- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3895,3896,3897

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rødskæg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rødskæg

rømnål

rødskæg, d. s. s. mulle,
rødskørhed har stål med for højt
svovl-el. iltindhold, hvorfor det i rødglødende
tilstand (800°-900° C) ikke kan tåle
smedning ei. valsning.
Rødslet, tidl. hovedgård NV f.
Nørresundby, opr. under Børglum bispestol,
nu udstykket. Hovedbygn., der var
fredet i kl. B., blev 1942-43 sløjfet af den
ty. værnemagt for at give plads for en
stor flyveplads, nu Ålborg Lufthavn,
rød sne skyldes snealgen (Chlamy’domonas
ni’valis), som er en grønalge, men
indeholder purpurfarvede korn. Gletscheris og
-sne farves derved rød.
rødspætte (Pieuro’nectes pla’tessa),
højrevendt fladfisk. Øjensiden m. røde pletter
Lever kun i N-eur. (årlig fangst ca-

Rødstjert.

100 mill. kg). Alm. i da. farvande, hvor
den er en af de vigtigste nyttefisk.
Æglægningen foregår sidst på vinteren, de
spæde larver fritsvømmende, de unge
stadier på lavt vand ved sandede
kyster.

rødsten, diluvialgrus, af rust
sammenkittet til en rødbrun sandsten.
Forekommer på Fur.
rødstjert (Phoeni’curus phoeni’curus),
langhalet, lille sangfugl.
Undersiden rød, struber
sort. Ret alm. i Danm.
på træk, ret alm.
ynglefugl.

rødsyge, hyppigt (særlig
i eftersommeren)
optrædende smitsom
sygdom hos svin, skyldes
r-bacillen. Sygdommen
kan optræde som akut
r med rødlig til rødblå
farve på bryst, bug og
lemmer (stor
dødelighed). r kan også optræde
som knuderosen, hvor dyrene har ophøjede
pletter på ryg, bryst og udside af lemmer
(ringe dødelighed). Endelig en tredie
form som kronisk hjerteklapbetændelse,
rødsyn (erythropsi), symptom ved forsk,
øjensygdomme. Ved blænding ses det
hvide lys rødligt,
rødtop (Odon’tites), slægt af
maskeblomst-fam. Halvsnyltere; en eenårig urt,
mark r (O. rubra), med røde
blomster-klaser er alm. i Danm.
rødtræ, træsorter, der indeholder rødt
farvestof, brasilin, der kan udtrækkes og
bruges til farvning,
rødtunge (Mi’crostomus mi’crostomus),
fladfisk. Munden ganske lille. På stenet
bund.

’Rødvi’g, ladeplads ved Fakse Bugt; 710
indb. (1945). Havn; endepunkt for
Køge-Hårlev-R Banen. Badested,
rødvingefugl (Age’laius phoe’niceus),
nordamer, spurvefugl af trupialernes
fam. Skarlagenrød vinge,
røg. Ved forbrænding ved for lav temp.,
ei. utilstrækkelig ilttilførsel dannes r,
bestående af sod fra ufuldstændig
forbrændte org. forbindelser.
Røg, Michael(f. ca. 1685), no.-da. medaillør;

arbejdede fra 1699 i Kbh.
røganalyse, d. s. s. gasanalyse,
røgbeskyttelse, 1) delvis r kan opnås
ved anv. af gasmasker. Den af det da.
brandvæsen anv. filtrator er fyldt med
aktiv kul, der absorberer giftige og
skadelige luftarter og med imprægnerede
dia-tomitsten, der absorberer røgens sure
bestanddele, som eddikesyre o. 1. Et
svævestoffilter (ofte et ca. 3 cm tykt lag
fåreuld, behandlet med en harpiksart,
hvorved røgpartiklernes tiltrækning til
uldtaverne forøges bet.) tilbageholder
størstedelen af røgens støvpartikler og
mikroskopiske vædskedråber. Den meget
giftige kulilte kan dog ikke tilbageholdes
i de alm. filtratorer. 2) fuldstændig r
opnås ved anv. af materiel, der forsyner

Ole Rømer.

