- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3901,3902,3903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rødskæg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

røntgenskærm

rørmunde

fremstilles i forsk, typer: diagnostik-r til
spændinger 60 000-100 000 voit og
terapirør til spændinger indtil 250 000 voit.
r til endnu højere spændinger (1000000
voit) kræver udpumpning under driften,
røntgenskærm, karton dækket af et lag
zinksulfid, zinksilikat, cadmiumsulfid ei
cadmiumwolframat. Udsættes kartonen
for røntgenstråler, fremkaldes fluorescens
af det kem. stof, og kartonen udsender et
svagt gulgrønt ei. blåligt lys. Ved
røntgengennemlysning indskydes patienten
ml. røntgenrøre tog r, hvorpå man direkte
iagttager skyggebilledet af den
undersøgte region, r er på den ene side dækket
af blyglas til beskyttelse for undersøgeren,
røntgenspektroskopi, undersøgelse af
røntgenstrålernes bølgelængde og deres
relation til atombygningen, r er baseret
på en røntgenspektrograf, hvori
røntgenstrålerne ved interferens i en krystal
danner et spektrum på en fot. plade, på
hvilken bølgelængderne kan udmåles. Man
finder to slags røntgenspektre: 1) det
kontinuerte røntgenspektrum ei.
bremsestrålingen, som opstår ved elektronernes
pludselige opbremsning i røntgenrørets
anode, og hvis skarpe grænse mod korte
bølgelængder er bestemt ved ligningen
A • V = 12410, hvor Ker spændingen i voit
på røntgenrøret og A er bølgelængden i Å.
2) liniespektret, bestående af få skarpe
spektrallinier, det såkaldte
karakteristiske røntgenspektrum, hvis bølgelængder
afhænger af, hvilke grundstoffer anoden
består af. Hvert grundstof har sit
karakteristiske røntgenspektrum, hvis udseende

er omtr. ens fra stof til stof, men hvis
spektrallinier forskydes på regelmæssig
måde mod kortere bølgelængder med
voksende atomnummer (Moseleys lov).
Derved kan r tjene til bestemmelse af
grundstoffernes atomnummer og føre til
opdagelsen af nye grundstoffer (eks:
haf-nium). Det karakteristiske
røntgenspektrum omfatter tre grupper af linier, den
kortbølgede K-stråling og den mere
langbølgede L- og M-stråling, hvis oprindelse
forklares ved Bohrs teori for
atombygningen ved elektronspring ml. de inderste
elektrongrupper i atomet,
røntgensterilisation, ophævelse af
kønskirtlernes funktion ved røntgenbestråling
p. gr. af det æg-og sædproducerende vævs
store følsomhed overfor røntgenstråler,
r anv. til standsning af visse former af
blødningsforstyrrelse hos kvinder og ved
behandling af kræftudsåning
(metastasering) i knoglerne,
røntgenstråler, elektromagnetiske bølger
med bølgelængder 0,1-10 Å, som udsendes
af stoffer, der rammes af hurtige
elektroner. r opdagedes 1895 af W. K. Röntgen
ved katodestrålers bombardement af
glasvæggen i udladningsrøret. Nu anv.
altid elektroner fra en glødekatode, som
man lader ramme anoden i et særligt
røntgenrør, idet de accelereres ved en
spænding af størrelsesordenen 100 000
voit. r er usynlige, men påvirker en fot.
plade og frembringer kraftig fluorescens
hos forsk, stoffer samt ioniserer luft. r-s

absorption i stof er omtr. proportional

med tredie potens af stoffets
atomnummer, hvilket betinger r-s anv. til
diagnostik, idet knoglerne, der bl. a. indeholder
calcium, absorberer langt stærkere end
vævet. Tillige er r-s absorption omtr.
proportional med tredie potens af bølge-

3901

Th. Skat Rørdam. Valdemar Rørdam.

længden; man skelner ml. bløde r med
bølgelængder 5-10 Å og hårde
gennemtrængende r med bølgelængder ned til
0,1 Å; jo højere spænding der anv. på
røntgenrøret, desto mere kortbølget
bliver r. r-s natur blev først påvist i 1912
ved efter forslag af von Laue at anvende
krystaller som gitre, hvorved r-s
bølgelængder kunne bestemmes ved
interferens, hvilken metode udvikledes til
røntgenspektroskopi og røntgenkrystallografi,
røntgenstråler, sekundære, stråler,
der udsendes af stoffer ved bestråling med
primære røntgenstråler, indeholder
foruden den indstrålede bølgelængde tillige
det karakteristiske røntgenspektrum for
det bestrålede stof.
røntgenundersøgelse, medicinsk
undersøgelsesmetode, der beror på
røntgenstrålernes gennemtrængningsevne og forsk,
absorption i organismens forsk, væv,
størst i knogler, mindre i bløddele og
mindst i luftholdigt væv, f. eks. lunger.
Efter passagen gnm. det menneskelige
legeme kan røntgenstrålerne dels
opfanges på en fot. film (røntgenfotografi ei.
røntgenografi), dels på en røntgenskærm
der lyser ved røntgenbestråling -
rønt-genoskopi. I begge tilf. fås et
skyggebillede af objektet. P. gr. af stadig
forbedret teknik ved fremstilling af
røntgenstrålerne, øget følsomhed af den fot. film,
anv. af forstærkningsskærme,
sekundær-blænde og af flydende jod- og
bariumhol-dige kontraststoffer, indført i organismens
hulheder, har r udviklet sig meget stærkt.
’Röpke, Wilhelm (f. 1899), ty.
nationaløkonom og sociolog; emigrerede 1933 til
Istanbul, fra 1937 ved Institut
Universi-taire i Geneve; talsmand for en ny,
økonomisk liberalisme. Die Lehre von der
Wirtschaft (1937). Die deutsche Frage
(1945; da. 1947).
rør, tekn., hullegeme, oftest m.
cirkelformet tværsnit til ledninger for vædsker og
luftarter samt til lette og stærke
konstruktioner; de fremstilles af metal, glas, beton,
ler m. m. r-fabrikation foregår ved
presning, trækning, støbning, valsning,
svejsning, lodning, falsning ei. nitning.
Støbejernsrør og svejsede stålrør anv. til
ledninger for vand, gas og lavtryksdamp,
støbejernsrør også til afløbsrør. Sømløse
stålrør anv. til ledninger til højere tryk
og som konstruktionselement i lette
konstruktioner. Kobberrør anv. som
smørerør og højtryksrør, messingrør som
kondensator-og oliekølerrør. Blyrør anv. til
afløb for syreholdigt vand, tinforede
bly-rør til vandledninger, rør af zinkplade til
nedløbsrør, lerrør til drænrør, glaserede
rør til afløbsrør, asbestcement-,
cement-og betonrør til vand- og afløbsledninger.
Glasrør anv. til vandstandsrør, i
apparater m. m.
rørblad, mus., lille, elastisk blad af
spanskrør, plastic, ei. lign., der indsættes som
(del af) mundstykke ved visse
træblæseinstrumenter, f. eks. klarinet,
rørbrønde, udført af glaseret ler ei. beton,
anv. til optagelse
af
overfladeafløbsvand. r danner
samtidigt vandlås.
Rørbye, Martinus
(1803-48), da. ma-

