Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rødskæg ... - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
råfosfat
Saarinen
råfosfat, betegn, for de til fremstilling af
superfosfat tjenende udgangsmaterialer;
hovedbestanddelen er trikalciumfosfat,
Ca3(P04)2. Apatit anv. dog også som r.
r fås især fra Nordafrika og det sydøstt.
USA.
råge (’Corvus fru’gilegus), kragestor,
forholdsvis langnæbbet ravnefugl.
Metalskinnende blåsort, partiet om næbroden
nøgent. Yngler kolonivis i småskove,
knyttet til dyrket jord. Overvejende
trækfugl. Lever dels af insekter, dels af
korn. Anses som følge heraf for skadelig,
og r-kolonier kan bekæmpes i henh. t.
særlig lov af 4. 4. 1928.
Råge’leje, badested ml. Gilleleje og
Tisvildeleje, Nordsjæll.
råglas, egl. de rå spejlglasplader inden
slibning og polering. Alm: tykt, støbt
glas, poleret på den ene side, medens
den anden side har en ujævn, alm. dog
regelmæssigt bølget overflade. Anv. til
glastage m. m.
rågummi, opr. den rå kautsjuk, der fås
af latex ved koagulation, vaskning,
vals-ning og tørring, som tynde plader (se
gummi). Hvad i dagl. tale benævnes ved
r, kan være råkautsjuk, men er hyppigst
et forarbejdet (vulkaniseret) produkt
med ringe svovlindhold, til skosåler m. v.
Rågø, da. ø, N f. Lolland; 0,8 km8; 21
indb. (1945).
Rågø Sund, farvandet ml. Lolland og
Rågø.
råjern, det i højovne fremstillede urene
jern, som for hovedpartens vedk. via
r-blandere går til stålfremstilling,
medens resten udstøbes i sandforme som
barrer (pigjern) ei. i jernforme (kokiller)
og anv. til fremstilling af støbejern. Man
skelner efter brudfladernes mørkere ei.
lysere farve ml. gråt r, hvis høje
siliciumindh., 2-3%, fremmer
grafit-dannelsen; er vigtigst til stål- og
støbe-jernsfremstilling (støbe-r indeholder 1,8
-3,7% kulstof, 1,8-2,5% silicium, indtil
ca. 0,5% mangan, højst 0,05% svovl og
indtil 1% fosfor); hvidt r, der
indeholder kulstof i form af karbider, anv.
til tempergods og støbning af hårde
emner, f. eks. valser; blandet r
indtager en mellemstilling ml. de to første.
Efter fremstillingsprocessen skelner man
ml.: koks-r, trækuls-r, elektro-r; de to
sidste er de fineste r-sorter.
råjernsblander, stor, varmeisoleret
beholder, der kan rumme 500-3000 t råjern,
og hvori dé forsk, tapninger fra højovn
samles, for at blandingen kan blive
ensartet og ved tilsat mangan afsvovlet for
det underhøjovnsprocessen optagne svovl,
råkost, ukogt føde, hovedsagelig
bestående af grøntsager og frugt, evt. tillige
mælk og fløde. Da mange vitaminer
ødelægges ei. s. m. nogle af saltene går
over i kogevandet, danner r et
værdifuldt supplement, til kosten,
råmælk, colostrum, kaldes mælken de
første dage efter fødslen hos dyr og
mennesker. r indeholder mere æggehvidestof
og fl. salte, men mindre sukker end alm.
mælk.
Råne älv, 160 km 1. sv. elv, fra R. trask i
Lappland til Bottniska viken, N f. Luleå,
rånok, røv., enden af en rå.
Rånåsfoss [’rå:nå:sfås:], no.
vandkraftstation i Glomma overfor Øyeren
(60 000 kW),
råolie, d. s. s. rå jordolie.
råoliemotor, forbrændingsmotor, i alm.
enkeltvirkende totaktmotor, der drives
m. råolie, som indsprøjtes og tændes i et
glødehoved i toppen af cylinderen. Billig
i drift.
’råprotein [-te-i’n], samtlige
kvælstof-holdige forbindelser i et fodermiddel; r
bestemmes efter Kjeldahls metode, r
deles i renprotein og amider ei. amidstof.
Raaschou [’roskou’], Peter Esch (f. 1883),
da. kemiker, prof. i tekn. kemi v. Danm.
tekn. Højskole (1913). Unders, vedr.
ammoniaksyntesen, vaskemidler,
Færø-kul, kaseinuld, viskosimetri (R-s
visko-simeter) m. m. Forelæsn. udgivet 1949.
råsejl, søv., firkantede sejl anbragt ml.
to ræer. (111. se tavle Sejlskibstyper).
Raasløff [’ros-], Harald (1810-93), da.
politiker. Broder til W. R. Jurist,
embedsmand i Sønderjylland efter 1851;
1854-56 min. for Slesvig, 1860-61 min. for
Holsten; angreb da. sprogpolitik i
hertugdømmerne, gik ind for tolerant
hel-statspolitik, skarp konflikt m. Hall.
Raasløff, Waldemar (1815-83), da.
politiker; officer. Broder til H. R. Ingeniør
i USA efter 1851, 1857 da. Chargé
d’affaires, 1859-66 gesandt s. st. 1866-70
krigsmin. under Frijs, gennemførte
hærlov 1867, gik af efter forgæves forsøg på
at sælge da.-vestind. øer.
