flag med omvendte
farver; genferkorset), 2) den røde
halvmåne, der anv. i muhamedanske lande,
3) den røde sol og løve, der anv. i Iran, 4)
den røde sol, der anv. i Japan; disse
mærker tjener iflg. Geneve-konventionen til
beskyttelse af sanitetspersonale og
-materiel, hospitaler, lazaretskibe,
ambulanceflyvemaskiner osv. under en krig; de må
i Danm. kun anv. af R og hærens
lægekorps og af R anerkendte
hjælpeselskaber. Jfr. Dansk Røde Kors.

Røde Kors hæderstegn gives for
fortjenester i arbejdet med sygepl. ei.
krigsfangehjælpen. R findes i næsten alle lande.
De fleste R er stiftet i tiden omkr. 1.
Verdenskrig.

Røde Kors Ugen, uge, hvor Dansk Røde
Kors foretager landsindsamling; afholdes
i april måned (1. gang 1949). R afløste
Røde Kors Dagen, der siden 1919
afholdtes i slutn. af maj.

Røde’kro’, da. stationsby på østjyske
længdebane og R-Åbenrå Banen; 1313
indb. (1945).

Røde Kro Teater, kbh. teater, indrettet
i en gl. kro på Øresundsvej på Amager,
hvis privilegium stammer fra 1664.
Allerede i 19. årh.
optræden i krohaven, efterh.
rigtigt teater (folkelige
komedier, farcer og
revyer).

rod-el QAlnus gluti-

’nosa), ei med
rundag-tige, noget klæbrige blade,

Røde Piles Orden.

trickfot.

noget hængende hanrakler, ovale
hunrakler, der ved modningen er koglelign. r
kræver megen jordfugtighed, trives dog
ikke på tørv og dyrkes nu kun lidt i da.
skove. Veddet anv. til drejerarbejder,
træsko, cigarkasser, møbler m. m.,
brændet bl. a. i fiskerøgerier.
Røde Piles Orden, sp. orden, stiftet 1937.

2 klasser.
Røder [’rø’öar],
Andreas (f. 1873), da.
kunsthistoriker. Udg.
bl. a. 1902 en
monografi af P. C.
Skovgaard, 1905 af W.
Bendz.
Røde Stjerne,
internat. forbund til
bistand af dyr i krigen,
stiftet 1914 i Geneve.
Røde Stjerne, Den,
da. overs, af
bladtitlen Krasnaja Zvezda.
Røde Stjernes Orden, sovj. orden, stiftet

1930. 1 klasse,
røde tråd, den, tråd der går gnm. den
eng. marines tovværk for at mærke det
som statsejendom. I overført bet:
sammenhæng i en beretning ei. fremstilling.
Røde Vej, Den, bilvej fra NV-Kina gnm.
Kan-su og Sin-kiang til Sovj.; åbnet
under krigen ml. Kina og Japan (1942).
rødfigursstil, i gr. vasemaleri den
deko-rationsstil, der lader fig. og ornamenter
fremtræde i lergrundens røde farve mod
en sort inddækket baggrund.
Indertegning m. sorte linier. Beg. ca. 530 f. Kr.,
vedvarer i hellenistisk tid.
rødfilter, farvefilter. Anv.

(måneskinsfot.).
rødfisk (Se’bastes), aborrelign., røde fisk af
de panserkindedes orden.
Levendefødende. 2 arter på dybere vand i nordl.
Atlanterhav, den ene (S. marinus)
genstand for fiskeri,
rødfodfalk (’ Falco vesper’tinus), lille
falkeart. Hannen grå m. rødbrune
skinnebens-fjer. S-Eur., nu og da i Danm.
rød frorft!, kommunistisk kampråb fra
mellemkrigstiden, særl. anv. i Tyskl. af
Det Røde Frontkæmperforbund
(uniformerede afd. af revolutionære tidl.
deltagere i 1. Verdenskrig, grl. 1924,
forbudt 1929 efter kampe i Berlin),
rödfärg [’rø:dfærj], rødt farvestof,
væsentligst bestående af ferrioksyd. r frem
stilles i Sv. af »rödmull«, der indeholder
jernilter. Anv. udrørt i vand ei. petroleum
til strygning af uhøvlet træ.
rødgardister, væbnede revolutionære
arbejdere; betegn, anv. første gang i Fini.
1905-06, atter i Fini. og Rusl. 1917-18.
rødgarvning, vegetabilsk garvning; jfr.
garvning.

rødgods, bronzer med tilsætning af zink
(zinkrødgods) ei. bly (blyrødgods). Anv.
som maskinbronze.
rødgran (picea abies), et til granfam.
hørende nåletræ, indført til Danm. og
benyttet som skovtræ ved slutn. af det
18. årh. (jfr. gran),
rødgylden (ty: Rotgültig), fællesnavn for
to mineraler: mørk r, pyrargyrit
(anti-monsølvblende) Ag,SbS3, og den
sjældnere lys r, prbustit (arsensølvblende)
/4g3/l.r.Sj. Vigtig sølvmalm, ca. 60 %’
sølv. Forekommer i Sachsen, Böhmen,
Bolivia, Mexico, Peru, Chile og vestlige
USA.