ler; elev af
Eckersberg; portrætter,
sydlandske og da.
landskabs- og
genrebilleder.
Rørdal, da.
fabriks-by, 4 km NØ f. Ål-

3902

borg; 349 indb. (1945). Ålborg
Portland-Cement-Fabrik med verdens længste
roterovn (163 m). Havn, flyveplads.

Rørdam, Holger /"rederik (1830-1913), da.
præst (fra 1883 i Lyngby),
kirkehistoriker, siden 1857 hovedmedarbejder ved og
udgiver af »Kirkehist. Samlinger«. Har
publiceret en mængde kilder og skrevet
meget ansete kirke- og skolehist.
arbejder.

Rgrdam, Peter (1806-83), da. præst (fra
1855 i Lyngby), grundtvigianer,
fremragende prædikant og folkelig taler.

Rørdam, 77iomas Skat (1832-1909), da.
teolog og biskop. Holmens provst 1886,
Sjællands biskop 1895, fremragende
prædikant. Hovedværk: overs, af N. T. med
kommentar (1887-92). R stod på
grundtvigianernes højre fløj. (Portræt).

Rørdam, Valdemar (1872-1946), da.
forfatter. Af hans store lyriske produktion,
indledet 1895, udkom et udvalg 1918, et
andet (mindre) 1940. Her såvel som i
versromanerne Gudrun Dyre (1902) og
Jens Hvas til Ulvborg (1922-23) samt i
versdramet Buddha (1925) fremragende
tekniker. Denne vor mest patriotiske
digter skrev under besættelsen et
hyldestdigt til Hitler og luftede en vis
antisemitisme. (Portræt).

’rørdrum (rør + lydefterlignende ord)
(Bo’taurus stel’laris), rødbrun, mørkplet-

tet hejrefugl, blød fjerdragt, natdyr.
Ruger i tætte rørskove. S- og Ml.-Eur., hist.
og her i Danm. Trækfugl ei. strejffugl,
rørfløj te, orgelstemme meden meget
overtonerig (terts), fløjteagtig og klar tone.
rør-formstykker d. s. s. fittings.
rørgevind, gevind især anv. ved
rørar-bejde. r benævnes ved den indvendige
rørdiameter i eng. tommer,
rørgopler, d. s. s. blæregopler,
rørgræs (Bal’dingera arundi’nacea),
topgræs, der vokser ved bredden af åer og
søer i Danm. En varietet er båndgræs.
rørhat (Bo’letus), slægt af poresvampe,
midtstillet stok og kredsrund hat, hvis
underside er beklædt med lodrette,
tætstillede rør, inden i hvilke sporerne
dannes. Vokser næsten udelukkende på jord
i skove og parker. I Danm. ca. 30 arter,
af hvilke den mest kendte er spiselig r
(ß. edulis) ei. Karl Johanssvamp, der er
meget velsmagende og er alm. i høje, åbne
bøgeskove. Et par arter r er giftige, f.
eks. galde r (ß. felleus) og den sjældne
satans r (ß. satanas). (111. se farvetavle
Svampe).

rørhinde (Entero’morpha), slægt af
grønalger med rørformet løv; et par arter
findes alm. ved vore kyster på sten,
badebroer o. 1.
rørhval, andet navn på finhvalen,
rørhvene (Calama’grostis), topgræsser,

der kan ligne tagrør. 4 arter i Danm.
rørhøg (’Circus aerugi’nosus), brunlig
kærhøg, lyst hoved. Reden i rørskove. Eur.,
Middelhavs-landene; temmelig alm. i
Danm. Trækfugl,
rørhøns (Gal’linula), vandhøns, næbbets
hornlag forlænget op over panden som en
farvet blis. I Danm. grønbenede r.
røringssjækkel ei. røring, søv., sjæklen,

der forbinder ankerkæde og anker,
rørknogler, betegn, for lemmernes lange,
hule og rørformede knogler, der er
marvfyldte.

rørmejser, d. s. s. papegøjemejser,
rør-muffekobling ei. union, kobling,
anv. til samling af metalrør, der let skal
kunne adskilles igen.
rørmunde (Sole’nichthyes), orden af ben-

3903

Rørbrønd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free