Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rødskæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rømø
røntgenrør
Rømø [’rørnø’], da. ø N f. Sild, ral. Juvre
Dyb og Lister Dyb; 99,7 km2; 747 indb.
(1945). Badestedet Lakolk. Tidl. bet.
søfart; i 18. årh. især hvalfangst.
Rømødæmningen forbinder Rømø med
Jylland, er 9,17 km lang og har ved
fastlandet højden 6,0 m og ved Rømø
5,35 m. Kronebredden er 7,8 m og
bredden ved foden 60 m. Dæmningsfoden er
på begge sider beskyttet af stenglacis,
på sydsiden er der indenfor dette rammet
en spunsvæg. Arbejdet er udført af
firmaerne Monberg & Thorsen a/s og
Kampmann, Kjerulff & Saxild a/s. Det
påbegyndtes i 1939 og dæmningen toges
første gang i brug under isvinteren dec.
1946, men arbejdet var først afsluttet i
dec. 1948.
røn (,’Sorbus), slægt af kernefrugtfam.
Træer ei. buske med små, hvide
blomster i halvskærme. Frugten rød, bærlign.
(et »bæræble«, d. v. s. et 2-3-rummet,
pergamentagtigt kærnehus omgivet af et
kødfuldt lag). 80 arter; i Danm. 5, af
hvilke almindelig r (S. aucuparta), der
Almindelig røn. Bornholmsk røn.
har uligefinnede blade, er alm.
vildtvoksende i skove og plantet langs veje.
Selje r (S. intermedia) ei. bornholmsk
r m. lappede blade er alm. vildtvoksende
på Bornholm og i nyere tid alm. plantet,
f. eks. langs villaveje. De 3 andre arter
er sjældnere plantet og kun enkelte
steder vildtvoksende. Fl. arter og former
er prydtræer i vore haver.
røn (oldnord. hraun stengrund), betegn.,
der ofte bruges om en holm, en stenryg
ei. et stenrev i da. farvande (f. eks.
Tyborøn).
Rønde [’rönda], landsby på Djursland,
N f. Kalvø Vig; 1119 indb. (1945).
Højskole; studenterkursus.
Rønne, da. købstad, på Bornholms
vestkyst; 12 269 indb. (1948). St.
Nikolaj Kirke, Bornholms
Museum, hovedvagtsbygningen,
kastellet, mange
bindingsværkshuse. Industri:
jernvarer, maskiner, fajance,
terrakotta, m. m. Havn. Baner til Neksø og
Allinge. Luftrute til Kbh. - Nævnes fra
røSellHI
Rønne. Vimmelskaftet.
1327, ældste kendte købstadsprivilegier
1555. Omkr. 1800 kendt for sin
urindu-stri (bornholmerure). V. sovj.flyverangreb
8. 5. 1945 beskadigedes ca. 3000
ejendomme, heraf ca.400 med 50-100 % skade.
Rønne, ßone Falch (1764-1833), da. præst
(Kongens Lyngby), stiftede 1821 Det Da.
Missionsselskab, fremmede Bibelselskabet.
Rønne, Henning (1878-1947), da.
øjenlæge; fra 1932 prof. i øjensygdomme
ved Kbh.s Univ.
Rønne, Jørgen Falk (1865-1939), da.
præst og forf. af folkelige fortællinger, fl.
med færøske emner.
Rønne Banke, flak, 50 km mod SV fra
Bornholm. På den yderste del Adler
Grund (5,6 m) med fyrskib.
Rønneb æks ’hol’m, ho vedgård SØ f.
Næstved. 1840 købt af H. Toft. hvis enke
ægtede N. F. S. Grundtvig; fra 1857 i
slægten Collets eje. Eenetages hoved-
3898
Røntgenoptagelser. T. v. normalt håndled, i midten håndled med kronisk polyarthritis
(ledspalterne er ophævet, de enkelte knogler kan ikke skelnes tydeligt)-, t. h. kranium.
bygning, delvis fra 18. årh., stærkt
ombygget 1840-41 og senere. I Haven
Grundtvigs pavillon fra 1852 (arkit. G.
Bindesbøll),
rønnebær, den bærlignende frugt af røn.
rønnebærmøl (Argy’resthia conju’gella),
mølart, hvis larver lever på røn, men
undertiden gør bet. skade på æbler,
borer sig ind i frugterne,
rønnegranit, mørkegrå granit fra
Bornholm, anv. som bygningssten og
gravsten (bliver sort ved polering).
Rønne Rev, sandrev 8 km mod N fra
Læsø. På yderste del Nordre-Rønner.
’Rönneån, 112 km 1. sv. å, Skåne, fra
Linderödsåsen til Skälderviken.
Rønning, Frederik (1851-1929), da.
Iitt.-historiker og skolemand. Hovedværker:
Rationalismens Tidsalder (1886-99) og
N. F. S. Grundtvig (1907-14).
Rønningesø’går’d,hovedgårdVf.Nyborg,
nævnt fra 1326, tilhørte 1577-1677
slægten Markdanner. Hovedbygn. m. fløje
fra 1596 og 1767; fredet i kl. B.
’Rønnow, Joachim (d. 1544), da. biskop;
studerede i Wittenberg og Frankrig;
biskop i Roskilde 1529 mod at love ikke
at lægge lutherdommen hindringer i
vejen, aldrig indviet. Søgte at bremse
Hans Tausen ved en kætterproces.