rødhaj (Scyllio’rhinus ca’niculus), lille
rødl., mørkplettet haj. Æglæggende. Nu
og da i da. farvande,
rødhals (E’rithacus ru’becula), lille
spurvefugl. Rustrød
strube og bryst. Alm.
i skove og haver.
Trækfugl, af og til
standfugl,
rødhovedede and,
den (Netta rufina),
dykand, udbredt i
Middelhavs
området ogsydl.Mellem-eur. I de senere år
begyndt at yngle på

Lolland. Fredet ved

særl. bekendtgørelse,
rødhuder (eng. redskins), forældet, mis-

visende betegn, for indianere,
hentydende til hudfarven, der imidlertid ikke
er rød, men lyst ei. mørkt brun; skyldes
tidl. rejsendes iagttagelse af indianernes
røde ansigts- og kropsmaling.
rødhøne (’Caccabis ’rufa), sydeur. ager-

hønselign. hønsefugl,
rødjernsten, finkornet uren jernglans,
danner lag i sedimenter og krystallinske
skifre. Vigtig jernmalm,
rødjord, jordbund fra tropiske egne,
mellemform ml. brunjord og laterit.
rødkerne, falsk kerne ei. rødmarv, en gnm.
den indre del af mange, særlig ældre
bøgestammer forløbende rødfarvning
forårsaget ved omdannelser af cellerne;
forhindrer imprægnering.
Rødkilde, hovedgård V for Svendborg,
nævnt fra 1314; bl. a. ejet af den driftige
men hensynsløse landmand Jens Lange
(1707-90), i hvis slægt den forblev
1736-1891.

Rødkilde Folkehøjskole, højskole nær
Stege på Møn, grl. 1865 af Frede Bojsen,
rødkløver (Tri’folium pra’tense), i Danm.
den vigtigste græsmarksbælgplante. Der
findes to hovedtyper: tidlig r og
sildig r samt visse mellemformer:
halvsildig r. Tidl. anv. udenlandsk frø; nu
avles det meste frø her i landet på da.
stammer.

rødknæ (’Rumex aceto’sella), spæd
skræp-peart med linielancetformede blade; hele
planten er tit mørkerød. Alm. på
sandmarker.

rød kobbermalm, Cu20, regulært, rødt
mineral med halvmetallisk glans.
Udbredt kobbermalm, især fra Syd-Amerika,
rødkonk (Nep’tunea an’tiqua), stor
for-gællesnegl, rødl., temmelig glat skal.
Ikke sjælden på dybere vand i Danm.
rød kul er trækul (halvkoks) med brunrød
farve, fremst, ved lav destillationstemp.
(ca. 270° C), hvorved fås højt
»kul«-udbytte (f. eks. 82%), relativt ringe
C-indhold (f. eks. 57%) og ret højt
brint-og iltindh. Brændværdi ca. 5800 kcal/kg.
Anv. bl. a. til krudt,
rødkælk, d. s. s. rødhals.
Rødkærs’bro’, da. stationsby
(Langå-Viborg- og Silkeborg-R); 790 indb.
(1945).

rødkål, der nedstammer fra alm. kål
(’Brassica ole’racea), udmærker sig ved
en kraftig rød cellesaft, der fylder
over-hudscellerne og de ydre cellelag i alle
bladene. Det faste hoved er dannet af
de tæt sammensluttede blade om en
kort, tyk stængel. Dyrkes; indeholder
ret meget A- og C-vitamin.
rødler, øverste, rødligt forvitrede, kalkfri
del af moræneler og diluvialler. Anv. til
røde mursten,
rødliggende, geol., d. s. s. Rotliegendes.
rødlinger, d. s. s. røde hunde,
rødløg, mest rødfarvede sorter af
køkkenurten Allium Cepa, kepaløg.
rødmarv, d. s. s. rødkerne,
rødmuld er en form for veddestruktion,
hvor veddet farves brunligt, rødt ei.
sort og samtidig får en muldagtig
konsistens p. gr. af svampeangreb (især
pore-svampe). Både kerne- og splintved kan
angribes.

rødmus (E’votomys gla’reolus), studsmus.
Kindtændernes vækst standses m.
alderen. Rustrød, halens længde ca. Vs af
kroppens. Lever delvis af dyrisk føde.
Alm. i skove og krat.
rødning (æ. da. rødne skørne),
behandling af hamp ei. hørplanterne, hvorved
de limstoffer, der sammenklistrer
stængelbestanddelene, opløses således at
taverne let kan udløses. Ved dug-r
spredes stænglerne over åbne marker og
udsættes for vejrets påvirkning, ved
vand-r nedsænkes stænglerne i vand.
r kan fremskyndes ved at man forhøjer
vandets temp. til 25-30°.
rødnæb, den til han-læbefisken blåstak

svarende hun.
rød okker, jordagtig varietet af
jernglans. Malerfarve,
rødorm, sommerfuglen pileborerens larve.
’Rødovre, vestl. forstad til Kbh.; 15 821

Indb. (1948).

Rødsand, sandrevle fra Hyllekrog til
Kroghage, S f. Lolland.

3892

3893

3894

" Rød-el.
valseformede,

Rødhals.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free