- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3910,3911,3912

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saari selkä ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saari selkä

Sacco-Vanzettisagen

Saari selkä, [’sa:ri ’sælkä] 710 m h.
fjeldryg i N-Fini.

Saarland [’za:rlant] ei. Saar-området (ty.
Saargebiet, fr. Territoire de la Sarre), tidl.
ty. land N f. Lorraine, omkr. floden Saar
i den fr. zone. 2500 km2; 874 000 indb.
(1946). Hovedstad: Saarbrücken. Yderst
vigtigt industriområde, med stor
sten-kulsbrydning, jernudsmeltning, jern-,
stålog glasindustri m.v. Kulproduktionen
udgjorde 1948 12,5 mill. t mod 14,4 mill. t
i 1938. Historie. S hørte fra middelalderen
under Nassau; under fr. styre 1680-97,
1793-1815. 1920-35 under
folkeforbunds-kommission, der tillod stærk fr.
påvirkning. Ved afstemning i henh.til
Versailles-traktaten jan. 1935 stemte 90,5 % for
Tyskl.; tilsluttet Tyskl. marts s. å. Efter
2. Verdenskrig under fr. admin. 1946
told-mæss. forenet m. Frankrig. 5. 10. 1947
godkendtes ved folkeafstemn. (91% af
stemmerne) løsrivelse fra Tyskl.,
oprettelse af autonom landdag og reg. og økon.,
forsvarsmæss. og udenrigspolit.
fællesskab m. Frankr. 8.11.1947 vedtoges
S-s grundlov i overensst. hermed.

Saarlautern [za:r’lautarn], fr. Sarrelouis
[sar’lwi], by i Saarland; 32 000 indb.(1939),
kulminedrift, fremstilling af glas, papir og
metalvarer. Indtil 1889 stærkt befæstet.

Saarpfalz [za:r’pfalts], tidl.
fællesbetegnelse for de dele af Rheinpfalz, der hører
til Saar-området.

saarvin [sa:r-] (efter floden Saar), vin, der
hører til moselvinenes gruppe, er ofte
endnu lettere og mere elegante end vinene
fra Mosels nedre løb.

Saavedra Fajardo [sa:a’ßædra fa’fardo],
Diego de (1584-1648), sp. forfatter og
statsmand.

Saaz [za:ts], ty. navn på 2atec, Cechoslov.

’Saba, oldtidsrige i S-Arabien; muligvis
var dronningen af S, der besøgte Salomo,
(1. Kg. 10), fra dette land. Sabæerne var
minæernes arvtagere til magten i
S-Arabien (medMarib som hovedstad),
afløstes selv af himjaritterne ca. 100 f. Kr.
Der er fundet talr. sabæiske indskrifter i
et særligt, med det nordvestsemitiske
beslægtet, alfabet.

’Saba, Umberto (f. 1883), ital. digter fra
Trieste, som han skildrer med kærlighed i
følte digte.

Sabadell [safø’öæl], sp. by tæt NV f.
Barcelona; 52 000 indb. (1947).
Tekstilindustri.

Saba’dilla (sp.cebada byg), slægt af
gift-liljefam. Løgvækst. 9 arter fra Amer.
Frøene af S officinarum (lusefrø) er et
middel mod utøj.

saba’dilleeddike, blanding af eddike og
pulveriserede sabadillefrø; gl. middel
mod lus.

’Sabata, Victor de (f. 1892), ital.
kapelmester ved La-Scala Operaen (Milano).
Talrige grammofonindspilninger.

Sabatier [-’tje], Auguste (1839-1901),
belg.-fr. protestantisk teolog. Påvirket af
Kant og Schleiermacher. Grundlægger
af symbolofideismen.

Sabatier [-’tje], Paul (1854-1941), fr.
kemiker. Arbejder over katalytisk
hydre-ring af org. stoffer, af stor bet. for
fedthærdningen. Nobelpris i kemi 1912 s. m.
Grignard.

Sabatier [-’tje], Paul (1858-1928), fr.
protestantisk kirkehistoriker, prof. i
Paris og Strasbourg. Skrev La Vie de
Saint François d’Assise (1893), der kom
på index efter først at have været
anerkendt af den kat. kirke.

Sabatier-effekt [saba’tje-], omslag af
fot. negativ til positiv ved svag diffus
belysning under fremkaldelsen.

Saba’tini, Rafael (f. 1875), eng.-ital.
forfatter af talr. spændende
underholdnings-romaner, hvoraf fl. er filmatiseret og
overs. t. da., f. eks. Captain Blood.

Sa’bazios ei. Savazios, frygisk
agerbrugsguddom, der som hellenistisk
mysterie-gud vandt vid udbredelse, væsentlig bl.
de rom. soldater. S-s mysterier var af en
vild og ekstatisk karakter. Slangen var
S-s hellige dyr.