W. K. Röntgen.

82*

3895

bæreren med den for åndedrættet nødv.
ilt. Hertil hører kredsløbapparater, der
renser den udåndede luft for kuldioksyd i
en kalipatron og tilfører frisk ilt fra en
stålflaske med komprimeret ilt.
røgdykker, særlig uddannet brandmand,
der udrustes med fuldstændig
røgbeskyttelse. r uddannes på den i 1930
oprettede r-skole på Enghavevejs
Brandstation i Kbh., hvor der indtil dec. 1948
er uddannet 271 r, deraf 10 fra Sverige
og Norge. Endv. har r-skolen forestået
uddannelsen af ca. 10000 personer i brug af
gasmasken. (111. se tavle Brandvæsen),
røgelse, stoffer, der ved ophedning
udsender mere ei. mindre vellugtende
dampe. Anv. i Orienten til at parfumere
luften og dække over dårlig luft i
beboelsesrum. Den ved den kat. gudstjeneste
brugte r består almindeligvis af virak,
benzoé, kaskarillebark og salpeter,
røgelseskar bruges især i den kat. kirke.
Røgelsen, som er et billede på bøn, lægges
på glødende kul, og karret svinges,
røgfang, skærm af jernplade, metal ei.
lign., evt. murværk, anbragt over åbne
ildsteder, kogeindretninger ei.
stinkskabe i laboratorier, r opfanger røg og
damp og fører disse produkter til en
aftrækskanal,
røgforgiftning skyldes væs. den i røg
tilstedeværende kulilte; hertil kommer
forsk, flygtige produkter af samme art,
som findes i tjære (fenoler, anilin- og
pyridinbaser, syrer osv.). Disse virker
især på åndedrætsorganerne (irriterende).
Ved indtrådt forgiftning bringes vedk.
hurtigst i fri luft, evt. anv. kunstigt
åndedræt ei. iltindånding og
stimulerende midler,
røgfri forbrænding, fuldstændig
forbrænding, så at der ikke findes faste
partikler i forbrændingsprodukterne,
røg-granat, tyndvægget granat, hvor en
del af sprængladningen er erstattet med
røgudviklende stoffer, der spredes ved
1. sprængningen.

røghætte anbringes på toppen af en
skorsten og tjener til at formindske vindens
skadelige indvirkning på trækket og evt.
også direkte udnytte vinden til at
forøge dette, r kan udf. faste ei. bevægelige,
røgkammer, rum i forenden af
damplokomotivers langkedel, i hvilket
røg-rørene fra fyrkassen og afdamprøret fra
dampcylindrene udmunder, og over
hvilket skorstenen er anbragt. I r findes
også ringblæseren,
røgkanal, muret kanal, som fører fra

kedlen til skorstenen.
Røgle Klint [1 roila], klint NØ for Strib med
plastisk ler, askelag og forsk,
istidsdan-nelser, alt stærkt forstyrret,
røgning, behandlingsmetode til kød og
fisk, som tilsigter at fremme
holdbarheden og forbedre smagen. Når
konservering tilsigtes, saltes produkterne før r.
Som erstatning for r kan produkterne
pensles med træsyre. (Jfr.
fiskekonservering og silderøgning),
røg- og røgelsesoffer, opbrænding af
vellugtende stoffer, oftest af vegetabilsk
opr., har opr. bet. af vielse og renselse,
kat. symbol for velsignelsen,
røgrør ei. ildrør, kedelrør i ildrørs-kedler,
hvorigennem forbrændingsprodukterne
føres.

røgskrift, skrift tegnet med røgstribe
efter fly i ca. 3000 m højde; r anv. i
reklameøjemed,
røgsløring, mil., udkastning af
røggranater ei. udblæsning af røggivende stoffer
for at narre fjenden ei. mindske egne tab.

3896

Nyse-røllike.

’røgtopa’s, brunligt røgfarvede
kvartskrystaller.

