- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3913,3914,3915

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saari selkä ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sacerdotium

Sadolin

litt. og haft polit.bet., idet det hævdedes,
at S. og V. af myndighederne ønskedes
henrettet, fordi de var revolutionære
socialister og agitatorer.

sacer’dotium (lat. sa’cerdos præst),
præsteskab, især det kat.

Sachalin, anden stavemåde for Sahalin.

Sacher-Masoch [’zafsr ’ma:zot], Leopold
von (1836-95), østr. forfatter. Har i
talr.for-tællinger skildret sin fødeegns,
Østgalici-ens folkeliv, men henfaldt mere og mere
til seksualpatologiske motiver; deraf
ordet masochisme.

Sachs [säks], Bernard (1858-1944), amer.
neurolog, virkede i New York. Skrevet
håndbog i barndommens nervesygdomme
og talr. vidensk. arb. om neurologi. Har
bl. a. skildret den infantile amaurotiske
idioti, som bærer hans navn (Tay-Sachs’
sygdom).

Sachs [zaks], Hans (1494-1576), ty.
forfatter og mestersanger. Skomageren S
fra Nürnberg er den mest betydelige
repr. for 16. årh.s ty. digtning. Med
borgerlig flid dyrkede han alle tidens genrer,
mestersang, tragedie, bibelske dramer,
samt, med ikke ringe humor,
fastelavns-spil og farce. Kendt fra Wagners opera
»Die Meistersinger«.

Sachs [zaks] Julius (1832-97), ty. plante-,
fysiolog, grl. den mod. plantefysiologi.
Glimrende eksperimentator, skribent og
lærer. Hovedværk: Lehrbuch der Botanik
(1868).

Sachsen, da. [’saksan], ty. [’zaksan] ty.
land i Sovjetzonen; 15 300 km2 med 5,6
mill. indb. (1946). Hovedstad: Dresden.
Omfatter det sydøstl. Tyskl. på grænsen
til Cechoslov. (1946 udvidet med de
ikke-polske dele af Schlesien). Det meste af S
ligger inden for det mellemtyske
bjergland; afvandes af Elben og dens bifloder.
Agerbruget er dårligt udviklet, på
bjergskråningerne træffes store nåleskove.
Industri og håndværk sysselsætter over
50% af befolkningen. S er hovedsæde for
den ty. tekstilindustri; desuden
fabrikation af maskiner, automobiler, porcelæn
(Meissen), glas, kemikalier, bøger
(Leipzig), pelsvarer m. v. Bet. minedrift, særlig
af sten- og brunkul, kobbermalm og
jernmalm.

Historie: Stammehertugdømmet
Sachsen om Elbens og Wesers nedre løb
erobredes 783 af Karl den Store,
genoprettedes ca. 900 under Ludolfingerne,
forlenedes ca. 950 til Billungerne, 1106 til Lothar
3. af Supplinburg, 1127 til Welferne, 1180
til Askanierne, 1423 til Wettinerne. S
udvidedes i tidens løb stærkt mod 0 og
SØ, mens stammehertugdømmet
opløstes ved Henrik Løves fald 1180. En
del af de mange fyrstendømmer, der i
tidens løb opstod på S-s område,
bevarede navnet S. S-Wittenberg flk 1356
kurværdigheden og kaldtes derfor
Kursachsen.

Efter 1517 blev det ernestinske S
udgangspunkt for den lutherske reformation,
støttet af kurfyrst Fred. d. Vise (d. 1525).
Besejret af Karl 5. 1547 måtte
Ernesti-nerne afgive kurværdigheden og de fleste
af deres lande til Albertineren Moritz af S
(1539-53). Resten af de ernestinske lande
blev ved arvedeling til de thüringske
dværghertugdømmer. Det albertinske S
blev førende i Mellemtyskl., udvidedes
1635 med Lausitz, led i øvr. hårdt under
30-årskrigen og distanceredes efter 1650
af Brandenburg. Under Frederik August
(August 2.) i personalunion m. Polen,
inddraget i Store Nord. Krig, led under
ødselt styre og gentagne krige efter 1730.
Kongerige 1806, fastholdt forbund m.
Napoleon til 1813, måtte afstå noget over
halvdelen af sit område til Preussen 1815.
Centrum for liberale bevægelser efter 1830,
søgte efter 1849 at sikre sig mod Preussen
ved samarb. m. andre mellemstore lande
og Østr.; besat 1866, ind i Nordty. Forb.
1867. Stærkt industrialiseret blev S efter
1870 præget af arbejderbevægelsen.
Republik fra 1918, soc.dem. reg.; forsøg
på kommuniststyre 1919, 1920, 1923 blev
slået ned. Efter erobr, april-maj 1945
under sovj. besættelse. Egen
landsrege-ring, soc. enhedsparti ledende.