■sabbat (hebr. shabbat at hvile), jødernes

hviledag, d. 7. dag i ugen (lørdag). I

G.T. blev s-en helliget allerede efter
Skabelsen (l.Mos. 2,3), og ved Sinaj blev

overholdelsen af hviledagen gjort til et
af De 10 Bud. Muligvis er s-en af babyl.
oprindelse og egl. fuldrnånedagen; denne
er blevet fejret ligesom de 3 andre
månefaser, men på israel. grund er s-en blevet
frigjort fra måneskiftet og er blevet en
fast ugedag. - Under eksilet og i
senjødedommen fik s-en stor betyd. Efterhånden
udarbejdedes detaillerede regler for,
hvilket arbejde man måtte udføre på en s.
sabbatsår, det 7. år hos jøderne, i hvilket
jorden ikke måtte dyrkes og al gæld
skulle eftergives,
sabel, hug- og stødvåben, udviklet af det
fra Østen stammende krumsværd.
Anvendt i fægtning. Vægt 325-500 g,
længde ikke over 105 cm, klingen ikke
over 88 cm. I s-fægtning må
modstanderen rammes overalt oven over
lyskelinien.

sabelantilope (af hornenes form) (’Oryx
alga’zel), ret stor antilope m. lange spidse,
svagt buede horn. Ørkendyr. Sudan,
V-Asien.

sabelbajonet, kort fodfolkssabel, der

tillige tjener som bajortet.
sabelben, med., krumning af skinnebenet
med konveksiteten fortil. Skyldes ofte
engelsk syge.
sabeldannet, skovbrug, en især hos lærk
hyppig fejl ved stammens form, idet den
har en jævn krumning på den nederste
del, oftest forårsaget ved vindpåvirkning
ei. snetryk.
sabelkarpe (af den krumme og skarpe
buglinie) QPelecus cul’tratus), lang,
silde-lign. karpefisk, ca. 40 cm. Østl., Ml- og
S-Eur.

sabelkatte, uddøde rovdyr af kattefam.,
indtil løvestørrelse med mægtige,
sabel-formede hjørnetænder. Fra yngre tertiær
i Eur., i ældre kvartær også i N-Amer.
Uddøde i ældre kvartær.
sabellæder, rem til at bære sablen i.
sabeltaske, plade, smukt broderet og
udstyret med monogram o. 1., bæres i remme
på samme side som sablen (galla for
gardehusarer).

SABENA (fork. f. Societé Anonyme ßelge
d’ Æxploitation de la Nuvigation /lérienne),
det nationale belg. luftfartselskab, grl.
1923; statssubventioneret.
Sabine [’säbin], Sir Edward (1788-1883),
eng. general og geofysiker. Deltog i fl.
vidensk. ekspeditioner og foretog
tyngdemålinger på forsk, steder af Jorden.
Oprettede en række magn. observatorier i det
brit. rige.

sabinemåge (Xema sabini), arktisk måge,

mørkt hovede, lang kløftet hale.
sa’bi’ner, oskisk stamme i Midt-Ital.
(under Rom 290 f. Kr.).
Sabinerbjergene, ital. Monti Sa’bini,
kalkbjergkæde i Ml.-Ital.; når 2156 m i
Monte Viglio 75 km 0 f. Rom.
sabinerindernes rov, rom. sagn: Efter
Roms grundlæggelse indbød Romulus
sabinerne til at overvære væddeløb,
under hvilke romerne, der manglede kvinder,
røvede deres døtre. Sabinerne påførte
derefter romerne krig, men de røvede
sabinerinder lagde sig imellem de
kæmpende, hvorefter striden bilagdes, og
sabinerne optoges i det rom. borgerskab.
Sabine River [sa’bi:n ’rivar], 800 km 1.
grænseflod ml. Texas og Louisiana, USA;
udmunder i México-golfen.
Sa’bineØ, lille ø v. Grønl.s østkyst uden
for Wollaston Forland. Opbygget af
tertiær og basalt. Højeste punkt 699 m.
(Hl. se tavle Grønland),
sable, i skovbruget afhugge grene med et
sabelformet redskab (huggert); benyttes
særlig i hedeplantager, når den
indblandede bjergfyr begynder at trykke
granerne, samt i tætte, unge
løvtræbevoksninger.