Raasted [’ro-], Niels Otto (f. 1888), da.
komponist til orgelværker, kirkelig
musik m. v. 1924 domorganist i Kbh.
råstoffer kaldes de i naturen
forekommende org. og uorg. stoffer, der danner
udgangsmaterialer for den kem.
forædlingsindustri. Dog kan også
affaldsprodukter fra land- og skovbrug og fra
industrien betegnes som r.
råsukker, uraffineret sukker. I
sukker-fabrikationen betegnes med ri det
produkt af sukkerkrystaller, der fås ved
centrifugering af den såk. fyldmasse (den
vakuuminddampede tyksaft),
sukkerindhold 95-97%- Den afcentrifugerede
sirup underkastes yderligere
vakuuminddampning og centrifugering, hvorved
den skilles i r II med 74-76%
sukkerindhold og melasse.
Råsunda [’rå:sünda], nordvestl.
villakvarter i Stockholms forstad Solna;
filmsatelierer, sporvognsværksteder,
fodboldstadion.
’Råvad, tidl. stavemåde for Rådvad.
’Råvad, Alfred (1848-1933), da. arkitekt
og forfatter, i USA 1890-1914. Opførte
i Kbh. Martinskirken, fl. beboelseshuse,
udarbejdede 1909 byplan for de i Kbh.
indlemmede distrikter og udg. bl. a.
Borgmesterbogen (1929) om byplanstudier,
råvægt ei. bruttovægt, en barres ei. mønts
hele vægt modsat finvægten.
S
S, s, 19. bogstav i det da. alfabet; rom.
variant af gr. S (sigma).
S, kem. tegn for svovl.
S, automobilkendingsmærke for Sverige
og for Tisted amt.
S, fork. f. syd.
S, fork. f. Saint, San, Sankt, Santa, Santo,
s, mus., fork. f. segno.
s, på recepter fork. for signetur = skal
påtegnes.
? (s med cédille) er i moderne tyrk. og
rumænsk retskr. tegn for [I], dannet som
sidestykke til det fr. ç.
$, tegn f. dollar,
s.a., fork. f. société anonyme.
SA (fork. f. ty. Sturm-Abteilung
stormafdeling), nationalsoc. væbnet korps,
uniformeret m. brun skjorte, rødt armbind
m. hagekors, sorte knæbenklæder. Stiftet
1922, opr. for at standse indsigelser og
obstruktion ved agitationsmøder; tog
livlig del i gadekampene. Da dele af S
1934 ønskede at gennemføre partiets
løfter om social revolution, blev Röhtn
og hans nærmeste ryddet af vejen
30. 6.-1. 7. 1934.
Sa, kem. tegn for samarium; alm. dog Sm.
s.a., fork. f. sine anno.
Saadia ben Josef [sa-a’dja] (892-942),
forstander for den jød. højskole i Sura i
Babylon, bet. bibelforsker og
religionsfilosof.
Sa’ad-partiet (Sa’adi-Wafd), ægyptisk
nationalistparti, udskilt jan. 1938 fra
Wafd; ledet afMaherog Nokrashy Pasha,
tog navn efter Wafd-partiets opr. leder
Sa’ad Zaghlül Pasha. Ved magten okt.
1944-febr. 1946 og fra dec. 1946
(koalition m. de liberale). Krævede Ægypten
rømmet af eng. tropper og Sudan til
Ægypten. ..
Saalburg [’za:lburk], rom. kastel i Tyskl.,
NNV f. Frankfurt am Main. Bygget i
slutn. af 1. årh., udvidet af Hadrian.
Udgravet 1897-1907.
Saale [’za:l3], to ty.floder: 1) Frä n kische
[’fræi?kil3-] S, 112 km 1. biflod til Main;
2) 427 km 1. biflod til Elben; udspringer
på Fichtelgebirge, løber gnm. byerne
Jena, Merseburg og Halle.
Saane [’za:no], fr. Sarine, 129 km 1. biflod
til Aare, fra Berner Alperne til Aare
neden for Bern.
Saanen [’zainsn], by ved Saane i Berner
Oberland, Schw.; ca. 5000 indb.
Fabrikation af S-ost, en fuldfed, hård gedeost.
saanenged [’za:-], hornløs ty. gederace,
der p. gr. af sin gode mælkeydelse har
vundet stor udbredelse, s har i Danm.
tildels fortrængt den da. landrace.
Saar [za:r], fr. Sarre, 246 km 1. fr.-ty. flod,
fra Vogeserne gnm. Saarbriicken til
Mosel.
Saarbrücken [za :r’brykon], fr.
Sarre-bruck [sar’bryk], hovedstad i Saarland;
133 000 indb. (1939). Centrum for et stort
kulmine- og jernindustriområde;
fremstilling af glas og kemikalier.
Saarburg [’za:rburk], ty. form f.
Sarre-bourg.
Saaremaa [’sa:ræma:], sv. Ösel, estisk ø,
den største af øerne i Østersøen V f. Estl.;
2710 km2; ca. 70 000 indb., der driver
landbrug og fiskeri. - Valdemar Sejr
anlagde 1206 en borg på øen. 1227 under ty.
ridderorden og ærkebispen af Riga. Ved
ordenens sammenbrud fik prins Magnus
af Danm. 1559 magt over en del af øen,
helt under Danm. 1570-1645; derpå sv.
Afstået til Rusl. 1721; 1917 besat af
tyskerne; 1919 estisk. Sovj.
støttepunkter 1939; tyske besættelse
september 1941-nov. 1944.
Saarinen [’sa:-], Eliel (f. 1873), fi. arkitekt.
Byplanlægger. Arbejdede sig fra hist.
frem til saglige former, der dannede skole
i Fini. og Amer., hvorS nedsatte sig 1923.
Hovedværker: banegården i Helsinki
og byplaner for Chicago og Detroit
(1923-24).
Råbjærg Mile.
3907
3908
3909
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