De ernestinske småhertugdømmer var

for svage til at have polit, magt i Tyskl.
De mest fremtrædende linier var
S-Weimar; S-Coburg, 1825 forenet medS-Gotha;
S-Altenburg-,
S-Me/«/nge«(-Hildburghau-sen). Samledes 1920 til republikken
Thü-ringen, idet dog Coburg blev bayersk.

Sachsen-Anhalt, ty. land i Sovjetzonen;
28 900 km2; 4,4 mill. indb. (1946).
Hovedstad: Halle. S omfatter d. tidl. preuss,
prov. Sachsen (undt. Erfurt) og Anhalt.
Mod N og 0 hører S til det nordty.
lavland, mod V og S strækker Harzens
bjergland og den thüringske højslette sig
ind. Bet. agerbrug. Stor minedrift efter
brunkul, stenkul, kobberskifer, stensalt
og kalisalte m. v. Alsidig industri; sukker
(Magdeburg er hovedsæde for Tyskl.s
sukkerproduktion), jernvarer, maskiner,
kemikalier m. v.

Sachsen-Coburg-Gotha, tidl. thüringsk
hertugdømme, opstået ved arvedelinger i
ernestinske gren af wettinske slægt. 1920
gik Gotha til Thüringen, Coburg til
Bayern. Hertugslægten af S var i 19.
årh.knyttet til Engl., blev v. Albert af S-s
ægteskab m. Victoria eng. kongehus.
Fyrstehus i Belgien fra 1831, i Bulgarien
1885-1946.

Sachsenhausen [zaksan’hauzan] ei.
O’ra-nienburg, ty. koncentrationslejr N f.
Berlin.

Sachsenspiegel [’z«ks3njpi:gal] (ty:
sakserspejlet), berømt ty. retsbog, forf. af
Eike v. Repkow ca. 1230. Meget udbredt
i Tyskl., udgjorde, hvor den blev anv., en
skranke mod romerrettens indtrængen.

Sachsen-Weimar-Eisenach
[’zakssn-’vaimar-’aizana ], tidl. ty. hertugdømme
(Wettinernes ernestinske linie)
omfattende Weimar, Jena og Eisenach. 1741-1815
hertugdømme, 1815-1918
storhertugdømme. 1920 indlemmet i Thüringen.

sachsiske dynasti, ty. kongehus
919-1024; nedstammede fra den sachsiske
hertug Ludolf (derfor også kaldet
Ludolfingerne).

sachsisk porcelæn, d. s. s. Meissner
porcelæn.

Sachsisk Schweiz (ty.Sächsische Schweiz
[’zæksila ’Jvaits]), alm. navn på
Elbsands teingebirge.

Sack [zak], Erna (f. 1908), ty.
operasangerinde (koloratursopran). Siden 1934
knyttet til operaen i Dresden.

Sackville-West [’såkvil’wæst], Victoria
(f. 1892), eng. forfatterinde. Betydeligste
digt er det episke The Land (1926);
desuden romaner, bl. a. The Edwardians
(1930).

Sacramento [såkra’mænto(:)], hovedstad
i California, USA, ved S River; 120 000
indb. (1946).

Sacramento River [såkra’mænto ’rivar],
620 km 1 flod i California, USA, fra
Sierra Nevada mod S gnm. den frugtbare
Californiske Dal. Sejlbar fra byen
Sacramento.

sa’crarium (lat. sacer hellig), 1) d. s. s.
piscina; 2) sakristi, præsteværelse.