Sables d’Olonnes, Les [le sabla do’lon],
fr. Atlanterhavs-havn i dept. Vendée;
18 000 indb. (1946), fiskerihavn,
skibsværfter.

sabotage [sabo’ta:Ja] (fr. sabot træsko;
sabotere, egl: træde itu med træsko,
ødelægge), forsætlig beskadigelse, især af
maskiner, trafikmidler, varelagre o. 1.;

forringelse af arbejdsydelsen, forhalings-

taktik under forhandling. Under 2.
Verdenskrig fik s stor bet. som kampmetode

for modstandsbevægelsen i de af
Aksemagterne besatte lande, således Frankrig,
hvor jernbane-s bidrog væsentl. til
invasionens gennemførelse 1944, og Sovj. I
Danm. anvendtes s forholdsvis stærkere
og mere virkningsfuldt end i de fleste
andre besatte lande, dog først fra
1942-43 i større omfang. Opr. gennemførte
modstandsgrupperne s med
hjemmelavede sprængstoffer, senere tilførtes
store mængder sprængstof ad luft- og
søvejen fra Engl. og Sv., en del blev taget
fra da. og ty. lagre. I det hele var s mere
effektiv og mindre ødelæggende for
menneskeliv end luftangreb, s rettedes mod
værfter og fabrikanlæg, der fremstillede
militært vigtige varer for tyskerne, mod
kraner, havneanlæg, varelagre og især
mod jernbaner o. a. trafikmidler. En
række af de største fabriksabotager
(Riffelsyndikatet, Globus, Allways,
To-rotor) udførtes af Bopa-gruppen. s var
hovedårsag til, at tyskerne aug. 1943
sprængte samarbejdspolitikken; da.
ledende politikere havde udtalt sig yderst
skarpt mod s som farlig for Danm., men
afviste det ty. krav om dødsstraf for
sabotører. De ty. terrormetoder viste
sig virkningsløse, s øgedes stærkt efter
aug. 1943. Det samlede antal aktive da.
sabotører menes ikke på noget tidsp. at
have overskredet 800. Den samlede skade
er anslået til henved 300 mill. kr. Samlet
antal aktioner formentlig ca. 2700 (hvoraf
ca. 150 1940-42), jernbane-s ikke
iberegnet. Det samlede antal sprængninger på
statsbanerne var 7839, hvoraf 7591 på
Jyll.-Fyn; på privatbanerne 575 (ved de
fleste aktioner foretoges fl. sprængninger,
aktioner i alt ca. 1800). Afsporinger af
tog: 119. Jernbane-s kulminerede
febr.-apr. 1945 (over 1200 aktioner).

sabotagevagter [-’ta:Ja-], mandskab til
beskyttelse af fabrikker og lagre mod
sabotage. Da. lov 2. 12. 1942 pålagde
ejere af vigtige produktionsanlæg at
beskytte sig mod »skadevoldende
handlinger« v. bevogtning. Mandskabet skulle
godkendes af politiet, bevæbnedes efterh.
og fik politimyndighed. Fastholdt med
uensartede elementer og hyppigt
svigtende effektivitet under resten af
besættelsen, idet dog
departementchefstyrel-sen 1944 erklærede lovmæssig pligt til at
holde s for bortfaldet.

Sabotage-Værn, Dansk, forening, stiftet
19. 9. 1943 på E. Krenchels initiativ,
vendt mod da. modstandsbevægelse.

Sabroe [’sa:bro’] Peter (1867-1913), da.
socialdemokrat. Journalist ved
»Demokraten« efter 1887-88. Folketingsm.
(Århus) 1901-13. Arbejdede ihærdigt, til
tider med ukritisk iver, for at komme
samfundets nødstedte til hjælp; angreb
børneforsorg, militær m. m. med stor
skarphed. Havde vanskeligt ved at bøje
sig for partiets ledelse. Dræbt ved
jernbaneulykke ved Bramminge.

Sabroe [’sa:bro’], Povl (f.1897), da.
journalist, søn af Peter S. Medarb. ved »Fyns
Venstreblad« 1918-27, ved »B.T.«
1927-29, derefter ved »Politiken«. Kendteste
mærke: Den Gyldenblonde.

sa’bæ’er, folket i oldtidsriget Saba.

sacchar-, sukker-, se sakkar-.

Saccharomyces [sakaromy’se:s] (mlat.
saccharum sukker + gr. mykés svamp),
vigtigste slægt af gærsvampe.

Sacchetti [so’ket:i], Franco (1330-ca.
1400), ital. forfatter. Skrev sonetter,
ballader, prædikener og 223 noveller,
som hører til de bedste efter Boccaccio.

sacch. obduct., fork. f. mlat. saccharo
obductum, overtrukket med sukker; om
piller og tabletter.

’Sacco di ’Roma (ital.), Roms plyndring
5-6.5. 1527, foretaget af Karl 5.s
uregerlige leje tropper under Karl af Bourbon,
der selv faldt under stormen. Tvang
Clemens 7. til at bøje sig for Habsburgs
politik.

Sacco-Vanzettisagen[’sak:o-vcm’dzet:i],
amer. retssag. S. og V. var indvandrede
italienere, der 1921 dømtes skyldige
rovmord. En portugiser tilstod sig 1925

skyldig i mordet; men dødsdommen over

S. og V. stadfæstedes 1927 af højesteret og
fuldbyrdedes. Sagen har affødt en stor

39IO

3911

3912

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free