Röhm [rø:m], Ernst (1887-1934), ty.
nationalsoc. Kaptajn; knyttet til Hitler
1920, deltog i München-kuppet 1923, fra
1931 stabschef for SA. Da der efter
Hitlers magtovertagelse rejste sig
bevægelser i SA med krav om videregående
social revolution, og R kom i
modsætning til hæren, ramtes han ved
ud-rensningsaktionen 30. 6. 1934, skudt 1. 7.
røj’l (eng. royal kongelig), søv., boven-

bramsejl. (III. se tavle Sejlsklbstyper).
’røj’ser (sandsynligvis ældre ty. Reusse
russer), langskaftet støvle, russerstøvle.
Rök-stenen [rø:k], sv. runesten, fundet
indmuret i en bygning ved Rök Kirke i
Östergötland. R-s indskr. er den længste
af alle nord. runeindskr. (over 170 ord);
fra 10. årh., meget svær at tolke.
Røldal [’röldarl], no. bygd i sydøstl.
Hordaland. Hovedvejen fra Telemark
over Haukeliseter til Odda fører gnm. R.
’røl’like (Achillea), slægt af
kurvblomst-fam. I Danm. findes
almindelig r (A.
mille’folium), med små,
hvide kurve i
halvskærm, blomstrer om
efteråret. Meget alm. på
marker og grøftekanter.
Endv. nyse-r (A.
ptar-mica). Fl. arter er
prydplanter. (Hl. se også
- farvetavle
Grøftekantens Planter).
Rølvaag, Ole
(1876-1931), no.-amer.
forfatter. Skrev en uafsluttet
romanserie om no. udvandrere i Amer.
I de dage; Riket grundlegges, Peder Seier,
Den signede dag (1924-31).
rø’mer, drikkeglas til rhinkvin, grønt ei.

brunt, på høj fod.
Rø’mer, Ole (25. 9. 1644-19. 9. 1710), da.
astronom, f. i Århus. R studerede
astronomi ved Kbh.s Univ. fra 1662, fik
overdraget arbejdet med revision af Tyge
Brahes observationstavler og blev
herunder fortrolig med Tyge Brahes
obser-vationsmetode og de mål, der lå bag hans
observationer. R kom i 1672 til Paris og
deltog 1 det vidensk. liv der. I 1676
fremlagde han i Paris opdagelsen af lysets
endelige hastighed, påvist ved en
diskussion af iagttagelser af tidspunkterne
for Jupiter-månernes formørkelser. I 1681
vendte R hjem, blev prof. i astron.,
leder af Rundetårns observ. og kgl.
mathematicus, d. v. s. regeringens
rådgiver i tekn. spørgsmål. Som sådan
forestod han udarb. af en ny matrikel og
gennemførte et nyt, rationelt system for
mål og vægt. 1705 blev R politi-og
borgmester i Kbh. Han tog den store astron.,
opgave op at gennemføre
positionsbestem-melser for Sol, Måne og planeter med langt
større nøjagtighed end tidl. tiders. Han
konstruerede til dette formål
passage-instrumentet og meridiankredsen og
udviklede forfinede metoder til disses brug
under særlig hensyntagen til
instrumentfejlene. Antallet af bevarede
observationer med .instrumenterne er ikke stort,
men det fremgår, at nøjagtigheden var
ca. ti gange større end tidl.
observationers. R-s instrumenter og metoder
slog først igennem i begyndelsen af det
19. årh. Fra da af har meridiankredsen
været et af astronomiens vigtigste
instrumenter. (Portræt),
rømning, mil. forbrydelse, foreligger, når
en militærperson fjerner sig fra afdelingen
for at unddrage sig sin tjeneste helt ei.
i længere ubestemt tid (mil. straffelov
§ 43). Straffen herfor er mindst 15 dages
skærpet arrest ei. fængsel indtil 1 år, i
krigstid indtil 3 år. Under særlig
skærpende omstændigheder, såsom ved
rømning fra skib på togt, ei. når fl. i forening
rømmer, er straffen fængsel indtil 2 år, i
krigstid indtil 10 år. Rømning til fjenden
straffes med fængsel ikke under 4 år
ei. på livet. 2) sømands udebliven fra
tjenesten.

rømnål, nål, der bruges til at jage gnm.
fænghullet for at sikre, at dette ikke er
tilstoppet.

3897

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free