Sacré-Cæur[sakre ’kö:r](fr:hellige hjerte),
kirke på Montmartre-højden, Paris, i
romersk-byzantinsk stil (arkitekt: Paul
Abadie (1812-84)), grl. 1876, indv. 1919,

Sacré-Caeur.

er opf. for frivillige bidrag; 1921 var der
anv. 60 mill. frc. Den er 100 m 1., 50 br. og
krones af en 60 m h. kuppel, fra hvilken
der er vid udsigt,
sacri’ficium (lat: ofring), 1) kristnes
frafald ved offer til kejseren; 2) offer i
kristelig-dogmatisk forstand,
sacroco’xitis, sygdom, oftest
tuberkulose, i leddet ml. korsbenet (os sacrum) og
hoftebenet (os coxae).
Saddler’s Wells [’sådlaz ’wælz], eng.
teater og ballet i N-London. Idet 18. årh.
kuranstalt og teater, i det 19. årh.
berømt for sine Shakespeare-forestillinger.
Fra 1931 på Lilian Baylis’ (1874-1937)
initiativ søsterscene til Old Vie. 1933 kom
Frederick Ashton og Robert Helpmann
til S, hvor de skabte et stort
balletrepertoire bygget på den russ.-klass.
balletteknik med Margot Fonteyn (f. 1919) som
primaballerina. Efter 2. Verdenskrig fik
S-balletten fast sæson i Covent Garden,
saddu’kæ’er, jød. parti, hvis navn sættes
i forbindelse med præsten Sadok fra
Davids og Salomos tid. s tilhørte
overvejende tempelaristokratiet. Modsat
farisæerne forkastede de den mundtl.
tradition og troen på opstandelse og engle.
Sade [sad], Donatien-Alphonse-François,
marquis de (1740-1814), har skrevet
sygelig-seksuelle romaner, hvorfor sadismen
er opkaldt efter ham.
sadel, 1) sæde for en person ei. leje for en
byrde, anbragt på et ride- ei. lastdyrs ryg
ei. på (motor)cykel. Menes anv. siden
4. årh. e. Kr. Ride-s-s grundlag er et fast
stel »bom«. Den eng. s har læderpuder
(opstopninger) umiddelbart under
bommen og grundsædet, hvor rytteren sidder.
Ungarske, ty. og delvis fr. s er baseret
på et træstativ, hvis nederste bærende
grene kaldes steger, og disse er forsynet
med stegepuder. På hver side af
grund-sædet findes s-klapper, der danner leje
for rytterens Iår og knæ samt et lille
stykke af læggen, s-s for- og bagparti
kaldes henh. for- og bagsvidsel. Tilbehør
til s er: stigremme med bøjler, filt- ei.
andet dækken, gjord og evt. fortøj.

2) geol., d. s. s. antiklinal.

3) mus., på strengeinstrumenter den
lille tværliste, der er anbragt på
gribebrættet, og på hvilken strengene hviler.

sadelmyg (Clinodi’plosis e’questris),
galmyg. De røde larver suger på græsstrå
og frembringer en sadelformet
fordybning. Skadelig på byg.
sadelnæse, indsynkning af næseryggen
efter ødelæggelse af næsens skillevæg,
oftest ved kromsyreætsning ei. medfødt
syfilis.

sadelstork (Ephippio’rhynchus
senega’len-sis), stor afr. storkeart. Sadelformet plade
ved næbroden,
sadeltag, tagform dannet af to lige stærkt
skrånende flader, som skærer hinanden
i en rygning. (111. se tagformer).
Så de Miranda [sa öimi’rændä], Fra/icwco
de (1485-1558), portug. digter og
humanist; banebryder for Renæssancen i
Portugal.

sädhu [’sa:du] (sanskrit: god, hellig), ind.

betegn, for helgen.
Sa’di (Sa’adi) [sä-ä’di:] (1184-1291), pers.
digter, har bl. a. skrevet de to moralske
værker Gulistän (da. Rosenhaven 1853)
og Büstän (da. Lysthaven), hvori han
fremsætter en jordbunden, praktisk
livsfilosofi.

sa’disme (efter den fr. marquis de Sade),
seksuel abnormitet, kendetegnet derved,
st den seksuelle tilfredsstillelse kun
opnås ved samtidig mishandling, i ekstreme
tilf. v. mord, af partneren,
sadleplads, den plads på væddeløbsbanen,

hvor hestene sadles.
Sado, jap. ø ved N-Honshüs V-kyst. 857

km2, 109 000 indb. (1940).
Sado [’saöu], 175 km 1. portug. flod.
Udmunder i Setübal-bugten.
’Sadok, præst hos David og Salomo. Af

hans navn afledes saddukæerne.
’Sa’dolin, Ebbe (f. 1900), da. tegner, medl.
af »Grønningen« fra 1943; 1935 medarb.
v. »Nat.tid.«, fra 1943 v. »Berl. Tid.«.
Bogill., porcelænsarb. m. v.
’Sa’dolin, Jørgen (ca. 1499-1559), da.
gejstlig. 1526 leder af evang. præsteskole

3913

3914

3915

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free