Afsat 1536, sad fængslet til sin død.
Rönnskär [’rönjæ:r], stort sv.
metalværk, liggende på et skær udfor
Skellefteå. Her udvindes metallerne af
Skel-leftefältets malme.
’Rønsted, Karmark (f. 1895), da.
socialdemokrat. Landsretssagfører; medl. af
borgerrepræs. i Kbh. 1933-42, formand
s. st. 1938-42. Afgik efter uforsigtig
ytring i anl. af da.-ty. krise (kongens
telegram til Hitler).
’Röntgen, ty.-fr. snedkerslægt, kendtest
David R (1743-1807). R-møbler i
Louis seize-Stil bl. a. på
Kunstindustrimuseet.
’Röntgen, Wilhelm Konrad (1845-1923),
ty. fysiker. Opdagede 1895 R-strålerne.
Nobelpris 1901. (Portræt sp. 3896).
røntgenanlæg til drift af røntgenrør,
højspændingsanlæg, der v. hj. af
transformatorer, ensretterrør og
kondensatorer frembringer en høj konstant
spænding til acceleration af elektronerne, og
som tillige leverer strøm til
røntgenrørets glødekatode. Til højere
spændinger (1 mill. voit) anv. også
elektrostatiske generatorer,
røntgenbehandling,
behandlingsmetode overfor kræftsygdomme, forsk,
blodsygdomme, betændelser og gigtlidelser
med røntgenstråler. Del af radioterapi.
røntgendiagnostik, bestemmelse af en
sygdoms art v. hj.af røntgenundersøgelse,
r anv. bl. a. til erkendelse af
skyggegi-vende fremmedlegemer i væv ei. i
luftrør, spiserør, mavetarmkanal,
stendannelse i urinveje og galdeblære, medfødte
misdannelser i knogler og andre organer,
knoglebrud, ændring i hjertets størrelse,
form og funktion, betændelse og
svulstdannelse i forsk, organer,
røntgendosering, bestemmelse af den
egnede mængde og art af røntgenstråle-
energi ved røntgenbehandling. Som mål
anv. den internat, røntgenenhed r, der
bestemmes i målekamre på grundlag
3899
af røntgenstrålernes ioniseringsevne. I
praksis angives dosis som det antal r,
der rammer huden under behandlingen,
tillige oplyses om den anvendte
spænding og filter, der bestemmer strålernes
hårdhedsgrad.
røntgenfilter, tynd aluminium- ei.
kobberplade (Vj-3 mm) anbragt ml.
røntgenrøret og patienten under
røntgenbehandling, især af dybere liggende
lidelser, for at absorbere de langbølgede
røntgenstråler, der kun når ind i huden
og kan beskadige denne. De kortbølgede
gennemtrængende røntgenstråler
passerer ignm. filtret,
røntgenforbrænding, beskadigelse især
af huden og de overfladiske væv efter
langvarig røntgen- og radiumbestråling.
Beskadigelsen viser sig ved kroniske
be-tændelsesforandringer og i sværere
grader som alm. forbrændinger, i begge
tilf. med ringe helings tendens og med
tilbøjelighed til udvikling af kræft, særlig
på hænderne - røntgen- ei. radiumkræft.
Også det bloddannende væv i
knoglemarven kan beskadiges alvorligt. Medens r
tidl. var hyppig (fl. af radiologiens
pionerer er døde af røntgenkræft ei.
blodsygdomme) er r nu yderst sjælden p. gr. af
strålebeskyttelse og nøje kendskab til
dosering.
røntgenfotografi, optagelse og
fremstilling af røntgenbilleder ved
røntgenundersøgelse.
røntgenkinematografi, optagelse af
levende billeder m. røntgenstråling, r
foretages indirekte, idet røntgen-strålingen
passerer objektet og danner et plant
gen-nemlysningsbillede på en
fluorescensskærm, hvorefter dette billede filmes m.
et meget lysstærkt filmskamera. Opr. anv.
store linsesystemer f. eks. r-biotar, men
den af danskeren ing. C. Helm (1901)
konstruerede spejloptik til r, har medført
meget betydelige forbedringer i
billedkvalitet og lysstyrke, sådan at man nu
kan tage op til 64 billeder pr. sek. r har
især bet. ved bevægelsesstudier på
mennesker og dyr.
røntgenkrystallografi, anv. af
røntgenstråler af bekendt bølgelængde til ved
interferens i krystaller at bestemme disses
struktur. Ofte anvendes en lille stav af
sammenpressede småkrystaller, der
bestråles med røntgenstråler, idet den er
anbragt i centrum for en cylindrisk bøjet
filmstrimmel, hvorpå
interferensstriberne fotograferes (Debye-Scherrers
metode).
røntgenogra’fi’ (røntgen + -grafi), d.s. s
røntgenfotografi,
røntgeno’lo’g (røntgen + -log), læge,
specialuddannet i røntgenundersøgelse og
behandling af sygdomme,
røntgenolo’gi’ (røntgen + -logi), læren
om røntgenstråler og specielt om den
lægevidensk. anv. ved erkendelse og
behandling af sygdomme,
røntgenosko’pi’ (røntgen + -skopi),
røntgenundersøgelse af patient ved
røntgengennemlysning,
røntgenrør, beholder af glas- og
metaldele, udpumpet til højvakuum 10~6 mm,
hvori findes en glødekatode til
frembringelse af elektroner og en anode af
wolfram, forsynet med en køleanordning, r
3900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
